Entwined in One Direction. (PÅ PAUSE - sorry...)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 5 jun. 2013
  • Opdateret: 30 okt. 2013
  • Status: Igang
Mød Zayn: Den nye dreng på skolen. En standart teenager, der er lidt usikker på sig selv, som hader sin mors kæreste og vil gøre det meste, for at få nye venner.
Dette er historien om, hvordan han havnede midt i et nyt college, fyldt med nye mennesker, nye regler og nye, dømmende blikke.
I sin søgen på at finde sig selv, lykkes det ham samle fire vidt forskellige personer, og skabe noget, der vokser sig større end nogen af dem nogensinde kunne have håbet på.
Men hvor langt tør du gå, når chancen for at miste dit omdømme bliver truende stor?
Når du finder ud af, hvor svært det er, at være sig selv?
Det er fandeme ikke let at være teenager - især ikke når kærlighed er så forvirrende, venskaber er underlige og drømme bliver for store.
Dette er historien om, hvordan fem drenge blev til One Direction.
(Drengene er sjovt nok ikke kendte...)

171Likes
173Kommentarer
8074Visninger
AA

2. First day of school.

 

Jeg knuger om remmen på min rygsæk med min ene hånd, mens jeg ruller min kuffert med den anden. Der er drenge overalt på gangen, der løber rundt, som var de vilde dyr. Jeg prøver at ignorere blikkene jeg får, og kigger i stedet på værelsesnumrene.

Det er min første dag, på mit nye college, og selvom jeg bildte min mor det modsatte ind, er jeg overdrevet nervøs. Hvad hvis ingen kan lide mig? Hvis jeg slet ikke får nogen venner?

Så ville jeg skyde skylden på Jack, for det er hans skyld, at vi flyttede. Hvis han ikke var blevet forfremmet, havde han ikke behøvet at tvinge mig og min mor med ham, væk fra alle mine venner. Sådan noget ville min far aldrig havde tilladt, det ved jeg. Hvis bare han stadig var her… Så kunne han give Jack nogle tæsk, og få mor tilbage.

"Se dig for, idiot!" Jeg bliver næsten væltet om kuld, da en dreng med store mørke krøller, går direkte ind i mig, med sin skulder.

"Undskyld…" Mumler jeg, men han er allerede på vej videre, sammen med nogle andre fyre. De har allesammen de samme jakker på, i skolens rød-gule farver. Drengen, der gik ind i mig, har slaskede joggingbukser på, og nogle lave sneakers. De må være skolens sportsidioter…

Jeg fortsætter min søgen efter mit værelse, og langt om længe finder jeg døren, hvor B19 står skrevet på dørkammen.

Jeg løsner mit krampagtige tag om rygsækken, og tager forsigtigt ned i det forholdsvis kolde håndtag. Døren går op, og jeg kigger mig hurtigt omkring. Mit blik låser sig, ved en dreng, der sidder med ryggen til mig. Jeg planter et skævt smil på mine læber, og træder helt ind i rummet.

"Hej, jeg er Zayn, din nye roommate." Lægger jeg ud. Det giver et lille sæt i drengen, og han vender sig hurtigt rundt i kontorstolen. 

Selvom solen skinner udenfor, og sommeren er ved at begynde, har han en lysegrå hue på, hvor noget af hans lyse hår stikker ud. Han har en underlig, mønstret skjorte på, der er knappet helt op, og nogle meget stramme, sorte bukser. På hans næse sidder et par briller, der ikke ser ud til at have glas i. Han smiler lidt, og nikker så.

"Velkommen. Jeg er Niall. Din seng er der." Han nikker hen mod en ledig seng, og vender sig så rundt, mod sin computer igen.

Okaaaay, så langt så godt. Han virker da meget flink, gør han ikke?

Jeg tager fat i min kuffert igen, og ruller den hen mod sengen. Min rygsæk smider jeg på den, hvorefter jeg sætter mig ned. Jeg lader mit blik glide rundt i lokalet. Her er større end jeg havde forventet, hvilket da altid er noget. Langs den ene væg er et langt skrivebord, med tre identiske stole, hvor den ene er optaget af Niall. Ved siden af døren er en anden dør, hvor der er skrevet 'Toilet' på. Langs den anden væg er der en håndvask, og endnu et bord, med en kaffemaskine og nogle brugte tallerkener på. Ovenover er der nogle skabe, og ved siden af, står et meget lille køleskab.

Udover det, er der tre senge herinde. Den ene står i hjørnet, hvor væggen er beklædt med sort-hvid billeder, i rammer, og har en rusten lampe boret ind i væggen. 

