Mimes Love -One Direction-

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 6 jun. 2013
  • Opdateret: 10 sep. 2014
  • Status: Færdig
Jacqueline er mimer. Et job der passer perfekt til hende, da hun ikke kan sige et ord. Hun er stum og har været det siden fødslen, hvilket har ført til en hård barndom med både mobning, usikkerhed og et selvmordsforsøg. Men hele hendes stille tilværelse bliver vendt på hovedet, da hun på en mindre heldig måde får stødt på den kendte Harry. Vil han hjælpe Jacqueline med sine indre kampe og lære hende at tro på sig selv? Og vil han kunne tage presset med en stum pige i sit liv, når han er så omsværmet af andre? Hun kan jo ikke tale ham fra det. Og Jacqueline bliver også introduceret for fire andre drenge, der helt sikkert finder hende interssant. Én ting er helt sikkert. Jacqueline vil ønske at tale mere end nogensinde.

54Likes
50Kommentarer
4130Visninger
AA

12. - We just need time -

Vi havde fået placeret os ved et bord alle seks samlet, efter Liam havde et mindre skænderi med managementet om at jeg skulle sidde ved deres bord. 

"Vi skal holde lav profil" Sagde de. mhm. Blikke fulgte mig hele vejen indtil jeg satte mig mellem Harry og Niall. Harry tog forsigtigt min hånd under bordet for at gøre mig mere behagelig, med hele den spændte atmosphære der var i det enorme rum. Op af lommen trak jeg min blok og blyant, som jeg så snedigt altid havde med mig. Eller næsten altid... 

Hvad nu hvis intervieweren spørger mig om noget? Jeg kiggede bekymret på ham, blinkede så ubevidst et par gange. 

"Vi fortæller bare at du har en slem halsbetændelse så du ikke må tale" Han fik det til at lyde så let. Men i mit hoved var det langt mere kompliceret end bare en halsbetændelse. Hvis jeg blev set med dem flere gange, ville folk begynde at sætte spørgmsåltegn, ved min manglende stemme. Og dér ville brændet så falde. Jeg kunne ikke være sammen med dem, ikke efter denne her weekend. Når den var ovre, ville jeg genoptage mit gamle liv, med de faste, gamle rutiner. Uden nogle skrigende fans, ingen hadefulde blikke og ingen paparazzier der spurgte grænseoverskridende spørgmsål. 

Jeg tog en stor slurk af min champagne, ved min sørgmodige konklusion. Men jeg ville dog indrømme, at jeg aldrig havde følt mig så smuk og værdsat i hele mit liv. Jeg knugede kort Harrys hånd, inden lyset dæmpede sig og showet gik igang. 

 

***

 

"Og se hvem jeg sidder sammen med!" Lød værten der havde placeret sig ved siden af mig, ved vores bord. Folk hujede, så et smil bredte sig på mine læber. James Corden var værten, et af mine store idoler. Han var med i Doctor Who som jeg også var en stor fan af. Så indeni mig, skreg jeg som en lille pige der havde fået sin julegave. 

"Og som jeg kan se, har vi fået et sjette medlem til boybandet!" Folkemængden grinte. Mit smil bredte sig nervøst. 

"Hvad hedder du frøken?" Jeg kiggede kort panisk på Harry, der rømmede sig.

"Hun må ikke tale, da hun har en slem halsbetændelse" Svarede han med et smil. Hurtigt fik jeg skriblet noget ned på min blok, viste ham den så. Han smilede varmt til mig, læste så sedlen op.

"Jeg hedder Jacqueline. Jamen goddag Jacqueline! Det er meget hyggeligt at møde dig, og hvor ser du skøn ud i aften!" Jeg rødmede dybt, inden jeg nikkede kort som tak. 

"Så hvordan er det at være her i aften?" Spurgte han. Som svar, lod jeg som om jeg bed negle med mine hænder. Han grinede af min skøre adfærd, det samme gjorde pøpelen og drengene. 

"Anspændt?" Jeg nikkede med et bredt smil. 

"Så er én af de her handsome fyre, din partner i aften?" Jeg kiggede nervøst over på Harry, om hvad jeg skulle svare. Han nikkede anerkendene. Jeg klappede ham kort på skulderen, så folk lavede den dér 'uuuh' lyd. 

"Det lyder som om i har det rigtig godt her! Så vi må hellere få nogle reklamer!" Speakede han ind i kameraet, gav drengene hånden og krammede mig kort. 

"Det klarede du jo fint!" Roste Niall mig over bordet. Jeg rødmede endnu engang. 

 

***

 

Musikken dunkede dybt i gulvet, da vi trådte ind til afterpartyet. Masser af kendte mennesker, var samlet rundt omkring i formelle grupper, mens nogle andre slog sig løs på gulvet med de skiftende lys. Godt jeg ikke var epileptiker, ellers ville jeg være faldet død om. Jeg knugede Harrys hånd. 

