Kærlighed med hugtænder

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 9 jun. 2013
  • Opdateret: 16 okt. 2015
  • Status: Igang
Vanessa er træt af at være den eneste af sine veninder der ikke har haft sex med en fyr. Derfor beslutter hun sig for at der skulle gøres noget ved det, enlig har hun besluttet sig for at det skulle være en fremmet fyr. Men der bliver lavet om på alle hendes planer da der kommer en høj, mørk og mystisk fyr ind i hendes liv.
(undskylder for stavefejl er nemlig lettere ordblind)

30Likes
138Kommentarer
9261Visninger
AA

14. Du kan bo hos mig!

Jeg lå i min seng og så op i loftet. Jeg tænkte stadig på det Lisa havde sagt. Det skar i mig når jeg tænkte på det. Hvordan kunne hun tro sådan nogle ting om mig?

Alexander var allerede gået ind til sig selv, det gjorde han allerede idet jeg kom ind på værelset. Han kunne vidst fornemme at der var noget galt.

Jeg så på mit ur, klokken var 21.44. Jeg så ud af vinduet, det var mørkt. Jeg vidste ikke selv hvorfor, men jeg havde brug for at tale med en. En der ikke havde noget med alt dette at gøre.

Jeg tog min jakke på, og mine støvler, og gik ud af døren. Jeg gik ned ad gaden, og ned med byen. Jeg tog min mobil op, og ringede op til Jason.
Jeg vidste ikke om han overhoved gad tale med mig, men jeg havde bare brug for at tale med en. Og jeg havde ikke andre.
Jeg trykkede på ring op og tog mobilen op til øret. Den duttede et stykke tid, og jeg var faktisk ved at opgive og lægge på.  Men pludselig hørte jeg en stemme i den anden ende ”Vanessa?” Mit hjerte gik i stå, og jeg fik en klump i halsen. Enlig havde jeg slet ikke regnet med at han ville tage den.

”uhm…. Hej Jason” mumlede jeg. Der var stille et stykke tid. ”Er der sket noget?” kom det så en smule bekymret og undrende fra ham.
Jeg sukkede ”kan vi mødes?” spurte jeg. Der var en kort pause ”jeg kommer og henter dig.. hvor er du?” spurte han.

Der gik ikke længe før Jason var her. Han steg ud af bilen, og kom over til mig. Jeg vidste ikke havde jeg skulle gøre, jeg havde lyst til at kramme ham, men jeg vidste ikke om vi stadig var uvenner.
Jason stoppede lige foran mig, Han lagde armene om mig og krammede mig. ”undskyld… jeg er ked af de ting jeg sagde” sagde han med en meget skamfuld stemme.
Først stod jeg stille, men derefter lagde jeg mine arme om ham og begravede mit ansigt i hans trøje.

Jeg havde virkelig savnet at holde om ham. Det var som om der var gået 100 år siden jeg havde talt med ham, og vi var begge kede af det der var sket og at vi ikke havde talt sammen. Jason trak sig lidt fra mig, ”hvad var det du ville tale om” spurte han.
Jeg sukkede ”jeg ved ikke helt hvad jeg skal gøre…” mumlede jeg. Jason så underne på mig ”hvad?” spurte han.
”Jeg er blevet uvenner med Lisa, og…. Jeg tror ikke hun vil have mig boende mere…” Sukkede jeg.

Jason tog mig i hånde. ”fortæl mig om det” sagde han roligt. Jeg sukkede ”Lisa tror at jeg lægger an på Alexander.. hendes storebror” jeg satte mig på en bænk der var lige ved side af os. Jeg så op på Jason og jeg kunne se at der var noget han tænkte over. ”hvad er der?” spurte jeg.
Jason så lidt ned. ”du må ikke blive sur nu men…. Gjorde du det?” spurte han.

Jeg spærrede øjne op og rejste mig vredt ”NEJ!... Alexander og jeg er gode venner!.. jeg hjalp ham jo bare med hans lektier!” jeg blev selv overrasket over hvor meget det enlig sårede mig da Jason spurte. Troede han virkelig at jeg kunne finde på det?
Jason kom hen til mig ”rolig nu.. jeg ville bare gerne være sikker.. jeg regner ikke med at det er den slags du gør.. men jeg var nød til at spørge” sagde han undskyldende.

Jeg sukkede og satte ned. ”undskyld… jeg havde bare ikke troet at Lisa kunne finde på at sige sådan nogle ting…” jeg kunne mærke mine øjne blev våde. Og at mine kinder blev varme. ”hvordan kan hun sige at jeg ikke kan bo der mere?... hvor skulle jeg ellers bo?” spurte jeg med gråd i stemmen.

