Turn Up The Music (1D)

Justine Skylar Mitchell lever og brænder for musik. Hun kunne spille klaver og guitar, før hun kunne gå, og hun kunne synge, før hun kunne tale. Lige så længe hun kunne huske, havde hun drømt om at få en karriere inden for musikken. Hun gider ikke have besværet med at stille op i x-factor, så derfor beslutter hun sig for at lægge en cover ind på youtube. Da hun vågner op næste morgen, har den næsten 100.000 views. Det stiger hurtigt, og snart er hun virkelig kendt på youtube. Den kun 18-årige pige udgiver en EP og skaffer sig en manager. Hendes manager arrangerer at hun skal opvarme for One Direction på deres tourné. Hun har ikke noget imod drengene, men da de konstant laver sjov med hende, begynder de efterhånden at gå hende på nerverne. *Læsing på eget ansvar* *coveret er lavet af Aizha*

14Likes
13Kommentarer
1521Visninger
AA

10. "Hvorfor sad blondinen og stirrede op i solen?"

Jeg får hurtigt taget undertøj på og derefter min kjole. Jeg kender jo ikke drengene særlig godt, men hvis de var mine bedste venner - og vi var af samme køn - så ville jeg nok fortælle dem det. Okay, det ved jeg så ikke, men jeg ville i hvert fald fortælle dem om det, hvis de var Emily - men det var de jo ikke. 

Jeg tager fat i håndtaget og åbner døren på klem for lige at kigge ud og se, om Harry stadig ligger på sengen - det gør han, og hans øjne er klistrede til skærmen på hans telefon, som han har i hænderne. Jeg rømmer mig - han kigger op. 

"Ja?" siger han spørgende og sender mig et blik med et løftet øjenbryn. Han ser ikke vred ud længere... mere... drilleagtig. Som han har været hele tiden. Det kan jeg sagtens leve med. Tror jeg da. Det bliver nok lidt svært uden at hente en hammer, slå ham i hovedet, putte ham i en kasse og begrave ham som bevidstløs, så han senere vågner fanget i en kasse under jorden. Men hey, I må da indrømme, at det ville være mega nice, hvis jeg gjorde det, ik'?

"Er vi på dit eller mit hotelværelse?" spørger jeg. Men okay, jeg var virkelig fuld i går, så derfor undskylder jeg for min manglende hukommelse, kvalme og hovedpine. 

"Vi er på mit og Louis' værelse. Da vi tog hjem i går, fortalte jeg Louis, at han var nødt til at overnatte sammen med Zayn, Liam og Niall bare for i nat."

Shit man... Ved Louis, Zayn, Liam og Niall noget om, hvad der skete i nat? For hvis de gør, vil det godt nok være pinligt for mig... måske også for Harry, hvad ved jeg om det? Måske er de lige så gode venner som Emily og mig, og jeg ville ikke være flov over at fortælle Emily om det. 

"Jeg går nu." Med de ord går jeg hen mod døren for at gå ud på gangen og finde mit hotelværelse, hvor der forhåbentlig er noget smertestillinde. Pludselig føles det, som om kvalmen er på vej op af min hals. Jeg sætter i løb hen mod døren med nummer 248, for jeg kan nemlig godt huske, eller jeg er i hvert fald rimelig sikker på, at det er mit værelse.

Da jeg flår døren op, er det ikke et tomt lokale, der venter på mig, men et ansigt, der dukker op lige i fjæset på mig. Louis. Et drillende smil popper op på hans læber, da han ser mig. Er mit hår stadig uglet? Sidder min kjole forkert? Men det har jeg ikke tid til at tænke, så jeg skynder mig bare ind i lejligheden for at finde toilettet. 

Jeg styrter rundt i hele lejligheden og flår den første dør, jeg får øje på, op. Det er helt sikkert et forkert værelse, for Niall og Zayn ligger og sover. Jeg løber hurtigt ud af rummet og tilbage i det første rum, hvor Liam sidder og spiser morgenmad. Har jeg overset ham? Måske er jeg stadig fuld? Ej, jeg tænker da lige så klart, som jeg plejer, for jeg plejer jo heller ikke at tænke så klart. I hvert fald ikke lige så klart, som Albert Einstein gjorde. 

Fysik er heller ikke lige mit fag...

"Hej, Justi..." lyder det undrende fra Liam, der kigger endnu mere undrende på mig, men stopper midt i sin sætning, da jeg sender ham et fortvivlet blik og styrter videre for at finde toilettet.

