Kærlighed med hugtænder

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 9 jun. 2013
  • Opdateret: 16 okt. 2015
  • Status: Igang
Vanessa er træt af at være den eneste af sine veninder der ikke har haft sex med en fyr. Derfor beslutter hun sig for at der skulle gøres noget ved det, enlig har hun besluttet sig for at det skulle være en fremmet fyr. Men der bliver lavet om på alle hendes planer da der kommer en høj, mørk og mystisk fyr ind i hendes liv.
(undskylder for stavefejl er nemlig lettere ordblind)

29Likes
138Kommentarer
9436Visninger
AA

17. Et frammed væsen..

~~Jeg kunne se Frustrationen i Jasons blik. Men jeg prøvede ihærdigt at undgå det.
Han tog fat i mine skuldre og så på  mig ”hvad?.... Hvorfor ikk?... hvad har jeg gjort?” Kom  det fustæret fra ham.
Jeg så ned, jeg kunne ikke få mig selv til at se ham i øjne. Men jeg kunne ikke lade vær med at tænke på det Lilly havde sagt.
Jason og jeg ville havde aldrig haft og ville heller aldrig have nogle fremtid sammen.
Jason rettede sig op. ”jeg skal lære Lilly ikke at få dig til at blive så ked af det” sagde han irriteret og skulle til at gå ind.
Jeg greb fat i hans hånd ”det er ikke hendes skyld..” kom det fra mig. Jason vende sig og så på mig ”er det måske ikke på grund af noget hun har sagt at du pludselig ikke vil være sammen med mig mere?” spurte han lidt bidende.
Jeg så ned. Jo… det var jo enlig derfor. ”hun fortalte mig bare noget der var sandt.. noget jeg ikke havde tænkt over” mumlede jeg.
Jason gik hen til mig ”Vanessa.. vil du ikke noget sige hvad der er galt?” bønfalde han. Jeg sank en  klump og så enlig op på ham.
”vi har ingen fremtid sammen Jason!” kom det lidt skabt fra mig. Han så undrende på mig ”hvad snakker du om”
Jeg så op på ham med et fast blik. ”havde du tænkt dig at forvandle mig?” Spurte jeg bestemt. Jeg kunne se at han blev meget overrasket og chorkeret over at jeg spurgte.
Han stod lidt, kløede sig så i nakken og trak på skuldrene ”det… det var da et håb jeg havde på et tidspunkt” mumlede han.
Jeg ved ikke hvad der var værst, At han sagde ja, eller at jeg ikke ville have det. For enlig var det jo en sød ting.. han ville være sammen med mig rasten af vores liv… men… Han ville tage mit menneske liv fra mig.. jeg ikke aldrig mere kunne tage ud og solbade sammen med mine veninder.. jeg ville ikke kunne løbe en tur i solskinnet.
Hele mit liv ville blive lavet om.. og jeg syntes det var besværligt nok i forvejen…
Jeg kunne ikke få vejret og jeg følte at jeg var ved at blive kvalt. Jeg hev efter vejret, og forsøgte at virke så lidt påvirket som muligt af situationen. Jeg vende mig væk fra Jason for at få lidt plads, og han forstod budskabet. Jeg så op mod himlen, men mit blik stoppede på at punkt ingen.
En skikkelse der stod i vinduet og så ned på os, fra husets 1.sal. Bag de store vinduer stod en høj skikkelse, og jeg kunne mærke øjne stirre på mig. Mit blik blev sløret, og de sidst jeg husker ingen jeg besvimede var disse øjne.. Max’s øjne.

