Kærlighed med hugtænder

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 9 jun. 2013
  • Opdateret: 16 okt. 2015
  • Status: Igang
Vanessa er træt af at være den eneste af sine veninder der ikke har haft sex med en fyr. Derfor beslutter hun sig for at der skulle gøres noget ved det, enlig har hun besluttet sig for at det skulle være en fremmet fyr. Men der bliver lavet om på alle hendes planer da der kommer en høj, mørk og mystisk fyr ind i hendes liv.
(undskylder for stavefejl er nemlig lettere ordblind)

30Likes
138Kommentarer
9265Visninger
AA

11. noget særligt?

”hvad med de andre?” kom det både bestemt men også bekymret fra Jason.
”De kom væk, jeg tror de nåede ud til klippen..” Wolder ømmede sig.

Jason havde båret ham ind på en af sofaerne. Og jeg havde hentet noget vand til at skylde hans sår.
Jeg åbnede Wolders skjorte. Wolder tog min hånd ”det der behøver du ikke… jeg heler om lidt” sagde han og ømmede sig lidt mere.
Jason så på ham ”har du spist?” Wolders blik afslørede ham. ”så heler du ikke før om flere timer” sagde Jason, og selvom det ikke var hans mening kom det til at lyde lidt skabt. Jeg så op på Jason ”hvad har det med hans heling at gøre?” Spurte jeg undrende. Jason så på mig ”jo længere der går mellem vi spiser, jo sværere bliver vores kræfter” sagde han og gik bekymret frem og tilbage.

Jeg så på ham ”er du bange for at der er sket noget med Reymond?” spurte jeg. Jason rystede på hovedet ”nej.. så havde jeg mærket det med det samme” sagde han. Wolder ømmede sig atter. Han var blevet skidt lige i siden og jeg kunne ikke få det til at holde op med at bløde. Jeg så på Jason ”hvis han får blod, vil det så hele med det samme?” spurte jeg.
Jason så på mig ”så vil det kun tage ham få sekunder” sagde han. Jeg sad lidt og så ned. ”godt” sagde jeg så. Jeg slog med to finger på mit hånsled. Og rakte min hånd frem mod Wolder ”her” sagde jeg så.

Wolder stirrede overrasket og næsten rædselsslagen på mig. ”Vanessa?” mumlede han. Jason så over på os, og susede over til mig, og rev mig væk fra Wolder ”hvad laver du?” spurte han med en næsten hysterisk stemme.
”Han har ondt!... hvis blod kan hjælpe ham, så er det, det han skal have” sagde jeg bestemt. Jason så meget overrasket på mig. ”er du sikker?” spurte han.

Jeg nikkede og rejste mig så. Jeg gik hen til wolder igen ”drik nu” sagde jeg og lukkede mine øjne, for ikke at se det. Jeg hørte den samme klikkende lyd som jeg havde hørt den gang Jasons hugtænder var kommet frem.

”har du selv smagt hende?” lød det pludselig fra Wolder. Jason så lidt væk. ”nej..” kom det bare fra ham. Wolder tog min arm, og jeg klemte øjne sammen. Men wolder lagde bare min hånd på hans sår. ”hvis du bare vil hjælpe mig med at tørre blodet væk.. så klare jeg mig” sagde han.

Jeg åbnede øjne og så på Wolder ”men..” Wolder smilede ”du er hans menneske.. ikke mit… og når han ikke engang har smagt dig endnu.. så vil jeg ikke være den første” sagde han med det der gentleman smil. Jeg kunne ikke lade vær med at smile til ham.

Jason sagde ikke noget. men jeg kunne så på ham, at han var lettet. Jeg gik ud i køkkenet og hentede nogle flere håndklæder.
jeg lagde dem omkring Wolders sår.

Pludselig gik døren op og ind kom de andre. Reymond var den første ”Wolder?” spurte han bekymret.

Jeg pegede ind mod stuen. Raymond, Nico og Lilly gik mod stuen. Lilly gav mig et bestemt og fast blik idet hun gik forbi mig. Jeg kunne ikke lade vær med at så ned i gulvet.
Jeg stod med armene fulde af håndklæder.

Ind af hoveddøren kom en høj person, og jeg havde med det samme på fornemmelsen at det var Max han havde blod ned af hagen, men det havde de nu alle haft. Jeg ved ikke hvorfor, men netop Max så MEGET vampyr agtig ud nu, måske også fordi han var den eneste der ikke havde trukket sine tænder tilbage.

Han havde noget i den ene hånd som jeg først ikke så hvad var. Jeg spærrede øjne op da jeg så at det var en Kanin. En LEVENDE kanin. Den sprallede, og bed. Men det lod ikke til at Max lagde mærke til det. Han smilede til mig og hans hugtænder kom mere til syne. Jeg kiggede væk. Jeg ved ikke selv hvorfor men det hele var bare lidt meget nu.

