Kærlighed med hugtænder

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 9 jun. 2013
  • Opdateret: 16 okt. 2015
  • Status: Igang
Vanessa er træt af at være den eneste af sine veninder der ikke har haft sex med en fyr. Derfor beslutter hun sig for at der skulle gøres noget ved det, enlig har hun besluttet sig for at det skulle være en fremmet fyr. Men der bliver lavet om på alle hendes planer da der kommer en høj, mørk og mystisk fyr ind i hendes liv.
(undskylder for stavefejl er nemlig lettere ordblind)

30Likes
138Kommentarer
9275Visninger
AA

5. Middag

Jason ville ikke fortælle hvor vi skulle hen, men det var tydeligt at han glædet sig til at vise mig det.

Selv var jeg meget nervøs. Der fløj ikke sommerfugle rundt i maven på mig… Det var ørne! Mine hænder var fugtige fordi jeg var nervøs og jeg prøvede hele tiden på at skjule det ved at tørre dem af i sædet.

Enlig var vi fremme. Jeg så op på bygningen mens jeg steg ud af bilen. Det var en kinesisk restaurant. Jeg så tilbage på Jason der stod på den anden side af bilen. Hvor fra vidste han at jeg elskede kinesisk mad.  Vi gik ind, der kom en tjener hen til os ”Velkommen.. har i bestilt bord?” spurte hun. Jason smilede ”ja til en Jason Brown” sagde han. Tjenere smilede ”ja det er denne vej” og viste os så vej ned gennem restauranten.

Mens vi gik kom jeg til at tænke på… han måtte jo have vidst at jeg ville sige ja, ellers havde han vel ikke bestilt bord. Og pludselig slog navnet Brown mig. Det navn havde jeg hørt i gamle amerikanske film og tv serier. Jeg kastede et enkelt undersøgende blik på Jason der fik foran mig. Han lignede ikke en der var ret meget ældre ind mig. Men alligevel var der noget ved ham der virkede ældre. Gad vide hvor gammel han enlig var?.

Efter lidt tid kom vi til et lille tomands bord, der stod i et hjørne af rasturangen. En hyggelig og stille krog som vi havde helt for os selv.

Jason smilede til mig og trak stolen ud for mig.  Jeg satte mig så elegant og feminint jeg kunne, selvom det ikke var min stærke side. Jason satte sig, og jeg kunne ikke længere tie stille. ”hvorfra vidste du at jeg elsker kinesisk mad?” spurte jeg, nok lidt for ivrigt.

Jason smilede ”det gjorde jeg heller ikke.. Jeg var bare heldig at vi begge kan lide det” sagde han med et smil.
Jeg rynkede brynene ”jeg troede ikke at vampyrer kunne spise Menneske mad” sagde jeg men ret lavt for at der ikke var nogle der skulle høre det. Jason smilede ”det kan vi heller ikke, men jeg holde meget af det da jeg var menneske” sagde han sødt.

Jeg var stille et stykke tid mens vi bestilte. Jeg vidste ikke helt hvad jeg skulle sige, der var så mange ting jeg gerne ville vide. Vores mad kom. Jeg sad lidt, men tog så mod til at spørge ”hvor gammel er du enlig” spurte jeg stille.

Jason så på mig, og skubbede så lidt til den mad han havde bestilt for ikke at se underlig ud. ”I alt er jeg 61 år” sagde han og lænede sig lidt tilbage ”mit menneske liv sluttede da jeg var 26 og det er 35 år siden” sagde han.

Jeg rynkede brynene og så uforstående ud ”jeg troede at alle vampyrer var over 100 år gamle?” spurte jeg.
Jason grinte lidt ”nej det er ikke alle… det er sandt at de fleste er mellem 100 og 600 der er nogle få tilbage der er ældre, men de holder sig mest for sig selv” sagde han og skar en kartoffel ud for at virke som et almindligt menneske. Jeg tykkede lidt på mig mad ”Shå… du er meget ung” spurte jeg.

