Entwined in One Direction. (PÅ PAUSE - sorry...)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 5 jun. 2013
  • Opdateret: 30 okt. 2013
  • Status: Igang
Mød Zayn: Den nye dreng på skolen. En standart teenager, der er lidt usikker på sig selv, som hader sin mors kæreste og vil gøre det meste, for at få nye venner.
Dette er historien om, hvordan han havnede midt i et nyt college, fyldt med nye mennesker, nye regler og nye, dømmende blikke.
I sin søgen på at finde sig selv, lykkes det ham samle fire vidt forskellige personer, og skabe noget, der vokser sig større end nogen af dem nogensinde kunne have håbet på.
Men hvor langt tør du gå, når chancen for at miste dit omdømme bliver truende stor?
Når du finder ud af, hvor svært det er, at være sig selv?
Det er fandeme ikke let at være teenager - især ikke når kærlighed er så forvirrende, venskaber er underlige og drømme bliver for store.
Dette er historien om, hvordan fem drenge blev til One Direction.
(Drengene er sjovt nok ikke kendte...)

171Likes
173Kommentarer
8084Visninger
AA

9. Dancing in the rain.

 

Et skummelt smil breder sig på mine læber, mens vi alle står på gangen, og venter på at blive råbt op. Jeg tror aldrig, at jeg før har følt mig så genial. Jeg kigger hurtigt hen på Liam og Niall, der står ved siden af mig. Liam ser muggen ud, sikkert fordi han er tvunget til at stå her og skulle med på tur. Niall derimod har et stort smil plantet på læberne. Rundt om hans hals hænger et stort spejlrefleks-kamera, og på hans ryg har han en guitar. Okay, indrømmet, guitaren var min idé, men det er ganske enkelt fordi det er et led i min geniale plan, så Liam og Niall kan høre Harry synge, og indse, at jeg har ret. 

Jeg har måske en lille smule bildt Niall ind, at det er en fordel at have en guitar med, på det orienteringsløb, vi skal på. Hvorfor han troede mig, har jeg virkelig ingen idé om. Men det endte i hvert fald med at han nakkede den fra musik-lokalet. 

"14 og 39" Bliver der råbt i en megafon, så drengene, fra de to nævnte værelsesnumre, går ud ad døren. Vi skal på orienteringsløb, i en eller anden skov. Skolen fik nemlig den idé, at drengene skal rystes bedre sammen, efter de så hvordan nogle af Jakkerne havde hængt en eller anden drengs undertøj op i flagstangen. To tilfældige værelser fra hver gang (i mit tilfælde B-gangen) bliver valgt, og skal så på orienteringsløb i skoven, hvor det gælder om at samarbejde, for at vinde. Jeg er pænt ligeglad med at vinde, men grunden til at jeg glæder mig så meget, er fordi det er den mest oplagte mulighed for at føre Harry, Liam og Niall sammen. Så er der selvfølgelig også Louis, men han er så stille, at jeg ikke regner med, at nogen vil bemærke ham…

Og nu tænker du sikkert over, hvorfor jeg føler mig så genial. Men bare vent… Jeg har nemlig haft en lille finger med i spillet, da der skulle vælges grupper...

"Hvem tror i, vi skal være sammen med?" Spørger Niall spændt. Han har plapret hele morgenen om, hvordan vi skal vinde og hvor fede billeder man kan tage i skoven. Liam trækker lidt på skuldrene, efter et lille suk.

"Bare det ikke er en af idioterne, så er jeg glad. Fuck, hvor jeg ikke gider det her lort… Det er fandeme meget at forlange, at vi skal bruge vores lørdag på det her!" Brokker han sig højlydt, så en lærer sender ham et strengt blik, sikkert fordi han bandede. Da hun vender ryggen til os igen, rækker han hende fingeren, så jeg ikke kan lade være med at udstøde et lille grin. Niall sukker bare, og hanker lidt op i sin guitar.

"Men Zayn, jeg forstår bare ikke helt, hvorfor jeg er den eneste, der har guitar med?"

"Det er fordi vi er de eneste, der fik tippet. Jeg tror der kommer et eller andet, hvor man skal finde hinanden igen, eller sådan noget, og så er en guitar jo skide smart." Siger jeg, som om det gav mening, så Niall langsomt nikker, men tydeligt stadig ikke forstår det.

"Værelse 19 og 23" Lyder det, så jeg smiler, mens Niall og Liam bare uvidende går mod døren.

