Turn Up The Music (1D)

Justine Skylar Mitchell lever og brænder for musik. Hun kunne spille klaver og guitar, før hun kunne gå, og hun kunne synge, før hun kunne tale. Lige så længe hun kunne huske, havde hun drømt om at få en karriere inden for musikken. Hun gider ikke have besværet med at stille op i x-factor, så derfor beslutter hun sig for at lægge en cover ind på youtube. Da hun vågner op næste morgen, har den næsten 100.000 views. Det stiger hurtigt, og snart er hun virkelig kendt på youtube. Den kun 18-årige pige udgiver en EP og skaffer sig en manager. Hendes manager arrangerer at hun skal opvarme for One Direction på deres tourné. Hun har ikke noget imod drengene, men da de konstant laver sjov med hende, begynder de efterhånden at gå hende på nerverne. *Læsing på eget ansvar* *coveret er lavet af Aizha*

14Likes
13Kommentarer
1523Visninger
AA

6. "Ved du, hvad man kalder en blondine med hjerne?"

Uuuuuhhh! Jeg er så spændt, jeg er så mega, mega, mega spændt! Jeg kan næsten ikke vente, til jeg skal op at stå på en scene, foran tusindvis af skrigende piger, og synge for dem. Det bliver bare så vildt!

Men der er selvfølgelig også en bagside af medaljen. Jeg skal bare varme op for nogle idioter. Det hjælper ikke ligefrem, at de idioter er et verdenskendt boyband... Hvis jeg bare var venner med dem, ville min popularitet stige som et termometer, der først rørte ved en vampyr og så en varulv.

Jeg undskylder, men jeg er lidt besat af twilight her for tiden. Og bare lige så I ved det, så er jeg Team Edward! Det kan godt være, Jacob har en overlækker krop, men han har sgu ikke ansigtet. Siger det bare..

Jeg kigger ned i min taske og finder 'Dagry' frem fra den. Jeg er i gang med at læse den for 117. gang. Det er seriøst min yndlingsbog, og det vil det altid, og jeg gentager; ALTID, være.

Vi har stadig en lille time, til vi skal give vores første koncert. Okay, det er så ikke deres første koncert, men det er altså min. Også selv om det ikke helt er min koncert... men jeg skal som sagt bare varme op for en flok idioter. Hmpf.

Jeg sætter mig på min seng og begynder at læse. Jeg kan seriøst bare drukne ned i de bøger, jeg elsker. Hvilket er næsten alle bøger. Men ISÆR twilight-bøgerne. Jeg ELSKER bare de bøger. Og filmene. I det hele taget alt, der har noget med twilight at gøre.

"Justiiiiiiiiiine!" kalder en stemme, der lyder lidt som Nialls. Jeg sukker og råber: "Ja?"

"Jeg er sulten!" råber han højt, også selv om jeg kan høre, at han har flyttet sig, og nu er tættere på mig. Det føles, som om han råber mig lige ind i øret, så han står sikkert på den anden side af gardinet.

"Så lav dog noget mad," siger jeg irriteret og håber, jeg giver nok udtryk, at det er hans problem, og at han selv må klare det. Det er jo også ret enkelt; lav noget mad.

"Men jeg sidder lige og ser en film med drengene," siger han og sender mig nogle hundeøjne, men får blot et irriteret blik igen, "så jeg håbede, du ville lave noget mad til mig?"

"Har du ikke en tjener eller sådan noget, som laver den slags til dig?" spørger jeg irriteret; hvis han ikke har det, så bør han seriøst skaffe sig det. Det er jo ikke acceptabelt, at han bare går hen til en uskyldig, smuk, lyshåret, utroligt smuk, lækker, mega smuk, sød pige, der ikke har gjort ham noget. For det har jeg da ikke, har jeg vel? Jeg gennemroder kort min hjerne, inden jeg beslutter mig for, at jeg ikke har gjort ham noget, og at han simpelthen bare er smadderhamrende irriterende.

"Nej-"

"JUSTINE, LAV DOG BARE NOGET MAD TIL HAM, SÅ STOPPER HAN," råber Harry, der vist også er ved at være ret træt af og høre på Niall - ligesom mig.

"Forventer du, at jeg bare skal rejse mig op og lave noget mad til ham? LET DOG SELV DIN STORE, FEDE RØV!" råber jeg tilbage til ham, da jeg er ved og være godt træt af de drenge - allerede. Og det er gået op for mig, at jeg ikke overlever de her tre måneder. Desværre ikke. Jeg fandt min Iphone, da det virker lidt meningsløst at læse igen, når jeg sådan bliver forstyrret på den måde, og sender en besked til Em;

Sig til mine forældre, at jeg elsker dem... xx

Det skal de jo vide. Jeg dør jo om lidt, for jeg overlever jo ikke her, så jeg må jo dø. Det er det eneste, der giver mening.

Jeg giver min god tid til at sætte bogmærket ordentlig ind i bogen og så klappe bogen sammen, så den giver en lille 'BANG'-lyd fra sig, når jeg lukker den. Jeg lægger den ned i min taske, og da jeg har gjort det, kommer der en bib-lyd fra min Iphone, som betyder, at jeg har fået en sms.

