Kærlighed med hugtænder

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 9 jun. 2013
  • Opdateret: 16 okt. 2015
  • Status: Igang
Vanessa er træt af at være den eneste af sine veninder der ikke har haft sex med en fyr. Derfor beslutter hun sig for at der skulle gøres noget ved det, enlig har hun besluttet sig for at det skulle være en fremmet fyr. Men der bliver lavet om på alle hendes planer da der kommer en høj, mørk og mystisk fyr ind i hendes liv.
(undskylder for stavefejl er nemlig lettere ordblind)

30Likes
138Kommentarer
9215Visninger
AA

16. 1900 tallet

Der var gået nogle uger. Lisa og jeg havde ikke talt sammen. Når vi krydsede hinanden på  gangen, var der ingen ting mellem os. Det var som at passere en hvilken som helst anden elev på skolen. Også selvom jeg fik en lille optur hver gang.
Jeg ved godt det er forkert at glæde sig over andres nederlag. Men Lisa var blevet betydeligt mindre opmærksomheds søgende efter det jeg havde sagt.

Jeg sad på mit værelse og lavede Lektier. Det bankede på min dør, og allerede inden jeg sagde kom ind, vidste jeg hvem det var. Jeg kunne kende den måde der blev banket på.
Og ja det var også Jason der åbnede døren.
Han smilede til mig ”hej” sagde han så. Jeg så over på ham ”godmorgen” sagde jeg med et smil, mens jeg fjernede noget hår fra panden.

Han kom over til mig og lagde armene om mig. Jeg var så småt begyndt at vende mig til at han var så kold.
”hvad laver du?” spurte han.
”stil” mumlede jeg og skrev lidt videre. ”hvad skal i skrive om?” spurte han og lagde hovedet å min skulder ”Vi skal skrive en historie der skal foregå i for omkring 100 år siden…. Men… Jeg kan har kun skrevet 4 linjer og jeg kan ikke komme videre” kom det vidst lidt irriteret fra mig.

Jason rettede sig om, han små grinte lidt. Jeg vende mig og så på ham ”hvad er det der er så sjovt?” Spurte jeg lidt provokeret.
Jason så på mig som om jeg var tosset. ”tja… du har faktisk et ret stort udvalg af lektion’er” sagde han med et bredt smil.
Jeg sukkede ”jeg orker ikke at skulle låse en hel masse” mumlede jeg. Jason rodet mig i håret ”Nej… Men du har 3 vampyr neden under der sagtens kunne fortælle dig noget” sagde han med et grin.

Jeg røg op af stolen, tog et blyant og en blok i hånden og for ud af døren, ned af trappen og ind i stuen. Jeg vidste lige hvem af dem jeg ville spørge.
Jeg løb forbi dem alle sammen Reymond, Wolder, Max og Nico.
Over i hjørnet af stuen i en af de store vinduskammer sad Lilly med en bog.
”Lilly! Kan du ikke hjælpe mig?” Jeg tror måske hun blev lidt forskrækket. For hun var da lige ved at tabe sin bog.
Hun så mistænksomt på mig ”Hjælpe dig?” Spurte hun. Jeg afbrød inden hun nåede at sige mere. ”Jeg skal skrive en stil der skal foregå i 1900 hundred tallet. Og Jason har fortalt at det var i den tid du blev til vampyr. Så du må jo vide en del om den tid?” Udbrød jeg.

Lilly slog med håret ”og hvorfor skulle jeg gide fortælle dig om det?... du kan vel bare sørge en af de andre .. det vil sikkert gerne hjælpe dig” sagde hun lidt skabt.
Jeg så lidt ned. Jeg ville virkelig ønske at Lilly og jeg kunne blive bedre veninder… eller bare veninder i det hele taget.. men det lod vidst til at min tilstedeværelse her i huset ikke andet end irriterede hende.

”Det var mere fordi… jeg ville gerne skrive om hvordan det var at være kvinde i den tid… og det kan de andre jo ikke rigtig fortælle mig” mumlede jeg.

Det var lidt som om Lilly vågnede op. Hun så først på mig, og derefter lidt ud af vinduet. ”måske kunne jeg godt fortælle dig lidt” mumlede hun så.
Jeg kunne ikke lade vær med at komme med et stort smil.

Jeg havde fundet et stol frem og sad nu og skrev med blokken på kanten af vinduskammen.
Lilly fortalte, hun fortalte om deres tøj, de flotte kjoler, de meget bestemte og stramme skikke der havde været den gang.
Der kom også nogle personlige historier med, blandt andet en jeg var ret vild med. Om en ung mand der ville gøre indtryk på hende, og derfor havde købt så mange blomster at Lilly ikke engang kunne være på sit eget værelse.

Jeg kunne ikke lade vær med at lægge mærke til Lillys øjne mens hun fortalte. De lyste næsten.
Jeg havde snart skrevet 10-12 sider, men det var næsten som om at jeg ikke kunne stoppe med at skrive, og at Lilly ikke kunne stoppe med at fortælle.

Lilly sad lidt ”jeg husker engang jeg var i teateret, vi var inde og se en fantastisk forestilling…  en ballet, svanesøen” sagde hun med et smil, næsten et forelsket smil. ”jeg var der sammen med min forlovede.. det var min fødselsdagsgave fra ham” sagde hun med en kærlig og varm stemme

Jeg smilede ”vil det sige at du var gift?” Spurte jeg ivrigt.
Pludselig ændrede Lillys ansigt. Hun så ud af vinduet. Hun lagde sin bog, rejste sig og gik.
Jeg så spørgende efter hende.
Jeg vidste med det samme at jeg havde sagt noget forkert,.. men var ikke hvad.

