Days Of Adison - One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 13 jun. 2013
  • Opdateret: 3 aug. 2013
  • Status: Igang
"Mit liv er en evig stræben efter at være perfekt" Det er de ord der går igen og igen i Adison's hoved. Hele livet har Adison haft det svært. Er blevet mobbet hele hendes skolegang og for to år siden døde hendes forældre i en bilulykke. Og nu, ja der ligger hun på sygehuset med anoreksi, som hun har haft igennem 6 måneder. Flere gange har hun prøvet at begå selvmord, men hver gang har bedste veninden selveste Perrie Edwards stoppet hende. Perrie dater Zayn Malik fra det berømte band One Direction. Og en dag da Perrie tager på sygehuset for at besøge Adison, tager hun de fem drenge med sig. Adison og drengene bliver hurtig god venner, men da en lille forelskelse kommer for selveste Louis Tomlinson, prøver hun at holde sig lidt fra dem. Men har Louis de samme følelser for hende? Og kan Perrie og drengene hjælpe hende ud af anoreksien? Velkommen til Days of Adison - en historie fyldt af kærlighed, sorg og tårer.

22Likes
7Kommentarer
1165Visninger
AA

3. Day Two

Adison´s synsvinkel

Jeg kiggede mig selv i spejlet og mit hår sad som altid og mine øjne var fyldt med tåre som bare ikke ville ud halskæden der lå i mellem mine hænder var varm den fik mig til at tænke på mine dejlige forældre der bare ikke var her mere til at passe på mig.

Døren ind til det værelse jeg var i lige nu  gik op og Perrie hoved stak frem i  dør åbningen.

"Hvad laver du  oppe?" Spurgte hun bekymret og gik med hastige skridt hen imod mig, jeg kunne mærke en lille varm tåre løbe ned af min kolde kind.

"Hvad sker der skat?" Spurgte Perrie mig omsorgsfuld.

"ikke noget jeg har det bare ikke så godt!" Svarede jeg med min lille hæse stemme.

"Så er det da godt at du skal hjem idag, var skat!" Der gled et  lille smil frem på hendes læber hvilket fik mig til at smile.

Hun gik langsomt over til mit skab og tog mit tøj ud og lagde det på min seng, hun hev kufferten frem som lå under sengen, hun tog tøjet og lagde det langsomt og sammenfoldet ned i kufferten.

Jeg kiggede nøje på hendes bevægelser og da hun var færdig lynede hun kufferten og satte den over til døren.

"Drengene er her om lidt skat så få hellere noget tøj på" Sagde hun nærmest som en hvisken.

"Er du sød at hjælpe mig op?" Spurgte jeg med min hæse stemme.

Hun kom langsomt over til mig og tog fat i min arm mens jeg rejste mig langsomt op.

Jeg tog det sæt tøj som hun havde lagt til mig.

"Uhh godt valg skat" Sagde jeg rosende til hende "Jeg ved det skat! Skal du have hjælp ud på toilettet?" "Nej det er fint jeg klare mig" Jeg kunne godt mærke at jeg havde lidt flere kræfter idag end i går.

Jeg tog de sorte stamme  bukser som jeg følte sad alt alt alt for stramt og så min bordeaux rød skjorte og de bordeaux røde vans som Perrie havde lagt i bunken. Bukserne sad forfærdelig, men jeg prøvede at skubbe tanken væk.

Jeg så mig i spejlet en ekstra gang og så bare den tykke pige stå foran mig, mine eneste tanke var: Hvem er hun? Hvad ville hun? Hvorfor er hun her?

Spørgsmålene kørte rundt og rundt og rund inde i mit hoved.

Jeg har lyst til at skrige! Men jeg kan ikke det er som om jeg har mistet min stemme, den er der ikke.

Jeg fik et chok da Perrie bankede på min dør "Er alt som det skal være?" "Ja" Min stemme var for lav så blev nød til at gentage. Hader når jeg skal gentage mig selv! "Adison skynd dig nu. Drengene er her om mindre end fem minutter"

Jeg tog tøjet på, så hurtig jeg kunne og jeg kunne høre døren til stuen gå op og en masse drengestemme fyldte rummet. Jeg låste døren op og begyndte at gå ud. Da drengene så mig, smilte de og jeg smilede selvfølgelig igen. Jeg vil ikke være uhøflig.

"Hey Adison" "Hej drenge" "Hvordan har du det?" "Ikke så godt. Men jeg overlever nok" Drengene smilede igen. Zayn og Perrie stod og krammede, hvilke de havde gjort i rigtig lang tid, drengene stod og snakkede, men Louis så helt ked af det.

Hvilke drengene også havde lagt mærke til. "Hey Louis, er du okay?" Sagde Harry og lagde en arm om Louis´ skulder. Louis rystede på hovedet . "Hvad så?" "Eleanor har slået op" "Hvad. Hvorfor?" "Hun havde fundet en anden. Også sagde hun, hun ikke havde de samme følelser mere."

"Det er jeg sgu ked af. Men du skal nok finde en anden. En der ikke bare dropper dig sådan." Louis begyndte at smile lidt. Men det forsvandt hurtigt igen. Han var ret ked af det. det kunne man tydelig se på ham.

