Kærlighed med hugtænder

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 9 jun. 2013
  • Opdateret: 16 okt. 2015
  • Status: Igang
Vanessa er træt af at være den eneste af sine veninder der ikke har haft sex med en fyr. Derfor beslutter hun sig for at der skulle gøres noget ved det, enlig har hun besluttet sig for at det skulle være en fremmet fyr. Men der bliver lavet om på alle hendes planer da der kommer en høj, mørk og mystisk fyr ind i hendes liv.
(undskylder for stavefejl er nemlig lettere ordblind)

30Likes
138Kommentarer
9184Visninger
AA

8. Filmhygge i sofaen

Jeg forstod stadig ingenting.
Jeg var flyttet ind hos Lisa, hendes forældre havde været så søde at tilbyde mig at bo der mens min mor var væk, også selvom ingen af os vidste hvornår hun kom hjem.
Selvom jeg holde meget af Lisa og hendes familie, havde jeg det dårligt med at blive. Jeg havde ikke set eller talt med Jason i lang tid. Jeg kunne slet ikke samle mine tanker om også at skulle tænke på vampyr tig nu.

Jeg sad ude i haven og lavede lektier, men der skete ikke rigtigt noget på mit papir. Tankerne fløj rundt inde i mit hoved. Og selvom solen var ved at gå ned, og det var begyndt at blive køligt, så bemærkede jeg det ikke. Ikke før jeg mærkede en hånd på min skulder ”Vanessa kommer du ikke ind?” jeg vende hovedet rundt og så Alexander. Jeg blev først lidt overrasket men selvfølgelig… han boede her jo også.

Jeg gik med ham ind. Jeg så mig omkring ”er der ingen af de andre hjemme?” spurte jeg. Alexander rystede på ”Lisa er på arbejde og kommer ført hjem en gang i nat. Og mine forældre er til fest, og overnatter der..” Alexander kløede sig i nakken ”de bad mig faktisk om at tage mig lidt af dig” Jeg så ned og sukkede lidt. Hvorfor hade alle besluttet at jeg var hende den triste, efterladte pige der bare skulle passes.

Det værste var at det var sandt.  Jeg var hende den efterladte der sad udenfor indtil det blev holdt. Jeg var hende der ikke længere lavede sine lektier, og kun gik i skole, fordi at Lisa trak mig med der over.

”Har du lyst til at se en film?” kom det pludselig fra Alexander der var på vej hen til sofaen. Jeg rystede tankerne væk, og så over på ham. ”tjo… det kan vi da godt ” sagde jeg. Det kunne jo ikke skade, klokken var kun 21.19 og det var weekend i morgen. Jeg gik hen til sofaen og satte mig ned. Jeg sad i den anden ende af hvad Alexander gjorde. Det var ikke noget jeg gjorde bevist men alligevel så han over på mig lidt stødt. ”jeg bider dig altså ikke” sagde han.  Ordet bider fik mig med det samme til at tænke på Jason. Men jeg slog hurtigt tanken ud af hovedet igen.
Jeg så over på Alexander og smilede udskældende. Jeg rykkede en plads over så vi sad ved siden af hinanden.

Alexander valgte en film fra deres film-box. Jeg ved ikke om han kunne mærke at jeg ikke orkede det helt store kærlighedsdrama eller krisfilm for den sags skyld. I hvert fald satte han en tegnefilm på ’Grusomme mig’ Jeg elskede den film. Lisa og jeg havde set den 100 gange, og det var måske det han havde lagt mærke til.

Ca. 13 minutter inde i filmen rejste Alexander sig op fra sodaen. Han gik ind mod sit værelse, og jeg så underne efter ham. Ville han bare gå ind til sig selv nu? Hyggelig film aften!...

Efter kort tid kom han tilbage med to puder og sin dobbelt dyne. Han smed det hele oven på mig ”jeg laver lige nogle popcorn, Ligger du puderne og dynen til rette?” spurte han helt afslappet. Jeg så ned på dynen, og kunne ikke lade vær med at smile.


Jeg lagde en pude i hver ende så vi havde en hver, og dynen i midten, jeg trak den op til maven, og pakkede mig godt ind i den.
Alexander kom tilbage med popcorn og satte sig. Han så på mig ”okay det der er jo SLET ikke Fair!... du har jo taget hele dynen” sagde han og tak i den. Jeg holde fat i den anden ende ”hey.. stop” sagde jeg og trak tilbage i den.
”Du kan godt dele lidt!.. det er endda min dyne” sagde han med en latter. Jeg trak bare dynen længere op, helt op til hagen.
”når så beder du selv om det!” sagde han og pludselig ud af ingenting, for han frem mod mig, og begynde at kilde mig.

