Random historier. - Random stories.

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 7 jun. 2013
  • Opdateret: 7 jun. 2013
  • Status: Igang
Det her er udelukkende randomme historie. Nothing gonna get ya..
Ok ok. Nogen af historierne vil være engelske, det skal I være opsat på. Hvis nogen af jer er på wattpad.com, vil I kunne kende dem.

Fakta; Wattpad.com er en historie hjemmeside, præcis som denne. Dog på alle andre sprog end dansk.

1Likes
0Kommentarer
492Visninger
AA

1. Ventetid er tænke tid.

Dette er et essay, skrevet til en årsprøve. Det er ikke specielt godt, jeg kan ikke finde ud af dem.

xx. Luc.

________________________________________________

Ventetiden er noget af det værste man kan udsættes for. Om det så er fordi man glæder sig til noget, eller fordi ens mor kommer tyve i ni, når man skulle hentes klokken otte. Det kan sagtens også være, fordi man venter på at skoledagen går hurtigere, så man kan komme hurtigere hjem, og spille videre.

Når man glæder sig til at komme hen til noget, eller fordi man skal til Tyskland i ottende, så går tiden alt for langsomt. De små uger, føles som tre år. De få minutter, der føles som timer. Når det ender med at blive aflyst, kan man ikke undgå at blive frustreret. Man bliver irriteret over at vente på noget, der alligevel ender med at blive aflyst.

Når skolen bare skal slutte, er sekunderne som timer. Luk øjnene i fem minutter, og der er kun gået et minut. Man sidder og tapper med fingrene i bordet, for at få tiden til at gå hurtigere. Man sidder og laver intet, selvom man burde lave noget. Når man endelig kan komme hjem, spurter man nærmest ud af døren. Man skynder sig at få sit overtøj, og så komme hjem.

Nogen kan finde på at dele dagen op. 'Klokken syv spiser jeg morgenmad. Kvarter over syv klæder jeg om. Halv syv går jeg op til busstoppestedet.' Og sådan forsætter det. På et tidspunkt skal man jo også være sammen med ens veninder, der går det hele i kludder. Kommer hun ikke lige klokken tolv, men i stedet halv to, går man da nærmest i komma. Ventetiden er uendelig. Det eneste man kan gøre, er at blive sur.

Måske sidder man til en årsprøve, og prøver at skrive et essay, men har ingen idé om hvad man skal skrive. Man skriver bare noget ingen forstår, imens man venter på at tiden går. Det føles som år. Man ender med at sidde og kigge rundt i klasseværelset, imens der er helt stille. Alle sidder ved deres plads, på deres computer, og taster løs. Ingen forstår hvor langsomt tiden går.

Det værste, man kan udsætte moderne menneske for, er ventetid.

Tiden kan også gå for hurtigt. Hvis der nu er noget man ikke vil. Det kan være at man ikke lige vil hjem, fordi man ved ens forældre er sure. Det kan være at man hellere vil være sammen med sin veninde, og derfor ikke tænker over tiden. Måske vil man ikke til håndbold, eller i skole den næste dag.

Det kan være man sidder i skolen, og frygter noget der vil ske i frikvarteret. Måske nogen drenge, der irritere en, og man bare helst vil undgå dem. Måske bliver man mobbet, og føler sig mere tryg i klassen, hvor man ved at ingen kan gøre en noget. Fordi man frygter det, kommer det hurtigere. Man skal bare lade vær med at tænke på det, så går tiden straks langsommere.

Måske vil man ikke til håndbold, fordi man føler at man ikke hører til. Tiden går hurtigt, til hvor man skal derhen, og går langsomt til når man skal hjem. Det føles som år, selvom det udelukkende er halvanden time.

Måske sidder man til en årsprøve, hvor man troede at tiden ville gå langsomt, men i stedet suser af sted. De tre timer man sad og skrev noget på tysk, føltes som få minutter, hvor man bare sad og kiggede ud i luften.

Måske glæder man sig til noget, hvis man nu skal til Canada i sommerferien, og tiden går hurtigt. Før man når at kigge sig om, sidder man i et fly, på vej derhen. Men ligeså hurtigt som det gik at komme derhen, så hurtigt går det på vej derhen. Man føler måske at man kun lige har sat sin ene fod på jorden, før man sidder i flyet igen, bare på vej hjem.

Det man frygter mest, kommer hurtigst.

Ventetid er noget vi alle kender. Ventetid  er noget vi alle hader. Ventetid er intet der forsvinder. Det følger os til tidernes ende. Det vil være ved vores side i tyk og tynd. Det vil pine og plage os, indtil vi får nok, og stopper med at vente på det vi ventede på. Til sidst forsvinder det, og der begynder man så er vente spændt på det igen, og straks kommer det igen. Det vil altid være her.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...