Turn Up The Music (1D)

Justine Skylar Mitchell lever og brænder for musik. Hun kunne spille klaver og guitar, før hun kunne gå, og hun kunne synge, før hun kunne tale. Lige så længe hun kunne huske, havde hun drømt om at få en karriere inden for musikken. Hun gider ikke have besværet med at stille op i x-factor, så derfor beslutter hun sig for at lægge en cover ind på youtube. Da hun vågner op næste morgen, har den næsten 100.000 views. Det stiger hurtigt, og snart er hun virkelig kendt på youtube. Den kun 18-årige pige udgiver en EP og skaffer sig en manager. Hendes manager arrangerer at hun skal opvarme for One Direction på deres tourné. Hun har ikke noget imod drengene, men da de konstant laver sjov med hende, begynder de efterhånden at gå hende på nerverne. *Læsing på eget ansvar* *coveret er lavet af Aizha*

14Likes
13Kommentarer
1530Visninger
AA

2. Prolog

"Du skal altså helt sikkert stille op i x-factor."

Jeg sukkede opgivende og så på min bedste (men skøre) veninde. Vi fortalte hinanden alt. Hun var den eneste, der vidste, at jeg drømte om at leve af min musik. Ikke engang mine forældre vidste det.

Jeg var enebarn. Mine forældre arbejdede begge med musik. Min mor var klaverlærer, mens min far underviste i guitarspil. Det var sådan, de mødte hinanden.

Lige siden jeg fyldte femten, havde Emily plaget mig. Hun troede, at hvis hun blev ved med det, ville det til sidst lykkedes. Ha. Det ville aldrig ske.

"Nej," bed jeg hende af. "Jeg gider ikke deltage i et latterligt tv-program."

Hun så chokeret på mig. "Latterligt? Det er da overhovedet ikke latterligt! Bare fordi du ikke kan lide det, betyder det ikke, at det er latterligt!"

Ha. Latterligt og dumt program, hvor folk bliver bedømt på deres karisma, ikke deres stemmer. Min mor kendte en, der kendte en, der havde fået anoreksi, fordi hun havde fået det dårligt med sin krop, fordi dem fra x-factor var så tynde.

"Du må da gøre et eller andet," sukkede Emily og gik hen for at sætte vand over til te. Jeg satte mig på køkkenbordet. Vi var alene hjemme. Hvis mine forældre havde været her, ville jeg have fået skældud. De vil ikke have, man sidder på køkkenbordet. Jeg gør det bare alligevel, - når de ikke er hjemme.

"Hvad med youtube?" 

"Youtube?" Jeg så undrende på hende. Hvad havde det med musik at gøre?

"Youtube er-"

"Jeg ved udmærket godt, hvad youtube er," bed jeg hende af. "Men hvad har det med musik at gøre?"

"Justin Biebers karriere startede med youtube," sagde Emily og så spændt på mig, så hun kunne se min reaktion. Justin Bieber? Wow. Så kendt ville jeg være. Jeg ville være så kendt, at jeg ikke engang ville kunne gå på gaden, uden at mine mange fans ville stoppe mig, så de kunne få min autograf og et billede sammen med mig.

"Fint. Jeg gør det." Hun så overrasket på mig. Hun havde vist ikke regnet med, at jeg ville sige ja. Men det gjorde jeg altså. Og nu kunne jeg ikke længere tage det tilbage.

"Jeg finder lige kameraet." Ja, hun vidste, hvor alting i dette hus var. Hvad skete der lige der? Sagde jeg lige ja til at lægge en video, hvor jeg sang, ud på youtube? Jeg måtte virkelig have ændret mig. Ikke til det bedre, men til det dårligere.

Og hvad nu hvis? sagde en lille stemme inde i mit hoved. Hvad nu hvis jeg blev lige så kendt som Justin Bieber? Det kunne være så fedt! Det var jo min drøm... Og Emily ville jo mig bare det bedste. Måske jeg skulle være lidt taknemmelig.

"Her er det!" råbte Emily, da hun endelig havde fundet kameraet. Ej okay, så lang tid gik der heller ikke. Det var faktisk ret flot, når man nu tænkte på, at hun ikke boede her.

"Hvaffor en sang har du tænkt dig at synge?" spurgte Emily. Nå ja, jeg skulle vælge en sang, som jeg skulle synge.

"Lights med Ellie Goulding," sagde jeg hurtigt. Det var min yndlingssang til enhver tid. Altid. Jeg skyndte mig op på mit værelse for at hente min guitar. Jeg har spillet på den i ret lang tid. Mine forældre sagde, at jeg kunne spille guitar og klaver, før jeg kunne gå. Det var helt sikkert en overdrivelse. Det var jo umuligt.

Jeg løb  ned i stuen og satte mig i sangerposition med min guitar på mit skød. Emily var fantastisk med teknologi, og hun stod allerede parat med kameraet. Hun gav mig et 'bare gå i gang'- tegn, og jeg satte mine fingre på strengene og spillede et lille forspil inden jeg begyndte:

"I had a way then

Losing it all on my own

I had a heart then

But the queen has been overthrown

And I'm not sleeping now

The dark is too hard to beat

And I'm not keeping now

The strength I need to push me."