Jeg gik med ind i stuen og gav Wolder de nye håndklæder. Han smilede til mig. Max gik over til sofaen ”her.. se og få spist” sagde han. Wolder tog fat i kaninen. Hans tænder kom til syne igen.
Og på mindre end et sekundet, hamrede Wolder tænderne i kaninen. Kaninen skreg og vred sig, men Wolder blev ved med at holde i den og drikke dens blod.

Blodet løb ned af hagen og halsen på Wolder, hans øjne var røde og hvis jeg ikke vidste at det var Wolder, og at han intet ville gøre mig. Ville jeg virkelig have været bange.
Mit hjerte hamrede. Jeg vidste at de drak blod, men… jeg havde aldrig tænkt over hvor voldsomt det var.

Jeg kunne mærke en knude i halsen, som om der var noget der ville op. Kaninens skrig rungede i mit hoved, selvom den for længst var hold op med at skrige. Jeg tog mig til hovedet, og gik ud af stuen. Jeg fik det dårligt og blev svimmel.
Alt det blod, og først nu, fik jeg kigget ned på mine hænder. Blodet dryppede fra dem. Jeg begynde at ryste og mit blik blev sløret.

Jeg skulle lige til at sætte mig ned på knæ da jeg mærkede en hånd på min skulder. Jeg vende hovedet, Reymond stod bag mig ”kom.. du må hellere blive vasket” sagde han og lade en støttende hånd om mig.  Jeg fulgte med. Jeg sad på badekarets kant, mens Raymond tørrede blodet af mine hænder.
Jeg havde det stadig dårligt. Jeg kunne mærke at min krop var ting og svag. Jeg plejede ikke at have et problem med at se blod. Men dette. Syntes blev ved med at dukke op igen og igen.

Raymond sad på knæ foran min, lidt ligesom når en mand skulle til at fri til sin kæreste. Han så op på mig ”Wolder fortalte at du var her da han nåede hjem” Jeg nikkede stille. ”jeg var taget med Jason hjem… det håber jeg ikke gør noget” kom det spørgende fra mig  Reymond smilede ”overhoved ikke min pige.. jeg er kun glad for at han har fundet en han holder så meget af” sagde han og smilede.

Jeg smilede fortumlet tilbage. ”det var mig der først bemærkede at der lugtede af blod” sagde jeg stille.
Reymond så lidt overrasket op på mig. Jeg blev nervøs, var der noget glat med mig?. ”vampyr plejer at have bedre sanser end mennesker” sagde han. Det gjorde mig kun mere nervøs. ”men han har nok bare haft sin opmærksomhed et andet sted” sagde han og så på mit tøj.
Jeg havde en af Jasons T-shirts på og et par af hans træningsbukser. Jeg kunne ikke lade vær med at rødme og Reymond forstod hurtigt hvorfor.

Da han havde tørret mine hænder helt, satte han sig op ved siden af mig ”Frøken Jackson” kom det fra ham ”bare kald mig Vanessa, det andet bliver jeg så nervøs over” sagde jeg uden helt at tænke over det jeg sagde.  Reymond smilede ”Vanessa… Wolder fortalte mig at du tilbød ham dit blod?” kom det spørgende fra ham. Jeg så lidt ned på mine hænder, og gned dem mod hinanden ”ja.. men han ville ikke tage imod det” sagde jeg.

”Nej… Mellem vampyr er der uskrævende regler om at man ikke drikker fra andres menneske… Og da Jason ikke har smagt dig endnu.. så ville det for Wolders synspunkt være HELT uacceptabelt” sagde han. Jeg nikkede, det gav jo enlig ret god mening.
Raymond lagde en hånd på min ”men du må love mig, at du ikke gør det for hvem som helst.” sagde han. Jeg så op på ham ”Vanessa Vampyr der normalt drikker fra dyr.. de er ikke van til menneskeblod. Derfor kan det være svære for os at styre os når vi drikker fra et menneske..” han sad lidt uden at sige noget, men sukkede så ”og det gælder også for Jason” sagde han og så på mig.

”jeg ved at du ikke ønsker at gøre ham fortræd, men for din egen skyld skal du frem over bære noget sølv et sted på kroppen.. for din egen skyld” sagde han

Jeg sank en enkelt gang og nikkede så. Reymond smilede og nussede blidt min hånd. ”jeg ved det har været en hård aften.. men jeg håber ikke det har skræmt dig væk.. Og jeg håber at du kommer igen. Du er en virkelig bemærkelsesværdig pige Vanessa. De fleste ville blive rædselsslagen over det du ser, men du takler det utroligt… du er virkelig noget særligt” sagde han mens han så mig i øjne.

Det gav en varm følelse ingen i, og det hjalp på kvalmen og svimmelheden.

Jeg så til siden, og i døren til badeværelset stod Jason. Men han så ikke glad ud.
og det gjorde mig yderst nervøs.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...