Flugten

Det handler om en pige der stikker af

0Likes
2Kommentarer
174Visninger

1. Flugten.

 

Det hele startede, med at jeg kom hjem fra nogle venner. Det skal lige siges at jeg er 13 år, og dem jeg går med, er fra 15-18 år. Min mor og far sagde, jeg lugtede af røg og alkohol. De blev mega sure. Vi skændes i lang tid, og jeg endte med at smække med døren. Jeg låste mig inde på mit lille lorte værelse. pakkede mine fucking lorte ting, og ville helst bare skride af helvedes til. Gad ikke noget som helst, ville bare allerhelst væk, og endda langt væk, jeg gider ingen ting mere, jeg skrider i NAT, og det skal være langt væk.

 

Jeg gik ud fra mit værelse, hentede resten af mine ting på badeværelset og sådan, gik ind på mit værelse, smækkede døren, min mor kom ind til mig. Jeg skreg af hende, at hun skulle fucke af, og bare disede hende fuldstændig. Efter noget tid kom min far ind. Endnu engang, skreg jeg. Kan de ikke bare skride af helveds til, eller bare skride i seng så jeg kan komme væk fra dem. Gider dem ikke mere.

 

Men så kommer jeg os til at tænke på hvor jeg skulle gå hen, men jeg er ligeglad, om jeg skulle bo ude i naturen, jeg skulle bare langt væk. Eller bare væk fra min mor og far. Et sted hvor de aldrig ville finde mig, de er sikkert også bare pisse ligeglade, om hvor jeg er, de ville sikkert have et lille engle barn som var så artig så artig, åh så perfekt, gjort alt hvad de sagde, de adopterer sikkert en lille ny, hvis jeg skrider. En som er åh så perfekt så de kan slikke røv på hende, få hende til at gøre alt hvad de siger oh my gard jeg brækker mig. Hvorfor kan de ikke bare respektere at jeg er mere moden end alle de andre på 7. årgang. Det er latterligt, det er mit liv ikke deres, jeg havde ikke engang røget. Det er jo dem der ryger ikke mig, for jeg syndes det er klamt, men de stoler åbenbart ikke på mig, hvor er det latterligt, jeg er deres datter, jeg havde måske fået et par sommersby men jeg var jo ikke fuld forhelvede. Jeg kom jo hjem før alle de andre blev fulde, og lavede alt muligt lort, hvor vil jeg bare gerne tilbage til mine gamle venner i Hillerød. De var helt anderledes end dem der er her, der passede jeg ind med dem på min egen alder, men det gør jeg altså bare ikke her, og det kan altså irritere mig noget så grænseløst, hvorfor er de ikke bare lidt mere modne arrrgh, forhelvede da, det pisser mig af at jeg ikke passer ind bare sådan lidt...

 

Wow, man jeg kunne brokke mig konstant seriøst man! Hvorfor er jeg så meget mere moden end de andre, for jeg vil heller ikke tilbage til Hillerød, blev jo mobbet der? Skal jeg bare ændre mig helt så jeg passer ind på den her skole? Men det ville jo og så være dumt, for siger man ikke at det er bedst at være sig selv 100%? Måske skulle jeg bare flytte til en anden skole? Hvorfor skal alt være så skide svært? Hvorfor har jeg ikke bare et helt normalt liv, hvor min mor og far forstod at jeg ikke passer ind sammen med dem på min egen alder på den her skole? Alt er så kompliceret.

 

Kan de ikke bare skride i seng, så jeg kan komme væk?

5 minutter senere: Min mor og far kom ind og sagde godnat, men jeg svarede dem ikke tænkte bare ” YES ” ” kan i ikke bare skride ud fra mit værelse, I hader mig jo alligevel? ”

Så må jeg bare lige vente et kvarter til en halv time, så jeg kan komme væk uden de opdager det. S

Sådan, så de kan løbe efter mig, det ville være ret nederen, men måske skulle jeg tage noget at spise, inden jeg flygter.

 

45minnutter senere: Nå men nu må de da være faldet i søvn, eller det håber jeg på, men nu vil jeg prøver så må jeg se, hvad der sker.

 

Klokken er nu 00.13 og det regner. Det er koldt, det lyner og torter, og jeg kan ikke finde vej. Ved ikke, hvor jeg skal gå hen, om jeg bare skal sove ude i skoven eller hvad jeg skulle gøre.
 

Klokken 00.30 jeg treskede stadig rundt i min gamle slidte jakke, som snart er to år gammel, og mine gamle forvaskede bukser så var helt gennemblødt. Jeg fandt en gammel bænk inde i skoven, satte mig på den og prøvede på at sove. Brugte min gamle sportstaske som pude, og fandt en trøje i den og lagde om mig, men jeg lå bare stadig og rystede og skælvede, troede virkelig, bare jeg skulle dø af kulde. Så tænkte jeg tilbage på nogle venner og veninde på min gamle skole i Hillerød, så kom jeg i tanke om min gamle bedste ven, som hed Andreas, han var ikke ret høj sidst jeg så ham, men det er nu os omkring 2 år siden, så har han brunt hår, brune øjne, og så spillede han meget fodbold, han var angriber. Måske skulle jeg bare ringe til ham og spørge om jeg måtte bo hos ham, for jeg kan huske det sidste han sagde til mig var ” du kan altid komme hjem til mig, hvis du kommer til Hillerød, husk på det ” og det vil jeg aldrig glemme. Så måske skulle jeg bare ringe til ham, og spørge om det var okay jeg var hos ham?

Jeg tænkte i et kratere, men så tog jeg mig sammen, ringede til ham.
Der gik fem minutterne før han tog den, og det var bare de længste 5 minutter i mit liv.

Andreas ” Hallo ” Sagde Andreas meget træt.