Jason nikkede ”ja.. jeg er det de andre kalder en ung vampyr, elle en lærling som min skaber kalder det” sagde han ”Skaber?” spurte jeg uviden. ”Ja en skaber er den der…. Jah… har skabt dig, forvandlet dig om du vil” sagde han og lænede sig lidt frem.
”Såå.. lidt ligesom en far eller mor?” spurte jeg og prøvede at forstå det. Jason trak lidt på skuldrene ”både ja og nej” sagde han. ”Ens skaber har kun det ansvar at lære dig ikke at dræbe alt og alle.. De har ingen  pligt til at hjælpe dig.. men du vil alligevel altid have et stærkt bånd til dem.. Blandt andet kan ens skaber altid mærke hvor man er, og omvendt.. Min skabe kan hidkalde mig når som helst, og jeg SKAL adlyde ham… Det er de færreste der er stærke nok til at gå imod sin skabers ord” sagde han
”Hvorfor?” spurte jeg interesseret. ”Når din skaber giver en ordre, så er det som om du ikke længere selv har magt over din krop. Du adlyder bare… Ligesom et TV der tænder når du trykker på tænd knappen, og derved også slukker når du trykker på sluk knappen” sagde han.

”Jeg er heldig at min skaber har taget mig ind, Der er mange Vampyrer der skal klare sig på egen hånd, og det er derfor de bliver farlige” sagde han.

Jeg tog mig selv at side helt fordybet i hvad Jason sagde. ”men… hvad siger din Skaber til at du omgås mennesker?” spurte jeg.
Jason sukkede lidt ”han vil gerne have at vi indordner os, f.eks. Ikke drikke blod fra mennesker, og at jeg får et arbejde, selvfølgelig om natten.. ” Jason så lidt ned ”vi må ikke afsløre vores hemmelighed” sagde han så.
Jeg så lidt overrasket på ham ”så… din skaber ved ikke at du er sammen med mig nu?” spurte jeg nervøst.

Jason nikkede jo. Han ved det godt.. han var ikke vild med at jeg havde fortalt dig det, men han siger det er okay… så længe.. ”Jason så mig direkte i øjne ”så længe du ikke fortæller det til nogle” sagde han så.
Jeg sad lidt og så ned, men kiggede så op på ham ”det lover jeg” sagde jeg. Selvom jeg mente det, var det svært at koncentrere sig. Hver gang jeg så ind i de smukke øjne var det som om hele verden forsvandt omkring mig. Men jeg havde stadig ikke mærket det samme som i går. Den følelse af at han kontrollerede mig, at hele min krop var i hans magt.
Pludselig kom der en masse spørgsmål frem i mit hoved

Jeg så lidt indgående på ham ”har du enlig nogle evner?... Jeg mener kan du noget særligt” spurte jeg så.
Jason så først meget overrasket ud, men derefter kom der et skævt smil hos ham ”Du tænker sikkert på i går aftes ikk?” spurte han.
Jeg nikkede usikkert, jeg var enlig ikke sikker på at jeg ville vide hvad det var der var sket. Jason lænede sig lidt frem i stolen. ”normalt ved mennesker ikke når det sker, hvorfor du mærkede det ved jeg ikke.. Men ja, jeg har særlige evner” Sagde han. Han smilede skævt til mig ”Jeg kan læse og fornemme folks følelser og jeg kunne med det samme mærke dig. Lige så snart vores øjne mødtes kunne jeg mærke dig.. Og hvad du ville… jeg gav dig bare mod til at opsøge det” sagde han og smilede til mig.

Jeg så uforstående på ham ”vil det sige…. At du kan kontrollere folks tanker?” spurte jeg nervøst.
Jason nikkede ”noget i den stil. Jeg kan manipulere med dem, de fleste mennesker har et meget svagt sind.. derfor er det nemme at manipulere med” sagde han.

Jeg tog en bid af min mad uden at sige noget. Jason så på mig ”jeg gør dig ikke bange vel?” spurte han usikkert.
Jeg rystede på hovedet ”det er bare lidt meget på en gang” sagde jeg og kløede mig lidt i nakken.

Vi sad et stykke tid uden rigtig at sige så meget. Vi havde fået desserten ind og jeg sad og prikkede lidt til den. Pludselig rettede Jason sig frem. ”kunne du tænke dig at møde min skaber?” spurte han.
Jeg så overrasket op på ham ”uhm” var det eneste jeg kunne komme med. ”Han vil virkelig gerne møde dig” sagde han.
Jeg sad lidt ”okay” sagde jeg så og så på ham, med et smil.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...