Turn Up The Music (1D)

Justine Skylar Mitchell lever og brænder for musik. Hun kunne spille klaver og guitar, før hun kunne gå, og hun kunne synge, før hun kunne tale. Lige så længe hun kunne huske, havde hun drømt om at få en karriere inden for musikken. Hun gider ikke have besværet med at stille op i x-factor, så derfor beslutter hun sig for at lægge en cover ind på youtube. Da hun vågner op næste morgen, har den næsten 100.000 views. Det stiger hurtigt, og snart er hun virkelig kendt på youtube. Den kun 18-årige pige udgiver en EP og skaffer sig en manager. Hendes manager arrangerer at hun skal opvarme for One Direction på deres tourné. Hun har ikke noget imod drengene, men da de konstant laver sjov med hende, begynder de efterhånden at gå hende på nerverne. *Læsing på eget ansvar* *coveret er lavet af Aizha*

14Likes
13Kommentarer
1533Visninger
AA

5. Merde aussi!

Well, jeg hader høfeber. Den ødelægger alt det sjove om sommeren. For eksempel er drengene midt i en vandkrig lige nu, og jeg vil sygt gerne være med. Men jeg tror ikke, de vil have mig med...

Vi er i Frankrig lige nu, og det er så her, jeg blærer mig med at kunne tale flydende fransk! Det er der garanteret ingen af drengene, der kan. Muhhahaha! Jeg mener.. tihihihi...

En sjov lille fact om mig er, at jeg bander på fransk, hvis der er nogen i nærheden. Så forstår folk ikke, hvad jeg siger, ergo jeg kan sige de værste ord, hvis jeg har lyst. Det er faktisk ret så genialt. Jeg kan nemlig også tale lige så nedladende om dem, som jeg har lyst til! Engang kaldte jeg min fransklærer for en dum spasser - på fransk - hvilket jeg fortrød, da jeg fik en eftersidning, fordi han jo også talte fransk...

Vi har en koncert i aften, og hvis du nogensinde hører nogen sige, at jeg ikke glæder mig som et lille barn til juleaften, så lyver de. Husk det. Jeg glæder mig mere end Julemandens nisser glæder sig til december. Mere end en alkoholiker, der ikke har mere alkohol, glæder sig til at få noget nyt. Jeg glæder mig meget. Og så kan jeg jo faktisk tale med fansene. Som godt nok ikke er mine fans, men whatever..

Jeg rejser mig op og går ud på toilettet, da det går op for mig, at jeg skal tisse. Jeg tror godt, I ved vel godt, hvordan man tisser, så lad os bare springe de saftige detaljer over...

Jeg går hen til håndvasken for at vaske hænder, og det ved I vist også, hvordan man gør, så det hopper vi også fint og elegant henover. Nu gik jeg faktisk til ballet, da jeg var mindre, så vi kan jo sige, at vi tager et hjortespring over. Jeg kan faktisk godt huske, da vi lærte det. Jeg troede, det hed et lortespring... men det var vist også mest det, mine lignede.

Da jeg har fået tørret mine hænder af i håndklædet, står jeg lidt og kigger på mig selv inde i spejlet og begynder og smile til mig selv, så jeg ved, hvilket smil jeg skal bruge til alle fansene i aften. Igen, de er ikke mine fans, men whatever.

Jeg gisper og træder et skridt nærmere spejlet. Hvad er det på mig hage? En bums?! Åh nej, ikke nu! Normalt vil jeg ikke have noget imod at få uren hud, men jeg har en koncert i aften, hvor en masse folk kommer til at se mig. Okay, det er så ikke min koncert, men igen: whatever.

Jeg sætter mine fingre omkring bumsen og skal lige til at klemme til, da døren går op. I døren står ham den sorthårede, Zayne, mener jeg, han hedder, og han er virkelig attraktiv. Det skulle jeg ikke bruge lang tid på at finde ud af.

