The day we meet i fell in love

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 6 jun. 2013
  • Opdateret: 14 jun. 2013
  • Status: Igang
Da Zoe i sine teenager år bliver send rundt i mellem ton's vis af forskellige plejefamilier, kommer hun hurtigt ud på det forkerte sidespor, og kommer ind i et miljø, med stoffer og druk. En dag bliver hun sendt til london, og får øjnene op for hvor smuk verden er. Hun begynder at male, og komme tilbage til sin normale livsstil. Da hun starter på gymnastik, som 15 årig, finder hun hurtigt ud af hun har et talent, og inden hun ved af det, skal hun med til de olympiske lege 2012. Men hendes karrier får hun hurtigt sat bag sig da hun møder den unge, charmerne Harry Styles, som skal synge til OL.

Følg med i historien, og se hvad Zoe gør for både at være sammen med den verdens berømte Harry, og holde sin karrier igang.

1Likes
4Kommentarer
425Visninger
AA

5. Jeg er sikker!

Jeg gik ned i Lobyen. Der er stadig en masse jounalister, og nu også en masse Fans uden foran hotellet. De skreg da de så mig, hvorfor ved jeg ikk... Nå jov... De tror at jeg er Harrys kærste. Sygt...''Træningen kalder'' Råbt 'Martin ''Emm... Jeg er på vej'' Sagde jeg. Det værste er, at jeg skal ud af den dør, hvor de alle sammen står, for at komme hen til stadionet.Jeg går hen mod døren ''Er der ikke en anden vej ud'' Spurget jeg Martin ''Jov, det er der vel. Hvorfor da??'' Spurgte han. Jeg rystede på hovedet, og tog en dyb indåndning ''Klar'' Spurgte han ''Klar'' Sagde jeg, og han åbnede døren. Alle menneskerne skræg, og folk ville have interveuw. Martin tog min hånd, og ræv mig igennem menneske mængden. Heldigvis kom jeg derover, hurtigt, og uden skader!

 

******

Efter flere timers træning, gik vi tilbage til hotellet. Heldigvis var der ikke lige så mange mennesker, så det tog hurtiger at komme forbi. Da jeg var kommet ind på hotellet igen, var den en der trak i min trøje. Jeg kiggede ned, og fik øjenkontake med en lille mørkhåret bige, med næsten sorte øjne. Jeg bukkede mig ned, så jeg var på højde med hende ''Hej lille ven'' Sagde jeg. Hun smilede''Må jeg få din autograf'' Spurgte hun ''Min autograf '' gentog jeg. Jeg havde faktisk ikke nogen aotugraf, så jeg skræv bare Zoe, og så et hjerte efter. Det var min første aotugraf.. Vildt... ''Tuidsen tak, det er din skyld at jeg er startet til gymnastik, du er rigtigt god'' sagde hun. Jeg kunne ikke lade vær med at smile ''Hvis du bliver ved med gymnsástikken, så kan du en dag blive lige så god som mig, og være med i OL?'' Hun grinte, og løb over til sim mor, som stod og ventede på hende. Da jeg rejste mig igen, fik jeg øjenkontakt med Harry, han stod lænte op af vægen, med armene over krys. Havde han stået sådan længe? Jeg gik over til ham ''God til børn, er du også'' Sagde han og grinte ''Jep, byens bedste barnepige'' Vi grinte bægge to ''Har du værdet til træning'' spurgte han ''ja, 4 timer i strej'' ''Holda op, du er ambisjøs, hva'' Sagde han ''Det er jo det jeg gerne vil'' Sagde jeg og smiltede ''Det er lige som dig, du kan bare lide musik i stedet for gymnastik'' Han kiggede på mig og nikkede ''Ja, du har ret'' Sagde han. Der var stille i et stykke til, indtil at min mobil ringede, jeg kendte ikke nummret, så jeg lagde bare på ''Skulle du ikke tage den'' Spurget Harry ''Nah. Jeg kendte ikke nummret'' Jeg kiggede ind i hans Grønne øjne, han bed sig i læben ''emm.. Jeg må også vidre'' Sagde jeg, og vendte om og gik.

**Harrys synsvinkel**

Hun stod der alene, da en lille pige kommer over til hende. Hun er god med børn. Jeg havde kigget på hende i et stykke tid, indtil hun får øjenkontakt med mig. Jeg kigger hurtigt væk, og lader som ingenting. ''Hej'' Hendes stemme gør mig glad. Vi stod og snakkede i nogle minutter. Jeg kunne kysse hende, lige nu, lige her... Hendes smil, hendes øjne og hendes sødme... Jeg er helt klart forelsket! Men jeg har jo kendt hende i 2 dage. Hver gang jeg tænker på hende, smiler jeg, og hver gang jeg snakker med hende, får jeg sommer fulge i maven. Jeg kunne forsvinde i hendes øjne! Hun afbrød stilheden ''emm.. Jeg må vidre'' Sagde hun og vendte sig om og gik. Men dum som jeg er, så missede jeg chancen for at invitere hende ud.

 

 

Hey! Så har jeg skrævet 5 kapittel! Hvad syntes i? Undskyld at det er kort!

xx

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...