Det kan næsten ikke være andre, end Nialls seng…

Imellem hans seng, og min egen, står der endnu en. Sengetøjet er helt krøllet, og dynen ligger halvt på gulvet. Jeg rynker brynene lidt, da alt tyder på, at jeg har endnu en roommate.

"Du, Niall?" Siger jeg, så han endnu en gang må vende sig rundt. Han retter lidt på sine briller, og smiler så svagt. "Hvem sover der?"

Hans udtryk ændrer sig til et irriteret et, og han ruller med øjnene, mens han stille sukker. "Det er bare Liam. Han kommer sikkert senere… Jeg kan ikke beskrive for dig, hvor glad jeg er for at have fået dig som ekstra værelseskammerat!" Han smiler igen, og jeg kan mærke hvordan jeg gengælder det.

"Så… Er du irsk?"

"Nej." Svarer han, hvilket får mig til at føle mig utroligt dum. Jeg skal lige til at åbne munden, og undskylde, da han begynder at grine lidt. "Hey, slap af Zayn, det var bare for sjov. Ja, jeg er fra Irland."

Jeg griner tøvende med. Han har godt nok en underlig form for humor… Jeg forventer lidt, at han ville spørge ind til, hvor jeg kommer fra, ligesom de fleste andre plejer, men han vender sig bare rundt igen, og begynder at taste på sin Mac. 

Jeg sidder lidt, og overvejer hvad jeg nu skal gøre. Jeg kunne pakke ud?

Et blik på min kuffert er nok til at overbevise mig selv om, at jeg ikke orker det lige nu. I stedet rejser jeg mig op, og går stille hen til Niall. Han virker ret venlig, så han kan da ligeså godt blive min ven, ikke? Jeg kan i hvert fald give det et forsøg…

"Hvad er det, du laver?" Spørger jeg, med ægte interesse. Jeg støtter mine hænder på ryglænet på Nialls stol, og kigger ham over skulderen. Han kigger hurtigt op på mig, og så tilbage på skærmen igen.

"Blogger."

"Sådan, på Tumblr, eller har du faktisk en blog?" Mine ord får ham til, med et chokeret ryk, igen at kigge op på mig. Hurtigt skubber han brillerne på plads igen, inden han åbner munden.

"Du kender Tumblr? Har du en?" Jeg ryster smilende på hovedet, af hans spørgsmål, og kan ikke lade være med at grine lidt af hans udtryk.

"Altså, jeg lever ikke under en sten. Men du svarede mig ikke," Mens jeg snakker, hiver jeg en stol ud, og sætter mig ned på den. "Har du din egen blog?"

Han nikker stolt, og smiler stort til mig. "Ja. Jeg har både en privat-blog, en Tumblr, Instagram, WeHeartIt…" Han siger det hele så hurtigt, at han løber tør for luft, og bliver nødt til at tage en stor indånding, mens jeg bare griner lidt.

"Cool." Smiler jeg, og nikker lidt. Niall skal lige til at åbne munden, da døren går op. Jeg kigger hurtigt hen på den fremmede dreng, der må være Liam. Han smider sig på sengen med et højt suk, og holder sig lidt på hovedet. "Hej hipster-kid." Mumler han, stadig med hænderne for øjnene. Hans stemme kom af en eller anden grund bag på mig. Jeg havde forestillet mig at han ville være mere… Brysk. 

"Hej taber." Hilser Niall, der nu kigger ned på sin iPhone. Jeg kan ikke helt finde ud af, om det var kærligt dril, eller om Niall faktisk synes at Liam er en taber. "Zayn, det der er Liam."

"Hvem fanden snakker du ti- Hov, du er ny. Har du endelig fået dig en ven?" Han griner lidt af sin egen joke, mens han støtter sin overkrop. Hans hånd glider igennem det korte, mørke hår, mens et flabet smil spiller på hans læber.

"Haha, meget morsomt. Det er vores nye roomie. Han er ny på skolen, så vær sød." Niall sidder stadig med sit blik klistret til telefonen, men formår alligevel at lyde utrolig irettesættende. 

"Okay, mor." Liam strækker sig lidt, og sætter sig så helt op. "Hvad var det du hed?" Spørgsmålet er tydeligvis møntet på mig, og jeg bliver med det samme nervøs. Jeg ved ikke hvorfor, men Liam virker lidt… Intimiderende.

"Z… Zayn." Min hals er helt tør, så jeg irriterende nok bliver nødt til at rømme mig. 

"Fuck et underligt navn. Er du interant?"

"Immigrant." Retter Niall ham, med et lille suk. Jeg ryster hurtigt på hovedet, og prøver mig frem med et lille smil. "Nope, jeg er født og opvokset i England. Bradford for at være helt præcis."