Jeg får øje på en åben dør, og inde i døren kan jeg se en håndvask og noget af et håndklæde, der hænger ved siden af. Bingo. Jeg styrter derind, sætter mig på knæ foran toilettet, hvor brættet ikke er slået ned, og der heller ikke er skyllet ud, men lige nu er jeg ligeglad. Jeg skal bare kaste op, få det overstået så hurtigt som muligt. 

Jeg kan hurtigt mærke opkastet komme op gennem min hals, videre ud af min mund og til sidst lande i toilettet. Med mine hænder tager jeg hurtigt mit hår væk, og min mave vrider sig i kramper igen. Jeg kaster op - igen. 

 

Da jeg endelig er færdig med at kaste op - og jeg er 100% sikker på, at jeg er helt færdig - læner jeg mig op af væggen, inden jeg beslutter mig for at rejse mig op og kigge mig i spejlet. Eftersom jeg lige har været i bad, hænger der ikke makeuprester i mit ansigt, men jeg kunne fandeme godt trænge til at få noget på. 

"Tænk hurtigt," lyder en stemme fra døråbningen, og lidt efter får jeg en nøgle i hovedet.

"Jeg har tømmermænd, selvfølgelig kan jeg ikke tænke hurtigt," hvæser jeg af Louis, der står med at smil på læben med Liam ved sin side. 

"Jeg finder en panodil!" siger Liam hurtigt, hvorefter han går ud i køkkenet, sikkert for at finde en panodil til mig. Alt andet ville altså også være lidt mærkeligt, for han sagde jo ligesom, at han ville finde en panodil. Men det er jo ikke sikkert, den var til mig? 

"Eller også kan du bare ikke tænke hurtigt på grund af søvnmangel," siger Louis drillende og klapper mig på hovedet med et blik, der er fuldt af falsk medlidenhed - og Louis er hermed udnævnt som årets slikkepind. JEG MENER DRILLEPIND! Uha, jeg fik sørme lidt forkerte tanker ved den første, kun lidt ved den næste, men jeg indrømmer, at det ikke var min mening at misforstå dem!

Og ad, jeg spiser aldrig en slikkepind igen. 

"Eller også... hold din store kæft fuld af perverse ord og sætninger, Louis, jeg gider ikke høre det!" siger jeg bestemt, måske halvråber, men jeg råber ikke helt, for jeg skal jo ikke vække de sovende teenagerer, som så ikke engang er teenagerer længere. For de er vel tyve begge to, er de ikke? Jeg er ikke sikker, jeg kan jo ikke ligefrem finde på at stalke dem, vel?

Okay, I fik mig. 

Men jeg stalker altså helt sikkert Albert Einstein mere!

Han burde have en twitter... og instagram.. har han facebook? Ellers skal jeg helt sikkert oprette en fanside til ham engang. Eller en falsk bruger, hvor jeg bilder folk ind, at jeg er stået op fra de dødes rige. Hvis folk da er så dumme, at de vil tro på det. 

Jeg går ud af døren med hurtige, vrede skridt og er lige ved at gå ind i Liam, der står med et glas vand og to piller i hånden. Han rækker det hurtigt til mig, og jeg mumler et lille tak, inden jeg lægger de to piller på tungen og synker dem med vand. 

"Hovhov, glem nu ikke din nøgle!" Louis kommer gående ud fra badeværelset med den nøgle, han kastede i hovedet på mig, i hænderne. Jeg mumler igen et tak og tager imod nøglen. 241. Nå, så det er der, jeg bor. Det er da også tæt på. 

Jeg rækker glasset tilbage til Liam, mumler tak igen og går ud af døren, ud på gangen for at finde mit værelse. Jeg kigger på nøglen, så op på de døre, jeg går forbi, på nøglen, op på døren... bingo. Jeg fandt det. 

Jeg bruger selvfølgelig nøglen til at låse døren op med, træder et par skridt ind, lukker døren og får et kæmpe chok.

"Hvorfor sad blondinen og stirrede op i solen?"

Heeei!

Så fik I lige et nyt (dårligt) kapitel fra mig efter lang ventetid... Okay, I har nok prøvet en værre ventetid, der var længere og mere pinefuld, men den var vist også lidt lang, den her...

Kommentér endelig, jeg vil godt have konstruktiv krititk for den - og jeg vil også gerne læse en af jeres movellaer, så I kan bare sende mig et link til den, I gerne vil have, jeg læser, nede i en kommentar!

Hvad syntes I om kapitlet, og hvad tror I, der kommer til at ske?

- Freja. 

P. S. jeg var til stævne i weekenden (dressur, LC) og jeg vandt!!! <3

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...