Det næste jeg husker, var at jeg vågnede i min seng. Mit hoved gjorde ondt, og jeg følte mig stadig svimmel. Jeg satte mig stille op i sengen. Jeg havde fået mit nattøj på, og var blevet lagt i seng. Jeg så over mod vinduet hvor der sad en.
Det var Jason, og jeg kom med det samme i tanke om vores sank på tarassen. Med det samme følte jeg mig flov.
Der gik ikke længe før Jason opdagede at jeg var vågen. Han rejste sig hurtigt fra vindueskarmen, og satte sig hen ved siden af mig i sengen. ”hvordan har du det?” spurte han.
Jeg så bare ned ”okay” mumlede jeg. Jeg mærkede Jason’s hånd mod min kind. ”du gjorde mig virkelig forskrækket” sagde han lettet.
Jeg så ned. ”Jason….” sagde jeg lavt, men jeg vidste jo han hørte det.
”ja?” kom det glad fra ham. ”jeg mente hvad jeg sagde” sagde jeg og så, så op på ham. Han sad bare og stirrede på mig. Han var bleg, altså MERE bleg end han plejer. Han slap mig kind og min hånd.
Han rejste sig op med et sæt. Og gik frem og tilbage foran min seng, mens han så ud som om han spekulerede over noget.
Han stoppede og så på mig ”hvorfor?!” kom det bestemt fra ham. Jeg havde ikke hørt den stemme før.. den var fast og hård, sådan havde han ALDRIG talt til mig før.
Jeg så lidt ned ”jeg…” mumlede jeg ned i dynen ”SE PÅ MIG NÅR DU SVARE!” kom det strengt og Befalende fra ham.
Jeg så chorkeret op. Hvad gik der af ham. ”fordi jeg ikke har lyst til at blive forvandlet.. og fordi dette aldrig kan blive til noget… jeg vil blive ved med at blive ældre, og blive gammel.. og du vil stadig vær en und mand” sagde jeg.
”det ender med at folk finder ud af hvem og hvad du er” sagde jeg. Jeg prøvede at virke så bestemt og rolig som muligt. Men jeg kunne mærke at dette var hårdt. Mest fordi jeg aldrig havde set ham sådan før.
Jason stod og så på mig. Efter noget, vende han hovedet væk fra mig. ”forsvind” kom det lavt fra ham. Jeg så overrasket på ham og var på vej ud af sengen og hen mod ham ”Jason jeg…” ” JEG SAGDE FORVIND!....FORSVIND UD AF MIT LIV!!” råbte han af mig og så vredt på mig. Hans øjne var røde.. og jeg kunne se hvordan hans muskler i nakken og halsen blev sænde.
Jeg stivnede. Jeg havde aldrig set ham sådan, og de øjne… Jeg gik et skridt tilbage. Jeg turde ikke sige eller gøre noget. Jeg var lammet.
Jason trådte hen mod mig. ”jeg har været tålmodig!... mere ind tålmodig… jeg har givet dig alt den tid du ville have, selvom jeg har været ved at gå amok… og nu står du bare og gør grin mig og mine følelser!” kom det fra ham. jeg så på ham ”nej… Jason jeg gør ikke grin..” jeg blev afbrudt og et hård skub.
Jeg landede i sengen. Jason lå over mig og holde mine hænder nede.
”Jason.. hvad laver du?! Slip mig!” Men det hjalp ikke. Jo mere jeg bevægede mig jo strammere blev hans grab. Jeg kunne mærke hvordan selv mine knogler gjorde ondt.
”tror du at du bare kan lade som om, og så bare smide mig væk når det ikke er sjovt mere?!” Han lagde bække mine hænder i hans ene hånd. Og alligevel var han var stærk til at jeg kunne slippe fri. Han tog fat i kragen af min natkjole, og rev i den. Der lød en høj lyd af stod der bliv revet i stykker. Og så lå jeg kun iført trusser, men også dem rev han af mig.
Jeg vidste ikke hvad jeg skulle gøre. Jeg turde ikke engang skrige. ”Jason vær sød at stoppe” klynkede jeg mens jeg kunne mærke tårende løbe ned langs mine kinder.
Men han hørte. Jeg mærkede hans hånd vride mit ben til siden. Så jeg lå med sprede ben. Han åbnede sine bukser.
Jeg vidste hvad der skulle ske… men jeg turde ikke gøre noget. Dette væsen over mig var ikke Jason. Jason ville aldrig kunne gøre dette mod mig. Dette væsen var aggressivt, og hensynsløst.
Og det kunne og ikke mindst VILLE slå mig ihjel hvis jeg gjorde modstand.
Mens jeg lå der mærkede jeg det. Noget hårdt der pressede sig mod mit underliv. Han pressede til, og jeg kunne mærke den utroligt smerte mens han kom dybere ind.
Men det var ikke noget der skete i et langsomt og blidt tempo. Nej. Det var hårde og hurtige ryk. Og jeg kunne mærke smerten gennem hele kroppen.
Der var ikke kommet meget mere ind 5-6 ryk før jeg hørte denne lyd igen. Denne kliken, jeg kiggede op, og fik øje på to skabe og lange hugtænder.
Jeg vred mig en gang ”Jason NEJ!” udbrød jeg. Men det var forsendt. Jeg mærkede smerten og sammentrækning i mine muskler fra nakken og hele vejen ned gennem ryggen. I det jeg mærkede det smæld det gav, udskille jeg et skrig. Jeg ved ikke om det var højt, men det rungede i hele mit hoved.
På et spildt sekundet, mærkede jeg Jason blive revet væk fra mig, og jeg så ham lange i væggen i den anden ende af lokalet.
Hvorefter jeg selv blev hevet op og klemt ind mod en muskuløs krop. Jeg så ned mod Jason hvor Raymond, Lilly, og Wolder allerede stod for at holde ham på afstand.
Jeg lagde mærke til at Nico stod et par meter fra dem.
Jeg kom til at tænke på en veltrænede krop, og det hårde faste arme omkring min nøgne kop.
Jeg så op, hvorefter mit blik fangede Maxs ansigt fra siden. Han stod og holde øje med Jason. Han havde åben mund, og hans tænder var fremme. Næsten som om han var en kat der hvæste.
Han må have bemærket at jeg så på ham. For han lukkede munden og så på mig. Vores øjne mødtes, og pludselig så jeg ikke denne irriterende arrogante fyr. Men en beskytter. Jeg følte mig i sikkerhed. Jeg lagde mit ansigt mod hans bryst. Og gemte det væk i hans trøje.
Jason rejste sig stadig fuld af vildskab. Men hans angreb blev stoppet af Raymonds stemme. ”JASON! FALD TIL RO!” kom det bestemt og hårdt fra ham.
Jason stoppede op, men var stadig ikke sig selv. Hans tænder var stadig fremme, og hans øjne lyste stadig rødt.
Raymond så på ham ”se dog hvad du har gjort!” sagde han vredt. Og pegede hen mod mig. Jeg så stille op.

