When dreams come true 1D

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 7 jun. 2013
  • Opdateret: 27 dec. 2013
  • Status: Igang
Cecilie er lige flyttet fra sin kæreste efter et forhold der har varet i to år. Hun har ikke et særlig godt forhold til sine forældre, men har ikke andre steder at bo. Hun vælger at flytte til London, og prøve lykken med sin dansekarriere. Det har været hendes store drøm i mange år, og hun vælger at gribe chancen. Men kan hun leve op til drømmen, eller er kravene for store, og hvad sker der når hun møder en ukendt, men alligevel meget kendt person, der kan vende op og ned på hendes liv?

4Likes
3Kommentarer
437Visninger
AA

6. I've seen him before

 

Jeg havde fundet en rimelig stor sten i vandkanten, som jeg havde sat mig på. Jeg lignede måske lidt den lille havfrue sådan som jeg sad, og jeg smilede lidt af det, da jeg kom til at tænke på det.

 

Jeg sad bare og kiggede ud over havet, som kun bølgede meget lidt fordi det næsten var vindstille. En lille vind fangede en tot af mit hår, og jeg satte igen bag øret. Jeg kiggede tilfældigt lidt til siden, hvor en skikkelse fangede mit blik.

 

Jeg kiggede lidt nærmere på skikkelsen, som jeg så småt begyndte at genkende. Jeg rynkede panden og rystede på hovedet, da jeg troede jeg så syner, men det var stadig den samme skikkelse og det samme ansigt. Jeg kunne virkelig ikke huske hvor jeg havde set ham før, og jeg kunne heller ikke sætte navn på personen, men jeg var overbevist om, at jeg havde set ham et eller andet sted. Spørgsmålet var bare hvor..

 

Han havde en blanding at brunt og blondt hår. Det var blondt i spidserne, og blev mørkere længere nede. Jeg kunne ikke se ham helt tydeligt endnu, men han så venlig ud. Han gik i vandkanten og kom over mod mig, men jeg tror ikke han havde set mig. Han gik o

g kiggede ned foran sig, og tog nogle langsomme skridt. Jeg tror han gik og nød stilheden, men hvad ved jeg?

 

Han løftede pludselig hovedet, og vi fik øjenkontakt i noget der føltes som flere minutter, men det varede sikkert ikke så lang tid. Han sendte et sødt men lidt usikkert smil i min retning, og jeg smilede tilbage.

 

En meget dyb stemme rev mig ud af min trance, og jeg kiggede op mod et sommerhus, der lå helt ned til vandet. Jeg kunne ikke se nogen deroppe, men jeg kunne høre en stemme, der lød som om den snakkede med en meget britisk accent. Stemmen fangede også drengens opmærksomhed, og jeg tror det var ham stemmen snakkede til, for drengen svarede og sendte et sidste smil i min retning, før han gik op mod sommerhuset.

 

---------------------------------

 

Jeg var lige trådt ind af fordøren, da jeg hørte en velkendt stemme, som jeg ikke havde hørt i rigtig lang tid. Jeg ville nok skyde på omkring et halvt år. Min mosters.

 

Jeg havde ikke set hende i utrolig lang tid, og jeg vidste egentlig ikke hvorfor. Jeg havde altid haft et tæt forhold til min moster, og nogle gange var hun næsten som min bedste veninde.

 

Jeg løb ind i stuen, hvor stemmen kom fra, og ganske rigtigt sad min moster i den ene sofa med et kop te i hånden. Jeg styrtede over til hende, og hun nåede heldigvis at stille sin te fra sig, før hun tog imod mit kram, og knugede mig hårdt ind til sig. Jeg havde virkelig savnet hende, og jeg havde virkelig brug for at snakke med hende. Hun vidste alt til alle mine problemer, også dem med mine forældre, og hun forstod mig som ingen andre.

 

Da vi endelig trak os fra hinanden, kiggede hun på mig med det største smil, og jeg sendte et mindst lige så stort smil tilbage, og jeg lignede nok en overglad klovn, men et var jeg ligeglad med.

”Hvor har jeg savnet dig så ufatteligt meget”, sagde hun mig endnu et kram.

”I lige måde, og undskyld jeg ikke har haft så meget tid, men tiden er bare fløjet afsted”, sagde jeg inden vi trak os fra hinanden for anden gang.

 

Min mor sad i den anden sofa, og jeg kunne tyde fra hendes ansigtsudtryk, at hun ikke var i det bedste humør.

”Din mor og jeg har lige snakket om dine planer om at flytte til England”, sagde min moster, som i øvrigt hed Nanna, og jeg blev helt nervøs. Ville hun nu også til at fortælle mig hvor dum og uansvarlig jeg var. Det orkede jeg virkelig ikke, og da slet ikke fra hende. Jeg gik med det samme i forsvarsposition.

”Ja og det er helt og holdent mit valg, og jeg har ikke brug for flere til at fortælle mig at det er en dum ide”, svarede jeg ligeud.

 

”Rolig tiger, jeg synes det er en alletiders ide”, sagde min moster med at smil. Jeg kiggede først overrasket på hende, men lyste så op.

”Ja det kan godt være, men du er ikke hendes mor, og hendes mor synes ikke det er en god ide, så det bliver ikke til noget”.

Selvfølgelig skulle min mor ødelægge det hele med sådan en kommentar, men jeg kunne da lige love for, at det ikke skulle være enden på det hele, for jeg nægtede at rette mig efter Fru. Jeg-bestemmer-over-dig.

 

Det kan godt være hun er min mor, men det har hun ikke opført sig som i mange år, så hun skulle ikke komme her og tro hun kunne gøre det nu.

 

”Lene lad hende nu følge hendes drømme. Du kan jo ikke holde på hende for evigt”, forsvarede Nanna mig, og jeg var taknemmelig for endelig at have en på min side, så jeg ikke skulle kæmpe min kamp alene.

Min mor sendte en grimasse hen til Nanna der kunne dræbe, men hun så ikke ud til at hun tog sig af det. Hun smilte bare til mig, og jeg smilte tilbage.

 

Min mor rejste sig surt fra sofaen og gik med faste skidt ud i køkkenet.

”Skal jeg hjælpe dig med at finde en lejlighed?”, spurgte Nanna, og jeg nikkede hurtigt og fandt min computer frem.

 

**************************'

 

Så fik jeg overtalt min bror til at kunne låne hans computer til at skrive på, så her er et nyt kapitel. Håber I kan lide det, og please like hvis i kan lide min movella :-*

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...