When dreams come true 1D

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 7 jun. 2013
  • Opdateret: 27 dec. 2013
  • Status: Igang
Cecilie er lige flyttet fra sin kæreste efter et forhold der har varet i to år. Hun har ikke et særlig godt forhold til sine forældre, men har ikke andre steder at bo. Hun vælger at flytte til London, og prøve lykken med sin dansekarriere. Det har været hendes store drøm i mange år, og hun vælger at gribe chancen. Men kan hun leve op til drømmen, eller er kravene for store, og hvad sker der når hun møder en ukendt, men alligevel meget kendt person, der kan vende op og ned på hendes liv?

4Likes
3Kommentarer
461Visninger
AA

2. Home again

Jeg vågnede op i min families stue, hvor min mor og mig i går aftes havde samlet deres  ekstraseng. Jeg gned mig i øjnene og strakte mig, hvorefter jeg satte mig op og kiggede rundt på alt mit ragelse der nu fyldte stuegulvet. Det hele lignede et stort rod fordi mine ting bare stod stakket rundt omkring i poser og kasser. Tænk at jeg kunne have så mange ting, og at det kun var halvdelen af dem. 

Hvis I undre jer over hvad der skete i går, så er svaret at jeg ikke helt ved det. Jeg plejer ikke at være så følsom, og det er yderst sjældent at jeg græder, så det var nok derfor min mor var så overrasket. Min søster havde også prøvet at trøste mig, og jeg blev helt rørt da jeg så at hun græd fordi jeg var ked af det. Hun har altid gerne ville beskytte mig, selvom hun er to år yngre end mig. Hun er min lille guldklump, og jeg ved ikke hvad jeg skulle gøre uden hende. Hun lyser altid min dag op. Det lyder som om hun er en lille pige, men hun er altså 15. 
I går fortalte hun mig at hun altid har været på vagt overfor ham, og at hun bare ventede på at han skulle gøre noget som det her, der kunne ødelægge det hele og såre mig, men jeg har aldrig ville lytte til hende, når hun har advaret mig og sagt at han ikke var god for mig. Hvis I vil vide hvem 'ham' er, så er det min kæres.... Okay nej jeg må nok hellere kalde ham min ekskæreste nu. 

Jeg har været sammen med ham i snart to år. Vores toårs-dag ville have været om fem dage, men nu er de to år så spildt. I går valgte jeg at flytte fra ham, fordi jeg simpelthen ikke kunne klare det mere. Han er det bedste der er sket for mig i lang tid, og jeg elsker ham virkelig meget, men det kan ikke nytte noget når han hele tiden bliver sur og kaster med tingene i lejligheden, og smadre dem. Det gør mig ekstremt bange og i går blev det for meget. 

Jeg var kommet hjem fra arbejde, og det første jeg finder da jeg kommer ind af døren, er en stang stiv kæreste, der sidder i sofaen. Det er langt fra første gang det er sket, men det er første gang han er blevet så voldig overfor mig. Han havde slået mig et par gange, og kastet mig ind i en væg, og sådan noget finder jeg mig bare ikke i. Da han endelig var faldet til ro og lå og sov, var jeg så skide smart og pakke mine ting så hurtigt jeg kunne og fylde min bil. 

Bare ved minderne fra i går begyndte jeg igen at græde. Det var da helt ufatteligt jeg græd næsten aldrig, men når man elsker en person så højt er det svært at fatte, at sådan noget kan ske. Jeg har sagt lige siden jeg flyttede hjemmefra, at jeg aldrig skulle bo hjemme igen, for jeg kan ikke bo under det samme tag som mine forældre mere, men jeg vidste virkelig ikke hvor jeg ellers skulle tage hen. Nu skal jeg så bare finde mit eget sted langt væk fra ham, så jeg kan komme videre.

Min store drøm har altid været at flytte til England og blive professionel danser. Altså sådan en der danser for kendte og sådan. Så tænker I nok "Kan hun virkelig danse?", og der er svaret: ja det kan jeg, og er også pisse god til det efter 15 års dans. Det er noget af det bedste jeg ved, og det er min drøm at leve af det. Det er bare et af de sværeste jobs at få, fordi det kun er de bedste af de bedste der får muligheden. 

"Cille?", lød det pludselig fra køkkenet af. Jeg kiggede derhen og så min søster Line, eller Lulle som jeg kalder hende, stå i døråbningen. Hun kiggede på mig med et trist blik, og jeg klappede på sengen ved siden af mig, for at få hende til at komme over til mig. Hun gik stille hen mod mig, og satte sig ved siden af mig.  
"Hvad har du tænkt dig at gøre?", spurgte hun direkte, og så spørgende på mig. Man kunne se på hende, at hun var nervøs for svaret. Jeg trak på skuldrene og så tilbage i hendes øjne. Jeg vidste hvad jeg ville til at sige nu ville gøre hende ekstremt ked af det, men det var det jeg ville. Jeg kiggede ned på mine hænder og sukkede.
"Du ved godt jeg altid gerne har ville bo i England". Jag tav og kiggede igen op på hende, for at se hendes reaktion. Ingenting overhovedet. 

Hun havde et tomt blik i øjnene og blev bare ved med at kigge intrængende på mig, selvom hun godt vidste hvad jeg skulle til at sige. 
"Det er måske nu jeg har chancen for at tage det næste skridt mod min dansekarriere", sluttede jeg af og ventede igen på en reaktion. Hun viste stadig ingen tegn på nogen følelser, men rejste sig bare. Jeg sukkede tungt igen da hun vare gået. 

Selvom hun ikke viste det, vidste jeg godt at hun var helt vildt ked af det. Hun har det ikke nemt selv, og jeg kan slet ikke beskrive hvor ked af det hun blev sidst jeg flyttede. Hun gemte sig på sit værelse i flere dage, fordi hun altid har haft mig som sin støtte og hjælp, men at vi ikke kunne se hinanden hver dag gjorde rigtig ondt på hende. Tro mig det gjorde også ondt på mig. Vi har støttet hinanden gennem tykt og tyndt, og ikke at skulle se hende ret tit har været rigtig svært, men man kan jo ikke blive boende ved sine forældre for evigt vel?

Det forhold jeg har til mine forældre er heller ikke det bedste. Den eneste grund til at jeg har besøgt dem gennem de to år hvor jeg ikke har boet hjemme, er på grund af min søster, og det siger ret meget om forholdet til dem. De er også grunden til at jeg har gået til psykolog de sidste par måneder. 
Jeg ved også, at når jeg fortæller dem, at jeg har tænkt mig at flytte til England, kommer der en kæmpe diskusion ud af det, men jeg er ligeglad med hvad de siger. Jeg overvejer kraftigt at tage Lulle med, hun har nemlig den samme drøm som mig, og kunne godt bruge en forandring. Det passer også perfekt, for hun er lige gået ud af niende klasse. 

                                                     

                                                    ***********************************

 

Dette er min første movella og jeg håber den er god nok.

Skal nok lave længere kapitler men jeg skal lige igang først :-)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...