"Og hvorfor er du så kommet hertil? Blev du smidt ud? Lavede du hærværk?" Han kigger interesseret på mig, men ser straks skuffet ud, da jeg endnu en gang ryster på hovedet.

"Min mors kæreste blev forfremmet, og tvang mig til at flytte." Jeg kigger hen mod Liam, men har allerede mistet hans opmærksomhed igen. Niall er langt væk, så jeg rejser mig op, og går hen til min seng igen. Jeg burde vel pakke ud, burde jeg ikke?

"Hipster-kid?"

"Stop med at kalde mig det."

"Jaja, hvad er klokken?" Liam ligger og kigger op på loftet, mens han afventer Nialls svar. Jeg kan stadig ikke helt gennemskue, om de rent faktisk er venner, eller ej. Jeg mener, de virker ikke ligefrem som nogen, der har overdrevet mange venner, så det kan jo være… Men samtidigt virker de også bare så forskellige.

"Den er spisetid. Let's go!" De rejser sig begge op, og Niall tvinger sin mobil ned i de stramme bukser. Jeg må ligne et stort spørgsmålstegn, for de griner begge to, da de kigger på mig.

"Der er mad i kantinen. Vil du med? Du kan bare sidde med os." Niall smiler venligt til mig, men Liam ryster bare på hovedet.

"Jeg skal fandeme ikke sidde sammen med jer to. Jeg tror bare, jeg tager noget to go." Med de ord, lusker han ud af døren, og efterlader mig og Niall tilbage.

"Typisk Liam. Du skal ikke tage dig af ham, det har ikke noget med dig at gøre. Han er sådan lidt underlig, og gør nogle ting, som han selv synes er seje. For eksempel har han lige givet udtryk for, at han har tænkt sig bare at nakke noget mad. Men han er god nok, bare lidt svær at komme ind på. Nå, kommer du?" Han griner igen, hvilket han næsten gør hvert andet øjeblik. Han er lidt svingende i humøret, men når han griner, smitter det fandeme.

Jeg rejser mig op, og følger efter ham, ud af vores værelses-dør. Han låser den, med en nøgle han havde i sin skjortelomme, og smiler så forklarende til mig. "For en sikkerheds skyld. Har du fået en nøgle endnu? Du kan få ekstranøglen, når vi kommer tilbage." Han begynder igen at gå, inden jeg når at svare ham. Jeg går lige bag ham, mens jeg kigger mig omkring, med store øjne.

Stemningen her er noget helt andet, end det college jeg gik på før. Der havde man sit eget værelse, og der var slet ikke så mange mennesker. Jeg mener, det her er jo kun halvdelen af drengene, da der er to "drenge-bygninger", hvilket vil sige, at det kun er en fjerdedel af skolens elever, der er her på gangen. Gad vide om pigerne ser godt ud? Jeg mener, der må vel være en eller anden der er fucking lækker. Sådan er det på de fleste skoler…

Jeg bliver totalt klemt af drengene, der alle stormer mod kantinen, så jeg et øjeblik er bange for, at jeg er blevet væk fra Niall. Heldigvis er han ret nem at spotte, da han er den eneste, der har hue på indenfor, om sommeren. 

Vi kommer ud i et kæmpe stort rum, der vrimler med folk. Drenge og piger, i alle former, farver og størrelser. Stemmerne smelter sammen til en konstant brummen i baggrunden, og jeg har det som om at mine øjne er ved at poppe ud af hovedet på mig. Jeg tror aldrig at jeg har været i et lokale, sammen med så mange mennesker på samme tid.

"Ahh, hvor er her dejligt tomt i dag! Kom, vi kan sidde her!" Jeg kigger undrende på Niall, der nu har taget brillerne af. Tomt? Hvordan er her så, når her er fyldt?

Vi sætter os ved et af de mange rød-gule plasticborde. Bænken sidder fast til bordet, og jeg har svært ved at få sat mig ordenligt ned. Da jeg endelig kommer på plads, lægger jeg mærke til Nialls grin. "Undskyld, det så bare lidt komisk ud…" Jeg griner også lidt, da jeg godt kunne se det for mig. Ukontrolleret skyder jeg det ene øjenbryn i vejret, da jeg først nu har lagt mærke til Nialls bøjle.

"Du har bøjle…" Får jeg så flot formuleret mig.

"Du er hurtig…" Nikker han anerkendende, og giver mig en thumbs up. Det underlige er, at han faktisk ikke ser dum ud, med bøjle. Han så måske en lille smule dum ud med brillerne, men bøjlen er faktisk ret cool… Hvis man kan sige det, om en bøjle.

