When dreams come true 1D

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 7 jun. 2013
  • Opdateret: 27 dec. 2013
  • Status: Igang
Cecilie er lige flyttet fra sin kæreste efter et forhold der har varet i to år. Hun har ikke et særlig godt forhold til sine forældre, men har ikke andre steder at bo. Hun vælger at flytte til London, og prøve lykken med sin dansekarriere. Det har været hendes store drøm i mange år, og hun vælger at gribe chancen. Men kan hun leve op til drømmen, eller er kravene for store, og hvad sker der når hun møder en ukendt, men alligevel meget kendt person, der kan vende op og ned på hendes liv?

4Likes
3Kommentarer
477Visninger
AA

8. Welcome to England - be carefull

Det meste af flyveturen havde jeg overraskende nok sovet. Jeg tog det rimelig pænt, taget i betragtning at jeg lige havde været på min allerførste flyvetur. Og nu tænker i sikkert ’Jamen der er da ikke ret langt fra Danmark til England at flyve’, og I har ganske ret. Det er ikke en særlig lang tur, men jeg var udmattet af at være så nervøs og spændt, så min hjerne mente åbenbart jeg skulle sove, og det var nu også meget rart.

 

Det var dog en knap så god oplevelse jeg fik af det hele da vi kom ind i lufthavnen. Jeg var jo som sagt lige vågnet, og der var et stort kaos i lufthavnen. Jeg vidste ikke lige hvad der skete for mennesker her i England, men alle gik fuldstændig amok. Det var helt vildt. Det var ikke ligefrem den velkomst jeg havde regnet med af det land jeg havde set så meget frem til at komme til. Hvis det var sådan her alle opførte sig, så vidste jeg da ikke lige helt om jeg havde lyst til at bo her, men lad os nu se…

 

Da vi kom ud for at tage vores bagage, var det endnu værre. Der stod helt vildt mange og der var meget klemt. Jeg fik ikke lige kigget mig om, da jeg bare tænkte jeg skulle ud herfra, men der var en masse piger der skreg helt vildt og jeg var ved at blive sindssyg. Jeg kiggede mig over skulderen for at være sikker på at jeg ikke var blevet væk fra de andre, men de gik der begge to, så jeg fortsatte hen for at tage min kuffert.

 

Da jeg skulle til at tage min kuffert fik jeg pludselig et puf i ryggen, så jeg faldt forover. Jeg faldt lige på min hånd, og jeg kunne mærke et stød i mit håndled. Det gjorde sindssyg ondt lige med det samme, og jeg var tæt på at skrige op. Bagved mig var der en der undskyldte mange gange (på engelsk selvfølgelig). Personen, som jeg kunne høre havde en form for voksen drengestemme, hjalp mig op og stillede sig foran mig.

 

Jeg stod med min venstre hånd omkring mit højre håndled, og kiggede på det. Jeg kunne ikke undgå at høre at larmen næsten var væk. Manden/drengen spurgte med en nervøs stemme, om jeg var okay, og tog fat i mit håndled. Han begyndte at spørge om jeg havde slået mig, og han lød helt panisk. Jeg fik næsten ondt af ham. Han havde jo tydeligvis ikke gjort det med vilje. Inden jeg nåede at kigge op hørte jeg et gisp bag mig, og jeg vendte mig om, hvor Line stod med store øjne. Jeg rynkede panden og kiggede efter det hun kiggede på.

 

Jeg vendte hovedet med front mod personen foran mig og jeg fattede ikke helt hvad det var jeg kiggede på. Efter Lines reaktion troede jeg at noget helt andet ville møde mit syn, men det var bare en ung mand omkring de 20 vil jeg gætte på. Han havde et undersøgende blik i øjnene, og det gik op for mig at jeg ikke havde svaret på, om jeg var okay. Jeg kiggede ned på min hånd og sagde det nok ikke var noget og at jeg var okay. Han så virkelig ud som om han var bange for at jeg var skadet og så helt ked ud af det.

 

”Louis kom nu, vi skal gå nu”, var der en stemme der råbte fra den anden ende af en lille gang. Louis, som jeg gættede på han hed, sagde undskyld igen og skyndte sig så efter hvor stemmen kom fra. Jeg kiggede efter ham lidt, og fik et glimt af et velkendt ansigt. Det lignede utrolig meget den dreng jeg havde set på stranden den dag, men jeg rystede bare hovedet og kiggede over mod Line og min moster. De kom hen til mig og spurgte om jeg var okay, og jeg rystede bare på hovedet og sagde jeg havde det fint. Line blev ved med at have et lidt sjovt ansigtsudtryk, men jeg lod det ligge.

