Forfærdelig barndom.

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 5 jun. 2013
  • Opdateret: 12 aug. 2013
  • Status: Igang
Denne historie handler om Susanne. Susanne er 14 år, og hun har haft en meget hård barndom. Hun er blevet misbrugt og slået af hendes far i de
14 år.
Susanne er endelig kommet væk fra hendes far og ind i en plejefamilie. Susanne går til psykolog, og hun har fået af vide, at hun skal begynde at skrive om sin hverdag, og om hvad hun har oplevet igennem hendes liv.
Mon Susanne får et godt liv igen efter alt det, hun har været igennem? Og kommer hun nogensinde til at møde sin far igen?

Dette er den første historie, som jeg skriver her på Movellas. Jeg håber, at i kan lide det, jeg skriver.
Det skal også lige siges, at det jeg skrev/skriver IKKE er noget, jeg har oplevet, og jeg kender heller ikke nogen, som har oplevet det. Det er ren fantasi.


0Likes
0Kommentarer
265Visninger
AA

3. 03/03/2011

03/03/2011 (torsdag)

 

Kære dagbog.

Så skriver jeg igen, wuhu. Jeg er faktisk blevet meget glad for at skrive her i ”dig,” hvis man kan sige det sådan.

Som jeg skrev i går, så regnede jeg med, at jeg skulle i skole i dag, og det har jeg også været. Jeg var ikke specielt tilfreds med, at jeg skulle i skole i morges. Jeg var begyndt at græde, men Henriette havde trøstet mig, og hun fulgte mig helt hen til indgangen, hvilket jeg blev og er rigtigt glad for.

Overraskende for mig selv, så har det været en utrolig god dag. Meget bedre end jeg nogensinde havde forventet. Det startede som sagt med, at Henriette trøstede mig, inden jeg skulle i skole, og så fulgte hun mig helt hen til indgange ved skolen. Jeg turde ikke gå ind i klassen alene, så jeg gik ind på kontoret, hvor jeg ville finde min lærer.

Kontoret ligger lige ved indgangen. Når man kommer ind på kontoret, så dufter der altid af friskbagt brød og frisklavet kaffe. Når man åbner døren indtil kontororet, så står der 2 stole lige over for én, og der var et bord imellem de 2 stole. På bordet ligger der en ringeklokke, som man kan ringe på, hvis man vil snakke med nogen. Jeg havde ikke lyst til at ringe på den, for det synes jeg er lidt pinligt. Man kan måske godt kalde det ”gangen” der hvor jeg sad, og så er der nogle døre, som fører ind til andre rum. Der er et rum fyldt med papir i en masse farver inklusiv hvid, kopimaskiner og printere, den anden dør fører ind til det rum, hvor lærerne holder møder, og hvor de ofte spiser morgenmad sammen, så er der den sidste dør, som er selve kontoret, fordi det er her, hvor der er en masse skriveborde og stole, og skoleinspektøren sidder næsten altid derinde.

Tilbage til min skoledag. Jeg sad så og ventede på min lærer. Klokken var 5 minutter i otte ca., og hun kom ud fra kontoret, da klokken var 2 minutter i otte. Jeg fortalte hende, at jeg havde ventet på hende, fordi jeg var bange for at gå ind i klassen, når jeg ikke rigtigt kender nogen. Vi gik så sammen til klassen, og hun fortalte mig, at det var godt, at jeg var kommet tilbage, og at hun var sikker på, at de andre i klassen synes, at jeg er sød.

De 2 første timer gik fint. I frikvarterende havde 2 piger spurgt, om jeg ville snakke med dem, og jeg sagde ja, men jeg kunne ikke lide det til at starte med, fordi jeg ikke kender dem, så jeg stoler ikke på dem. Men altså de virkede meget søde. Vi snakkede hele firvarteret, eller nej, det var mere dem, der snakkede, og jeg lyttede, men det var nu alligevel meget hyggeligt. Jeg var for genert til at sige noget. Efter frikvarteret havde vi matematik og historie og min matematiklærer havde sagt, at vi gerne måtte arbejde i grupper, og der havde de 2 piger spurgt om jeg ville arbejde sammen med dem. De er ikke specielt kloge, men de var søde, og det er vel det vigtigste? Efter de timer, så havde vi frikvarter igen, og der spillede jeg rundbold med alle i klassen, hvilket også var hyggeligt. Efter det frikvarter der havde vi kun en time tilbage, og det var engelsk. Min engelsklærer er faktisk også meget sød. Timen gik hurtigt, og vi fik fri. De fleste piger var kommet hen for at sige farvel til mig, inden jeg blev hentet af Henriette.

Jeg tror, at jeg skal i skole igen i morgen. Jeg håber, at skoledagen i morgen vil blive lige så god, som den var i dag.

Min dag var virkelig god lige indtil turen hjem fra skolen. Da mig og Henriette kørte i bilen på vej hjem, kiggede jeg selvfølgelig ud af vinduerne, det kan man jo næsten ikke undgå? Men da vi nåede hen til netto, hvor Henriette ville handle, der stod der en mand sammen med hans kone og hans barn. Han lignede min far. Familien så lykkelige ud. Faren og morens barn var en pige på omkring de 10 år. Faren have taget hende om på ryggen, og så løb han rundt med hende, og moren stod og grinede. Det så også ud som om, at datteren morede sig. Jeg blev ked af det. Allerede nu, hvor jeg tænker på det, så er jeg ved at græde. Da jeg var 10 år, slog min far mig, han tog mig ikke om på ryggen og løb rundt, mens min mor grinede. På det tidspunkt tænkte jeg hellere ikke over, at jeg havde en mor.  Jeg kan slet ikke forstå, hvordan en mand kan være, som min far har været mod mig. Jeg ville ønske, at jeg aldrig var blevet født.

Jeg er træt nu, fordi jeg igen har grædt. Mine øjne bliver tungere og tungere, hver gang en tårer triller ud af mit øje. Jeg tror, at jeg vil gå ud og spørge Henriette, om jeg skal i skole i morgen.

Klokken er også ved at være mange nu. Sidst jeg kiggede på klokken, var den 21.30 ca., og det er ved at være et stykke tid siden nu, så klokken er nok omkring de 22 nu.

Godnat dagbog.

 

 

Dette er ikke noget i historien: Hej alle. I må meget gerne kommentere min historie. Det ville gøre mig utrolig glad med lidt response fra jer, som har læst den. :))

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...