Soldier.

Germania er et imperium under diktatur, der er ledet af briten Callfax. Da Scarlett bliver befriet fra den celle, hun har været låst inde i de sidste fem år, slutter hun sig til organisationen Soldier i håbet på, at de kan føre hende tilbage til hendes far. Spændinger opstår og det viser sig, at intet er så enkelt, som hun havde regnet med. For ud over opgaven om at slå Callfax' søn: Lionel, ihjel, begynder følelser at opstå, og det viser sig hurtigt, at Scarlett måske ikke blev reddet fra "helvede", da hun blev lukket ud af cellen.

64Likes
74Kommentarer
5702Visninger
AA

7. Sjette kapitel

Scarlett

  Ugerne gik og min krop begyndte så småt at tage den form, som den havde for 5 år siden. Det blev sværere at se mine ribben, og jeg kunne nu gå, uden at jeg hele tiden skulle sidde ned. Jeg vejede nu 37 kilo.

  ”OK, Scarlett. Der er kun 300 meter igen og dem tager du i løb. Så betaler jeg for din mad i aften og lad nu være med at kommentere på, at den er gratis!” Owen smilede drilsk, imens han selv var i gang med at løbe på båndet ved siden af mit. Jeg nikkede og satte løbebåndet op i fart, så jeg nu løb ni kilometer i timen. Det var hårdt men lettere end i sidste uge, hvor jeg begyndte at løbe.

  Jeg sagde intet til Owen, for han havde i mellemtiden stukket høretelefonerne i ørene igen og snakkede nu igen med pigen, der var på hans skærm. Jeg prøvede bedst muligt ikke at lytte efter, eftersom det var privat. Også selvom alle i træningsafdelingen kunne høre hans del af samtalen. Owen havde kort snakket om hende som Jocelynn, der stammede fra en soldierbase i Germanien.

  Da jeg ca. havde halvtreds meter tilbage, kom Ash ind af døren. Jeg kneb øjnene sammen af det skarpe lys, der blev lukket ind i rummet. Han stak mig ikke antydningen af et smil, så han fik heller ikke et tilbage. I stedet gjorde han blot et nik med hovedet, så hans brune hår gjorde en mindre dans, inden det nuttet lagde sig oven på hans hoved igen. Det var forbandet irriterende.

  Jeg fik løbet det sidste stykke og bøjede mig derefter forover af forpustelse, da jeg var færdig. Mit hjerte bankede så hurtigt, at jeg knap nok havde kontrol over det. Jeg fugtede mine læber og rettede mig langsomt op og kom ned af båndet med hjælp fra Ash.

  ”Et hurtigt bad og derefter til undervisning?” Jeg hævede et øjenbryn og pressede læberne sammen, da han slap mig, så jeg nu stod selv. Jeg kiggede kort i Owens retning, hvor Owen nu var i gå-tempo, imens han stadig snakkede med pigen.  

  ”Du tager dig bare et langt bad. Undervisningen er aflyst, eftersom børnene i dag er med deres forældre i tjeneste. Jeg tænke på, vi kunne tage os en øl, hvis du kunne klare det? Han hævede et øjenbryn og lod hånden lægge sig om hans hage, der var dækket af mindre mørke hår, der tydeligt afslørede, at han ikke havde barberet sig i et stykke tid. Han betragtede mig med trætte øjne.

  ”Det kan vi vel godt. Hvis jeg tager mig et langt bad, hvad tager du dig så til?” Jeg hævede et øjebryn og han fnøs.

  ”Jeg venter.” Han stirrede på mig indtil jeg sukkende vendte mig om og gik mod omklædningsrummene.

 

  Jeg trådte ind på en mindre gang, der var fyldt med ens skabe. Det var kun deres numre, der ikke var ens. Jeg fandt nummer 163 og åbnede lågen ved at scanne min finger. Jeg trak en taske ud og trak remmen over skulderen. Så lukkede jeg igen skabet og åbnede en tilfældig dør ind til et rum, der var ledigt.

