Kærlighed med hugtænder

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 9 jun. 2013
  • Opdateret: 16 okt. 2015
  • Status: Igang
Vanessa er træt af at være den eneste af sine veninder der ikke har haft sex med en fyr. Derfor beslutter hun sig for at der skulle gøres noget ved det, enlig har hun besluttet sig for at det skulle være en fremmet fyr. Men der bliver lavet om på alle hendes planer da der kommer en høj, mørk og mystisk fyr ind i hendes liv.
(undskylder for stavefejl er nemlig lettere ordblind)

30Likes
138Kommentarer
9285Visninger
AA

21. Redet... og dog?

Jeg havde ikke løbet længe, selvom det føltes som en evighed. Det var som at løbe fra et spøgelse, eftersom at han bare kunne forvinde og dukke op et andet sted på under et sekund.
Til sidst sagde mine ben stop, de knækkede sammen under mig hvilket gjorde at jeg vred om. Der kom en voldsom smerte fra min fod og jeg vidste med det samme at den var brækket.  Jeg så mig forskrækket tilbage og så atter Jasons nærme sig, jeg begynde instinktivt at kravle baglæns, tårende løb ned af mine kinder, og det eneste jeg kunne tænke på, var om han ville gøre det igen.
Da Jason stod lige foran mig, og var lige ved at række sin hånd ned til mig, udbrød jeg endnu et skrig, denne gang højere og mere skrækslagen.
Jeg hørte en knasen bag mig, og nåede ikke engang at vende mig, før jeg så Jason blive slynget igennem luften indtil han ramte et træ og bankede ryggen mod den.
Pludselig kunne jeg se et par ben foran mig, jeg lod mit blik glide op mod benenes ejer, og genkende med det samme det lyse hår. Det var Max. Hans holdning var hård, knyttede hænder og spænde muskler, som et dyr der var klar til kamp.
Jason kom på benene og han så bestemt ikke glad ud ”bland dig uden om det her Max!” sagde han bestemt.
Max trådte et skridt længere hen foran mig ”Hun vil ikke have noget med dig at gøre… og det er min opgave at passe på hende” kom det fast fra Max, jeg kunne ikke helt lade vær med at se op på ham ’passe på mig?’ Jeg havde enlig aldrig rigtig troet at det betød noget for Max, jeg troede vidst ikke rigtigt at man kunne stole på ham.
Jason kom med en form for knurren, han så indgående på Jason der besvarede blikket ved at lade sine hugtænder komme frem.