"Kom lad os tage hjem" sagde Niall og vi gik alle ud. Ret hurtigt var vi nede ved bilen. Perrie hjalp mig ind og og satte sig ved siden af mig. Bilen var til syv personer, så Perrie og jeg sad bagved overfor hinanden. Vi snakkede en smule med drengene, ellers var det en samtale imellem os. Bilen stoppede og vi gik op til hoveddøren.

Vi var kørt hjem til Harry og Louis. Som åbenbart var dem der boede tættest på sygehuset. Harry låste døren op og vi gik alle ind i stuen. Vi skulle se nogle film og bagefter skulle vi en tur på stranden. Bare slappe af.

Niall var gået i køkkenet. Selvfølgelig. Liam var gået på toilet. Zayn og Perrie kyssede. Louis var gået ind for at hente nogle madrasser, puder, dyner og tæpper. Også var Harry gået ud i køkkenet til Niall. Jeg sad i sofaen og lavede ingenting. Fedt, fedt. FEDT MAND SPA. Okay, hvad skete der lige for det. Liam var kommet tilbage fra toilettet og holdte nu mig med selvskab. Perrie og Zayn kyssede stadig og vi havde flere gange prøve at få dem til at stoppe, men de blev bare ved og ved og ved og ved. Okay jeg tror i har forstået det.

Også kommer Louis, min redningsmand og stopper deres kysseri, så jeg ikke behøver at se på lykkelige par. Mange tak til Louis Tomlinson. Så de stoppede jo så og de satte sig på en af madrasserne som Louis havde lagt ud på gulvet. Jeg sad ved siden af Louis på den anden madras, med en dyne over os. Ja, vi delte en dyne. Fint med mig, drengen er pisse lækker. Liam, Niall og Harry sad i sofaen og spiste slik, chips og chokolade. Fatter ikke de kan.

De kan ende med at blive tyk. Hvem gider det? Dem åbenbart. Med mindre de ikke tager på, af at spise usundt. Gud, jeg ville ønske det var mig. Men jeg skulle nok lige af med anoreksien først. "Adison?" "Hvad?" "Hørte du efter hvad jeg spurgte dig om?" "Nej, undskyld Perrie. Hvad sagde du?" "Hvad vil du se?" "Lige meget" mumlende jeg og hun nikkede lidt.

Vi endte med at se The Notebook. Det var vel fint nok. Louis havde flere gange sat men enten en chipskål eller slikskål og bare at have skålene tæt på mig, gav mig kvalme. Lige nu sad han med slikskålen og jeg kunne mærke kvalmen stige. Hurtig løb jeg ud på toilettet. Ja jeg vidste hvor det. Jeg lænede mig ind over brættet og kastede op. 

Jeg kunne mærke en samlede mit hår, og jeg gik stærkt ud fra at det var Perrie. Da jeg havde fået det hele op satte jeg ved siden af toilettet og tårerne trillede ned af kinderne på mig. Jeg var flov. Jeg flov over at jeg ingen gang kunne holde ud at der var en ved siden af mig, da sad og spiste. Jeg kiggede på Perrie, som sad på huk foran mig.

Hun tørrede tårerne væk og prøvede at berolige mig. "Er der noget du har brug for smukke?" "Noget vand?" Hun nikkede og gik ud i køkkenet. Hurtig var hun ude på toilettet igen. Hun gav mig glasset med vand og drak af det. "Undskyld Adison" Hørte jeg en sige bag Perrie. Louis stod bag hende. "Det er i orden, jeg kan ikke forbyde dig at spise" Jeg smilede lidt og han gengældte det hurtigt. Perrie hjalp mig op og stå igen og vi gik ind i stuen. "Er du okay Adi?" sagde Niall og kiggede på mig. Jeg nikkede og satte mig på madrassen igen. Niall var begyndt at kalde mig Adi, hvilke jeg fandt lidt sødt. Han var bare så fucking nuttet. Er vi enige?

Louis trækkede dynen over os igen. Jeg fulgte med i filmen, men hele tiden kunne jeg mærke Louis´s blik på mig. Jeg kiggede over på ham. Han kiggede mig dybt i øjene og smilede lidt. Min hånd lå frit på madrassen og pludselig kunne jeg mærke en hånd ramme mig. Jeg kiggede igen  over på Louis som sad og smilede. Lidt efter tog ham mig hånd og flettede hans fingre ind i mine. 

Drengen går godt nok hurtigt frem. Vi har kendt hinanden i to dage og nu sidder vi og fletter fingre under en dyne, imens ingen vækker mistanke. Og så for to timer siden droppede hans kæreste ham. Wow Louis, du var godt nok hurtig ovre hende. Jeg lod min hånd blive i Louis´s og imens sad vi bare, kiggede på skærmen og lod som ingenting.

 

Undskyld for det kedelige og korte kapitel. Det var så anden kapitel fra mig (Mie Horan) De første linjer, har Muffin dog skrevet, men jeg skrev videre på det, da hun var helt tom for ideer:) De flettede fingre. Synes i Louis går lidt for hurtig frem. Det lyder som om Adison synes det:)

 

 

 

 

     

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...