 

Jeg greb ud efter min kuffert med højre hånd, men da jeg skulle til at trække kufferten til mig, gjorde det afsindig ondt i mit håndled, og jeg lavede en grimasse, som min moster opdagede. Jeg trak hånden til mig igen, og min moster kom hen til mig igen.

”Er du okay, har du slået hånden?”, spurgte hun.

”Det ved jeg ikke men den gør virkelig ondt”, svarede jeg og min moster gjorde tegn til Line om at tage min kuffert, men jeg tog den fra hende igen.

”Du behøver ikke slæbe på min bagage også, jeg har jo to hænder”, sagde jeg med et smil, selvom det var lidt svært at holde fordi det gjorde så ondt.

 

                                   ----------------------------------------------------------------

 

Det var noget af en velkomst jeg havde fået. Jeg sad nu i sofaen på det hotelværelse, som vi skulle bo på den næste uge. Jeg havde min arm krydset over på den modsatte skulder, fordi lægen havde fortalt at det ville gøre mindst ondt. Og hvis I endelig vil vide det, så har jeg, som I nok kan gætte, lige været til læge med mit håndled. Det viste sig at være kraftigt forstuvet, og det kunne da ikke komme mere ubelejligt. Lige når jeg nu endelig er kommet til England, så skal det lige ødelægges fra starten, af sådan en åndsvag dreng der ikke har nogen balance, og lige skulle vælte mig.

 

Jeg ved godt det ikke virkede som om jeg var sur på ham, men det er jeg altså nu. Det her ødelægger min chance for at komme på danseakademiet, og det er ligesom min drøm der nu er blevet knust. Jeg tror ikke jeg kan danse ordenligt med den her hånd. Flere af mine trin i min serie gør, at jeg skal støtte på min højre hånd, som nu sjovt nok ikke kan bøjes som den skal.

 

Hvis jeg nogensinde mødte ham drengen igen, som jeg ikke håber for hans vedkommende, skulle jeg da nok sørge for han fik en lussing, eller noget der hvert fald gjorde mindst lige så ondt på ham, som det her gjorde på mig. Nu kunne jeg bare sidde her og bande for mig selv, mens Line var nede i receptionen, for at hente noget koldt til min hånd. Den var selvfølgelig bundet ind, men derfor havde vi alligevel fået at vide, at kulde ville gøre smerten en smule mindre, og det kunne jeg godt bruge lige nu.

 

Fjernsynet kørte på en engelsk kendis-kanel, hvor forskellige nyheder og sladder om de kendte kom på. Pludselig dukkede et billede op, som fangede min opmærksomhed, selvom jeg ikke ligefrem havde fulgt med før, men det her fik mig til at tabe kæben. På billedet var en velkendt dreng, og en velkendt pige for den sags skyld, nemlig mig. Det var ham drengen da han lige havde væltet mig i lufthavnen.

 

”Den britiske hottie Louis Tomlinson, fra bandet One Direction havde et lidt uheldigt møde med en pige tideligere i dag, da han væltede hende i lufthavnen ved bagagen. Han hjalp hende op igen, og så ud som han undskyldte mange gange til hende, men hun ænsede ikke den superkendte verdensstjerne. Hun så ud til at have slået sit håndled, men forlod kort efter lufthavnen sammen med nogle andre, da bandet var forsvundet. Louis har udtalt at han er utrolig ked af hvad der skete, men han kunne gøre ret meget fordi han skulle af sted”

 

Mere hørte jeg ikke før døren gik op til hotelværelset. Det var Line med en pose is i hånden. Hun stoppede op i døren og så underligt på mig, da jeg stadig sad med kæben helt nede ved gulvet.

”Jeg blev væltet af Louis Tomlinson i dag”, sagde jeg bare.

”Ja, opdagede du ikke det derhenne?”, spurgte Line og satte sig ned ved siden af mig. Hun rakte mig posen, mens jeg rystede på hovedet.

”Jeg har lige set det i tv”, sagde jeg mens jeg tænkte tilbage. Det var nok derfor der var så mange i lufthavnen. Det var fordi de kom ned et fly.

 

Men hvad så med ham den lyshårede. Var han ikke med i det band? Det er da umuligt at de lige kunne have været i Danmark. Underligt at jeg lige kunne dumpe ind i ham igen, og så her.  

 

                                     *************************************************

 

Så kom endelig et nyt kapitel, men jeg har også lige fået min nye computer, så nu kan jeg skrive igen :-)

I må meget gerne like

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...