Soldier.

Germania er et imperium under diktatur, der er ledet af briten Callfax. Da Scarlett bliver befriet fra den celle, hun har været låst inde i de sidste fem år, slutter hun sig til organisationen Soldier i håbet på, at de kan føre hende tilbage til hendes far. Spændinger opstår og det viser sig, at intet er så enkelt, som hun havde regnet med. For ud over opgaven om at slå Callfax' søn: Lionel, ihjel, begynder følelser at opstå, og det viser sig hurtigt, at Scarlett måske ikke blev reddet fra "helvede", da hun blev lukket ud af cellen.

64Likes
74Kommentarer
5570Visninger
AA

27. Epilog.

Jeg vågnede op i et mørkt lokale og tog en dyb indåndig, da det gik op for mig, at jeg lå i en seng. Jeg bed mig i læben og lagde mig om på listen med den onde drøm i tankerne. Ash lå og sov fredfyldt ved min side. Jeg lænede mig ind over ham for at køre en hånd igennem hans hår, men som jeg kom tættere på, kunne jeg se, at det ikke var Ash, der lå ved min side. Det var Lionel. Jeg bed mig i læben og satte hænderne mod mine tindinger. Drømmen spillede sig igennem mit hoved igen. Missionen der slog fejl, min far der blev skud. Ash der blev skudt. Var det ikke en drøm? Mine lette vejrtrækninger blev så tunge, at jeg ikke fik nok ilt til hovedet. Billedet af Ashs livløse krop der lå på klinkegulvet med en pøl af blod omkring hovedet, imens Callfax hoverende stod og sparkede til siden for at se, om han virkelig var død. Var det ikke en drøm? Jeg svang benene ud over siden på sengen og falmede igennem mørket for at finde en udvej, men der var ingen. I stedet hørte jeg Lionel bevæge sig ovre på sengen. 

  "Det ville jeg ikke gøre, hvis jeg var dig, April." April. Minderne om handlingerne tidligere oversvømmede mig. Jeg havde en mor, jeg havde en bror og mit liv var en løgn. Ikke nok med det, så havde jeg ingen far længere og sten sikkert heller ingen kæreste. Hvordan var jeg hændt her, og hvordan skulle jeg nogensinde komme ud fra dette helvede? 

  "Vi ønsker det samme. Du har intet at frygte, hvis du bare tør stole på mig," sukkede Lionel igennem mørket, og jeg huskede, hvordan han havde været over for mig. Han havde været sød? Hvad skyldtes det? Jeg vendte mig om og fandt hans grønne øjne i mørket. Hvis han var min bror, hvorfor lignede han mig så ikke, og turde jeg overhovedet stole på ham? 

  Jeg tøvede og trådte hen til sengen igen. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...