Som i en film vendte alle blikkene sig mod os, som om festens midtpunkt var ankommet. Heldigvis fik drengene hurtigt skubbet mig hen mod baren. 

"Hvad vil du have?" Spurgte Harry, prøvede at overdøve den massive bas. Overrasket vendte jeg mit blik mod ham. Troede han at jeg ville drikke!? Jeg havde aldrig drukket i mit liv!

"Ja, hvad vil du have?" Jeg rystede bestemt på hovedet. Aldrig i livet! Han tog min hånd og kiggede bedende på mig.

"Kom nu! Du vil bare få det sjovt Jacqueline! Slå dig nu løs for en gangs skyld! Have det sjovt!" Kaldte han mig kedelig!? Challenge accepted. Udfordrende pegede på jeg en Martini shot, stadig med blikket fæstet i hans. Han smilede selvsikkert, bestilte så to af den slags. 

Da væsken blev placeret foran mig, fortrød jeg med det samme. Hvad havde jeg dog rodet mig ud i? 

Med rystende hånd tog jeg tøvende den syndige væske. Jeg rettede blikket op mod Harry, for at søge lidt medlidenhed. Så behøvede jeg måske ikke at gøre det her. Han løftede det ene øjenbryn. 

"Tør du ikke?" Spurgte han udfordrende, inden han erfarent skyllede væsken ned. Han fik selv et lidt lidende udtryk.

"Du har valgt en svier!" Grinede han hult. Mine øjne vendte tilbage til min egen der skvulpede rundt i det lille glas. Langsomt sippede jeg til den, for bare at spytte det tilbage i glasset. Charmerende Jacqueline... 

Harry grinede hjerteligt af mig, aede mig så på ryggen. 

"Det er okay Jacqueline. Du behøver ikke, jeg tvinger dig ikke" Hans bløde stemme klingede i mine øre. Jeg vendte mit ansigt mod hans, der nu kun var få centimeter fra mit. Hans øjne fangede mine, mens han slikkede sine læber fri fra alkohollen. Magneten opstod igen, vi bevægede os tættere på hinanden. Da vores læber var centimeter fra hinanden, blinkede jeg ubevidst et par gange. 

"Må jeg?" Hviskede han insisterende. Jeg blinkede endnu en gang, nikkede så kort. Jeg sværger at mit hjerte var ved at springe ud af brystet på mig i det øjeblik. Han lagde sin hånd på min kind, ligesom for at give mig en tryghed. Og han lykkedes til fulde. Det var som om vi var alene, ikke engang den dybe bas kunne mærkes. Jeg anede ikke hvor lang tid der var gået, men pludselig kyssede jeg Harry for anden gang. Og denne gang ville jeg føle, se og høre. 

 

***

 

"Hvad er klokken?" Spurgte han mig forpustet da han trak sig væk fra det dybe kys. Jeg kiggede kort på mit sommerfugleur, inden jeg viste ham det.

"Lidt i tolv. Hvad siger du til at vi tager hjem tidligt?" Han smilede på den måde andre ville kalde det frækt, men det ord brød jeg mig ærlig talt ikke om. Jeg nikkede bare med et svagt smil, der fik ham til at trække mig med ham ud af bagdøren. Så der ikke ville være nogle der så os. En lille djævel indeni mig grinede løs. Nu gjorde jeg endelig noget jeg ikke måtte! Jeg tog hjem før tid, vi gik gennem bagdøren og efter hvad Harry havde i tankerne, skulle vi lave noget der var endnu mere forbudt.

Kender i den følelse når i godt ved i er ved at gøre noget i vil fortryde, men spændingen er lige præcis at det er forkert? For første gang i mit liv, prøver jeg den. Og det føltes fantastisk! 

Harry vendte sig om mod mig med set varme smil, jeg snart var vant til. Men jeg blev aldrig træt af det. Jeg gengældte det med glimt i øjnene.

"Jeg er tilbage om to minutter. Jeg skal bare hente bilen" Hviskede han ned mod mig, inden han bøjede nakken for at give mig et vådt kys for regnen. Jeg glemte at sige at det regnede, men det havde jeg faktisk ikke lagt mærke til før nu. Mine læber prøvede at trække kysset så langt ud som muligt, så jeg til sidst strakte halsen helt. Da vores læber igen trak sig tilbage, løb Harry med et blik jeg ikke kunne forklare. Jeg så bare at hans pupiller var udvidede, mens et lys glødede i dem, inden han vendte sig om og forsvandt rundt om hjørnet. 

Med et suk stod jeg så og ventede. Regnen piskede ned, men jeg var ligeglad. Harry ville alligevel komme om to minutter, det sagde han. Det var to timer siden. 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...