Nico kom over til mig. ”du skal ikke være ked af det… det kunne du ikke vide” sagde han med denne søde og kærlige stemme.
Jeg så på ham ”hvilket?”
Nico satte sig på gulvet neden for min stol. ”den aften hun talte om… hende og hendes forlovede var på vej hjem da de blev overfaldet.. hendes kæreste blev slået ihjel.. hende selv blev banket og da de skulle lige til at voldtage hende…. Var det at Raymond fandt dem” sagde han.

Mit hjerte sprang et slag over. Nico fortsatte ”Raymond dræbte mændene… Lilly ville ha været død af sine kvæstelser hvis ikke det havde været for Raymond.. han forvandlede hende… det er den eneste grund til at hun er her i dag” sagde han.
Jeg så spørgende på Nico ”hvad med hendes forlovede… kunne han ikke også bare være blevet til vampyr?” Spurgte jeg.

”du kan ikke forvandle en der allerede ER død” lød der en stemme bag fra. Jeg vende hovedet og så lige op på Raymond. Jeg så lidt ned. Der var måske ikke så meget at sige til at Lilly ikke altid var i godt humør..

Jeg rejste mig op, og gik samme vej som Lilly.
Jeg fandt hende på terrassen. Jeg gik forsigtigt ud til hende ”Lilly?” spurgte jeg stille, Men jeg vidste at hun kunne høre det.

Hun stod med ryggen til, og jeg kunne se at hun tog hånden op til sit ansigt, og jeg kunne regne ud at hun tørrede en tåre væk. ”bare lad mig være” kom det skabt fra hende.
Jeg bed mig selv i læben. Jeg havde ondt af hende ”jeg er ked af det Lilly… Jeg ville ikke rode rundt i noget” sagde jeg undskyldende.
Jeg gik hen mod hende ”jeg er virkelig ked af det der skete… det må være forfærdeligt”  sagde jeg stille.

Jeg stod nu kun 2 meter fra hende. ”jeg ville ikke kunne holde ud hvis det var Jason… jeg mener..” Mere nåede jeg ikke at sige før jeg blev afbrudt
”Men det er IKKE Jason!” Udbrød Lilly efter hun havde vendt sig mod mig i en hurtig og voldsom bevægelse.

Jeg blev forskrækket da jeg så hendes ansigt… jeg kunne ikke lade vær med at træde et par skridt tilbage. ”hva…hvad er der sket med dig?” stammede jeg.
”Se du ved jo INTET om os!...” kom det surt fra Lilly. Jeg ved ikke helt om jeg ikke hørte efter. Jeg havde mere travlt med at kigge på Lillys øjne.

Lilly havde blod ned af kinderne. Og det… kom fra hendes øjne. Og det var tværet ud, sikkert efter at hun prøvede at tørre det væk.
Jeg sank en klump. ”men….” jeg vidste ikke hvad jeg skulle sige.

Lilly kig hen mod hende ”det her er runden til at vampyr ikke græder!.. Fordi det ser hæsligt ud!” udbrød hun.
Jeg Kunne ikke lade vær med at føle mig truet af Hende. Hun blev ved med at gå mod mig. Og hun så meget indgående på mig. Jeg Bakkede langsomt. ”Men… jeg ville jo bare..” vær gang jeg prøvede at sige noget afbrød Lilly mig.

”hvorfor er du overhoved sammen med ham?” Kom det fra hende. Jeg kunne ikke lade vær med at blive lidt mærkelig over spørgsmålet ”fordi jeg holder af ham…” mumlede jeg ned i jorden.
”har du da tænkt sig at blive vampyr selv?” spurte hun pludselig.
Det gav et sæt i mig. Jeg spærrede øjne op og så på hende. ”jeg…” Jeg så ned. Det havde jeg aldrig tænkt på.. det havde aldrig strejfet mine tanker.
Jeg så skamfuldt ned og rystede på hovedet.
Nej jeg ville ikke være vampyr… jeg ville være mig.. jeg ville ikke sove hele dagen og kun kunne være oppe om natten.

Lilly rynkede pande ”hvad laver du så her?” spurte hun. Jeg vidste ikke hvad jeg skulle svare.
”Du ved godt hvad der vil ske med jer ikke?” spurte hun så. Jeg så op på hende på en spørgende måde.
Hun så koldt på mig. ”Hvis jeres forhold fortsætter.. så vil du med tiden blive ældre… en dag sidder du som en dame på 60 med rynker over det hele, du vil ikke være i stand til noget… og han… han vil ligne sig selv, være lige så stærk som altid.. og du… du vil være svag.. så svag at du ikke engang ville kunne tilfredsstille ham mere”

Jeg kunne mærke luften blive trykket ud af mig. Og min mave føltes som et stort hul.
Jeg følte hvordan alt varme i min krop forsvandt. Mit hjerte hamrede. Pludselig så jeg det hele for mig.
Jeg ville se det.. og jeg vidste med det samme at det ingen fremtid var. At mit og Jasons forhold var døsdømt.
Noget jeg ALDRIG havde tænkt over.

Lilly stod lidt. Hun så væk, og lidt efter gik hun så uden om  mig og ind.
Jeg mærkede mine knæ blive slappe. De faldt sammen og jeg landede på jorden. Jeg vidste ikke engang om jeg skulle græde. På den ene side havde jeg lyst men på den anden så kunne jeg ikke. Jeg har handlingslammet.

Jason kom ud og satte sig hurtigt ned ved siden af mig da han så mig. Han tog fat i mine skuldre. ”Vanessa!? Hvad er der sket?” spurte han.
Jeg sad bare, uden at svare og stirrede ud i luften. For en stund var det som om alt bare var en film der korte foran mig. En film jeg ikke kunne slukke for.
Til sidst kom der ord ud af min mund.

”Jason…. Jeg kan ikke være sammen med dig”

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...