Jeg har altid været utrolig kilden, og det kildede VIRKELIG. Jeg kunne ikke lade vær med at grine mens jeg råbte stop og hold op. Men Alexander stoppede ikke, han blev ved med at kilde mig. Jeg grinte så meget at jeg kom til at lave grynte lyde. Jeg blev flov, men jeg kunne ikke gøre noget for Alexander blev ved.

Til sidst stoppede han, jeg havde tåre i øjne og selv efter han var stoppet var det svært at lade vær med at grine, og jeg kunne næsten ikke få luft. ”det er dejligt at høre dig grine igen” sagde han pludseligt. Jeg åbnede mine øjne og fik så øje på de store brune øjne over mig.

Alexander sad på alle fire ind over mig på sofaen. Hans smil var varmt. Det var underligt men jeg havde aldrig lagt mærke til hvor maskulin Alexander enlig så ud.
Jeg havde kendt ham fra jeg var lille, og han havde altid været en slags storebror for mig. Men når han sad sådan, kunne jeg virkelig se hvordan hans brune krøllede hår klædte ham. Han havde altid haft svært ved at holde styr på dem, men jo ældre han var blevet var det også blevet.

Jeg kunne ikke lade vær med at kigge ned af hans arme. Det var veltrænede. Men det var også nødvendigt når han var dørmand. Underligt nok kunne jeg ikke lade vær med at grine af mig selv. Hvordan kunne jeg sidde og tænke sådan om Alexander?.. han var jo min Pap bror.

Alexander må have bemærket at der var noget der kørte i min hjerne I hvert fald spurte han mig stille ”er der noget galt?” Han så lidt bekymret på mig. Jeg så op på ham og rystede så på hovedet og kom med et smil.

Alexanders smil forsvandt lidt, hans ansigt blev meget alvorligt, og han så mig lige i øjne. Jeg blev en smule utrykt ”Alexander?.. hvad er der?” spurte jeg. Alexander sank en enkelt gang, og bukkede sig så lidt ned mod mig. Jeg prøvede på at synke længere ned i puden. Hvad var det han lavede? Hvad ville han?

Lige meget hvad det var, så fik jeg en underlig tran til at lukke mine øjne og lade ham gøre hvad en det var.

Mine øjne var ved at synke i da vi pludselig hørte en stemme ”øh… hvad sker der lige her?” lød det. Alexander rettede sig hurtigt op. Jeg var lidt længere tid om det, i døren til stuen stod Lisa.

”jeg troede at du skulle være længe på arbejde?” kom det fra ham.
”og jeg troede at du skulle få Vanessa til at få det bedre, ikke prøve på at voldtage hende på sofaen!” Hendes stemme var skrab og bestemt.
”LISA!” kom det vredet fra Alexander ”det var ikke det, det handlede om, det var ikke noget vi pjattede bare” sagde han.
Jeg satte mig helt op ”Det er rigtigt nok, han kildede mig bare” sagde jeg med en undskyldende stemme.
Jeg vidste ikke engang hvorfor jeg havde dårlig samvittighed, men den var der. Og at Alexander og Lisa skændes gjorde det kun værre. Jeg rejste mig fra sofaen ”tak for film og popcorn Alexander” sagde jeg med et akavet smil.

Alexander smilede blidt til mig ”du er altid velkommen” sagde han, Lisa skulede til ham, mens jeg gik over til hende. Vi gik sammen ind på hendes værelse

”jeg fatter ikke at han kan finde på det når han ved hvordan du har det” mumlede hun irriteret, hun smed sin taske på gulvet og satte sig hårdt i senge. Jeg stod i døren og vidste ikke helt om jeg skulle gå over til hende.
Hun så op på mig ”undskyld Vanessa.. det er ikke dig jeg er sur på… det har bare været en lorte dag på arbejde… og så hjælper det ikke når min bror prøver på at lægge an på dig!” det sidste blev sagt ret skabt.

Jeg blev stående hvor jeg var, jeg vidste ikke hvad jeg skulle sige, jeg havde ikke rigtig tænkt på det Alexander havde gjort som flirten. Men når nu Lisa sagde det, så var det enlig lidt underligt, og jeg havde jo fået den der underlige følelse.

