Kærlighed med hugtænder

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 9 jun. 2013
  • Opdateret: 16 okt. 2015
  • Status: Igang
Vanessa er træt af at være den eneste af sine veninder der ikke har haft sex med en fyr. Derfor beslutter hun sig for at der skulle gøres noget ved det, enlig har hun besluttet sig for at det skulle være en fremmet fyr. Men der bliver lavet om på alle hendes planer da der kommer en høj, mørk og mystisk fyr ind i hendes liv.
(undskylder for stavefejl er nemlig lettere ordblind)

30Likes
138Kommentarer
9263Visninger
AA

6. Melodien

Det var et enormt hus vi kom til da vi kørte ind gennem den store jern port.
Jeg så op på huset, som man måske hellere ville kalde en gammel villa. Jeg så på Jason ”bor du virkelig her?” spurte jeg.
Jason smilede ”min skaber har jo levet i mange år. Han er tjent en hel del penge” sagde han. Jeg sad bare med et overrumplet ansigtsudtryk.
Vi steg ud af bilen, og gik op af den store trapper der var foran døren.
Jeg var ret nervøs, jeg havde jo kun lige mødt Jason, og nu skulle jeg så møde en vampyr der var flere hundrede år gammel, og som ikke være særlig vild med at vidste noget om dem.

Jason åbnede døren og førte mig ind, Jeg blev mødt af et varmt lys, og en utrolig varme. Jeg så mig omkring, alt i hjemmet var af ældre stil. Der var malet guld på alle Paneller og håndtag. Der stod gamle velholde møbler, smukke guld og sølv lysestager. På væggene var der mange flotte og store malerier, af natur, mennesker, dyr osv. I lofterne hang der lysekroner, og der var levende lys næsten over alt.
Jason tog min hånd ”kom” sagde han med en sød og blid stemme. Jeg tog hans hånd, og fulgte med. Vi gik ned gennem den smukke gang, og kom derefter til et kæmpe stort rum.

Væggene var okseblodsfarvede, store tunge gardiner, store rustikke og flotte møbler, en stor sten pejs, Foran pejsen stod en stor tung sofa. Jeg stoppede op, for der i sofaen sad der en person med ryggen til os.
Jeg tror jeg kom til at klemme Jasons´ hånd, i hvert fald stoppede han op og så på mig. Jeg så at personen rejste sig, det var en mand. Han rejste sig og vende sig mod os ”velkommen til frøken” lød der en mandlig, voksen og gentleman agtig stemme. Jeg blev helt overrasket over den utrolige høflighed. Jeg nikkede en enkelt gang med hoved ”Tak” fik jeg fremstammet. Mangen kom nærmere og rakte så hånden ferm. ”ja jeg går ud fra at Jason har fortalt om mig” spurte han med en meget rolig og høflig stemme. Jeg tog hans hånd ”jo” sagde jeg så. Jeg blev næsten forskrækket over at han ikke gav mig et håndtryk, men derimod tog min hånd op til hans mund og kyssede den blidt.

Hans løber var iskolde mod min varme hud, og det tror jeg også hans selv bemærkede, for han holde min et lille stykke tid før han slap.
”Mit navn er Raymond Louis” sagde han høfligt.
Jeg sank en klump ”Vanessa Jackson” sagde jeg lidt lavt. Raymond smilede ”må jeg byde på noget at drikke?” spurte han. ”uhm ellers tak” sagde jeg lidt hurtigt. Raymond smilede til mig ”jeg har både menneske mad og drikke i huset bare rolig” sagde han.
Jeg rødmede lidt over at være blevet afsløret i min skeptiske tankegang. Jeg smilede flovt ”jo tak… så vil jeg gerne have noget” sagde jeg og så lidt skamfuldt med.
Raymond smilede og så på Jason ”så kunne du jo vise frøken Jackson rundt imens” sagde han og forlod derefter stuen.
Jason gik hen til mig ”kom så skal jeg vise dig rasten af huset” sagde han og tog min hånd. Jeg fulde med. ”han kan ikke lide mig vel?” spurte jeg så.
Jason så lidt overrasket på mig ”jo…ellers havde du vidst det nu… og lad være med at tænke på det med drikkelsen.. det er kun norlamt at du tænker sådan, det siger han intet til” sagde Jason beroligende.

