Pigen der skreg

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 6 jun. 2013
  • Opdateret: 6 jun. 2013
  • Status: Igang
Det handler om en pige ved navn Anita. Hun bliver mobbet i skolen, men en dag går det helt galt.

0Likes
0Kommentarer
227Visninger
AA

1. Pigen Der Skreg

Pigen skreg så meget hun kunne, men ingen hørte hende. Hun råbte til gud, men det lod heller ikke til at han hørte hende. Hun lå i det kolde vand, og sprællede med sine arme og ben, så meget hun kunne. Men hun blev svagere, og svagere.. Hun havde ikke kræfter nok til at holde sig oppe længere. Hun sank stille ned under vandet. Hun så op, ved håb om at en ville finde hende, men ingen, ingen kom. Hun sank længere og længere ned, og til sidst lod hun sine øjne falde stille i. Hun vidste at dette var hendes sidste minut. Det eneste hun ville inden hun sagde farvel, var at se hendes søster. Hun prøvede på at tænke tilbage, til alle de ting de havde lavet sammen, men alt begyndte at blive mere og mere sort, og hun begyndte at glemme mere og mere. Hun prøvede på at sige farvel, men vandet kvalte hende, ingen ting kunne hun gøre nu. Svag, bleg, og snart død. Det var det hun var. Hun tænkte på alle de år, hvor hun har kæmpet en kamp, med alle dem der mobbede hende, alle de gange hendes søster havde hjulpet, men at hun aldrig gjorde noget godt igen.. Det sidste minut var kommet.. Og nu sagde hun farvel ….

 

Anitas liv inden.

 

Anita var en normal pige på 15 år. Klarede sig fint i skolen, men når det kom til venner, havde hun ingen. Kun sin søster på 14 år, som altid var der for hende. De to piger elskede hinanden mere end noget andet. Deres forældre var der ikke meget for dem, så de piger, stod altid sammen, og de har  altid været stærke sammen.

Men en dag gik det helt galt for Anita. Hun blev normalt mobbet i skolen, men aldrig på denne her måde. Normalt blev hun ignoreret, og folk bagtalte hende, men ikke andet end det. En dag gik det bare helt galt. Hun kom ind i klasselokalet, og en flok stillede sig rundt om hende, og begyndte at skubbe hende. To af drengene, skubbede hende ind i væggen, de alle begyndte at slå hende, og sparke hende. Hun råbte stop, men ingen stoppede. Hendes søster var hjemme og var syg, så hun viste at ingen hjælp kunne hun få fra hende lige nu. Hun prøvede på at komme væk, men det er ikke så nemt når der er 14-15 mennesker omkring en, som bliver ved med at slå og sparke på en.

Efter skolen, valgte hun at gå ud til havet, og sætte sig på en klippe, da hende og hendes søster altid gjorde det. Hendes søster havde haft det meget dårligt her på det seneste, så de har ikke været meget sammen, hvilket Anita savnet rigtig meget. Hun kunne hører nogen snakke omme bag ved hende, men hun troede bare at det var nogle mennesker der kom gående. Det var jo meget normalt her, selv om Anita egentlig gerne vil være alene, synes hun det var fint nok, at hun kunne høre nogen bag ved sig.

Men det var ikke de mennesker Anita havde håbet på. Det var 3 drenge og 2 piger fra hendes klasse. De gik hen til hende, men Anita hørte ikke noget, hun sad bare helt fredfuldt og nød det skønne hav. Hun viste intet om, at dette var hendes sidste time. De kom nærmere og nærmere, og til sidst var de helt henne ved hende, men hun vidste stadig ikke noget, hun vendte sig om, men det var for sent, for hun var allerede blevet skubbet ud over klippen, og var på vej ned i det kolde hav. Hun slog sig på de skarpe klipper, men det var ikke nok til at slå hende bevidstløs. Hun skreg, eller det troede hun, men hun var i chok, hun vidste at dette her ikke endte godt, men da hun ramte vandet, med et hårdt plask, skreg hun med alt kraft i sine lunger.. Men nu.. Nu var det forbi. Hverken mor, far, eller søster anede noget om dette. De sad nu, og tænkte på, hvor deres elskede datter var henne, og søsteren, som har brug for sin storesøster, blev bange.

Politiet stod foran deres dør, og bankede på, moderen og faderen, løb ud til døren, og åbnede døren, imens deres datter på 14, stod bag ved dem, med nattøj på, og så forfærdelig ud. Politiet fortalte dem , den triste nyhed. Moderen bryd sammen med det samme, mens faderen prøvede på at være stærk, men han havde mistet sin lille pige, og begyndte selv at græde. Datteren anede ikke hvad hun skulle gøre eller sige. Hun gik ind på hendes søsters værelse. Satte sig ned, på søsterens seng. Hun så sig omkring, og begyndte så at græde. Hun græd, og græd, og råbte at hendes søster skulle komme tilbage, ved håb om at det bare var en drøm, men det var det langt fra. Hun tog søsterens pude, og tog den op foran ansigtet, så at hendes gråd ikke var så højt. Søsteren som ikke kunne fatte det, var helt færdige, og det samme var forældrene, som havde mistet deres dejlige datter. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...