Pludselig kunne jeg se ham forandre sig. Han blev sig selv, tænderne forsvandt sammen med de røde øjne.
Han sukkede ”jeg… jeg ved ikke hvad der gik af mig” sagde han og så, så på mig.
Jeg vidste slet ikke hvad jeg skulle sige. Jeg turde næsten ikke kigge på ham. Jeg havde aldrig troet at Han ville kunne gøre mig sådan fortræd.
Jeg begravede atter mit hoved i Max’s trøje og vende det væk fra de andre for at de ikke skulle se at jeg græd.
Jeg kunne mærke Max’s grab blive mere fast. Han kunne mærke at jeg græd.
”Max… slip hende” kunne jeg høre Jason sige.
Max vende hovedet mod Jason ”du har ingen ret til at give ordre her!” kom det surt fra Max.
”Max.. SLIP HENDE!” kom det mere surt fra Jason.
Jeg mærkede et lille ryk, og så noget varmt. Det var min dyne. Jeg mærkede et ryg, hvorefter mine ben forsvandt fra jorden. Men jeg faldt ikke. Jeg så op. Max havde løftet mig op så han holde mig i sine arme.
Jeg havde min dyne om mig. Max begynde at gå ud af rummet. I baggrunden kunne jeg høre Jason råbe efter Max. Men Max blev ved med at gå. Uden at svare eller se sig tilbage.
Jeg kunne ikke lade vær med at se op på ham. Han så meget alvorlig ud, han lignede slet ikke denne dumsmarte dreng der hele tiden skulle kommentere på mit og Jasons forhold.
Underligt nok, så virkede han næsten varm. Måske var det bare min dyne, men jeg følte mig tryk og beskyttet i hans arme.
Noget jeg aldrig ville have troet på hvis nogle havde sagt det for bare et par timer siden.
Hvad var det her?.. hvad var det for en følelse der var inden i mig

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...