"Det er kraftedeme løgn…" Mumler Liam, da han ser Harry stå ved døren, i sin klassiske rød-gule jakke. Ved siden af ham står Louis, og det kommer sjovt nok ikke bag på mig, at hans tøj stadig er helt sort, udover noget tekst, der er trykt med hvidt på hans trøje. Han har hovedtelefoner på, og kigger skråt ned mod gulvet, mens jeg kan se hvordan han diskret mimer med på ordene.

Harry smiler kort til mig, og kigger så hen på de andre, men har stadig smilet plantet på sine læber. "Hey," Hilser han kort, men både Niall og Liam går lige forbi ham, og ud af døren, uden så meget at værdige ham et blik. 

"Hej," Jeg føler at nogen blev nødt til at svare ham, og det faktum at jeg gjorde det, får hans forvirrede udtryk til at fordufte fra ansigtet. Jeg prikker også kort Louis på skulderen, så han monotont kigger op på mig. Jeg vinker kort, for at sige hej, men uden at fortrække en mine, kigger han væk igen, og går også ud til bussen. Det her skal nok blive sjovt…

"Hvad så, Zayn?" Spørger Harry, mens vi også går udenfor. Det er lummert, og skyerne ser tunge og grå ud. Det begynder stensikkert at tordne senere…

"Ikke så meget…" Svarer jeg afslappet, inden vi går ind bussen. Jeg går foran Harry, og kigger på hver række sæder, inden jeg til sidst finder Niall og Liam. "Du kan sidde ved siden af mig Zayn," Siger Niall glad, så jeg kigger hen på Liam.

Han ligner virkelig en, der ikke har lyst til at være her. Ved Nialls ord kigger han kort på mig. "Jeg vil alligevel hellere sidde ved siden af guitaren." Jeg smiler lidt over hans ord, hvilket han ikke selv gør. 

"Forever alone," Mumler Harry bag mig, efterfulgt af et lille grin.

"Luk røven Styles. Du er selv ikke så meget værd, uden resten af tumperne." Snerrer Liam tilbage, inden han vender blikket ud ad ruden, og læner sit hoved mod den. Harry siger ikke mere, og jeg sætter mig akavet ved siden af Niall, der også ser ud til at finde det lettere ubekvemt, med den stemning, de lige fik skabt. Harry og Louis sætter sig bag os, og ingen af os siger et ord. Men selvfølgelig afbryder Niall stilheden, ved utålmodigt at tromme med fingrene mod sædet foran os. "Tror i, at vi snart kører?"

"Sikkert," Svarer jeg, så Niall smiler. Han vender sig rundt i sædet, og sætter sig på knæ, så han kigger direkte ned på Harry og Louis. Nysgerrigt vender jeg mig også lidt rundt, så jeg kan se de to drenge glo undrende op på Niall, mellem sprækken mellem sæderne.

"I to, vi skal vinde det her, om i vil det eller ej. Jeg har slæbt en guitar med, så vi har en fordel, men det betyder ikke at vi har vundet på forhånd. I hørte selv, hvad de sagde: Vi skal arbejde sammen. Så selvom jeg hader dig Harry, og jeg stadig ikke har nogen idé om, hvem du er, så skal vi vinde. Er det forstået?" 

Louis og Harry har det samme overraskede udtryk over Nialls ord, og det er tydeligt, at de ikke kender ham særligt godt. Han kan være lidt… For meget. Men efterhånden, som jeg er blevet venner med ham, synes jeg at det er en af hans bedste kvaliteter. "Øh, okay? Hvad er det overhovedet, vi kan vinde?" Spørger Harry, stadig med rynkede bryn.

"Jeg ved det ikke rigtigt, men jeg har hørt rygter om noget alkohol, og det tror jeg, at vi alle gerne vil vinde. Har jeg ret, eller har jeg ret?" Det får Harry til at smile fjoget, og Louis til at se mere venlig ud. 

"Det lyder sgu meget fedt… Men er du sikker på, at du kan klare at være i skoven? Er du ikke bange for at ødelægge dit tøj, eller sådan noget?" Spørger Harry flabet, og laver sin stemme lidt læspende i den sidste sætning. Jeg kan høre hvordan Niall højlydt sukker.