Jeg vender min opmærksomhed mod min iPhone igen og skal til at låse den op, for skærmen er gået i sort, da jeg bliver så overrasket, at den ryger ud af min hånd.

Harry har åbenbart misforstået, det, jeg sagde, for nu løfter han mig op i brudestilling og bærer mig ind i køkkenet - så jeg kan lave mad til Niall, selvfølgelig.

"Du sagde, jeg skulle lette min store, fede røv selv," siger han og blinker til mig, inden han vender sig om for at gå. Men han kommer  vist i tanke om noget, han må huske og fortælle mig, for han vender sig om mod mig igen.

"Ved du, hvad man kalder en blondine med hjerne?"

Jeg tror, jeg står og stirrer på ham med åben mund, for jeg tabte seriøst kæben lige dér. Behøver de lave grin med mit hår?! Eller er jeg nødt til at farve det, så de vil stoppe?

"En Justine?" gætter jeg, men jeg har på fornemmelsen, at det er forkert, specielt, fordi han slår en højlydt latter op.

"Prøv den på Niall," sukker jeg højlydt og vender mig om mod køkkenet; han griner og går ud af rummet.

Jeg har fået en genial idé; jeg giver ham rugbrød. Det vil han have godt af. Jeg kigger ind i skabet og finder en pakke rugbrød frem. Jeg kigger ind i køleskabet, men finder ikke noget specielt interessant; hvilket kun er godt. Jeg finder en skive hambrugerryg, en tallerken, og lægger hamburgerryggen på den skive rugbrød, jeg også har fundet.

"NIALL, DIN MAD ER FÆRDIG!" råber jeg, så højt jeg kan.

"Allerede?" kan jeg høre den andre drenge mumle, mens Niall glad gadedrengehopper over til mig, for at få sin mad.

Han rynker panden og stirrer på maden med rynket pande. Hurtigt giver jeg ham den og skynder mig hen til min køje, der som sagt står lidt væk fra de andres, da en hæs stemme forstyrrer.

"En golden retriever." Og så flækker alle drengene af grin. Nå ja. Hans dumme blondine vittighed. Jeg synes altså ikke, den slags er sjovt! Og det skal jeg måske fortælle dem... hvis det da hjælper...

***

Omg, omg, omg, omg, omg, omg, omg, omg... nu er jeg endnu mere spændt. Hvorfor? Jo, fordi nu er der gået en time, og vi er kommet hen til et eller andet koncerthus her i Frankrig, hvor jeg er blevet ført om BACKSTAGE af min makeupartist, Michelle. Lagde I mærke til, at jeg er backstage? Godt, for jeg er i hvert fald totalt oppe og køre over det.

Jeg fået taget et bad og sidder nu i en morgenkåbe med et håndklæde om mit hår, mens Michelle finder noget makeup, hårting eller tøj, hvad ved jeg.

Hun kommer tilbage med sådan noget, jeg egentlig ikke helt ved, hvad der er, men jeg er vel egentlig også ligeglad, så længe hun ikke farver mit hår blåt. Vent, det må hun faktisk gerne, for så slipper jeg for de dumme jokes... Hellere blådine end blondine.

"Sådan!" siger hun tilfredst, da hun - endelig - er færdig med mit hår. Jeg åbner mine øjne, som jeg har haft lukkede, og kigger mig i spejlet. Så I Eurovision 2013? Det gjorde jeg. Jeg elsker seriøst det program. Nå, men nu til sagen. Jeg har fået sådan noget Emmelie de Forest-hår, de der vilde, tykke krøller, hendes hår det havde til Eurovision (link i kommentar).

Michelle rejser sig fra stolen, det står bag mig, så hun kan finde en kjole til mig - jeg har noget undertøj på allerede.

Gad vide, hvordan min kjole ser ud? Måske er den grim? Gisp! Nej, det tror jeg ikke. De vil nok ikke tillade, at jeg har en grim kjole på. Og med 'de' mener jeg 'dem, der laver det her shov, jeg ved ikke helt, hvem de er.. det vil Scott i hvert fald heller ikke!'

Michelle kommer tilbage med en sort kjole i hånden. Den har en lidt mærkelig facon, hvis man spørger mig, er knælang, tror jeg nok, jeg ville sige, og jeg elsker den allerede. Jeg har ikke engang prøvet, ja, heller ikke rørt den, men jan kan se, at den vil sidde perfekt på mig, ikke for at lyde selvfed på nogen måde (link i kommentar).

Jeg hopper hurtigt i kjolen, har også lidt travlt, så det er vel meget godt. Michelle står og udspionerer mig, for at se, om jeg mangler lidt hårlak eller noget til kjolen. Hvilket jeg ikke gør. ALT sidder perfekt.

Jeg havde som sagt lidt travlt, så det kommer egentlig ikke som en overraskelse, at drengene er gået i gang med at øve.

Jeg finder hurtigt min guitar og min vokal coach, Alice, og så giver jeg den ellers bare fuldt gas, både nu og til koncerten...

Hej, alle sammen! Jeg undskylder for det dårlig kapitel, har lidt travlt her for tiden, skal på forfattercamp i morgen, vil helst i seng i god tid, klokken er næsten et, så jeg synes, klokken er lort om natten..

Skal nok lige få indsat de der links!

- Freja.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...