Til at starte med står han bare og glor på mig, og jeg får den største trang til at tale grimt om/til ham. Han forstår jo ikke, hvad jeg siger. Inden jeg når at åbne munden, siger/råber Zayne: "Justine har en bums! Justine har en bums!" Hvorefter han løber rundt i hele bussen, mens han råber det.

Jeg smækker frustreret døren i, og denne gang husker jeg at låse den, så de andre drenge ikke kan komme ind, hvis de nu får lyst til at se 'udstillingen'. Jeg kan høre, de er hoppet med på Zaynes 'Justine-har-en-bums'-sang.

Jeg får hurtigt klemt min bums ud, og en slags væske løber lidt fra den. Jeg rynker på næsen - det er væmmeligt. Og dér har vi endnu en grund til, at jeg ville have ladet den sidde, hvis ikke det er fordi, jeg har en koncert i aften. Okay, drengene har en koncert, og jeg skal varme op for dem, men det er lige meget, jeg skal stå på en scene og synge for en masse mennesker, i mine ører lyder det som en koncert.

Jeg tager hurtigt noget toiletpapir og tørrer det væk, hvorefter jeg smider toiletpapiret ud. Jeg kigger mig i spejlet - man kan ikke se, den har været der. Jeg snakker/tænker om bumsen. Det er vel ikke for pinligt at smutte ud? Jeg låser døren op og åbner den på klem, hvorefter jeg hurtigt smutter ud af den.

Jeg er faktisk på vej hen til mit værelse - okay, det er ikke et rigtigt værelse, min køje står bare langt væk fra deres, og så kan jeg trække et eller andet gardin for, hvilket de også kan - da jeg bliver overfaldet af 'Justine-har-en-bums' - toget. De danser en eller anden dans, jeg ikke kan huske navnet på, sådan noget huggi-buggi - agtigt. Sådan noget med hænderne på hinandens skuldre. Og det kan man altså godt kalde for et slags tog.

"Hvor er den?" Ham med krøllerne kommer hurtigt hen til mig og tager fat om mit ansigt - sikkert for bedre at kunne se den. Hans hænder er unaturligt store, så det er også unaturligt svært at slippe væk fra dem. Hans blik gransker mit ansigt, men finder tilsyneladende ikke noget.

"For helvede, Zayne, du har løjet for os!" råber han for sjov, tror jeg da, for han blinker til Zayne. Eller staves det Zayn? Det tror jeg... ups.

"Où êtes-vous naïf," mumler jeg. Bare rolig, det var ikke noget grimt, jeg sagde bare, at han var naiv. Og jeg har ret. Han er naiv. Virkelig naiv. For hvis en af hans venner fortæller, at jeg har en bums, så er det bare med at tro ham ,for hvorfor skulle han lyve? Okay, de troede ham så også, bortset fra nu hvor den er væk, fordi jeg klemte den ud.

Krøltoppen - Harry - ser fornærmet på mig, og jeg bliver næsten helt forskrækket. Havde jeg glemt at tale fransk? Eller måske taler han fransk? Jeg ryster kort på hovedet af mig selv, hvilket er svært, fordi hans unaturligt store hånd stadig holder fast om mit hoved. Han skynder sig at give slip, og jeg sukker lettet.

"Jeg er da ikke spor naiv!" lyder det fra ham, og da de andre ser forvirrede ud, går det op for mig, at han taler fransk. Ikke fedt for mig. Nu er jeg ikke den eneste med en særlig evne! Og det er ikke fordi, jeg er sur over ikke at være speciel - for jeg er jo af et køn end dem, så på den måde er jeg faktisk lidt speciel - det er fordi, jeg ikke kan tale så grimt om dem, som jeg har lyst til. Og det har jeg ellers virkelig lyst til nu, men Harry kan jo bare oversætte for dem.

"Vous parlez francais?" spørger jeg og skyder et øjenbryn i vejret. Det er virkelig løgn det her. Han nikker stolt. "Flydende."