Josefine ” Hej, har jeg lige vækket dig? ”

Andreas ” Ja det har du. Men hvem er du enlig? ”
Så tænkte Josefine, kan han ikke huske mig?

Josefine ” Det er mig Josefine, jeg flyttede for et par år siden, kan du ikke huske mig? ”

Andreas ” Når Jo selvfølgedig, har bare fået ny mobil, så har næsten ikke nogle nummer”

Josefine ” Nå okay, jeg ville bare høre om det var okay jeg kom hjem til dig og bor? ”

Andreas ” Hvorfor bor du ikke hjemme ved dig selv?”

Josefine ” Er blevet uvenner med min mor og far”

Andreas ” Hva da? ”

Josefine ” Kan jeg fortælle, dig hvis det er okay jeg bor hos dig, for jeg kan nemlig huske at du sagde, da jeg skulle flytte, at jeg altid kunne komme hjem til dig, hvis der var noget? ”

Andreas ” Selvfølgedig må du det ”

Josefine ” Okay, men du bor sammen sted ikke? ”

Andreas ” Jo, det gør vi”

Josefine ” Super, så ses vi snart, er nemlig i Hillerød”
 

Andreas ” Super, du kravler bare ind af vinduet ”

 

Josefine ” Okay ses ”

Andreas ” Ses ”



Omkring klokken 01:30, kommer jeg hjem til Andreas, helt gennemblødt makeup i hele hovedet osv. Det første jeg gør er at omfanget Andreas, fordi jeg har savnet ham så meget, så tager jeg mit tøj af, og tager noget andet tøj på. Så sidder vi og snakker frem og tilbage. Klokken ender med at blive 04:30, før vi lagde os til at sove.

 

 

 

 

2 dage senere!

 

Vi sad og spiste morgen mad, og det var søndag og avisen var kommet. Der var sat en efterlysning i avisen, om at jeg var stukket af hjemme fra osv. altså det var Andreas mor og far som kom ind med avisen og viste mig den, for jeg havde bare fortalt dem at jeg var taget her over for at besøge Andreas, for jeg havde jo ikke regnet med at de ville sætte en efter lysning i avisen, så jeg spurgte dem om de ikke nok ville lade hver med at sige noget om at jeg var her. De sagde det ikke til nogle, og jeg blev meget glad for det, og sagde til dem at jeg nok skulle tage et andet sted hen hvis det var, men de var ligeglade med at jeg var hos dem.

 

Det var blevet mandag, og Andreas var taget i skole, så jeg var alene hjemme, så jeg havde en masse tid at tænke i. Jeg prøvede på at tænke på min mor og far men jeg kunne aldrig få Andreas ud af mit hoved. Kunne ikke finde ud af om jeg måske havde fået lidt følelser for ham, om jeg måske var blevet lidt vild med ham. Så nu ventede jeg bare på at Andreas kom hjem.

 

Andreas kom hjem, han tog noget at spise. og kom ind til mig. Vi sad og snakkede, og så kunne jeg pludselig mærke at jeg fik flere og flere følelser for ham, jeg fik helt sommerfugle i maven. Det var vildt mærkeligt havde aldrig prøvet det før. Jeg måtte gøre noget, så han fandt ud af det. Jeg må fortælle ham det, med det samme. Jeg sagde til ham, at jeg lige skulle på toilettet, så vi kunne snakke om noget andet da jeg kom tilbage. Jeg kom ind på værelset og så sagde jeg det ligeud, hvordan jeg følte, og omkring min følelser for ham, så kom han over til mig og kyssede mig. og hviskede mig i øret han sagde ” Har det på samme måde skat, der er ikke gået en dag siden du flyttede, jeg ikke har tænkt på dig” blev helt glad, og jeg fik flere sommerfugle i maven.

¨

 

Om aften tændte vi nogle lys. så tv, og spiste slik, så kiggede vi hinanden dybt ind i øjnene, og så hviskede han vi i øret ” skat skal vi komme sammen?” Nåde ikke at sige noget, jeg blev bare så glad så jeg kyssede ham, og ville helst ikke stoppe igen men så sagde jeg ” Ja ”.


3 dage senere.
 

 

Det var blevet torsdag, og jeg sagde til Andreas at jeg gerne ville hjem. Han sagde, at det kunne han godt forstå, og spurgte om han skulle tage med. Jeg sagde, at det måtte han selvom, men jeg ville blive glad hvis han gjorde, han sagde til mig, at det ville han meget gerne, så vi blev enige om at når han ville komme hjem fra skole, ville vi taget toget hjem til mig.

 

Da Andreas kom hjem, sagde jeg pænt farvel til hans forældre, og tak fordi jeg måtte være hos dem i den tid, og jeg var meget glad for deres støtte. De kørte os ned til toget.

 

Jeg var så nervøs i opgangen ind til vores lejlighed, jeg var så bange, jeg troede, jeg ville besvime.

Jeg banker på døren, og går ind, løber hen til min mor og far, og omfavnede dem, og fortalte dem hvor højt jeg elskede dem. Så satte vi os hen til vores gamle slidte spisebord, og snakkede. Jeg fortalte dem om Andreas, og at vi var blevet kærester, og hvad jeg har lavet, og sådan nogle ting. Vi sad der i flere timer og snakkede.

Efter aftensmad, kørte vi Andreas ned til toget, så han kunne komme hjem. Jeg kyssede han farvel, og fortalte ham ” Jeg elsker dig”

 

 

 

 

Nu er det to uger siden jeg kom hjem, og Andreas og jeg ses hver weekend, og mine forældre har det cool med det, har fået det meget bedre med dem på min egen alder, er også blevet en meget gladere pige, snakker selvfølgelig stadig med dem jeg gjorde, men bare ikke så meget som før.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...