Justin Bieber

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 6 jun. 2013
  • Opdateret: 8 jun. 2013
  • Status: Igang
Sofie er en pige på 17 år, hun er cirka 170 cm høj og har super lang og flot hår. Sofie er model og alle i hendes skole vil ligne hende, udover det er hun en meget sød piger hverken snobbet eller noget. Justin 18 år populære fyr, og alle pige kan lide ham (ikke kendt)
En dag ser Justin Sofie. Han kigger på hende og kan straks se at hun er en af de populære. Justin er også en af de populære, men han er en rolig fyr og er meget nede på jorden og er mere til piger der også er ligesom ham. Han syntes at Sofie er vildt lækker, men han tror hun er snobbet.
En dag midt i aftnen går han en tur med sin hund, der ser Sofie, han kan ikke se andet end to mænd der er ved at skubbe til hende og hun råber om hjælp..

2Likes
0Kommentarer
162Visninger

1. En snob

Sofies Synsvinkel:

Alle i min klasse råber og skriger, jeg kan ikke udstå larmen. Drengen bag ved mig kender jeg ikke så meget til, han sidder altid ude i siden og kigger på mig, han giver mig tit elevator blikket, men alle siger det er fordi han kan lide mig. Jeg er ligeglad, han gør mig ikke fortræd så jeg vil hverken være med til at drille ham eller noget.

"SOFIE!!!" jeg kigger mig over skulderen og opdager det er min lorte lære, jeg kigger på ham og giver ham et flabet smil, "UD" råber han så endnu højre, jeg går ud og drengene pifter efter mig. På vej ud af døren ser jeg Justin, skolen absolut mest kendte dreng, udover det virker han meget nede på jorden og ser sig selv lig fods med de andre. Det er nok det alle bedst kan lide ved ham udover personlighed og udseende selvfølgelig. Jeg kigger i hans kastanje brune øjne, det er lige før man smelter, men jeg strammer mig an og flipper ikke helt ud, jeg giver ham blot et smil, han giver mig et sødt smil igen, men kigger dog lidt underligt på mig. Hvorfor mon? Han går videre og jeg kigger mig tilbage, lige da jeg gør det opdager jeg også at han kigger tilbage "PINLIGT" hvisker jeg til mig selv. I frikvateret fortalte jeg min veninde hvad det var der skete, hun er HELT VILD med ham selvom hun har en kæreste? 
Drengen kommer og presser sig ind der hvor vi sidder. Jeg kigger mig til siden og der sidder Justin, jeg gir ham blot et smil da jeg kan se pigerne blafrer rundt om ham, han kigger og giver mig et smil, men på en eller anden mærkelig, som om han var jaloux, hvis han var det ville det godt nok være mærkeligt, men jeg vil vædde 100 kr. på han ikke var, altså se alle de andre piger rundt om ham.. 



JUSTIN SYNSVINKEL:

Arg.. Jeg havde lyst til råbe op og sige de drenge skulle holde sig væk, men  jeg ville nok virke mega random hvis jeg gjorde det, for med alle de piger omkring mig.

På vej hjem fra skole så jeg Sofie, mit hjerte stoppede i 2 sekunder hvergang, man skulle ikke tro de om mig, men jeg syntes det var så mærkeligt, jeg kunne ikke styre det for første gang kunne jeg ikke styre det med piger og alt det der. Men drengene vrimlede også omkring hende så jeg skulle nok være lidt hurtig på tasterne. Jeg satte mig ved den bænk der kaldes "kæreste-bænken" det er der alle kæreste-par sidder, men jeg sad der alene, jeg tænkte på Sofie, men stoppede mig selv, for hun er jo populære, og hun er jo sammen med Line, og ligne bliver hvert år kåret som den mest snobbede pige på skolen, og det er bare ikke mig. Midt i mine tanker skimtede hurtigt noget brunt hår ramme mig, jeg kiggede mig til siden og der sad Sofie, jeg blev målløs og gav hende et smil, en blandet følese af glæde og kærlighed fyldte i mig, men jeg holdte mig kold udenpå og gav hende kun et smil. Hun gav mig et totalt sødt smil. "Hej" sagde hun, "hej svarede jeg igen" "Sofie sagde hun og rakte mig hånden, jeg tog imod og hun klemte blidt sin hånd i min "Justin" sagde jeg. Vi kiggede lidt rund, "Ehm.." sagde jeg lidt skeptisk "jeg tænkte på om du ville med ned til caféen?" og kiggede hende dybt i øjnene med frygten om at hun ville sige nej, og være mega snobbet, "ej" Svarede hun trist "jeg ville meget gerne, for du virker mega sød, men lige idag sidde jeg og venter på en" Svarede hun helt sørligt. NEJ NEJ NEJ! tænkte jeg bare, jeg kunne græde, skrige, men jeg var mest skuffet af alt. Hun gav mig et kram og hviskede "en anden gang okay?" "Det helt fint" svarede jeg med et smil. Hun gik, og gik og gik, og jeg tænkte på hvor meget jeg havde taget fejl af hende, hendes personlighed var lige så smuk som hendes ydre. Med et blik gik jeg ud, det skete bare ikke det der, hun gik hen til en anden, også totalt flot fyr, gav ham et kys på læberne og gik hånd i hånd. Jeg løb mod dem, både for at skille dem og for at løbe væk fra min jalousi.   



 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...