Kærlighed med hugtænder

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 9 jun. 2013
  • Opdateret: 16 okt. 2015
  • Status: Igang
Vanessa er træt af at være den eneste af sine veninder der ikke har haft sex med en fyr. Derfor beslutter hun sig for at der skulle gøres noget ved det, enlig har hun besluttet sig for at det skulle være en fremmet fyr. Men der bliver lavet om på alle hendes planer da der kommer en høj, mørk og mystisk fyr ind i hendes liv.
(undskylder for stavefejl er nemlig lettere ordblind)

30Likes
138Kommentarer
9213Visninger
AA

19. Det var MIT

~~Da Reymond sagde et skov hus havde jeg nok forstillet mig noget andet. En lille hytte eller sådan… men dette.. det var utroligt. En luksus villa ville jeg nok hellere kalde det. Der var 2 etager og huset var lavet at træ, store stammer der var lagt oven på hinanden. En stor udendørs veranda. Store vinduer og et utroligt håndvæk i det hele taget.
Da vi kom ind, kunne jeg ikke lade vær med at tænke på disse mange Westen film. Hvor der var bløde gammeldages sofaer, gyngestole med dyreskind som blødt. Duften af træ kom ind i min næse og den fik mig til at slappe af.

Max satte vores tasker ”kom så viser jeg dig rundt” sagde han. Jeg fulgte ivrigt med. Mens jeg stadig betragtede hver en knast der var på de store stammer.
Vi kom ud i køkkenet, der osede af stil. Hvor det nye og stilede var blevet utrolig flok komponeret med det  rå og naturlige look de store stammer gav.
Der var alle former for køkken apparater og hvidevare. Jeg gik helt opslugt af det hele. Da Max viste mig ovenpå.

Vi kom op til en bred gang med 4 døre. ”nogle af os er nød til at dele værelser når vi alle er her” sagde han og viste mig rummene et efter et.
Vi kom til den sidste dør ”dette er det største og bedste soveværelse” sagde han og åbnede døren ind til et kæmpe stort rum. Jeg gik ind, selvom der var skråvægge virkede det enormt. Store flotte skabe, med plads til mit tøj 5 gange. En stor og blød udsende seng. Et smukt gammelt antikt skrivebord.

Men det bedste var nu nok udsigten. Jeg stod og så ud af en hel væg der var lavet af vinduer. Og de var selvfølgelig vendt mod vest.
Huset lå lige ud til skovens store så. Det var svært at se i mørket, men jeg var sikker på at udsigten måtte være utrolig smuk ved solnedgang.
 

Jeg kunne ikke lade vær med at føle mig lit som en prinsesse, når jeg skulle bo sådan et sted. Max stod i døren og sagde ingen ting. ”Måske skulle vi gå ned og lave noget mad” kom det pludselig fra ham.
Jeg vende mig og så på ham. Og nikkede så.

Vi gik ned i køkkenet og jeg var selvfølgelig skeptisk da han sagde lave mad. Jeg mener… han spiste jo ikke.

Vi kom ned i køkkenet. ”uhm.. men her er vel ikke noget mad?” spurte jeg. Max gik over og tog en taske som han havde fået med af Wdlder. ”Wolder havde købt ind til mad til dig… men da vi skulle afsted, skulle de jo ikke bruge det” sagde han.
Jeg så lidt ned, lige meget hvor meget jeg prøvede at undgå at tænke på det.. var det der altid alligevel.

Max tog tingene og gik over til køkkenbordet. Han begynde at tage de forskellige ting frem. En wok pande, skære bræt og knive. Jeg så på ham ”men,… du spiser jo ikke almindlig mad?” sagde jeg.

Max vende sig og så på mig. ”nej… men en kok glemmer aldrig hvordan man laver mad” sagde han. Jeg så overrasket på ham ”har du været kok?” spurte jeg ivrigt. Nu jeg tænker over det var det første gang han overhoved fortalte noget om sig selv.

Der kom noget frem hos ham, noget jeg ALDRIG havde set før. Et smil. Og jeg mener ikke dette luskede skæve smil han kom med når han plejede at drille Jason. Nej. Dette var et ægte smil. Et smil der viste hvor meget han kunne lide det han stod og lavede.
Jeg kunne ikke lade være med at stirre lidt på ham. Det var underligt, for i starten brød jeg mig slet ikke om ham. Men lidt efter lidt viste det sig faktisk at han var en helt anden end det jeg troede.

Jeg tror han lagde mærke til at jeg stirrede på mig i hvert fald vende han sig og så på mig.
Jeg fjernede hurtigt blikket, og tog en af de tomater er lå på bordet ”skal jeg hjælpe?” spurte jeg.

”kan du lave mad?” spurte han.
Jeg pustede kinderne fornærmet op, ”det var faktisk mig der lavede mig da jeg boede med min mor” sagde jeg. Max sagde ikke så meget, men gav mig bare en kniv og et skærebræt. Jeg begynde at skære tomaterne, men det gik ikke så godt som det gerne skulle. Det blev nogle underlige og sjuskede stykker, og der var tomat saft ud over det hele.