  Badet tog mig 40 minutter. Egentlig havde jeg dårlig samvittighed over at have brugt så meget varmt vand, men jeg nød tanken om at irritere Ash, der skulle stå og vente. Jeg tog mig også god tid til at sætte en stram fletning, der kun nåede mig til skuldrene, da de havde klippet meget af mit hår af, eftersom det var så slidt. Det sidste kunne plejes til at blive sundt igen.

  Derefter trådte jeg ud i træningssalen igen med en rem over skulderen fra tasken, hvor mit træningstøj nu lå i. Jeg kunne ikke lade være med at fnise kort, da jeg så Ashs vrede blik. Jeg gav han endda et smil, blot fordi det var så morsomt.

  ”Skulle vi få os den øl?” spurgte jeg med et smil på læben, da jeg trådte hen til Owen og Ash, der begge så ud til, at de kedede sig enormt.

  ”Jeg tror ikke, at en er nok længere,” fnøs Ash og pressede derefter hans smalle læber sammen, så de helt forsvandt. Jeg lo svagt og nikkede, hvilket fik Owen til at fnyse, imens han også smilte.

  ”Jeg gad sgu godt at joine jer, men Jennowitz har en mindre opgave til Lennox og jeg med F’erne. Vi ses vel i aften?” Owen lynede sin grå hættetrøje, han lige havde stukket ærmerne i. Derefter sprang han ned af løbebåndet, han ellers havde hængt ud over. Ash og jeg mumlede et ’hej’ i kor.

  ”Du har ikke set cafeen endnu, har du?” Ash hævede et øjenbryn, da han rettede sig op for at gå.

  ”Det har jeg ikke haft tid til.” Jeg smilede skævt og rettede på remmen på min skulder, der ellers sad og skarvede ned i kødet.

  ”Så skal jeg nok føre an,” smilede han svagt og gjorde et kast med hovedet i retningen af trappen, der førte ud af træningsarealet og ind i selve bygningen, hvor vi skulle op på anden etage. Cafeen lå ude for enden og havde en dæmpet belysning. Vinduerne viste en flot udsigt, som befandt vi os i en skyskraber om aftenen.

  Vi satte os ved et bord, hvor der var tændt et enkelt stearinlys. Det kastede et kønt lys op på Ashs ansigt, så han så meget venligere ud. Ash fik hurtigt bestilt to fadøl hos en yngre pige, der tydeligt flirtede med ham. Han fnøs imens jeg koncentrerede mig om ’udsigten’.

  ”Det er imponerende, ikke?”

  ”Hva?”

  ”Udsigten. Jeg synes virkelig, at de gør noget for os, så vi ikke bliver påmindet om, hvor vi egentlig er. Jeg plejer at komme herop, når jeg har brug for at slappe af.”

  ”Det er synd, at det blot er et billede. Jeg gad godt se byen, som den engang har været.” Jeg prøvede at give ham et stille smil, men det lod ikke til, han bemærkede det. Han stirrede blankt ud i luften. Han anså ikke engang den unge kvinde, der satte de enorme glas på bordet lige for næsen af ham.

  ”Ash?”

  ”Ja?” Han kiggede fraværende på mig og kom igen til verden. Derefter søgte hans forvirrede blik ned på glassene. Han tog sit eget og kastede hovedet imod mit for at sige, at jeg også skulle tage mit. Jeg kunne ikke lade være med at små-le, da jeg forsøgte at løfte krusset.

  ”Der er en grund til, at vi har reglen om, at vi ikke må aflægge et besøg her, inden vi skal på mission. De har ingen små glas,” jokede Ash med et let smil på læben.

  ”Hørte jeg dig lige joke?” Jeg hævede et øjenbryn og satte den anden hånd på det køllige glas og førte kanten op til læben og drak derefter. Det smagte ti gange værre end, hvad jeg huskede, men jeg nød alkoholen, som min krop nu optog.

  ”Første og eneste gang,” mumlede Ash inden han selv drak en stor slurk fra glasset, så det meste skum på overfladen nu var væk. Vi satte glasset ned på samme tid, hvilket fik bordet til at klage.

