Angel Evans.

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 7 jun. 2013
  • Opdateret: 7 jun. 2013
  • Status: Igang
Angel Evans. En 16 årige pige, som går på High School. Hun bliver mobbet, men har dog alligevel en stor selvtillid, og lader ikke ordene ramme hende. Hendes mor sagde den gang hun levede: "Spred dine vinger ud, nyd livet, lad vær med at tænke på, hvad andre siger" Og det, har hjulet Angel. Hun nyder livet, selvom hun er et mobbeoffer. Det her er historien om, Angel Evans, en 16 årige pige, som ikke gav op.

(Til Inspireret af en sang: Wings - Little Mix.)

6Likes
0Kommentarer
501Visninger
AA

3. Kapitel 2.

Det var Silas, som havde taget fat i min arm. Jeg tabte mit æble på gulvet, og kiggede surt på Silas, som stadigvæk holdte min arm, men som havde vent mig om, så vi stod front mod front. ”Hvad laver du?” spurgte jeg hårdt om. Der var stadigvæk helt stille i kantinen. De ville høre vores samtale. Hører hvad der forgik. Ja, hører faktisk alt. ”Er man blevet flabet?” spurgte han bare om. Jeg sukkede lydløs, og kiggede ind i hans mørke brune øjne. ”Det var du længe om at opdage” svarede jeg bare og blev ved med at kigge i hans øjne. Han strammede grebet om mig, men mit ansigtsudtryk ændrede sig ikke. Det var heller ikke fordi det gjorde ondt, men jeg kunne mærke at han holdte fast.

”Nej, jeg vidste det længe luder” svarede han koldt og hårdt igen. Luder. Et ord de havde brugt alt for mange gange. ”Luder?” sagde jeg og tykkede på ordet. ”Kalder du mig luder?” spurgte jeg ham om. ”Ja det gør jeg” svarede han, hvilket fik mig til at grine inden i. ”Jeg er en luder? Det er ikke mig der knepper alle og en hver” sagde jeg, og kiggede på ham. Han gav mig en lussing med den ene hånd, men jeg kiggede lige så hårdt på ham, som jeg havde gjort hele tiden. Koldt og hårdt.

Jeg tog mig ikke engang til kinden. Det gjorde ondt, ja, men det ville jeg ikke vise ham. Vi stod og kiggede hinanden i øjne, indtil han fandt ud af, at det ikke gjorde noget. Han slap mig, og kiggede bare hårdt på mig. Jeg vendte om, men råbte lige inden, jeg smækkede døren til kantinen i, ”Næste gang, skal du måske slå hårdere.”

Jeg var nede på pigetoilettet. Kun for at se der hvor han havde givet mig en lussing. Men helt ærligt, det er kun piger der giver lussing, men han var nok også lidt af en pige, så det gør jo ikke noget. Jeg var blevet rød, men ellers var der ikke noget at se. Jeg sukkede, og tændte for vandhanen. Jeg tog mine hænder inden under vandet, og tog det op i hovedet. Jeg kiggede ind i spejlet. Jeg rystede på hovedet. Mine mors ord, genlød hele tiden i mit hoved. Husk, spred dine vinger, lyt ikke til dem, du skal nyde livet, jeg elsker dig.

Hun døde var lidt over 2 år siden. Hun døde af kraft. Kraft der ikke kunne reddes. Hun døde få uger efter, hun havde fået af vide hun havde kraft. Det var hårdt for os alle 3. Jeg var enebarn. Nogen gange kunne det godt være ret trist.

Jeg gik ud fra toilettet, og så Silas så lænet op af et af skabene. Folk truede ikke sige ham i mod. Jeg var den eneste der nogensinde havde gjort det. Han gik hen mod mig. Jeg sukkede, og stoppede, og ventede på han kom her hen. ”Angel, pas hellere på hvad du siger” sagde han truende, men jeg blev ikke en skid bange. Hvorfor skulle jeg dog også blive det? Han var ikke så farlig, som folk troede.

”Hvorfor?” svarede jeg bare. Han kiggede på mig, med vreden i øjne. Man kunne nemt se den. ”Jeg gør, og siger som det passer mig, og tro mig, ingen af jeres ord rammer mig mere. Som min mor engang sagde til mig: Spred dine vinger ud, nyd livet, og lad vær med at tænke på, hvad andre siger.

Og med de ord forlod jeg skolen, og der blev aldrig sagt noget grimt ord til mig mere. Jeg havde sat ham og alle andre på plads. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...