Soldier.

Germania er et imperium under diktatur, der er ledet af briten Callfax. Da Scarlett bliver befriet fra den celle, hun har været låst inde i de sidste fem år, slutter hun sig til organisationen Soldier i håbet på, at de kan føre hende tilbage til hendes far. Spændinger opstår og det viser sig, at intet er så enkelt, som hun havde regnet med. For ud over opgaven om at slå Callfax' søn: Lionel, ihjel, begynder følelser at opstå, og det viser sig hurtigt, at Scarlett måske ikke blev reddet fra "helvede", da hun blev lukket ud af cellen.

64Likes
74Kommentarer
5542Visninger
AA

1. 5 år siden.

For 5 år siden.

  En kun 15 årig pige smed sin jakke på sengen, da hun kiggede sig om i det store soveværelse, der var på størrelse med sin og sin fars lejlighed. Den var fyldt med dyrebare ting som vaser, antikke malerier og ikke mindst en masse moderne kunst. Hun smilede skævt og vendte sig om, da hun mærkede mandens hænder, der lagde sig på hendes hofter. Hun mærkede hans læber trykke sig imod hendes. Hvor smagte de dog forfærdeligt. Tobak og sprut.

  Inde i hovedet prøvede hun mest af alt at huske på hans navn. Hvad var det nu, han hed? Hun skubbede ham blidt væk fra sig og smilede drilsk, imens hun lod en hånd løbe igennem det næringsfyldte sorte hår, der skinnede i lyset fra værelset.

  "Er det leg, du er ude på?" spurgte han med et frækt glimt i øjnene, imens han prøvede bedst muligt at spille ungdommelig. Det klædte ham ikke. Var han sidst i 30'erne? Hvis hun kunne, havde hun himlet med øjnene. I stedet begyndte hun at le, imens hendes blik spejlede sig i hans:

  "Hentyder du til min alder?"

  "Aldrig. Jeg hentyder til din lyst," hviskede han, imens han trådte hen imod hende med det blik, hun hadede, når dé fik: Callfax’ mænd. Lyst. Hvor klamt. Hun prøvede at finde på en distraktion. Hun måtte få givet det tegn. Da han igen var henne ved hende, lagde hun en flirtende hånd på hans brystkasse og lod to fingere søge let ned imod hans skridt.

  "Du giver mig to minutter, så skal du nok få set, hvor meget lyst jeg har," sagde hun og kiggede op i hans øjne, der var fyldt af overraskelse. Hans smil blev meget bredt.

  "Fint. Hvis du gider, har jeg massere af 'legetøj' i skuffen henne ved sengebordet," sagde han og smilede frækt, da han lod en hånd køre igennem hendes hår.

  "Har du noget at drikke? Jeg kunne godt bruge en øl," sagde hun imens hun fortsatte smilede. Han pegede ud mod køkkenet og bad hende også hente en til ham. Det fik hende til at smile endnu mere. Perfekt.

 "Så kan du jo udforske skuffen," sagde hun og blinkede inden hun vendte om og gik ud til køkkenet, hvor hun hurtigt fandt 2 plastikflasker med øl i. Hun fiskede en lille plastikpose op med 3 flade hvide piller og smed dem ned i den ene af flaskerne. Så fandt hun skraldespanden og fik posen gemt, så den ikke kunne ses, hvis man åbnede skraldespanden. Derefter løb hun en hånd igennem hendes hår og trak hendes trøje ned, så hun virkede mere moden end en 15 årig. Det var trods alt kun tal.

 Hun tog en øl i hver hånd og gik ind på værelset igen, hvor manden stod med en telefon mod øret. Han sagde ordet 'farvel' og lagde på. Hun rakte ham flasken med pillerne og betragtede ham, som han hurtigt bundede hele flasken. Selv nippede hun kun til sin egen flaske og prøvede mindst muligt at rynke på næsen. Det smagte forfærdeligt. Derefter satte hun flasken og smilede til ham, da han også satte sin og gik hen til sengen.

  Kys var der ikke meget af. Selvfølgelig. Det var ikke dette, han havde betalt for. Hun bed sig på indersiden af kinden og var irriteret over, hun havde glemt dette med vinduet. Det var for sent nu. Der var trukket for. Hvad mon hendes far tænkte?

  Efter få minutter lå han slap under hende med lave vejrtrækninger. Hun fandt stedet på hans puls med hendes 2 fingre og smilede svagt, da den kun blev langsommere. Så svang hun benene over ham og sprang ned fra den store seng og trak sin korte nederdel op, der ellers havde hængt nede om anklerne på hende. Hun tog elastikken fra hendes håndled og lavede en hestehale, da hun virkelig hadede løstsiddende hår. Hun gik hen til vinduet og trak gardinet en anelse fra, så hun kunne se den mørklagte firehjulstrækker, der holdt nede på vejen. Ingen tvivl, det var hendes far. Hun mødte kort hans øjne og nikkede svagt. Derefter forsvandt hun igen fra vinduet.

  I køkkenet fandt hun store nok affaldssække til, at hun kunne fylde dem op med det meste. Hun fandt hans pung, der lå i hendes jakke. Til hendes ærgrelse indeholdte den udelukkende £100. De kunne dog bruges. Hun tog sin jakke på og stak derefter pengene i lommen. Så begyndte hun at tage de ting, der vejede nok til, de kunne slæbes ned igennem etagerne uden at vække alle, der boede i opgangen. Hun åbnede hans skabe, hvor hun fandt våben. Selvfølgelig. Han arbejdede trods alt for Callfax. Det var også grunden til, at dette var hendes mål. Det var det altid. Hende og hendes far havde hendes egen måde at lave hævn på.

  Hun hørte en klikkende velkendt lyd, der fik hende til at stivne. Hun vendte sig langsomt om og kiggende direkte ind i løbet på en pistol. Shit. Den døende mand var ikke så død alligevel. I stedet stod han med et skummelt smil på læberne:

  "Vi har prøvet at fange dig længe. Dit mønster har virket åbenlyst. En 15 årig snothvalp som dig har ikke fået udtænkt, hvor let det er at narre dig. De er på vej. Så kan du rådne op i en celle. Prostitueret og en tyv. Som folk dog opdrager sine børn til dags".

  Hun ville flygte, men frygtede alligevel pistolen, der pegede på hende. Hun havde set våben før. Hun havde selv brugt dem. En del endda. Men det var nyt for hende, at de var peget den anden vej. Hun nåede ikke at løbe inden, mænd styrtede ind i lejligheden og fik hende lagt ned på maven. Så var hun i håndjern. Hvor ville hendes far bare blive skuffet.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...