  ”Men det skete,” smilede jeg og lagde armene over hinanden på bordet, hvorefter jeg støttede mig på dem.

  ”Det vil omverdenen aldrig finde ud af, for jeg drikker dig under bordet, okay?” Han fnøs og skuppede glasset hen til mig, så det kølige glas nu lå op af min arm.

  ”Under bordet? Jeg kan fint drikke heroppe.” Jeg smilede skævt og løftede glasset op igen, der nu var en anelse lettere.

  ”Hvis du blot har et mindre hukommelsessvigt, så er det okay”.

  Jeg stak glasset i vejret for at sige, at det var okay, og han slog sit imod mit.

   Derefter drak vi begge en stor slurk.

   

  Jeg kneb øjnene sammen for at fokusere, efter vi havde drukket halvdelen af vores glas. Der var så fandens meget øl, at jeg ikke turde tænke på, hvordan jeg ville være, når jeg havde drukket det hele. Ash var allerede mere end påvirket.

  ”Ved du hvad, Scar?” Ash kiggede på mig med blanke øjne, imens han satte glasset ned så hårdt, at øllen ville være fløjet ud over kanterne, hvis der havde været mere i. Jeg hævede et øjenbryn, da han kaldte mig ’Scar’.

  ”Hvad?” Sagde jeg træt og stirrede blot på ham med et gnavent udtryk. Hvis der var noget, jeg huskede fra min ungdom, så var det, at jeg let blev gnaven, når jeg fik noget at drikke.

  ”Faktisk er du helt OK, selvom du irriterer mig helt enormt. Jeg synes, din fortid er ret sej, at du ved det.”

  ”Min fortid?”

  ”Du ved: tag fra Callfax’ mænd, fordi din far har så meget imod Callfax. Du har haft en fed opvækst.” Jeg stirrede forvirret på ham, da han begyndte at snakke om min far. Hvad fanden snakkede han om. Hvad mente han?

  ”Hvor fanden ved du dette fra?” Jeg bed tænderne sammen og rynkede let på panden, imens jeg utilfreds slog fingrene ned i bordet.

  ”Årh, fjern nu ikke det smil. Det klæder dig, Scar.”

  ”Hvordan kender du til min far?” Jeg lænede mig vredt ind over bordet for at fange hans blik, der var så dødt, at det ikke lykkedes. Jeg bed hidsigt tænderne sammen, da en pige afbrød Ash, inden han rigtig nåede at komme med en forklaring.

  Jeg stirrede op på den platinblonde pige, der havde sit hår hængene løst ned over ryggen. Der hang også en lang tyk fletning, der fik hendes udseende til at minde mig om noget oldtids-mytelogi. Hun havde en lang hals, et smalt ansigt og høje kindben, der klædte hendes grå-blå øjne.

  ”Hej, Scarlett. Jeg har ikke haft mulighed for at præsentere mig endnu. Jeg hedder Irina. Men som så mange andre, så kald du mig Iris. I øvrigt, velkommen,” sagde hun og smilede venligt, hvilket kom bag på mig, eftersom hendes udseende fortalte mig, at hun var den kolde og kyniske slags.

  ”Hmn, hej,” mumlede jeg og gjorde en slasket bevægelse med hånden, der skulle ligne et vink. Hun gav Ash et strengt blik og slog ham hårdt i siden, så han automatisk tog hånden op til overarmen.

  ”Ash for fanden. Du har sgu da ikke givet hende alkohol, når hun er i den tilstand og så i den mængde! Du er fandme for meget en gang i mellem!” Hun satte sig alligevel ned i skødet på Ash, der mumlede et eller andet, som ingen af os rigtig forstod. Han lagde armene om livet på hende og hviskede hende noget i øret, hvilket fik hende til at fnyse og smile på samme tid.

  ”Klamme dyr,” sagde hun lavt og lavede en trutmund, hvilket fik ham til at små-le. Han kyssede hende lige under øret, hvilket fik mig ned at rynke en hel del på panden. Havde han glemt, at han var kommet her, for at få en øl med míg?

