Kærlighed med hugtænder

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 9 jun. 2013
  • Opdateret: 16 okt. 2015
  • Status: Igang
Vanessa er træt af at være den eneste af sine veninder der ikke har haft sex med en fyr. Derfor beslutter hun sig for at der skulle gøres noget ved det, enlig har hun besluttet sig for at det skulle være en fremmet fyr. Men der bliver lavet om på alle hendes planer da der kommer en høj, mørk og mystisk fyr ind i hendes liv.
(undskylder for stavefejl er nemlig lettere ordblind)

30Likes
138Kommentarer
9219Visninger
AA

24. Hele historien

Jeg brummede da solens stråler ramte mig, jeg kiggede irriteret over mod vinduet, en fugl sad og sang udenfor vinduet. Normalt ville det få mig til at smile, men denne morgen brummede jeg blot og vende mig om på den anden side..

Det havde været en lang nat.. Jeg havde stort set ikke sovet. Og min krop var nærmest kun lige faldet til ro, hvis det overhoved var tilfældet. Aftens oplevelse havde ikke ligefrem hjulpet mig til at slappe af.
Jeg satte mig op i sengen, og gned mig i øjnene. Min hånd gled ned og fik ramt mine læber. Pludselig kom det hele frem igen.. kysset, lysten der havde banket inde i min krop og ikke mindst tanken om hvad der var sket hvis ikke jeg havde stoppet mig selv.

Jeg sad lidt og så ned i dynen, jeg havde bestemt ikke brug for mere af dette!.. jeg var ikke interesseret i at have noget at gøre med drengene fra den familie.. eller hvad de nu var.  Jeg rejste mig fra sengen, og tog den morgenkåbe på der hang ved siden af sengen.
Jeg gik ud af værelset, og ned af gangen for at komme til trappen, men stoppede dog ved en dør. Dette var Maxs værelse.. Jeg kunne mærke mit hjerte pumpe, men ikke blev på grundt af nervøsitet, det var lysten…

Jeg trak min morgenkåbe op om halsen, og skynde mig nedenunder. Hvor længe skulle jeg have det sådan her? Hvor længe skulle jeg mærke min krop skrige efter en som ham?

Jeg gik ud i køkkenet og åbnede køleskabet. Der var heldigvis fyldt op med mad. Max havde i det mindste tænkt på at jeg spiste RIGTIG mad.

Mens jeg stod og lavede mad, og igen da jeg spiste, kunne mit hoved ikke lade vær med at gennemgå det der var sket i nat.. Jeg kunne ikke fatte hvordan jeg havde kunne gøre det.. men endnu mere forstod jeg ikke at Max ikke havde sagt nej.. havde han hele tid haft det sådan med hende? Var det mon derfor han var taget med hende ud i hytten?

Jeg blev i hytten i dag, heldigvis var der TV. Men der gik ikke længe før jeg kedet mig. Jeg rejste mig, og begynde at gå lidt rundt i hytten. Den var jo meget stor. Efter lidt, fandt jeg en dør til et rum Max ikke havde fortalt mig om.

Det var et kontor/bibliotek. Der var utrolig mange bøger, og man kunne se at mange af dem var meget gamle.
Jeg kunne ikke modstå fristelsen fra at gå over og kigge. De handlede om sang, myter og den slags. Jeg tog en tor blå bog ud, den var meget gammel og slidt. Jeg var nød til at puste på den for at få alt støvet væk. En støvsky rejste sig fra bogen, og først da kunne jeg se dens titel.

’Familien Louis’ stod der. Jeg kunne ikke helt lade vær med at blive overrasket. Var der en bog om dem?
Hvor længe havde de lige levet.. denne bog så tusse gammel ud. Og Jason havde fortalt hende at det kun var 35 år siden han blev forvandlet..

Jeg tog bogen med hen til det bord der stod i midten af rummet og begynde da at læse. Christina var det første navn.. Da jeg bladrede var der et billede af hende. Hun var en utrolig smuk. Hun mindede om en viking… men.. det måtte hun vel enlig også havde været.
Jeg læste længere ned, der stod at hunlevede i norden og havde været kriger.
Det var underligt at sidde her og læse om en vampyr hun intet anede om.
Hun levede fra 950-1885. Næsten 1000 år gammel.

Jeg bladrede videre og for hver side stod der en ny vampyr.
’Terese’ 1212-1834 Lady og Rider. Skaber: Christina
Johs 1730-2003. Gus ejer og greve. Skaber: Christina
 

Jeg stoppede på den næste side. Det var jo Raymond.. der var et utroligt flot billede af ham, det måtte havde været fra da han lige var blevet forvandlet. Men kunne se at de mange år havde præget ham, selvom han stadig kun lignede en på 40.
1715 – Jeg blev en del overrasket over at se at han havde været kongens højre hånd. Skaber: Terese

Michel 1800-2013. Det var kun et år siden denne vampyr var død.. men vampyre kunne jo ikke dø af alderdom, og så vidt jeg havde hørt heller ikke af sygdomme.. så hvad havde dræbt disse vampyre?  Michel havde været handels mand den gang han blev forvandlet

Wolder. 1819- Ung  greve fra London. Så var det ikke så underligt at han havde så gode og dannede manere. Skaber Raymond.

