Hun tog mit hjerte

Dette er en oneshot om ulven Lay og pigen der tog hans hjerte. Den er ikke så skræmmende men tager udgangspunkt i sangen Wolf af EXO.

1Likes
4Kommentarer
366Visninger
AA

1. Wolf; Hun tog mit hjerte...

Det er fuldmåne og en pige løber rædselsslagen gennem skoven. Bag hende er den svage lyd af store ulvepoter der sætter sine spor i sneen. Hun ser sig over skulderen og er ved at smadre ind i et træ mens hun gør det. Da hun ser frem er der en gylden ulv lige foran hende. Hendes skrig bliver siddende i hendes hals, da hun mærker en tung ånde på hendes ryg. Hun drejer om og prøver at flygte, men ulvene er hele tiden et skridt foran. Som ud af det blå står der en høj ung mad foran hende. Den anden ulv er smuttet, så han kan afsluttet det alene. Han har pjusket kort blondt hår og dybt røde øjne. Han har løse bukser på, en løs binde bluse uden ærmer og en kort pelsvest. Han ser spøgende på pigen der sætter i løb væk fra ham. Hun når ikke langt, da han er over hende som en høg. Han pinder hende op mod et træ, hvor han står med månen i baggrunden og ser hende ind i hendes øjne. Noget i hendes øjne får hans blodtørst til at gå væk og han slipper hende. Hun prøver at komme væk fra ham og løber sanseløst gennem skoven. Han følger efter hende men ikke af de samme grunde som før førte ham. Han stopper hende igen, men er denne her gang blidere da han tager og samler hendes hænder over hendes hoved. Han fanger hendes blik, der er skræmt mens hun ser hans øjen farve er ændret fra rød til dyb brun. Han ved ikke hvad han skal gøre og månen tager kontrollen over ham. Øjnene bliver røde og grebet strammes da han skal til at bide hendes hals. Hun gør sig klar til at dø, da hun mærker læber i stedet for tænder. Han har skiftet i sidste øjeblik og ser hende nu ind i øjnene, før han løsner sit greb og tager fat rundt om hende. Hun ser bange på på hans ansigt der er blevet blidt.

”Hvem er du og hvad vil du?” spørger pigen skræmt med en lille stemme mens kun prøver at finde en vej ud.

”Jeg er en ulv og du var min middag, men nu tror jeg bare jeg vil beholde dig her, for mig selv,” svare fyren og ser på hende. Hans arme er blide, men faste i det greb de har om hende.

”Lad mig gå...” hulker hun og begynder at ryste, da hun kun har en tynd, kort kjole på. Han holder hende ind til sig med sin ene arm mens han tager sin trøje og pels af, som han giver hende på.

”Jeg lader dig ikke gå, du får ikke lov til at stikke af med mit hjerte,” siger han bestemt og tager hende op i hans arme med et snuptag, før han løber. Den kolde vinter luft rammer hende, men efter få minutter er de i ly. Han står med hende i indgangen til en hule, hvor han fortsætter ind. Da de er kommet lidt ind sætter han hende ned gemt bag nogle sten.

”Bliv her til jeg kommer tilbage,” siger han og efterlader hende efter han har puttet pelsen om hende. Han forvandles foran hende før han forsvinder ud i det sneklædte landskab. Han er tilbage efter lidt tid, og finder pigen rystende af kulde. På hans ryg ligger der skind, som han smider før han bliver mand igen. Han går over i nærheden af hende og placere skindet før han henter hende. Hun viger væk fra ham. Han er dog ligeglad og tager hende op før han lægger hende i skindene. Han tager pladsen ved hendes side og bruger sin kropsvarme til at varme hende op med. Hun prøver ikke længere at flygte, da hendes hjerne er slået fra og overlevelses instinkterne har taget over.

 

Det bliver morgen. Pigen vågner op til lyden af ulvesnerren i hendes øre. Det får hende til at springe op. Foran hende står den gyldne ulv fra natten før og snerrer af en mørkebrune ulv. Hun tager det ene af de skind hun har sovet med over og gemmer sig i mellem stene, hvor hun blev efterladt dagen i forvejen. Ulvene snerrer og gør af hinanden før den lyse fare frem mod den mørke der løber bort. Han går stille over til hvor pigen sidder og bliver på turen til et menneske.

”Ikke et ret godt gemme sted, hvis han ikke havde løbet sin vej,” konstatere han og tager hende op.

”Hvem er du og hvad vil du?” spørger hun igen, dog ikke så skræmt denne her gang.

”Jeg er Lay og jeg vil beholde dig for mig selv,” svare han kort mens han løfter hende over og sætter hende ned foran sig.

”Så du vil ikke gøre mig noget?” spørger hun lettere bekymret og han ler.

”Jeg vil gerne gøre noget ved dig, men ikke spise dig,” siger han smilende da hans latter er døet ud.

”Men hvad hedder du fuldmåne?” spørger han og ser på hende.

”Det er faktisk det mit navn betyder, jeg hedder Mizuki...” svare hun og han rejser sig, bliver til en ulv og lægger sit store hoved i hendes skød. I det samme kommer ulve fra før ind med en gruppe andre ulve. Lay rejser sig hurtigt og ser Mizuki i øjnene. Hun ved nu hvad hun skal gøre og uden at tænke på konsekvenserne tager hun de skind de har lagt med op på Lays ryg, før hun springer på. De flyver nærmest ud af hulen, mens hun tager et af de lettere skind om sig. De andre ulve er lige i hælende på dem, men Lay stormer videre. Han får efter en time nok og stopper op. Han vender sig mod de andre og Mizuki hopper ned før han bliver en mand.

”Jeg troede du vil spise hende! Hvorfor er hun stadig i live?” snerrer den mørkebrune ulv der lige er blevet til en høj fyr.

”Jeg siger det samme som jeg sagde før! JEG KUNNE IKKE GØRE DET! Hvor mange gange skal jeg sige det! HUN HAR MIT HJERTE!” råber Lay og tager armene beskyttende ud for at dække Mizuki der står bange bag ham.

”Hun er et menneske! Tag dig sammen!” råber en af de andre ulve drenge og de nikker.

”Bare lad mig være! Det er ikke noget valg, hvis det er jer eller hende!” snerrer Lay og tager Mizukis hånd. Den mørkebrune hårede fyr ryster på hovedet og vender sig bort i foragt, før han og resten bliver til ulve og forsvinder tilbage i skoven. Lay går tættere på Mizuki og knuger hende ind til sig. For første gang gengælder hun hans knus og hun ser op i hans varme og blide øjne.

”Tak fordi du rede mig,” siger hun stille og han smiler.

The end.  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...