  ”Så I to er sammen eller hvad?” Jeg hævede et øjenbryn og drak igen af min øl, så jeg havde et eller andet at tage mig til i denne akavede situation.  Svaret jeg fik, var et skuldertræk fra dem begge, hvorefter Ash nappede hende i øreflippen med hans tænder.

  ”Hey Ash. Jeg kom egentlig for at høre, om du lige havde to minutter. Så skal jeg nok lade Scarlett og dig være,” sagde Irina.. Iris? – og smilede derefter undskyldende til mig.

  ”Det er okay. Jeg tør heller ikke drikke mere. Jeg havde alligevel planer om at gå i seng.” Jeg skulle til at rejse mig op, da jeg fik et advarende blik fra Ash, hvilket gjorde, at jeg tøvende blev siddende med et forsigtigt smil på læben, der var henvendt til Iris. Jeg ville stadig vide, hvad fanden Ash vidste om min far.

  ”Jeg skal nok komme tilbage igen, Scarlett,” undskyldte Ash med et oprigtigt tøvende ansigt, da han rejste sig op og flettede hans fingre ind imellem hendes. Derefter forlod de mig siddende med 2 halve glas øl, en smuk udsigt ud over byen, samt et enkelt stearinlys, der nu ikke længere kastede et smukt lys op på Ash. Jeg sukkede dybt af skuffelse.

   

  ”Archer, hvorfor hænger du sådan med mulen – skal jeg lave din en kop te?”

  ”Nej, det er okay moster Ann. Jeg tror bare, jeg sætter mig hen til pigen derhenne.”

  ”Hende med øllen? I bliver nok en god match. Ash har lige forladt hende med Iris. Hun har drukket meget – nu er du advaret, Archer.” 

 

   Derefter stod en irriteret Archer ved min side, der så pænt skræmmende ud, som lyset fangede hans gyldne pupiller. I øvrigt gav hans morgenhår det hele en effekt. Han lignede en vred løve.

  ”Har Ash forladt dig?” Han knyttede hænderne så hårdt, at jeg kunne se musklerne stramme sig op igennem hele armen og ind under den hvide V-udskåret T-shirt, der i øvrigt klædte ham en hel del.

  ”Archer, fald ned. Han skulle lige snakke med hende Iris. Han er tilbage om lidt,” himlede jeg og tog derefter øllen op for at tage en slurk mere. Archer nåede dog at rive kanden ud af hånden på mig og satte den igen på bordet. Derefter satte han sig ned over for mig og skuppede kanden så langt væk fra mig, som det var muligt.

   ”Jeg tror, at du har fået mere end nok at drikke. Vil du ikke hellere have en kop te?” Jeg så noget i Archers blik, jeg ikke troede, han havde inde i sig: omsorg. Jeg åbnede munden for at sige noget, men jeg var fuldkommen lamslået, så jeg lukkede den igen.

  ”Whatever,” endte jeg i stedet med at sige. Archer viftede med hånden og kaldte en kvinde hen, der måtte være sidst i fyrrene. Hun var for stor til at være en Soldier i aktivitet. Hun var også den ældste person, jeg i det hele taget havde set herinde. Hendes gråsprængte brune hår var sat op i en tyk fletning, der hang ned over hendes skulder. Hun var iført en sort kjole, der så sjov ud, når man tænkte på, hvor man egentlig var henne.

  ”Det her er min moster, Ann. Hun bor her ikke, men arbejder her i weekenderne, når hun lige får lyst. Hun er det tætteste, jeg har på min familie, jeg lige kan kontakte her og nu,” forklarede Archer, imens han præsenterede mig for kvinden, der lige nu var i gang med at skifte ølglassene ud med to tekopper.

  Jeg kunne mærke mit hjerte banke af længsel, da den søde duft steg op i min næse. Jeg havde aldrig smagt te før, eftersom min far altid havde fundet det tøset og for fint. I øvrigt havde vi aldrig haft tid til café-besøg.