Lilly. Hendes historie havde jeg allerede hørt, men sikke et smukt billede af hende, i en stor flot kjole og med en utrolig smuk hat.
Hendes hår var sat på den smukkeste måde jeg længe havde set. Bank direktør datter. Fra Paris.. Så forstod jeg bedre hvor hendes stil kom fra. Skaber: Raymond

Nico 1920- Bunde søn. Det kunne ikke rigtig lade vær med at stikke lidt i hjertet. Hvor var det enlig synd at alle de andre havde været adelige og rige.. men stakkels Nico havde blot været en bunde dreng.
Jeg læste det hele, og fandt ud af at der også stod HVORFOR og HVORDAN de var blevet forvandlet.  Nico’s familie var fattige og begge hans forældre var blevet syge. Nico var nød til at klare alt på gården alene. Og var nød til at sælge ud af en masse ting. Men en dag blev det for meget, hans forældre lå på dødens rand, og Nico havde intet at spise. Han kvalte begge sine forældre i deres puder. Og dernæst lagde han sig for at vente på at dø af sult.

Men han blev fundet.. af Raymond, der gav ham valget om et evigt liv, eller om at dø.

Jeg mærkede en tåre løbe ned af min kind.. hvordan kunne han være så glad altid?  Stakkels Nico.. han havde ikke blot mistet sine forældre.. han havde selv været nød til at tage deres liv. De fleste ville syntes det var en forfærdelig handling.. men.. han havde jo netop gjort det af kærlighed! Han kunne ikke bære tanken om at hans forældre skulle lide mere. Og derfor gjorde han det.

Jeg blev ved med at læse, læste videre, og gik tilbage for at læse de andres historier. Da jeg kom tilbage til Nico’s og bladret videre kunne mit hjerte ikke længere slå.
På næste side var der et billede af en flot ung mand.. Han havde en uniform på, den var blå og meget flot. Men det lyse hår afslørede ham. Det var Max. Jeg sad lidt og så på billedet, og uden helt selv at vide hvorfor, lod jeg to af mine finger glide ned over billedet, og følte det gamle ru papir under mine finger.

Jeg bladrede lidt modvilligt videre for at læse mere. Jeg begynde at læse, men blev afbrudt af en stemme bag mig. ”hvad læser du?” lød det med en dyb stemme.
Jeg vende mig forskrækket om og så til min forskrækkelse Max så i døren.  Jeg havde siddet her så længe, og været så opslugt af bogen, at jeg slet ikke havde lagt mærke til at det var blevet mørkt. Mit ansigt fik en let rødlig farve, og jeg skynde mig at vende hovedet igen. Mon han havde set hvad hun havde gjort?.. Hvor længe havde han dog stået der?.
 

”uhm.. jeg kiggede bare lidt i nogle af bøgerne” mumlede jeg mens jeg lukkede den store bog sammen. Max kom over mod mig, inden jeg nåede at ligge den væk.
Han så lidt overrasket ud da han opdagede hvilken bog jeg havde fundet frem. Han lod en hånd blide ned over bogens omslag. ”Den havde jeg helt glemt” sagde han med en stemme der indikerede at han vidste den var der, men at det var meget længe siden han sidst havde læst den.
 

Men pludselig så han på mig med et lidt spørgende blik ”uhm…. Hvor langt nåede du i den?” Spurgte han lidt ivrigt. Som om der var noget han ikke ville have jeg skulle se.
Jeg så op på ham ”til Nico..” mumlede jeg næsten undskyldende. Max lod sit blik glide ned mod bogen, og derefter tilbage på mig. ”Og ikke længere?” spurgte han så.
Jeg rystede på hovedet.

Jeg så ned på bogen og kom atter i tanke om Nico. ”jeg blev så opslugt af Nico’s historie” mumlede jeg mens jeg gjorde hvad jeg  kunne for ikke at vise hvor meget den historie havde ramt mig.
Men jeg tror ikke jeg narrede Max, ikke efter som han lagde en hånd på min skulder ”er du okay?” spurgte han og så lidt bekymret på mig.

Jeg så op på ham og smilede ”jeg har det fint.. det… det var bare en rat barsk historie” sagde jeg og kunne ikke lade vær med at se Nico’s glade ansigt for mig.
Max nikkede ”ja.. jeg har selv læst den.. og han har sågar fortalt mig om det en gang.. Jeg forstår ikke hvor han får alt den glæde fra når der er sket sådan noget for ham” sagde han.
 

Jeg kunne ikke lade vær med at så lidt overrasket ud.. det var underligt at Max og jeg rent faktisk havde noget til fælles.
Jeg så på ham og kunne ikke lade vær med at smile. Og jeg tror han bemærkede det, han så i hvert fald tilbage på mig, og gengælde mit smil. Vi fik øjenkontakt, og for et kort øjeblik, fik jeg den tanke at vi rent faktisk godt ville kunne få en god stund sammen her.
Men pludselig var der et billede der poppede op inden i mit hoved..
Mit blik gled per automatik ned på hans læber, hvorefter jeg mærkede følelsen af hændelserne aften forinden.
Jeg kunne mærke mit hjerte hamre afsted. Og Lysten suse frem i kroppen.
Hvornår ville dette stoppe?.. Og hvorfor lige ham?

Jeg prøvede at se væk, men mit blik ville ikke lade mig se andre steder. Og jeg kunne se at selv hans blik ændrede sig. Han vidste hvad der skete. Og hvad der gik los inden i mig.
Men hvorfor gik han så ikke?.. hvorfor stoppede han det ikke?
Jeg så endelig væk, og rejste mig op.
 

Jeg måtte væk og det skulle gå stærkt. Jeg rejste mig fra stolen, begynde at gå, men jeg fik ikke taget rat mange skridt før jeg mærkede et grab om mit håndled. Jeg stoppede og så mig tilbage. Max stod og holde om mit håndled.
Jeg så næsten forskrækket på ham. Hvad havde han gang i?... hvorfor stoppede han mig? Han trådte et par skridt nærmere, og jeg tog de samme skridt baglæns. Hvad var det for et blik? Hvorfor så han sådan på mig.

”Vanessa.. hvorfor bliver du ved med at stikke af fra mig?” kom det pludselig fra ham.   

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...