Kærlighed med hugtænder

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 9 jun. 2013
  • Opdateret: 16 okt. 2015
  • Status: Igang
Vanessa er træt af at være den eneste af sine veninder der ikke har haft sex med en fyr. Derfor beslutter hun sig for at der skulle gøres noget ved det, enlig har hun besluttet sig for at det skulle være en fremmet fyr. Men der bliver lavet om på alle hendes planer da der kommer en høj, mørk og mystisk fyr ind i hendes liv.
(undskylder for stavefejl er nemlig lettere ordblind)

30Likes
138Kommentarer
9352Visninger
AA

15. jeg hjælper dig ikke med at være MIDTPUNGT mere..

Det var stadig lidt mærkeligt at bo sammen med Jason og de andre. Og somme tider også en smule ensomt, men jeg beklagede mig ikke. Jeg var bare glad for at jeg kunne bo her.

Raymond havde været så sød ved mig, og han og jeg havde faktisk brugt det meste af weekends aftnerne oppe deres loft for at finde møbler til mig. Selvom han i starten insisterede på at vi skulle ud og købe nogle helt nye.
Men i dag var det mandag, og det var faktisk første gang jeg skulle se Lisa efter at jeg var taget her hjem sammen med Jason.
Jeg vidste at jeg var nød til at tale med hende, for jeg skulle jo også have mine ting. Men jeg vidste ikke hvad jeg skulle sige.. Jeg mener, sidst jeg talte med hende, sagde hun til mig at jeg ikke kunne bo hos hende mere hvis jeg blev ved med at tale med Alexander.

Jeg Kunne ikke lade vær med at være nervøs. Gad vide hvad hun ville sige. Jeg gik alene rundt i det store hus, og gjorde mig klar.
Jeg hørte musik for at prøve på at slappe af. Jeg have ikke skuet særlig højt op, da jeg ikke ville have at de andre skulle blive vækket af det. Ind til jeg kom til at tænke på at de havde super god hørelse, og at de sikkert allerede blev forstyrret af at jeg gik undt inde i huset.

Jeg havde fået lov at låne Jasons bil, det var rart ikke at skulle køre med Alexander eller tage bussen. Der var mange der kiggede da jeg kom kørende. Det var måske også lidt underligt, alle vidste at min mor var rejst, og at jeg skulle klare mig selv.
Så hvordan skulle jeg ha fået råd til en helt ny Audi. Dette havde jeg nok ikke helt gennemtænkt.

Jeg steg ud af bilen, og med det samme kom en gruppe af de mest populære på skolen hen til mig. ”Vanessa?.. hvor har du fået sådan en fed bil fra?” spurte en af drengene.
Jeg sank en klump, jeg havde aldrig talt med nogle af dem, de holde sig kun for sig selv og talte ikke med sådan nogle som  mig.
Jeg vidste ikke helt hvad jeg skulle sige. En af pigerne kom over til mig og løftede min hånd ”Gud nogle søde armbånd” sagde hun og så på nogle af de armbånd jeg havde om håndledet.

Jeg så lidt nervøst på hende ”uhm… tak” mumlede jeg. En af drengene rakte hånden til mig ”Hej.. jeg hedder Louis” sagde han og smilede til mig.
Jeg så på ham, og vidste selvfølgelig godt hvem han var.. Skolens mest populære fyr. Louis Raey.

Jeg tog hans hånd ”Vanessa Jackson” mumlede jeg. Han smilede ”Sig mig Vanessa… hvor får du pludselig sådan en bil fra?” spurte han. Jeg sank en klump. ”min kæreste” mumlede jeg  Louis så overrasket på mig. Næsten som om han ikke troede at en som jeg ville kunne have en kæreste.

En af pigerne puffede til mig med et grin ”Uhh har han ikke en bror” spurte hun. Mit hjerte hoppede en gang. Hvad skulle jeg sige.
Jeg så bare på hende med et formpresset smil ”Desværre… han er enebarn” sagde jeg for bare at sige noget.
Louis Smilede bare ”Jamen vi ser frem til at møde ham” sagde han og blinkede en enkelt gang.
Hvorefter han og de andre gik.
 

Mit hjerte hoppede op og ned. Men det stoppede brat da jeg fik set over på den anden side af parkeringspladsen. Lisa stod og så på mig, og hun så ikke glad ud. Hun så heller ikke ked ud af det.. Men sur.. næsten vred.

Jeg vidste ikke hvad jeg skulle sige eller gøre.. Jeg ende med bare at se ned. Og da jeg valte at se op igen, havde Lisa vent sig og var begyndt at gå.

Jeg gik ind på skolen, og gjorde alt hvad jeg kunne for at undgå Lisa, men det ville ikke vare så længe.. for vi skulle have første time sammen. Men da jeg kom ind i klassen, kunne jeg se at Lisa havde sat sig sammen med nogle andre.
Heldigvis, så behøvede jeg ikke tage stilling til hvor jeg skulle sætte mig.

Jeg satte mig ved mit ”sædvanlige” bord, det bord jeg plejede at dele med Lisa. Men i dag sad jeg her alene.
Det var en rædsom time, Lisa sad skråt bag ved mig, og jeg kunne næsten mærke hvordan hun så vredt på mig. Jeg kunne mærke den stikkende fornemmelse man somme tider for når man kan mærke at nogle kigger på en.
jeg havde flere gange lyst til at vende mig og kigge, men jeg gjorde det ikke. For tænk hvis jeg fik øjenkontakt med hende. Da timen sluttede pakkede jeg mine ting sammen, jeg prøvede at gøre det hurtigt. Pludselig formede jeg en skygge ved siden af mig. Jeg så op, og ja… det var Lisa.
Hun så ikke glad ud ”skal vi se at få talt om det her?” spurte hun med en meget bestemt tone.

