Curiosity

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 7 jun. 2013
  • Opdateret: 7 jun. 2013
  • Status: Igang
Chloé lever alene i sin indviklede verden som skyggelæser. Med byrden om at vide alt hvad folk tænker om en, uden selv og have en skygge. Men er der en person der kan vende hele hendes verden?

1Likes
2Kommentarer
474Visninger
AA

4. Kapitel

”Bøf eller salat?” Spørger han, og sætter sig ved et lille bord. Jeg trækker stolen ud og sætter mig over for ham. ”Er vi stadig ved 20 spørgsmål?” Spørger jeg. Han nikker og kigger på mig efter svar. Selv om jeg ingen skygge har kan jeg se på ham hvordan han automatisk prøver at læse på mig. ”Salat, jeg er vegetar.” Siger jeg for at få ham til at stoppe med at prøve. ”Hvem er din bedste ven?” Spørger han. Jeg slår blikket væk fra ham, jeg kan mærke hvordan vreden, sorgen, alt vælter rundt i mig. ”Jeg er heller ikke typen der har venner.” Siger jeg og prøver at lyde afslappet. ”Ingen?” Spørger han som om han ikke tror på det. ”Du behøver ikke vade i det.” Siger jeg, og noget af vreden indefra blander sig med mine ord. ”Jeg forstår bare ikke at nogen ikke vil være venner med dig.” Siger han og kigger mig ind i øjnene med sine brune øjne. Jeg kan mærke varme samle sig i mine kinder i det jeg smiler. ”Det er vel også mest mig der ikke gider være sammen med andre.” Siger jeg. ”Er det anderledes med mig?” Spørger han og holder mit blik. Jeg siger ikke noget, jeg kigger bare på hans brune øjne. Hans perfekt, dybe brune øjne som glitrer i solen, som for mig til at fortælle ham ting jeg aldrig har fortalt. ”Prøv at gå over og snak med ham der.” Siger han og peger diskret over på en dreng på min alder. ”Hvad? Nej!” Siger jeg og vender blikket tilbage på Iwar. ”Jo, prøv nu bare. Prøv at lade være med at læse hans skygge og fokuser på noget andet.” Siger han og kigger bedende på mig. ”Kom nu.” ”Men hvad skal jeg sige til ham?” Spørger jeg og kigger over på drengen. ”Komplimenter ham eller tal om skole, eller hvor han kommer fra,” siger han og rør ved min skulder, ”jeg ved du kan.” Hans berøring for mig til at ryste på hænderne. Jeg rejser mig og går langsomt hen til drengen, jeg kigger en gang tilbage på Iwar før jeg siger: ”Hej jeg hedder Chloé, hvad hedder du?” Drengen kigger op på mig. Hans lyse hår glider næsten ned i hans øjne. ”Oscar.” Siger han. ”Hej jeg er Chloé.” Siger jeg igen. ”Det har du allerede sagt.” Siger han og kigger underligt på mig. Jeg har lyst til at løbe ud af døren, men Iwars blik på mig bliver jeg ved. ”Hvor gammel er du?” Spørger jeg. ”Jeg er 16.” Siger han. ”Det er jeg også.” Siger jeg og smiler. ”Det er en pæn trøje du har.” Siger jeg. Jeg går i panik og kigger på hans skygge. Hans skygge vrider sig, og laver mærkelige ansigter. Trækker i hans trøje og beder ham om at gå. Jeg har lyst til at græde, jeg vidste det ikke var en god ide. ”Nå jeg bliver nød til at gå.” Siger Oscar og river mig ud af mine tanker. ”Hej hej.” Siger jeg efter ham, og løber så hen til Iwar. Jeg dumper ned på stolen. Jeg kigger på ham. Fortryder jeg gjorde det. ”Jeg syntes du var sød.” siger han. Jeg skærer ansigt ham. ”Hvis det var mig du var kommet hen til ville jeg havde kysset dig lige på stedet.” Siger han. Jeg kigger forbavset på ham, og han kigger forbavset på mig. Ingen af os siger noget. ”Hvad skulle det være?” Spørger tjeneren, i en over venlig tone. Iwar fjerner blikket og siger: ”En nummer 12.” Siger han og kigger