"Tak," Jeg stikker ham et skævt smil, så han ryster på hovedet og griner. "Men øh… Skulle vi ikke have noget mad? Jeg mener, var det ikke hele meningen med, at vi gik herhen?"

"Zayn, Zayn, Zayn, du er virkelig en newbie…! Det vil ikke betale sig, at stille sig i kø nu, for der er alt for mange mennesker. Det gælder om at vente. Så får man både den friske mad og slipper for kilometerlang kø." Belærer han mig, og jeg kan fornemme at det er et gyldent råd som jeg skal huske, hvis jeg vil overleve her…

Jeg kigger lidt rundt, og mit blik lander hurtigt på fyren med krøllerne, der stødte ind i mig tidligere. Han sidder sammen med de andre drenge, der også har jakkerne på, og nogle piger. Pigerne har cheerleader-uniformer på, og man skal fandeme være dum, hvis man ikke kan regne ud, at de er de populære her på skolen. Jeg kigger nærmere på pigerne. De er alle smukke og tynde, men specielt en, fanger min opmærksomhed.

Hun har lyst hår, der er sat op i en stram hestehale, og hendes øjne skinner. Jeg kan fornemme hvordan hun formår at suge alles opmærksomhed til sig, uden at skulle gøre noget for det. Hun er en af de piger, der bare er populær.

"Hvem er hende der?" Spørger jeg Niall. Han kigger den samme vej som jeg, og sukker så højlydt og melodramatisk. 

"Hende barbie-blondie? Det er Megan…" Han laver en grimasse, og ruller med øjnene. "Min stedsøster. Hun er nok det mest forfærdelige kvindemenneske, du kan opstøve!" Jeg kan ikke lade være med at grine af hans udtryk, og kigger så endnu en gang på Megan. Hun ser nu ikke særlig forfærdelig ud… Hun er faktisk ret lækker.

"Jeg kender det blik. Hold dig fra hende Zayn, hun er bare en opblæst nar. Medmindre du gerne vil have dit hjerte knust, selvfølgelig… Urgh, hun er så kvalmende sød og perfekt, jeg kan slet ikke klare det! En rigtig lille barbie-dukke… Og det værste er, at hun ved, at alle beundrer hende. Hun antager bare at alle kan lide hende - selv mig. Hun tror rigtigt at vi har et bror-søster-forhold, men næ nej!" Niall snakker løs, men jeg gør intet for at indvende et ord. Det er helt ekstremt så udadvendt den dreng er, når han ikke sidder ved sin computer, eller med sin iPhone… "Her er en vigtig huskeregel, som jeg lever efter: Hvis Megan kan lide noget, som du også kan lide, er det blevet mainstream. Det er lig med, at du skal stoppe med at kunne lide det! Forstår du? Hun er indbegrebet af mainstream." Jeg begynder at grine, for jeg må virkelig give Liam ret i sit valg af øgenavn til Niall. Han er fandeme en hipster-kid!

"Det vil jeg huske. Jeg skal nok holde mig fra hende, hvis hun er så slem, som du siger." Jeg smiler betryggende til ham, og han ser helt lettet ud.

"Instagram-moment!" Udbryder Niall glad, og må strække sit ben helt ud, for at kunne fiske telefonen op af den stramme bukselomme. Hurtigt går han ind på Instagram, og rykker sig tættere på mig. Jeg glor bare mærkeligt på ham, så han sender mig et dumt blik. "Kom nu, smil!" Først nu går det op for mig, at han er ved at tage et selfie-billede - sammen med mig. 

Jeg griner fjoget, og kigger ind i kameraet. Der lyder en klik-lyd, og før jeg ved af det, har billedet været igennem et filter, og er blevet postet på Nialls profil, med hashtagget "MyNewFriend".

Jeg kan ikke lade være med at blive glad over det. Han føler allerede at vi er venner… Det kan godt være, at han er lidt af en original, hipster og ekstremt snaksaglig, men han er min første ven her, og jeg kan ikke lade være med at føle mig ekstremt heldig og lykkelig. Jeg har på fornemmelsen at det her er starten på noget godt…

 

_____________________________________________________________________

Det var så første kapitel, som jeg selvfølgelig håber, at i kunne lide. <3

Hvad synes i indtil videre om drengenes personligheder? Personligt, elsker jeg dem, haha!

 

I KAN FØLGE NIALL PÅ INSTAGRAM: @niall_eiod

Har det selv vildt sjovt med, at han faktisk har en instagram, så det ville være super fedt, hvis i også ville følge med der.

 

Men ja, smid en kommentar om, hvad du synes, da det ville betyde meget for mig, haha.

xx Silke

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...