"Var det endnu en dårlig bøsse-joke? Virkelig, er det, det bedste du har? Jeg er sgu da ligeglad, om jeg får snavset tøj, din idiot. Jeg er bare nervøs for mit kamera." Vrisser Niall irettesættende, og fortsætter så. "Jeg mener, ligesom dig der. Er du ikke også bange for, at der sker noget med dine hørertelefoner? Jeg kan se, at de har været dyre," 

Louis kigger overrasket på Niall, sikkert fordi han bare snakker derud af. "Jeg hedder Louis," Mumler han, efterfulgt af et lille suk, som om det er anstrengende at høre på Niall. "Og jo, jeg må faktisk give ham, den irriterende irer ret, Harry. Bare fordi man vil passe på sine ting, er man altså ikke bøsse." Han kigger kort på Harry, der ruller med øjnene.

"Hey, Louis," Vrænger Niall, "Jeg har faktisk også et navn, det er Nia-" Louis kigger borende på Niall, mens han tager sine høretelefoner meget tydeligt på igen, for at vise, at han er fuldstændig ligeglad. Harry griner lidt, og holder sin hånd hen mod Louis, for at give ham en high-five. Louis vender bare hovedet, og kigger ud ad ruden. Skuffet tager Harry hånden ned igen, mens han mumler noget uforståeligt.

Jeg prøver at skjule det grin, der prøver at slippe ud af min mund, så jeg næsten bliver kvalt i det. Med et tungt suk, vender Niall sig rundt, og lægger armene over kors. "Hvis vi ikke vinder, skyder jeg skylden på dem." Hvæser han, så jeg sarkastisk nikker forstående.

"Mhm, helt sikkert." Det får Niall til at slå mig på armen, og sende mig et muggent blik. Det får bare mit drillende smil til at vokse, så han også må vende sig rundt, og kigge mod ruden.

Med et ryk sætter bussen i gang, så nogle af drengene jubler lidt, for derefter at blive tysset på.

Jeg sidder lidt og genovervejer min plan. Måske var den ikke så genial igen…

 

***

 

"Du vender kortet forkert!"

"Nej, Niall! Det kan godt være, at du er så hipster, at du hellere vil vende kortet på hovedet, men alle os andre vil altså gerne videre," Jeg er ved at få spat af Liam og Niall, der bliver ved med at diskutere over det dumme kort. 

Status lige pt er, at vi er faret vild. Vi står midt i en skov, og jeg har ingen anelse om, hvor vi er. Niall går irriteret væk, mens han begynder at trykke agressivt på sit kamera, så han skræmmer den stakkels fugl, han ville tage et billede af, væk. "Det er jeres skyld, hvis vi taber, jeg siger det bare!"

"Er der nogen der gider at forklare Niall, at vi højst sandsynligt allerede har tabt?" Sukker Liam, mens han igen prøver at fokusere på kortet. 

"Med glæde," Siger Harry, og sender så Liam et lille smil. "Niall, vi har tabt, okay? Deal with it. Vi har været faret vild i en time nu, og de andre er sikkert allerede kørt." 

Hans ord får mig til at sukke opgivende. Vi er nok verdens værste orienteringsløbshold, for allerede efter to poster, gik vi den forkerte vej, fordi vores lorte kompas åbenbart ikke virker. Og det mest irriterende er, at vi alle fik taget vores telefoner. Eller næsten alle, for af en eller anden grund, lykkedes det Louis at beholde sin, så han har gået og hørt høj musik, og bare fulgt efter os. 

Og med hensyn til at få Harry til at synge, går det alt andet end godt. Det er nu heller ikke fordi, jeg selv er i humør til det. Jeg er træt, og jeg vil også gerne snart hjem.

"Og når vi så har fået det på plads, kan vi så please begynde at gå igen, for vi finder aldrig hjem, hvis vi bare bliver her," Siger Liam, og begynder at gå, før vi når at svare. Niall fortsætter med at tage billeder, mens han mumler et eller andet bag mig. 

"Nå," Begynder jeg, bare for at få startet en eller anden samtale. "Sig mig lige, er der nogen af jer, der har en kæreste?" Det spørgsmål har jeg faktisk gået i et godt stykke tid med nu, så jeg kunne vel ligeså godt bare spørge om det nu.

"Næ," Siger Niall bag mig, så Harry udstøder et fnis.

"Er der ingen af drengene, der vil have dig?" 

"Okay Harry, nu er det nok! Stop med alle de dårlige jokes. Jeg er fucking ikke bøsse, okay!?" Råber Niall, og bliver helt rød i hovedet, mens han arrigt slipper kameraet, så det bare hænger om hans hals, og dingler.