Jason stod et stykke tid og så skiftevis på Max og jeg. Og da han havde kigget på mig tilstrækkelig mange gange, begynde jeg at se væk, jeg kunne ikke holde ud at se på ham… på den ene side var en den jeg havde holdt af, og stadig gerne ville holde af, men monsteret jeg havde set var brændt fast i mit hovedet.
Efter noget tid slappede Jason mere af. Han sukkede ”hun er kommet til skade lad mig i det mindste hjælpe hende” sagde han. Max trådte et skridt frem mod ham mens han knurrende svarede ”du rør hende ikke!”
Jason så lidt overrasket på Max ”vil du bare lade hende hoppe rundt med en brækket fod?” spurgte han irriteret.
Max svarede ikke, men så bare hurtigt ned på mig, og op igen. Jasons ansigt blev underligt mårløst ” vil du have hun skal drikke fra DIG?” udbrød han. ’drikke’?  hvad skal jeg drikke? Jeg forstod intet af det, men jeg vidste at lige meget hvem der skulle hjælpe mig, så var det vidst ikke noget jeg kom til at bryde mig om. Max så bestemt på Jason ”det er ikke noget du skal blade dig i!... tag hjem!” kom det fast fra ham.
Jason stod lidt og brummede så hvorefter han forsvandt ind mellem træernes mørke igen.
Jeg kunne ikke lade vær med at se efter ham, mit hjerte krummede sig sammen og jeg kunne mærke at tårende var på vej, hvis det ikke var fordi de allerede var der.
Da jeg ikke længere kunne værgen se, høre eller føle Jason, bukkede mit hoved. Tårende trillede atter ned af mine kinder. Jeg vidste med det samme at jeg ikke ville kunne føle noget for Jason mere, også selvom jeg enlig havde håbet at mit hoved ville tilgive ham.. men når selv mit hjerte havde givet op nu, var der ingen vej tilbage.
Jeg hørte en knasen fra Max der vende sig om mod mig.. Jeg kunne ikke se på ham, jeg skammede mig. Over at  være faret vild, og ikke mindst over at han atter igen måtte hjælp mig mod Jason. Jeg kunne ikke holde min hulken tilbage.. mit hjerte galoperede stadig der ud af, og frygten sad stadig i min krop.
Min fod gjorde ondt, og det samme gjorde mit hjerte.
Jeg fornemmede hvordan han satte sig på hug overfor mig, Jeg ville ikke se på ham, og jeg tror han kunne fornemme det, for pludselig mærkede jeg en hånd mod min ryg, og derefter et skub der bragte mig ind i hans arme.
Først blev jeg overrasket, men jeg kunne ikke modstå at begrave mit ansigt i hans trøje. Jeg mærkede han klemte mig ind mod ham.
Det var sært, for selvom jeg godt vidste det ikke var der, så søgte jeg lidt efter den berolige lyd af et hjerteslag.
Jeg mærkede hvordan Max førte den ene arm ind under mine arme, han vende hovedet og så på mig, og underligt nok kunne jeg ikke lade vær med at gengælde hans blik, og blev overrasket over det blide udtryk der var hos ham. Jeg ved enlig ikke hvor længe vi sad der og så på hinanden, det føltes længe, men alligevel føltes det kun som et split sekundet, da han greb fat, og løftede mig op i hans arme.
Jeg mærkede en underlig fornemmelse i min mave, og den gjorde at jeg ar nød til at se væk. Jeg kunne mærke at jeg blev varm i kinderne. Og jeg valgte i stedet at se ned i hans trøje.
Max begynde at gå, og et kort øjeblik bekymrede jeg mig for om jeg mon var for tung, men jeg kom hurtigt i tanke om at jeg ikke kunne veje meget mere ind en liter mælk for ham.
”hvordan fandt du mig enlig?” pippede jeg lige så stille.
”vi har utrolig god hørelse… og det var ikke lige frem fordi du var stille gennem skoven” sagde han en smule bestemt. ”utroligt du ikke tiltrak en puma eller sådan noget” mumlede han.
Jeg så skamfuldt ned. Der kom et suk fra Max ”du var ikke kommet hjem da det var blevet mørkt.. og jeg kunne lugte at du ikke havde været i hytten i lang tid.. så jeg tænkte jeg måtte lede efter dig” sagde han lidt mere stille
Jeg kunne ikke lade vær med at lugte til mig selv, lugtede jeg så meget. Der kom en lille latter fra Max da han bemærkede det ”vampyr har en god lugtesans lidt ligesom hunde.. vi kan opfange en fært af andre mennesker… det har intet med din lugt at gøre” sagde han og så ned på mig med at smil, jeg normalt ikke så hos Max… eller Jeg så jo ikke rat tit et smil overhoved.
Jeg sagde ikke mere hele vejen hjem, og da vi var i hytten satte han mig i sofaen, og der kunne jeg ikke længere holde det inde. Det jeg havde tænkt på siden jeg havde hørt dem tale om det.
”hvad mente Jason med at jeg skulle drikke fra dig?” spurgte jeg fast og bestemt.
Max spærrede øjnene lidt op. Han havde nok ikke regnet med at jeg havde bidt mærke i  det, han kløede sig lidt i nakken og så ned i gulvet.
”han mente… at vampyrer kan helbrede folks skader” sagde han. Jeg så overrasket på ham ”er det sandt?” spurgte jeg ivrigt ”hvordan?”
Max sank en klup lagde jeg mærke til ”som sagt… ved at drikke fra os” sagde han, jeg rynkede mine bryn ”drikke?... så du mener…?” ”at du skal drikke mit blod” afbrød han mig.
Jeg spærrede øjnene op ”dit blod?.... skal jeg drikke dit blod?”

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...