Turn Up The Music (1D)

Justine Skylar Mitchell lever og brænder for musik. Hun kunne spille klaver og guitar, før hun kunne gå, og hun kunne synge, før hun kunne tale. Lige så længe hun kunne huske, havde hun drømt om at få en karriere inden for musikken. Hun gider ikke have besværet med at stille op i x-factor, så derfor beslutter hun sig for at lægge en cover ind på youtube. Da hun vågner op næste morgen, har den næsten 100.000 views. Det stiger hurtigt, og snart er hun virkelig kendt på youtube. Den kun 18-årige pige udgiver en EP og skaffer sig en manager. Hendes manager arrangerer at hun skal opvarme for One Direction på deres tourné. Hun har ikke noget imod drengene, men da de konstant laver sjov med hende, begynder de efterhånden at gå hende på nerverne. *Læsing på eget ansvar* *coveret er lavet af Aizha*

14Likes
13Kommentarer
1560Visninger
AA

8. Une erreor

Jeg giver et suk fra mig, af velvære, jeg ligger godt, og vender mig om, hvorefter det, jeg så ser, får mig at spærre øjnene op af overraskelse/væmmelse. Jeg trækker dynen op over mig, da det går op for mig, at jeg er nøgen. Hvad?! Det har vi ikke gjort, vel?

Jeg mærker en dundrende hovedpine, og jeg lyver ikke, når jeg siger, at der er den værste hovedpine, jeg nogensinde har haft.

Jeg har helt sikkert tømmermænd.

Mit blik ryger hen til Harry igen, og nattens hændelser kommer til mig. Jeg stønner af fortvivlelse, hvilket får ham til at glippe med øjnene, og lidt efter mødes vores blikke, og vi begynder begge to at skrige, for vi ved begge godt, at det er alvorligt.

 

*Flashback*

 Jeg havde taget en fin kjole på, lyserød, eller måske nærmere lilla, lyselilla (link i kommentar). Den havde lange ærmer, og der var sådan nærmest to 'huller' ved maven, hvor man kunne se mit brune maveskind.

Jeg havde flettet mit hår franskt til at starte med, men så gik der koks i det, og jeg gad ikke tage den helt ud, da det første nu var meget flot, syntes jeg, så jeg pillede bare det ødelagte stykke af fletningen, af, og satte det op i en høj hestehale (ville meget gerne ha', at der skulle stå 'link i kommentar', men kunne ikke finde et billede af det, så jeg håber, I forstår, eller skal I bare spørge!).

"Justine!" råbte drengene i kor og bankede på min dør. Ja, okay, jeg havde vel også brugt noget tid på at finde min kjole, tage den på, sætte mit hår, faktisk næsten en time, men jeg manglede altså stadig min makeup! Det måtte de da kunne forstå. Jeg sukkede.

"Kommer om lidt, jeg skal bare lægge lidt makeup!" råbte jeg tilbage, næsten lige så højt som dem, hvilket faktisk var lidt overraskende, for de var jo fem drenge med dybe stemmer, jeg var bare én lillebitte pige med en lys stemme.

Altså, jeg var jo ikke ét år, vel, forstå mig lige ret her. Og de var ikke fem. Jeg var 18, ikke en, og de var 19 - 21, ikke fem. Og dér tænkte jeg på år, ikke hvor mange vi var, eller jo, hvor mange vi var i år, ikke antal, som jeg gjorde før...

Oh my God, jeg kunne ikke engang forklare mig selv noget - I MINE TANKER... JEG GENTAGER LIGE MIG SELV: TANKER!!! - så var det også nemmere at forstå, at min lærer, og faktisk også mine klassekammerater, bare kiggede forvirret på mig, da jeg fremlagde om Irland i slutingen af 7. klasse. 

Ja, jeg kunne godt huske det, jeg var sådan en pige, der ikke bare lige sådan glemte dårlige karakterer. 

Jeg klarede mig faktisk godt i skolen, at I ved det... Og det var derfor, det ikke var så svært at huske de gange, hvor jeg havde klaret mig dårligt.

Geografi havde bare aldrig været mit fag.

Men jeg var brilliant til alle andre fag.

Haha, Googol (I kan godt huske den, ikke?), hvor jeg elskede det ord. Næsten lige så moget som jeg elskede at tale fransk, synge og spille guitar / klaver.

Det var jeg også brilliant til.

Just sayin'.

Helt seriøst, det var jeg altså?! Er I ikke søde at lade være med at sende mig sådan nogle blikke, for jeg er helt igennem brilliant til at spille på instrumenter. I hvert fald klaver og guitar!

Og jeg var den bedste på på Jorden til at tale fransk.

Okay, måske ikke, men i hvert fald NÆSTEN lige så god som franskmænd, og mindst lige så god som Harry.

Okay, måske ikke, nu havde jeg jo ikke hørt ham tale særligt meget fransk, men det regnede jeg da med.

Jeg havde altid været den bedste i min klasse til det.

