Turn Up The Music (1D)

Justine Skylar Mitchell lever og brænder for musik. Hun kunne spille klaver og guitar, før hun kunne gå, og hun kunne synge, før hun kunne tale. Lige så længe hun kunne huske, havde hun drømt om at få en karriere inden for musikken. Hun gider ikke have besværet med at stille op i x-factor, så derfor beslutter hun sig for at lægge en cover ind på youtube. Da hun vågner op næste morgen, har den næsten 100.000 views. Det stiger hurtigt, og snart er hun virkelig kendt på youtube. Den kun 18-årige pige udgiver en EP og skaffer sig en manager. Hendes manager arrangerer at hun skal opvarme for One Direction på deres tourné. Hun har ikke noget imod drengene, men da de konstant laver sjov med hende, begynder de efterhånden at gå hende på nerverne. *Læsing på eget ansvar* *coveret er lavet af Aizha*

14Likes
13Kommentarer
1532Visninger
AA

3. Den første EP og en overraskelse?...

Om lidt sker det. Om lidt er min EP ude over hele verden! I mellemtiden har min facebook-side fået over 800.500 likes. Der er også virkelig mange, der har fulgt mig på twitter. Men der er flest, der har subscribet mig på youtube. I morgen vil Emily og jeg lave sådan en nyhedsvideo, hvor vi fortæller om min EP, og at jeg har fået over 1.000.000 subscribers.

Men som sagt om lidt er "Unsaid EP" på Itunes og alle vil kunne downloade den! Jeg er positivt overrasket, må jeg indrømme.

"Jussie?" Jussie? Seriøst, et lamt kælenavn, Em lige fandt på der. EM?! Mit er jo næsten værre. Jeg kan da også bare kalde hende M? Det lyder jo alligevel ens.

"Kom ind!" råber jeg højt, og ledt efter går min dør fuld af sommerfugle op. Okay, det er ikke rigtige sommerfugle, det er bare sådan en slags klistermærker, man kan klistre fast til sin dør eller sine vægge. Lad os bare indse det. Jeg elsker sommerfugle. Også selvom ordet 'sommer' er i det. Jeg har høfeber. Og meget ondt af mig selv. Nu kan jeg jo ikke lægge på min græsplæne og slikke sol! Jeg havde nok ikke gjort det alligevel, hvis jeg kunne uden at nyse som en kamel. Hvis kameller nyser? Okay, det ved jeg ikke, men jeg nyser i hvert fald, og det er det, der er pointen.

"Scott vil tale med dig," siger det onde M. Har nogen af jer set Arthur og minimoyserne? Den er seriøst god. Og ja, jeg har opkaldt det onde M efter Malthazar. Gisp! Jeg sagde hans navn! Eller jeg tænkte det. Det siges, at hvis man siger hans navn tre gange i træk, så kommer han til ens hus. Det skal jeg seriøst prøve.

Malthazar, Malthazar, Malthazar! Der sker ikke noget. Når jeg er alene, vil jeg seriøst prøve at sige det højt og se, om det virker. Det håber jeg. Så kan jeg sende det onde M efter det onde M. Ups, Scott vil tale med mig! Scott er min manager - for ja, jeg har en manager, så berømt er jeg nemlig.

Jeg rejser mig op fra min seng og går hen mod det onde M. Okay, nu stopper jeg og kalder hende for Emily. Gisp! Jeg sagde hendes navn! Det siges, at hvis man siger hendes navn tre gange i træk, kommer hun til ens hus. Let's try!

Emily, Emily, Emily! Gisp! Hun er her! Hun er nu officielt mit yndlings onde M. For det ondeste M kom nemlig ikke, hmpf.

"Hvad vil han snakke med mig om?" spørger jeg, mens jeg går ud af mit værelse, med det gode M i hælene. Hun er nemlig god. På min side. Hun synes også, Scott er røv irriterende. Ej, bare for sjov, vi elsker ham begge. Altså ikke på den måde, men som min manager, for hvis han ikke eksisterede, ville min Unsaid EP heller ikke eksistere. Mentalt skulderklap til dig, Scott. Ej, så skidt da. Mentalt knus til dig, Scott!

Emily støtter mig i alting. Altså ikke fordi hun synes, jeg har ret i alting, hun støtter mig bare i mine beslutninger. Og det sætter jeg selvfølgelig stor pris på. Og hun ved det.

"Hvad vil du snakke med mig om?" spørger jeg hurtigt, så snart jeg er kommet ind ad døren og kunne se Scott, der sad og sms'ede med nogen. Måske nogen, der vil have en koncert? Det håber jeg. Det kunne være for fedt!

"Det er ikke alvorligt, vel?" spørger jeg, inden han når at kigge op fra sin telefon. Han ler lidt og ryster på hovedet, - der er heldigvis ikke noget galt. Eller det tror jeg da ikke? Forhåbentlig ikke. I hvert sandsynligvis ikke.

"Hvad er det så?" spørger Emily for mig. Jeg tror aldrig, jeg har hørt hendes stemme lyde mere forhåbningsfuld. Aww, hun glæder sig på mine vegne! Ved du ved, Emily? DET GØR JEG OGSÅ! Seriøst, det gør jeg altså.

"Du skal på verdenstourné med One Direction," siger han og kigger mig direkte ind i øjnene, så han kan se min reaktion. "Skal jeg på en tourné, der dækker hele verden, lige efter min første EP er ude?" spørger jeg skeptisk og kigger mindst lige så skeptisk på ham. Ikke at jeg har noget imod det - slet ikke - men er det ikke lidt tidligt?

"DU SKAL PÅ TOURNÉ MED ONE DIRECTION!" skriger Emily lige ind i mit øre.

"JEG TROR, DU HAR SPRUNGET MIN TROMMEHINDE!" skriger jeg ind i hendes hoved.

"Slap af, så højt skreg jeg altså heller ikke," siger hun bare. Scott ler lidt,  men kigger så alvorligt på os. Vi skal afsted om en uge," siger han alvorligt. "Du mår vist hellere skynde dig at pakke."

                                                           ***

Hola!

Jeg undskylder for ventetiden! Jeg har bare ikke fået taget mig sammen til at skrive et kapitel. Jeg er dybt fordybet i Twillight, hæh.

Bær over med mig og det korte, kedelige, tidsspildende kapitel!

- Freja.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...