Mareridtet

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 7 jun. 2013
  • Opdateret: 7 jun. 2013
  • Status: Igang

1Likes
0Kommentarer
219Visninger
AA

1. Et mærkeligt mareridt

Jeg vågnede op, svedende, og forpustet. Lagnet på min seng var gennemblødt. Jeg førte hånden op på panden, og blev hurtigt bekræftet i at jeg havde feber. Jeg lå længe og kiggeder op i loftet, med en tom hjerne. Jeg havde haft det samme mareridt, som jeg havde haft hver nat i de sidste to uger. I starten reagerede jeg ikke på det, men det burde jeg måske havde gjort. Jeg havde godt overvejet om manden i mine drømme var Frank, min psykolog, – det kunne sagtens ligne ham, men jeg var kommet fra det igen. Jeg satte mig brat op, og strakte min krop. Min mobil lå på det lave, hvide natbord, ved siden af min seng. Jeg trykkede min psykolog, Franks nummer, og han tog den hurtigt, præcis som jeg havde forventet. Jeg refererede drømmen for ham, men han lød træt og udmattet, og han virkede ikke interesseret i det jeg sagde, hvilket jeg heller ikke havde turde at håbe på. Han sagde at vi måtte tage den på et andet tidspunkt, og lagde op til at samtalen skulle ende. Jeg gennemgåede igen drømmen for mig selv, selvom jeg godt vidste at det ikke ville hjælpe.  Den høje mand i lang, sort jakke i drømmen, han ville komme igen, det vidste jeg. Jeg hev min lange natkjole af, trak min slåbrok om mig, og satte mig ind til spisebordet. Solen skinnede ikke, og min kæreste sad her ikke ved siden af mig. Han var taget til Indien med arbejdet, en form for forretningsrejse, jeg vidste ikke af hvilken slags, for jeg havde ikke lyttet når han snakkede begejstret om det. Jeg åbnede min nye computer, med det lyserøde tastatur, og tjekkede om psykologen havde åbent, en lørdag. Psykologen har ikke åbent lørdag og søndag, men det er muligt at komme akut. Akut? Dette var et akut tilfælde. Jeg gjorde mig klar til at cykle ud på Christianshavn, hvor psykologen lå. Vinden var hård, og den blæste mig næsten af cyklen, da jeg cyklede over Knippels bro. Min øjne var våde, mine hænder var røde af kulden, og mit nyvaskede hår blafrede heftigt i vinden. Jeg drejede ned af en lille, ukendt stræde, den hvor psykologen lå på. Det var lang tid siden at jeg havde haft en rigtig seriøs snak med Frank, for de sidste gange jeg havde været hos ham, havde han kun snakket om den baby han lige var blevet far til. Der var mange ting jeg gerne ville have fortalt ham, men han havde bare plapret løs om hans fantastiske kæreste, og den smukke baby, med den glatte hud. Men nu var der gået to-tre uger siden jeg havde været hos ham, og den kedelige snak, var sikkert stilnet af. Jeg trykkede på ringklokken, med Frank Graves navn på. Han lukkede hurtigt op. På vej op af trappen, gennemgik jeg hans udseende. En høj mand, mest klædt i en lang, sort kittel, smalle, sorte øjne, mørkt hår, sorte laksko, og bleg hud. Sidste gang jeg havde været her, havde han været glad, og med et stort smil. Men da Frank lukkede op, mødte jeg en forandret mand. Hans smil var væk, og i hånden havde han et bat. Men det nåede jeg ikke at tænke mere over, før jeg hørte et bump, mine øjne sortnede, og kort efter lå jeg på det kolde marmorgulv.

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...