Jason stod lidt. ”du kan bo hos mig” sagde han. Jeg så op på ham ”hos dig?... Men… hvad vil Raymond sige?” spurte jeg Jason satte sig ved siden af mig. ”han vil være enig med mig. Og du kan få dit eget værelse så du kan have et Privatliv.” sagde han og smilede til mig.
”og se det på den lyse side… du har hele huset for dig selv hele dagen” sagde han med et lille grin.

Jeg kunne ikke lade vær med at smile, og grine lidt. Jason tog min hånd, ”kom… du vi tager hen og henter noget tøj, og så køre du med hjem til os” sagde han med et smil.

Alle sov i huset så der var ingen der lagde mærke til at jeg sneg mig ind og hentede en taske med tøj og make-up. Jeg havde på en måde havde jeg dårlig samvittighed overfor Lisa. Men på den anden side… det var hende der ville smide mig ud. Havde hun bare regnet med at jeg ville lade som om det ikke var sket.

Jason og jeg kørte mod Louis’ernes hus.
Vi kom ind af døren og med det samme blev jeg mødt at en glad Nico der næsten kastede sig om halsen på mig ”VANESSA!!!” kom det glad fra ham. Han maste sin kind mod min. Man blev altid i godt humør af Nico. Han var en sød og MEGET glad fyr.

Jason prøvede at fjerne Nico fra mig ”Nico… lad nu Vanessa være” sagde han en smule Anstrengt. Jeg Smilede til Jason ”det gør ikke noget” sagde jeg med et smil.
Vi gik ind i stuen hvor Raymond sad i sofaen og læste sammen med Wolder.
I det ene hjørne sad Lilly med en Ipad og høretelefoner. Alle så op da vi kom ind i rummet. Raymand smilede ”Vanessa?.. hvor er det dejligt at se dig” sagde han med en glad og som altid høflig stemme.

Jeg kunne ikke lade vær med at smile ide jeg kom ind i rummet. Det var underligt, men jeg fik sådan en dejlig hjemlig følelse.

Vi sad længe i sofaen bare og snakkede. Men pludselig rejste Lilly sig op ”det er godt med alt den hyggesnak… Men hvad handler alt det her enlig om Jason?” sagde hun med en skab stemme. Jason så lidt ned, hvorefter han satte sig ud på kanten af sofaen, og så direkte på Raymond.

”Vanessas veninde har smidt hende ud… jeg beder om tilladelse til at hun kan bo her” sagde han og bukkede hovedet.
Først forstod jeg ikke at han bukkede hovedet, indtil jeg kom i tanke om at Raymond var fra en halt anden tid, hvor respekt og ydmyghed var meget vigtig.

Jeg kunne se at de alle så meget overaskede ud, og inden der var nogle der noget at sige noget andet. Eksploderede Lilly ”HVAD FANDEN FABLER DU OM?!... VI KAN SKU DA IKKE HAVE ET MENNESKE BONDE!” udbrød hun både rasende og højlydt. Jason så op på hende ”hun har ikke andre steder at tage hen… hendes veninde har smidt hende ud, og hendes mor er rejst.. hvad skal vi gøre?”
Det var som om Lilly faldt mere til ro, men hun havde stadig et stramt udtryk. Raymond så på os. Han var meget stille i lang tid, og det gjorde mig nervøs. Han så på mig, lige i øjne. Derefter smilede han bare blidt og venligt ”du kan få det lille gæsterum.. men du skal love mig at tage dine forholdsregler” sagde han med en lidt fast tone.
Jeg nikkede men kunne ikke lade vær med at smile. Jason smilede selv meget, og jeg kunne mærke at han klemte min hånd.

Raymond fulgte mig op til gæsteværelset, Jason gik ved siden af mig. Da vi kom til døren, åbnede Raymond den, og viste mig ind.
Værelset var stort, større ind jeg nogle sinde selv havde haft det.  Jeg gik rundt og kiggede, det var et utrolig dejligt værelse.
Jeg vende mig mod Raymond ”det er virkelig smukt” sagde jeg med et smil. Raymond gik over til mig ”du skal bare føle dig hjemme” sagde han og lagde hånden på min skulder ”men husk hvad vi talte om sidst” sagde han.
Først forstod jeg ikke hvad han mente, men efter nærmere efter tanke var det, det med sølvet han mente. Jeg nikkede og så derefter kort over på Jason

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...