  Da kvinden var gået igen, tog jeg begge hænder om koppen og løftede den op til læben, hvor jeg til min forskrækkelse blev brændt af væsken. Bandende satte jeg den ned på bordet igen og kørte også hænderne imod hinanden, fordi jeg også havde brændt dem. Hvordan fanden skulle man drikke af sådan en kop?!

  ”Okay, skal jeg demonstrere, hvordan man drikker te? Wow, det havde jeg aldrig regnet med. Prøv at se den hank, der hænger på siden. Den tager du fat om, så du netop ikke brænder dig og lad lige teen køle ned. Den er direkte kommet fra maskinen,” sukkede Archer og himlede derefter med øjnene. Jeg gav ham et strengt blik og lagde armene over kors, som var jeg et lille barn.

  ”Du hang med mulen, sagde din moster. Hvad skyldes det?” spurgte jeg, da jeg kom i tanke om den korte samtale, jeg havde hørt før, at han satte sig. Jeg hævede et øjenbryn, da han sukkende rettede sig op og tog en sukkerknald, der lå i en skål. Han var omhyggelig om at pille skraldet af.

  ”Det var blot Hayley og jeg, der havde et skænderi. Ikke et stort et. Vi skændes i ny og næ,” fortalte han og proppede sukkerknalden ned i teen:

  ”Vil du have?”

  Jeg rystede på hovedet og rettede mig også op, da jeg ikke rigtig vidste, hvad jeg skulle sige. En del af mig ville trøste ham og fortælle, at de nok skulle blive venner igen, men ved nærmere eftertanke, kom jeg i tanke om, at Archer og Hayley ikke var alle andre. De skændes sikkert mere end tit, som Archer også sagde. En anden del talte også imod, fordi jeg var påvirket.  

  ”Du drikker ikke alkohol?”

  ”Nej, og det burde du heller ikke.” Archer gav mig et strengt og faderligt blik, hvilket fik mig til at krympe sammen og krumme tær nede i mine støvler.

  ”På grund af min tilstand? Årh, har I virkelig andre argumenter?” Jeg bed tænderne sammen og stirrede irriteret på ham.

  ”Slap af, Jones. Vi har ikke andre argumenter, fordi vi ikke behøver flere. Du er lige begyndt at spise regelmæssigt og allerede nu propper du din krop med alkohol og endda så meget?!”  

  ”Hold din kæft,” hvæsede jeg og var begyndt at blive mere end irriteret på kvinden, der havde taget min øl. Jeg knyttede derfor hånden og stirrede ned i teen, imens jeg ventede på, at den ville køle af.

  ”I øvrigt drikker jeg ikke, eftersom jeg bedst kan lide at være ved mine fulde fem.” Archer løftede sin te op ved hjælp af hanken og nippede til teen med en svag antydning af et smil på læben, der fik mig til at fnyse.   

  Jeg gjorde ligesom ham og fik drukket noget af teen, uden jeg brændte mine læber. Det smagte lige så sødt, som de duftede. Det var en dejlig fornemmelse, som det kom ned igennem halsen.

  Jeg nåede dog ikke at have teen i mig i andet end to sekunder. Jeg kastede det med det samme op, så det nu lå på gulvet og forstillede en blanding af væske og madstumper. Det var så klamt, som det lød.

  ”For fanden,” udbrød Archer og sprang op, så han slog knæet ind i bordpladen, så porcelænet klirrede. Heldigvis væltede ingen af glassene.  

   ”Det.. OK,” mumlede jeg, inden der kom en ny strøm af opkast op igennem min hals, der landede oven i det andet. Det var så klamt, at jeg lukkede øjnene og undlod at trække vejret. Smagen sad stadig og rev i min hals.

   Da jeg åbnede øjnene igen, stod Archer henne ved hans moster med køkkenrulle imellem hænderne og en balje. Jeg så begge deres sukkende blikke, der var peget imod mig. Jeg kunne dog ikke fokusere på dem, eftersom jeg igen kastede op. Denne gang ud over bordet – og mig selv.