Jeg er virkelig, virkelig, virkelig, virkelig, virkelig, virkelig, virkelig, virkelig, virkelig, virkelig, virkelig, virkelig, virkelig SUR! Ikke på Harry selvfølgelig, eller jo en lille smule, han burde have været forudseende og have ladet være med at lære fransk. For jeg har allerede lært, hvor den store kødkniv ude i køkkenskuffen lægger...

Hvem jeg er sur på, ved jeg ikke helt. Zayn? Gud? Scott? Ja, alt er Scotts skyld. Undskyld, hvis jeg er 'mindre' frustreret skyder jeg skylden på alle andre end mig selv. For det er sjovt nok aldrig min skyld! I hvert fald ikke hvis man spørger mig. Og jeg har jo altid ret og tager aldrig fejl, ergo det er aldrig min skyld!

"Men.." begynder jeg. "Jeg skulle have været den eneste, der kunne tale fransk." Jeg lyder lidt som en snob, der lige har opdaget, at hun ikke er den eneste, der har den nyeste håndtaske. Eller som en baby, der er blevet snydt for slik. Eller som en.. okay, jeg tror, I har fattet den.

Drengene begynder at grine af mit opgivende tonefald, og jeg sender dem et dræberblik. Jeg tror så også, de ved, hvor kødkniven er, men vi behøver jo ikke fortælle dem, at jeg har tænkt mig at dræbe dem? Hvis de ikke er naive, og Harry taler fransk, så burde de selv kunne regne det ud. Ja, nogle gange kommer jeg til at afsløre ting på fransk. Og det er endnu en grund til, at jeg er så sur over, jeg ikke er den eneste, der kan tale fransk. Det er så meganedern at tale engelsk, som alle andre gør.

"I à laquelle il est un couteau," truer jeg, for jeg synes bestemt ikke, det er sjovt, når nogen gør grin med/griner af mig. Og Harry forstår jo, hvad jeg siger, så han burde vide, at de skulle holde op med at grine nu, for ellers kan jeg faktisk godt finde på at gøre alvor ud af mine planer. Ej, jeg kan ikke finde på at slå nogen ihjel, og jeg bliver helt sikkert selv slået ihjel, hvis jeg dræber One Direction. De der directioners lyder meget skøre.

"Nous faisons assez étrengement," griner Harry. Ja okay, selvfølgelig ved de, hvor der er knive, det er jo deres bus. Harry hvisker noget til de andre drenge, sikkert en oversættelse af vores lille samtale, og de bryder ud i grin. Helt ærligt, jeg ved godt, jeg er sjov, men så sjov er jeg altså heller ikke?!

"Où sont enfantin," mumler jeg, og jeg tror, Harry hører det, for han begynder i hvert fald og grine højere. Hele min ferie er ødelagt. Han fortæller drengene, hvad jeg har sagt, og Louis siger: "Det er også sjovere end at lege voksen. Du skulle tage og prøve det."

Jeg stirrer ondt på ham, og hvis blikke kunne dræbe, var han for længst blevet begravet. Og jeg ville ikke komme til den. Altså begravelsen. Jeg ville nok rødne op i fængslet, for så ville jeg jo have dræbt en mand... eller dreng, der er ikke noget mandfolk i ham, så barnlig som han er.

Jeg går ind på mit 'værelse' og sørger for at smække hårdt med døren. Jeg havde fået et rum for mig selv, da dem, der arrangerede turnéen, ikke nåede at skaffe en plads til mig i en af de andre busser.

 De begynder blot at grine højere, så jeg ruller med øjnene og finder min IPod frem. Jeg stikker høretelefonerne i ørerne og skruer op for musikken, da jeg stadig kan høre dem grine.

:::

Kerfuffle alle skønherlige læsere!

Det skal lige siges, at jeg ikke taler fransk, jeg har brugt Google oversæt, og der er tit nogle småfejl i det, når man oversætter hele sætninger. Så hvis I opdager nogle fejl, vil I så ikke nok være søde og skrive det?

I må hjertens gerne smide en kommentar, det ville jeg elske!

- Freja.

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...