over på mig. ”En nummer 32.” Siger jeg og slår blikket ned, for ikke at læse tjenerens skygge. Jeg siger intet, det gør han heller ikke. Det eneste der kommer ud af hos er et tak da tjeneren sætter maden på bordet. Jeg roder rundt i maden, tager et par bider. ”Okay jeg vil gerne kysse dig, er det så slemt?” Spørger han i en lav tone. Jeg kigger op i det han siger det. Hans brune øjne kigger ind i mine og for mig til at svare sandt igen. ”Nej, slet ikke.” Siger jeg. Han rejser sig så stolen skraber hen ad gulvet og giver en skærende lyd fra sig. Han tager min hånd og hjælper mig op, og med den anden ligger han penge på bordet. Han løber ud ad døren så jeg knap nok kan følge med. Han stopper op udenfor cafeen og vender sig om mod mig. ”Sæt dig op på min ryg, og stol på mig.” Siger han og kigger på mig med sine brune øjne. Jeg åbner munden for at sige noget. Komme med en undskyldning, men jeg kan ikke finde på noget. Han vender sig om og går ned i knæ, så jeg kan hoppe op på hans ryg. Jeg vikler forsigtigt og tvivlende benene om ham og holder fast med armene rundt om ham. Han begynder at løbe, først normalt tempo og så endnu hurtigere til jeg næsten ikke kan se hvor vi er. Han svinger ud og ind mellem bygninger, elegant og hurtigt. ”Prøv at løbe gennem den der væg.” Hvisker jeg i hans øre og peger forsigtigt frem foran os. ”Stol på mig.” Tilføjer jeg. Han forsætter frem ad, jeg lukker øjnene og forstiller mig væggen er væk lige som jeg går når jeg går igennem væggene der hjemme, jeg behøver næsten ikke at tænke over det mere, det kan næsten være en udfordring ikke at gå igennem vægge. Jeg åbner øjnene og kigger tilbage. Væggen står der, men vi er kommet igennem den. Iwar stopper og jeg glider ned fra ham. Han vender sig om og kigger mig i øjnene. Som skyggelæser er vi de eneste der ren faktisk kan se ind i begge personens øjne på samme tid. ”Det var fantastik, vidste du, du kunne det med en?” Jeg ryster på hovedet. Jeg læner mig ind mod, ham ind til vores næser rører hinanden. ”Du er fantastisk.” Siger han, og læner sig endnu mere frem så vores læber møder hinanden. Hans læber kysser mine blidt, så fjerner ham dem stille igen. Jeg hiver efter vejret, prøver desperat at skjule det. ”Er du okay?” Spørger han. Hans ansigt er kun få centimeter fra mit, og jeg kan dufte ham. ”Jeg er mere end okay.” Siger jeg. Han kysser mig igen, og igen. Hans arme holder mig tæt ind til ham. Jeg fjerner blidt mine læber fra hans. ”Jeg skal altså være hjemme om 3 minutter.” Siger jeg, efter at have kigget på hans ur. ”Det kan vi sagtens overholde.” Siger han og griner. Han løfter mig op under knæene og holder mig tæt ind til ham, så jeg føler mig som et lille barn hos sin mor. Hjemme. Han løber af sted. Så hurtigt at ingen ligger mærke til det. Han giver forsigtigt slip på mig så jeg kan sætte mine fødder på jorden. Inden jeg over hovedet for kigget mig omkring mærker jeg hans læber mod mine. Jeg lader mine fingre glide gennem hans krøllede hår. ”Farvel Chloé.” Siger han og kysser min næse. Jeg går et skridt tilbage. ”Jeg er virkelig sent på den.” Griner jeg. ”Jeg har stadig 15 sekunder tilbage før du burde være hjemme.” Siger han. Jeg kysser ham igen, længere end hvad jeg har sekunder til. ”Farvel Iwar.” Siger jeg og løber op mod huset. Jeg kigger tilbage, han er allerede væk. ”Min helt.” Hvisker jeg til mig selv, inden jeg åbner døren.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...