Jeg havde jo ikke rigtig noget valg. Jeg pakkede de sidste ting og rejste mig, for det var tydeligt at det ikke var noget hun havde i sinde at gøre her. Jeg fulgte med hende ud på skolens fodbold bane. Vi satte og på tilskuer rækkerne. Jeg sad og så ned på mine sko, jeg vidste let ikke hvad jeg skulle sige. Og der gik også et godt stykke tid før Lisa enlig sagde noget. ”Jeg fatter ikke at du ikke ringede” mumlede hun.

Jeg så på hende ”hvad skulle jeg have sagt?..” spurte jeg. Lisa så surt på mig ”Du skred bare!... du fortalte ikke engang hvor du tog hen!.. og når dine ting bliver hentet er det Jason og en eller anden der henter dem kl. 10 om aften” sagde hun skabt.
jeg rynkede brynene ”Du ville smide mig ud!” vrissede jeg. ”havde du regnet med jeg bare ville sidde og vente på at det skete?.. ” udbrød jeg.

Lisa så væk. Hun så ikke glad ud. Efter noget tid så hun ned på sine fødder ”ham der Jason har fuldstændig forandret dig!” mugede hun af mig.
Jeg rynkede brynene ”Hvad taler du om?”
hun så på mig ”du har forandret dig efter du har lært ham at kende!.. det er sikkert også ham der har bedt dig flytte fra os” sagde hun surt.

Jeg kunne ikke holde ud at høre på mere. Hun skulle ikke give Jason skylden, han havde intet at gøre med det. Vi havde faktisk slet ikke talt sammen op til den aften.

Jeg rejste mig op. ”han har ikke forandret mig! Det har jeg slev klaret… bare fordi jeg ikke finder mig i alt hvad du siger!” Jeg tog min taske ”hvis du ikke var så paranoid, så ville du kunne se at jeg bare prøvede at indfinde mig med den situation jeg har, ved at føle mig hjemme. Og tale med din bror.. og HJÆLPE ham med hans matematik!” Jeg så en sidste gang på hende. ”det er dig der har forandret dig.. og ved du hvorfor?!” spurte jeg
Hun så på mig ”hvorfor?” Spurte hun og så undrende på mig.
Jeg knyttede hånden ”du kan ikke klare at det ikke handler om dig hele tiden… du kan ikke klare at det er mig folk taler om og med.. du kan ikke klare at være nummer 2… men ved du hvad?.. du må hellere vene dig til det.. for jeg hjælper dig ikke med at være MIDTPUNGT mere” sagde jeg og vende mig for at gå.

”Du er bare et nul uden mig og de andre piger!... du bliver skolens nørd igen!” råbte hun af mig. Jeg vende mig og så på hende ”hellere det ind at være en billig tøs der vil gøre ALT for opmærksomhed… selv smide sin barndomsveninde for døren!” svarede jeg og gik.

Jeg ved ikke om jeg havde ramt plet, men Lisa sagde i hvert fald ikke mere. Hun blev bare siddende. Selvfølgelig havde jeg det skidt med at være uvenner med Lisa. Men på den anden side føltes det godt at få sagt det som altid har siddet og gnavet.

Jeg havde det godt med mig selv, jeg havde ravet mig fri fra det lænker der holde mig, og som altid havde gjort det.

Da skolen var slut gik jeg ud til bilen for at køre tilbage til Jason og de andre. Jeg skulle til at stige ind i billen da jeg hørte en stemme bag mig ”har du fået bil?” lød det.
Jeg vende mig om, og blev lidt overrasket over at se Alexander. Jeg smilede kort ”det er Jasons” sagde jeg bare. Jeg vidste ikke hvad jeg skulle sige til ham. Ha måtte da også syntes det ar underligt at jeg bare skred.

Alexander gik hen til mig ”der er noget jeg er nød til at spørge dig om” sagde han lidt alvorligt.
Jeg så lidt bekymret på ham, han plejede ikke at være så alvorlig.
Han så på mig ”er det min skyld at du flyttede?” spurte han. Jeg så overrasket og forbløffet på ham.
Jeg skynde mig at ryste på hovedet ”nej nej slet ikke” sagde jeg. Måske løj jeg lidt.. Men det var jo kun på grund af noget OM ham. det var ikke HAM der var skyld i det. Jeg sukkede ”Jeg tror bare Lisa og jeg er vokset lidt fra hinanden…” mumlede jeg.
Alexander stod lidt, ”tja.. jeg har enlig tit tænkt på hvor længe du fandt dig i det” sagde han. Jeg så op på ham, det havde jeg så aldrig troet at han ville sige om sin egen søster.

Jeg kløede mig i nakken ”jeg håber ikke at det ødelægger vores venskab” mumlede jeg. Alexander grinte af mig ”NEJ!.. meget kan Lisa styre, men ikke hvem jeg skal være venner med” sagde han.

Han trådte hen til mig, og lagde armene om mig. Han krammede mig og kyssede mig derefter på panden ”du vil altid være min anden lillesøster” sagde han  og smilede.

Jeg kunne ikke lade vær med at smile tilbage. Det var rart at vi stadig kunne det, og at der ikke var nogle underlig stemning mellem os.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...