Jeg fortsatte med resten af sangen, fordi jeg var så god, at jeg kunne den udenad. Var jeg ikke bare dygtig? Jeg vidste det. I må gerne klappe mig på hovedet.

"Super flot, Jus," sagde Emily, da hun havde sat videoen på pause, eller hvad hun så end havde gjort.

"Prøv at fortælle lidt om dig selv."

Fortælle om mig selv? Hvorfor skulle jeg gøre det? Jeg havde det faktisk fint med at være anonym. Men okay, hun var instruktøren, hun måtte vide, hvad der var bedst.

"Jeg hedder Justine Mitchell. Mine forældre arbejder begge med musik, og jeg har spillet klaver og guitar i ret lang tid. Så længe jeg kan huske, faktisk. Det, I lige hørte mig synge, var min yndlingssang 'Lights'. Jeg håber, I kunne lide det," sagde jeg smilende. Jeg fik et eller andet tegn fra Emily, som jeg ikke helt vidste, hvad betød. Derfor så jeg forvirret på hende, og hun sukkede opgivende og satte sig hen ved siden af mig.

"Det ville betyde meget for hende, hvis I ville subscribe og måske følge hende på twitter eller like hende facebook-side."

Årh, jeg havde en skør bedste veninde. Og en facebook-side? Det vidste jeg ikke. Så lærte jeg noget nyt i dag.

"Siden hvornår har jeg fået en facebook-side?" spurgte jeg undrende, og hun så på mig med et lidt skamfuldt blik.

"Det har du haft i sådan cirka et år," mumlede hun. "Og nu må I have os undskyldt, for Justine skal lige skælde mig ud." Hun stoppede videoen, var jeg da rimelig sikker på. Men teknologi og jeg var ikke lige de bedste venner.

"Hvorfor har jeg en facebook-side?" spurgte jeg og prøvede at se på hende med et hårdt blik, men hun var altså umulig at være sur på. Jeg gad godt se dig prøve på det. Altså at være sur på hende. Umuligt.

"Fordi," svarede Emily bare. Jeg grinede, for som jeg vist havde sagt, så var hun bare umulig at være sur på, right?

´"Har jeg også en youtubekanal?" spurgte jeg i sjov. Hun så forskrækket på mig, men nikkede så. "Emmy!" råbte jeg for sjov og slog hende (for sjov) på skulderen.

"Det er mit navn," svarede hun flabet. "Men jeg må hellere se at komme hjemad og få redigeret din video."

"Emmy, vent." Hun så op på mig. Hun forventede sikkert, at jeg ville give hende en kæmpe skideballe. "Hvad er min kode?" Okay, ikke en så stor skideballe. Måske ville hun nærmere kunne finde på at tro, at jeg roste hende, hvilket jeg IKKE gjorde.

"Jeg sms'er den senere," sagde hun og gik. Hvor var hun unfair! Nu havde jeg ikke noget at lave. Nå, jeg kunne jo altid skrive en sang. Det ville jeg gøre!

***

Ding, ding, ding!

Hvad? Hvem vovede at forstyrre min søvn? Nå, det gjorde min telefon. Hvorfor satte jeg den aldrig på lydløs?

"Hallo?" sagde jeg søvnigt, da jeg havde fået taget min telefon.

"Justine! Videoen har næsten 100.000 views, og dem, der har set den, har alle sammen subscribet og fulgt dig på twitter!" skreg min elskede Emily i mit øre, og med ét var jeg lysvågen.

"HVAD?!" skreg jeg mindst lige så højt som hende.

"Dæmp dig, snuske!" råbte min far ude fra køkkenet. Jeg fik hurtigt tændt min computer og logget på twitter. Ja, det var sgu sandt! Ups, jeg bandede. Man må fandeme ikke bande, Justine! Jeg havde over 100.000 følgere, eller hvad det så end hed. Ej, oh my god.

Og... OMFG! Ja, jeg bandede IKKE! Flere producere havde kontaktet mig!

"Emmy..." hviskede jeg. "Hvad?" spurgte hun hurtigt.

"JEG ER BLEVET TILBUDT EN PLADEKONTRAKT!" skreg jeg, og hurtigere end du vil kunne sige 'nu', var mine forældre inde på mit værelse. "Hæng lige på," sagde jeg til Emily.

"Er du blevet tilbudt en pladekontrakt?" spurgte min mor, så snart jeg havde fået lagt på. Jeg nikkede stolt.

"Men... hvordan?" spurgte min far. Nå ja, jeg havde ikke fortalt, at jeg havde laagt en cover ud på youtube. Jeg forklarede dem  det hurtigt, og det var lige før, jeg troede, de var mere stolte, end jeg var.

Jeg fik hurtigt skrevet tilbage til en af producerne, og snart havde jeg en pladekontrakt.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...