When dreams come true 1D

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 7 jun. 2013
  • Opdateret: 27 dec. 2013
  • Status: Igang
Cecilie er lige flyttet fra sin kæreste efter et forhold der har varet i to år. Hun har ikke et særlig godt forhold til sine forældre, men har ikke andre steder at bo. Hun vælger at flytte til London, og prøve lykken med sin dansekarriere. Det har været hendes store drøm i mange år, og hun vælger at gribe chancen. Men kan hun leve op til drømmen, eller er kravene for store, og hvad sker der når hun møder en ukendt, men alligevel meget kendt person, der kan vende op og ned på hendes liv?

4Likes
3Kommentarer
463Visninger
AA

7. Here I come

Kapitel 5

 

* 2 uger efter*

 

Jeg vågnede tidligt, fordi jeg var så spændt på, hvad der kom til at ske. Alt var pakket, og jeg var praktisk talt klar til at tage af sted, bortset fra jeg lige var vågnet.

 

Hvis du undre dig over, hvor jeg skal hen, så kan jeg fortælle dig, at jeg har fundet nogle forskellige lejligheder i London, og lidt udenfor London, som jeg skal over og se på. Da min moster var her og hjalp mig med at kigge på lejligheder, fandt vi et par stykker, og jeg har fået en aftale med en form for ejendomsmægler.

 

Jeg skal derover med min moster og Lulle, fordi jeg allerede har regnet ud, at hvis jeg tog min mor eller far med, ville det ikke gå. Og så tænkte jeg, at Lulle gerne ville med, nu når hun lige har fået sommerferie, og jeg kan tydeligt mærke på hende, at hun trænger til at komme lidt væk fra mor og far. De driver hende lige så meget til vanvid som de gør ved mig.

 

Jeg fandt min mobil frem, som havde sneget sig ind under min pude i løbet af natten. Jeg gav et stort suk fra mig, da jeg så at klokken ikke engang var blevet seks. Var jeg virkelig så spændt? Jeg plejer aldrig at vågne på den her tid og være så frisk. Kun hvis jeg var spændt, glædede eller var nervøs for noget.

 

Det var måske en lille blanding af det hele. Jeg var spændt på om der var noget jeg vil kunne lide, glædede mig til at for første gang komme til det land jeg har drømt om i jeg ved ikke hvor længe, og jeg var nervøs for om jeg var klar til at komme så langt væk fra mine vante omgivelser. At komme et nyt sted hen er altid spænende.

 

Jeg lå og forstillede mig hvordan mit liv kunne blive, hvis jeg fandt en lejlighed, fik et job, og kom ind på danseakademiet. Det ville være det perfekte liv, og mine drømme ville gå i opfyldelse. Jeg ved godt det er meget urealistisk at alt skulle gå lige efter mit hoved, men det er alligevel ikke de største drømme jeg gik rundt med, men store nok til, at mit liv ville blive noget i nærheden af perfekt.

 

Nå ja, jeg glemmer næsten at fortælle, at jeg har fået en aftale, så jeg kunne aflægge prøve på akademiet, i stedet for at vente på at de skulle komme herover. Jeg var kommet på det hold, hvor udlændinge kommer til audition. Det lyder lidt underligt, men jeg mener det hold hvor folk fra andre steder end England kommer. De fleste på det hold er nogen fra USA, og jeg er en af de eneste der ikke er derfra.

Det var jeg egentlig også lidt nervøs for. Jeg ved jo hvor godt amerikanere danser og hvor stort talent man kan finde derovre. Men det gad jeg ikke tænke på lige nu, for jeg var alt for spændt på alt andet.

 

Forresten gik kampen med at på Lulle med ikke helt så godt for mig, men heldigvis hjalp min moster med, og hendes overtalelsesevne var en del bedre end min. Men hovedsagen er at hun til sidst fik lov, og nu skal jeg tilbringe en hel uge med de bedste personer i mit liv, og så bliver det i England - aka det fedeste land i verden.

 

                                  **************************************************'  

 

Alt var pakket og klar da min moster kom for at hente Lulle og mig. Mine forældre havde været ret stille her til morgen, men jeg vidste godt at det var fordi de ikke var helt glade ved tanken om alt det her. De kan ikke håndtere tanken om at deres ældste barn måske ikke er så meget barn mere. De kan bedst lide at havde tingene til at gå efter deres hoveder, men det gør det åbenbart ikke mere eftersom jeg er blev rimelig selvstændig, og de ikke har ret meget at sige til mine beslutninger.

 

For at være ærlig var jeg egentlig ret ligeglad med at de ikke kunne lide mine valg. De kan jo ikke blive ved med at bestemme over mig og styre mit liv på den måde som de har gjort siden jeg var helt lille.

 

Et højt dyt rev mig ud af min egen verden, og jeg fik øjenkontakt med Lulle, der så ligeså spændt ud, som jeg følte mig. Jeg kunne se glæden lyse ud af hendes øjne da hun gik ud mod gangen. Jeg blev helt varm indeni fordi jeg havde gjort hende glad. Når min guldklump er glad, er jeg glad.

 

Jeg gik nu også ud mod gangen, for at hjælpe med al vores bagage. Der var så meget at man skulle tro vi skulle være væk i en måned eller mere, men som jeg altid har sagt, når nogen kommentere på sådan noget, så er jeg ikke en pige for ingenting.

 

Jeg mødte min mosters ekstremt store smil, da jeg åbnede døren med den første kuffert i hånden. Jeg gav hende et lige så stort smil tilbage, da jeg satte kufferten igen for at kunne give hende et kram.

"Tusind tak fordi du vil tage med det er jeg rigtig glad for", sagde jeg og trak mig ud af krammet.

"Tro mig, jeg glæder mig lige så meget som dig. Jeg har også altid drømt om at tage derhen, så nu har jeg chancen med mine ynglingspiger", svarede hun og blinkede med det ene øje.

 

Glæden var ved at springe ud af mig da vi var færdige med at pakke, vi havde sagt farvel til mine forældre, og var på vej mod lufthavnen. For at det ikke skulle være løgn var det også første gang jeg skulle flyve, så det var bare endnu en ting jeg var spændt, men også en del nervøs for.    

 

Det gik rimelig hurtigt med at få vores bagage igennem og ud til flyet. Vi havde allerede fundet vores pladser, og nu kunne jeg for alvor mærke nervøsiteten for at skulle op at flyve. Jeg var blevet skræmt af alle de katastrofefilm jeg havde set. Og dem har jeg set mange af, fordi det er nogle af mine ynglings, og der er rigtig mange med flykatastrofer, så nu kunne jeg mærke at de alligevel var lidt skræmmende.

 

Lulle kiggede lidt bekymret på mig. Hun sad ved siden af mig, og tog forsigtigt min hånd og klemte den. Jeg kunne tydeligt se på hende at hun heller ikke var for tryk ved tanken om at flyve, men hun prøvede at skjule det bag et forsigtigt smil, som vist nok skulle ligne et selvsikkert smil, men det lykkedes ikke helt, og det kunne jeg se på hende at hun vidste, men jeg klemte tilbage, og pludselig kunne jeg mærke og høre at flyets motorer startede, og ikke lang tid efter blev der sagt at vi skulle tage seler på. Jeg trak vejret dybt og prøvede at tænke på hvor fedt det ville blive derovre. Jeg lukkede øjnene, og så.... lettede vi.....

 

England.. Here I come

 

--------------------------------------------------------------------------------

Så kom der endelig et kapitel mere. Håber virkelig I kan lide den, og I må rigtig gerne like den det ville betyde meget ;-)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...