Jeg sukkede, nu måtte jeg se at komme igang, og hurtigt fik jeg noget mascara, eyeliner og lipgloss på. Ikke meget, men vi havde travlt, og inden vi tog i byen, skulle vi lige hen til Paul og hente nøglerne til vores hotelværelser, da vi jo ikke kunne blive boende i bussen for evigt.

Jeg åbnede døren fra toilettet og lagde mærke til, at man skulle tro, at drengene havde slået lejr der, for de havde flyttet nogle stole hen foran døren, og de sad nærmest klistret op af døren, men sprang op, da jeg kom gående.

"Endelig," sagde Liam. Hvade jeg virkelig brugt så lang tid?

"Omg, Zayn var færdig før dig!" sagde Harry og kiggede fra Zayn til mig.

"Omg, jeg var færdig før dig!" sagde Zayn chokeret.

"Jeg er en pige," sukkede jeg, og Liam, Niall og Louis begyndte at grine, mens Harry og Zayn rystede på hovedet. Ehm, what? Jeg var altså en pige, men jeg havde ikke lige lyst til at bevise det foran dem!

"Det skulle man næsten også tro, at Zayn var," grinte Harry, og Zayn daskede sløvt til hans skulder.

"Gaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaays," mumlede jeg langtrukkent for mig selv.

"Hov hov - det kan du selv være," grinte Zayn og slog også til min skulder - hårdere end han slog til Harrys.

Hov hov - hvorfor daskede han ikke bare til mig, ligesom han gjorde ved Harry? Hmmff. Nu var jeg fornærmet.

"Vi er ikke mere gaaaaaaaaaaaaaaaaay, end du er," forsvarede Niall fornærmet sine venner.

"Ja, så siger vi det," sagde jeg højt og himlede med øjnene, og denne gang modtog jeg slag fra dem alle sammen.

***

"Skal du ikke have noget at drikke, Justine?" spurgte Niall inde på Funky Buddha - han havde vist allerede fået drukket en del selv. Var det virkeligt nødvendigt for ham også at få mig til at drikke mig fuld?

"Okay, så skidt da, bare en lille smule," sagde jeg, men var enig med mig selv om, at jeg ikkemåtte få for meget - det her skulle nødigt gå galt, for det ville nok blive enden på 'min' turné. Eller, min opvarmningsturné, eller, enden på min tid på One Directions turné.

Han bad bartenderen om at lave et eller andet til mig, og da det var færdigt, skubbede han det hen mod mig, mens Niall betalte for den, hvorefter jeg hurtigt fik tømt glasset.

"Wow, det var hurtigt," lo Niall.

"Hey, Guys, hvad sker der her?"  Harry dumpede ned på stolen ved siden af den, hvor jeg sad, og stirrede på mig med et flirtende blik.

"Giv mig noget mere af det der," sagde jeg og skulle til at finde min pung frem, men Harry kom mig i forkøbet.

"Bare lad mig give dig den her drink, babe," sagde han og lagde pengene på bordet, da bartenderen skubbede drinken hen mod mig. Hvad skete der ved bare at tage imod én drink? Han ville jo ikke drikke mig fuld eller noget.

***

Jeg vidste ikke, hvordan det var sket, eller overhovedet hvad der var sket, men pludselig var jeg ret så fuld. Jeg befandt mig ude på dansegulvet, hvor jeg dansede med en eller anden lyshåret fyr, bare rolig, det var ikke Niall, det var vist det eneste, jeg var sikker på.

Hvor var Niall egentlig? Var han også her? Hvad med de andre drenge? Var de her også? Eller var de hjemme i bussen? Eller havde vi allerede fået hotelværelser.

Jeg var mildt sagt forvirret. Eller måske nærmere fuld. Begge dele. Oh my God, jeg var lige ved at tænke 'begge delle'.

Pludselig blev jeg slynget væk fra drengen, jeg dansede med, og en hev mig væk fra dansegulvet.

"Hvad fanden tænker du på?" spurgte en krøllet dreng vredt - Harry. Og bare lige så vi talte samme sprog, han var ikke krøllet, heller ikke hans flotte skjorte, der fik ham til at se endnu mere sexet ud, end han gjorde i forvejen, det var hans hår, der var den heldige ejer af krøllerne. De var flotte.

What the?...

"Ikke noget," sagde jeg og grinte fjollet på en måde, der afslørede, at jeg var fuld.

I stedet for at svare, pressede han hårdt sine læber mod mine. Jeg var ikke sen til at kysse igen, og lynhurtigt udviklede han det til et snav. Vores tunger legede med hinanden i lidt tid, indtil han hviskede mod mine læber: "Lad os finde et lidt mere privat sted."

 

*Flashback ovre*

 

Heeeeeeeej!

Jeg håber ikke, I syntes, kapitlet var grænseoverskridende, for jeg havde virkelig problemer med at skrive det, hvilket også er grunden til, at det er så kort, og der gik så lang tid, før det blev publiceret.

Undskyld!

- Freja.

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...