Lisa sukkede ”undskyld… jeg tror bare jeg burde gå i seng” sagde hun og rejste sig op. Hun begynde at klæde sig af.
Jeg så lidt ned ”så smutter jeg ind til mig selv” mumlede jeg og åbnede døren. Jeg var ved at gå ud da Lisa kalde ”Vanessa?” Jeg vende hovedet mod hende. Hun stod kun i trusser og BH. Hun smilede til mig ”jeg er ikke sur på dig… det skal du vide.. jeg vil bare ikke have der sker dig noget” Jeg smilede og nikkede.

”bliver du ikke her lidt, så vi kan snakke lidt” spurte hun. Jeg så lidt overrasket på hende ”skulle du ikke sove?” spurte jeg. Lisa sukkede ”jeg kan alligevel ikke sove når jeg er irriteret,… hvad med om vi henter din dyne her ind, så sætter vi en film på og hygger os?” spurte hun. Jeg smilede og sukkede af hende ”Lisa vi skal i skole i morgen, vi skal sove” sagde jeg. Det var hendes egne ord. Vi skulle i skole. Selvom jeg helst ville blive hjemme.

Lisa smilede ”vi møder en time senere.. vores lære har jo sagt at du bare skal tage den tid du har brug for” sagde hun og smilede. Jeg kunne ikke lade vær med at ryste på hovedet af hende. Men hun havde nok ret. Det ville være rat med noget tøse hygge, og måske havde jeg også bare brug for at tale lidt.

Jeg hentede min dyne og vi sad begge i hendes dobbelt seng som vi havde gjort så mange gange før. Vi snakkede spillede kort, og så film.

”ser du enlig ikke noget til ham der Jason mere?” spurte hun pludselig. Jeg spærrede øjne op og så på hende. Hun gjorde det samme, hun så næsten skræmt ud ”har jeg sagt noget forkert?” Jeg så ned igen og rystede stille på hovedet.
”Vi har ikke talt sammen siden min mor flyttede” mumlede jeg. Lisa så undrende på mig ”men det er jo 3 uger siden” sagde hun. Jeg så skamfuldt ned. Lisa sad lidt ”hvorfor ringer du ikke til ham?” spurte hun. Jeg så rædselsslagen op på hende. Hun sad med min mobil, og rodet i den. Jeg vidste allerede hvad hun ledte efter. ”Lisa lad nu vær” sagde jeg med en bedende stemme. Men Lisa hørte ikke efter. Pludselig rakte hun mig telefonen ”den ringer” sagde hun så.

Jeg gik i panik, men i stedet for at ligge på, skynde jeg mig at tage den op til øret.
For hver gang den duttede, sprang mit hjerte et slag over. Pludselig hørte jeg en kliken i den anden ende af røret ”hallo?” lød det.

Det var ham. Mit hjerte gik i stå og jeg blev helt stum. ”Hallo?...” lød det igen. Lisa daskede mig på armen.
”uhm… hallo” kom det helt museagtigt fra mig. Lisa slog sig selv mod hovedet. Det var tydeligvis et tegn på at jeg var håbløs til det her, og det var jeg også. Men stemmen i den anden ende genkende mig alligevel ”Vanessa?... er det dig?” kom det opmuntret fra ham.

”uhm ja… det er mig” Pev jeg igen. Lisa lagde sig ned i sengen og rystede på hovedet. ”Du aner ikke hvor glad jeg er for at du ringer!.. Jeg kunne ikke forstå hvad der skete med dig” sagde han med en opmuntret stemme.
Jeg kunne ikke lade vær med at smile, hans stemme var så dejligt, så varm og betænksom. Men mens jeg sad der i min egen verden, vækkede Lisa mig ved at skubbe til mig, og derefter gjorde tegn til at jeg skulle komme til sagen. Jeg sank en klump.

”uhm… Jason jeg tænkte på.. om du ikke kunne tænke dig at ses?” spurte jeg stammende.
der var stille lidt i den anden ende ”jeg kan hente dig om 10 minutter” lød det pludseligt. Jeg blev rød i hovedet ”uhm.. okay.. jeg SMS’er adressen til dig” sagde jeg mens jeg havde et kæmpe smil på.

Vi lagde på og jeg sad stille i sengen. ”Hvad så?” kom det ivrigt og nysgerigt fra Lisa. Jeg smilede stort og så på hende ”han kommer om 10 minutter” grinte jeg.

Lisa sprang op og hoppede op og ned i sengen mens hun jublede.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...