 

  ”Archer, jeg klarer mig,” beklagede jeg, imens jeg støttede mig ind til ham. Jeg havde åbenbart fået nok at drikke til, at jeg ikke havde nogen balance i kroppen.

  ”Selvfølgelig gør du det, men lad mig nu hjælpe dig, Jones,” sukkede Archer, imens han åbnede døren ind til Ashs værelse. Han tyssede af mig, da Ash lå og sov. Efter hvor meget han snorkede, kunne jeg hurtigt regne ud, at han var helt væk. Så det var grunden til, at han ikke var kommet igen? Jeg bed tænderne sammen af lettere vrede.

  ”Nu går vi ud på toilettet og får dig i noget rent tøj, OK?” Han kiggede ned på mig, som var jeg igen et barn. Jeg skuppede underlæben en anelse ud og nikkede. Derefter trak han mig ud på det enorme badeværelse, hvor han fik løftet mig op på disken.

 

  ”Hvad skændes dig og Hayley egentlig om?” spurgte jeg og svang let benene ind mod skabet, imens jeg betragtede Archer, der fugtede vaskeklude under vandhanen.

  ”Det er lige meget. Lige nu fokuser vi to på, at du skal i seng,” fortalte han og gjorde en bevægelse med hånden der fortalte, at jeg skulle strække min venstre arm. Det gjorde jeg og rynkede på næsen, da jeg så skorper fra størknet bræk, der hang ned over hele armen. Han tørrede det af uden at virke påvirket. Derefter var det min anden arm, der så lige så forfærdelig klam ud.

  ”Det er måske privat? Fair,” mumlede jeg og stak ansigtet i vejret, så han kunne tørre mig af på halsen. Det var dejligt, da den kølige klud lå mod min hud. Det fik mig til at slappe af.

  ”Privat? Nej, ikke rigtigt. Det er blot så åndsvagt, at jeg ikke rigtig gider ud i en snak om det,” fnøs han og gik derefter over til vasken, hvor han vred den efterhånden brune klud. Så smed han den ud i den hvide pileflets-vaskekurv og fortalte mig derefter, at jeg skulle tage mit beskidte tøj af. Jeg var nok påvirket til, at jeg blot trak mit tøj af uden at sige noget. Jeg rødmede dog stadig en anelse, da jeg skammede mig over min underernærede krop.

  Archer forsvandt fra badeværelset for at gå ind i garderoben og hente mig rent tøj.  

  Jeg tog mig tid til at betragte min krop i spejlet imens. Jeg havde fået mere kød på ansigtet og mine arme og ben var begyndt at tage former, men mine ribben var stadig uhyggeligt synlige, hvilket fik mig til at rynke meget på næsen.

  ”Jeg er klam,” hviskede jeg.

  ”Op med hovedet, Jones. Du kommer til at ligne en million om kort tid. Og du er for resten ikke klam – her,” sagde Archer, da han kom ind på badeværelset igen og stak mig en stor grå T-shirt med et slidt motiv på, jeg ikke kunne se, hvad skulle forstille. Jeg fik også løse joggingbukser, som jeg trak på inden trøjen.

  ”Klokken er kun 4 om eftermiddagen, så jeg tænker, at du godt kan ligge i sengen resten af dagen, så du er frisk til i morgen. Men lov mig, at du ikke drikker, før du er sund og stærk. Din krop kan ikke klare det endnu. Så tager jeg en snak med Ash. Han har i øvrigt ingen grund til at ligge og snorkboble,” sagde Archer imens jeg trak i tøjet. Derefter hjalp han mig over til luftmadrassen, hvor jeg lagde mig ned og faldt i søvn, inden jeg nåede at trække dynen op over mig. Jeg vidste dog, at Archer havde gjort det for mig. Hvorfor var han så fandens sød?

 

  I det fjerne blev min drøm halvt afbrudt af et skænderi ude på gangen, der tydeligt var imellem Archer og Ash. Mest kom skældsordene fra Archer, eftersom han skældte Ash ud over, hvordan han behandlede mig. Jeg nåede dog ikke at høre enden, inden jeg igen var væk.                 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...