Max vende sig mod mig for at tage de færdig skårede tomater. Han stoppede op da han så mine mishandlede stykker. Der kom et par fnis fra ham før han gav sig til at skrald grine, meget højlydt. Jeg så på ham. Overrasket over den lyd der kom fra ham. ”hold kæft hvor er du dårlig!” udbrød han mens han stadig grinte helt vild.

Jeg prøvede på at virke fornærmet, men det kunne jeg ikke. Hans grin smittede. Og da jeg så ned på de stakkels små tomater kunne jeg ikke selv lade vær med at grine.
Da vi enlig havde grinet af, og maden var færdig satte vi os begge i sofaen, jeg med min tallerken og han med et rødvins glas selvfølgelig ikke med rødvin i men med blod. Blod han havde i en underlig pose der lå i køleskabet.  Max tænde for fjernsynet. Han sappede rundt et par gange, og han stoppede på et program med nogle dyr.

Han satte sig til rade i sofaen og stirrede derefter ind i tv’et. Jeg kom til at tænke på det han havde fortalt med at han kunne fornemme dyrene, at han kunne mærke dem. ”Interesserer du dig også for dyr?” spurte jeg.
Max så på mig ”lidt… Men det er nu også for at lære deres færden og sådan noget” sagde han. jeg rynkede på brynene ”hvorfor?” spurte jeg.
Max trak på skuldrene ”det er nemmere at jage når man kende til dyrenes vaner og instinkter” sagde han.

Jeg spiste lidt af min mad, og måske var jeg begyndt at forstå lidt af det.. jeg mener det gav faktisk rat god mening, jeg kunne ikke lade vær med at tildele mig selv nogle stjålne blikke. Mens han sad der og så på TV’et, men endnu mere når han tog en tår fra sit glas. For hver tår han tog, virkede det som om han smagte på det hele. Ikke som når vi andre drak vand eller sodavand for dan sags skyld. Nej.. Han tog en tår, lukkede øjne og lod det glide rundt i munden. Som om han ikke ville gå glip af en eneste dråbe. Og jeg lagde mærke til at han spænde i musklerne for hver tår. Som om at han kunne mærke det ud i sin krop, og ikke bare ned gennem halsen.

Jeg blev lidt skræmt over tanken, men også lidt fascineret. Jeg mener, hvordan fungerede det enlig? Jeg havde ikke lyst til at spørge. Jeg mener det ville være for mærkeligt.
Klokken var mange. Den var 04,23 og man kunne så småt begynde at se solen lyse noget at morgen himlen op.

Jeg sad og hang lidt i sofaen. Enlig kunne jeg bare være gået i seng, men selvom Max var taget med for at passe på mig, så følte jeg mig ikke tryk ved at sove når han var vågen.
Max rejste sig fra sofaen, og det var nok kun halvt jeg enlig opfattede det. For jeg sov stort set. Jeg lagde mærke til at han tog min tallerken, og sit eget glas ud og stilte det på køkkenbordet. Derefter kom han over til mig. Jeg mærkede en hånd under min nakke og en arm ved mine knæhaser. Og derefter mærkede jeg at min krop lettede. Jeg vrængede ansigtet lidt. Og så op på Max’s ansigt ”….hvad laver du?....” mumlede jeg træt.

”Det er vidst på tide du kommer i seng” sagde han og jeg kunne mærke det bumpe lidt, jeg tror vi gik op af trappen. Derefter blev en dør åbnet.
Jeg mærkede min krop mod noget utrolig blød, og noget blødt og varmt der kom ind over mig.
”Jeg er i værelset ved side af hvis du får brug for mig” hørte jeg en stemme sige. Men det var en svag stemme. Som om personen var meget langt væk.
Mere husker jeg ikke før jeg vågnede i den store seng, i det der skulle være mit nye soveværelse.

Solen skinnede og en enkelt stråle ramte mig i ansigtet.
Jeg satte mig op, og dækkede solen med min hånd. Jeg så mod vinduet, og fik næsten et chok. Jeg havde rat i den mistanke jeg havde i aftes.

Der var den smukkeste og mest fortryllende udsigt ud over den store sø. Bag søen kunne den store skov ses.
Jeg steg ud af sengen, og fik taget noget onligt tøj på. Jeg trak i mine brune biker Booths. Jeg tog min vindjakke på, og gik ned af trappen. Jeg så mig rundt. Alt så så meget mere fantastisk ud i lyset.
Jeg gik hen til døren og åbnede den.

Jeg havde brug for at udforske dette sted.. brug for at se noget andet.
Måske var det her det bedste… At være her alene, jeg mener.. Ja Max var her, men han var her kun om natten. Rasten af tiden var det MIT.

Jeg gik ind mod skoven, og underligt nok.. føltes det som om det var her jeg hørte til selvom det var første gang jeg var her.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...