Vi gik rundt i huset og jeg fik lov til at se stor set alle værelserne. Til sidst kom vi til en dør for enden af gangen på 1 sal. Jason stoppede foran døren ”dette er mit værelse” sagde han.
Han åbnede døren. Inden for var der noget helt andet ind jeg havde forventet. Væggene havde ikke en normal farve, der var malet på dem. Hans vægge var malet så de lignede en strand, en strand med solskind. Hele værelset og alt i det, var meget lyst.
Jeg trådte ind og lod mig fascinere meget af alt i det.

Når jeg tænkte mig om, så var det her SÅ meget Jason, lys og åben. Jeg kiggede over på ham.  starten havde jeg syntes han var dyster, men nu, nu når jeg så på ham, kunne jeg se det. Han var som en lys sommer dag.

Jeg så mig om, og fik så øje på det smukke hvide flygel der stod midt i rummet. ”spiller du?” spurte jeg. Jason gik hen til det ”lidt, det er nu mest når jeg føler mig trist” sagde han
Jeg så på ham ”vil du ikke spille noget for mig?” spurte jeg. Jason så først overrasket ud men smilede så. Han satte sig ned og begyndte at spille.
Jeg satte mig på en stol og lyttede. Det var en smuk og stille melodi, men også trist. Jeg lukkede øjne og lyttede efter hver en tone.


Jeg kunne mærke hver en tangent der blev trykket ned, jeg kunne mærke hvordan det rev i mit hjerte, hvordan mine øjne blev våde. Jeg havde aldrig før oplevet at blive så berørt af musik. Jeg åbnede mine øjne og så på Jason. Han sad med lukkede øjne, man kunne se at han følte det. Han så så sårbar ud som han sad der. Og hvis ikke det var fordi han sad et stykke væk fra mig, ville jeg næsten ha troet at det var en tåre der sad i hans øjenkrog.

Da Jason stoppede med at spille, åbnede han øjne og så på mig, han fik et næsten forskrækket udtryk i ansigtet. Han rejste sig og skynde sig over til mig ”Vanessa hvad er der galt?... Har jeg gjort noget forkert?” spurte han bekymret.
Jeg så uforstående på ham, indtil jeg mærkede noget vådt på mine kinder. Jeg tog en hånd på til kinden, og mærkede at den var helt våd.
Jeg havde grat uden selv at have bemærket det. Jeg grinte lidt af mig selv ”nej nej… jeg… jeg syntes bare det var en smuk melodi” sagde jeg lidt flovt med stadig med et grin.
Jason kunne ikke lade vær med at grine. Han sad på hug foran mig, men rejste sig så lidt op, og placerede sine læber på mine. Jeg blev stiv af forskrækkende. Vi havde ikke kysset siden i går aftes, og der var vi begge lidt opstæmde.

Jeg hørte en der rømmede sig bag os, Jason fjernede sine læber og så op ”Hvorfor har du ikke fortalt at vi har gæster?” lød der en ny mandlig stemme. Jeg vende hovedet om og så en høj, flot, lyshåret fyr. Jeg rejste mig op. Fyren kom ind i rummet ”og så er hun oven i købet pæn” sagde han og smilede skævt til mig.
Jason kom med en lidt sær brumme lyd, ”Max, hold dig for dig selv!” kom det fast og bestemt fra Jason. Max tog hænderne op foran sig i opgivelses position ”jeg prøver KUN på at være venlig” sagde han. Han så atter på mig og først nu opdagede jeg at hans øjne var røde. Jeg så på Jason ”hvorfor har du ikke røde øjne?” spurte jeg.
Jason skulle til at sige noget da han blev afbrudt af Max ”Vampyrs øjne bliver røde når de LIGE har spist” sagde han.

Jeg så på ham med et lidt forskrækket blik.
Der lød en stemme nede fra stuen ”Unger!... kommer i lige her ned?” Det var Raymond stemme man kunne høre. Max himlede med øjne ”jeg hader når han kalder os det” kom det irriteret fra ham

Jason tog min hånd ”kom… så skal ud møde hele familien” sagde han.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...