"Så siger vi det…"

"En nat kommer jeg med et glattejern, og glatter dit tåbelige hår." Kommer det lavt fra Niall, så både Liam og jeg udstøder et højt grin, mens Harry bare kigger irriteret væk. Han kaster med håret, så krøllerne danser, og Niall skærer en grimasse. Han sukker igen, så jeg kigger hen på ham. Han har lukket øjnene, og tager endnu en dyb indånding. "Positiv energi..."

"Okay, er jeg den eneste, der er bange for at de andre helt seriøst er kørt fra os?" Siger jeg, efter lidt tids stilhed. De andre mumler nogle svar, der vist nok skal betyde, at de er enige. "Louis, kan vi please låne din telefon, og ringe til nogen, eller noget?" Spørger jeg så Louis, så han kigger hen på mig.

"Min telefon er død."

"Vent, hvad?" Spørger jeg dumt, mens jeg rynker brynene. Vi stopper alle op, og kigger på Louis.

"Ja, den gik ud for sådan cirka tre kvarter siden…" Han trækker kort på skuldrene, og misser lidt med øjnene, da solen rammer dem, og får den isblå farve til at lyse.

"Hvorfor har du så gået med dine høretelefoner på?" Spørger Harry, så Louis langsomt flytter sit blik hen på ham. Jeg forestiller mig af en eller anden grund, at deres forhold til hinanden, er ligesom Niall og Liam - sådan lidt hade-men-stadig-venskabs-ting…

"For det første, så i troede jeg stadig hørte musik, og så er de også ret gode til at lukke jer ude." Han siger det, som var det den mest normale ting nogensinde, og som om det ikke var en fornærmelse. Mit blik møder Liams, og han sender mig nogle store øjne.

"Det var da godt nok sødt." Siger Niall sarkastisk, så Louis ruller lidt med øjnene. Måske skulle jeg bringe på bane, at de begge går med hue om sommeren - så har de da noget at tale om… "Og hvorfor er det så lige, at du gerne vil lukke os ude?"

"I er ret irriterende at høre på." Svarer Louis, så Niall ser lettere målløs ud. Jeg forstår ham godt, for måden Louis siger det på, får det til at lyde så enkelt, og nærmest sarkastisk-venligt…

"Jamen…" Begynder Liam forvirret, så Louis sukker lavt, og mumler noget utydeligt til sig selv. "Hvis du så gerne vil slippe for os, hvorfor har du så ikke bare hjulpet til?"

"Jeg troede ærligt talt, at i havde styr på det, men det har i tydeligvis ikke. Udover at være komplette idioter, er i også pænt blinde og døve, for så vidt jeg kan se og høre, ligger der en vej, lige der." Han peger hen mod nogle træer, og ganske rigtigt kan man kort se en rød bil, der fræser forbi, mellem dem. 

"Tak…" Mumler Liam bare, og folder kortet sammen, for derefter at lægge det i lommen.

"Skulle det være en anden gang?" Kommer det lavt fra Louis, mens han, som den første, begynder at gå hen mod vejen. Vi andre følger blot efter ham, og jeg går lidt i mine egne tanker. Gad vide om vi nogensinde kommer hjem igen…?

"Nå, op med humøret, nu er vi i det mindste på rette vej!" Lyder det optimistisk fra Niall, der i et raskt tempo begynder at gå ud på asfalten. Hans energi smitter lidt af på mig, så jeg skævt smiler. Han har vel ret - vi er tættere på nu, end vi har været overhovedet. Og i det mindste slipper vi for at gå inde i skoven, hvor jeg mindst 8 gange er snublet over en skjult rod, eller en random fordybning i jorden.

"Sådan Niall, det gælder om, at se lyst på tingene!" Siger jeg, og går op ved siden af ham. Han smiler stort til mig, mens der lyder nogle høje, brokkende lyde fra de andre bag os. 

"Hva', den guitar der," Begynder jeg, og kigger om på guitaren, der hænger på Niall ryg. Han forstår min hentydning, og tager den frem, så han har den ordenligt på. 

"Den er altså ikke stemt…" Mumler han lavt, inden spidsen af hans tunge stikker ud af hans mund, og han koncentreret begynder at fumle med guitaren. Han forsvinder ind i sin egen lille verden, og jeg sætter farten lidt ned, så jeg ender med at gå ved siden af Harry.

"Hvad laver han?" Spørger Harry, med rynkede øjenbryn, så Liam ryster lidt på hovedet.

"Ja, hvad ser det ud til? Binder snørebånd?" 

"Der er sgu da ikke snørebånd på en guitar," Siger Harry, og glor på Liam, som var han verdens største kegle. Liam ruller derimod bare med øjnene, og tager sig til hovedet med et dybt suk. Jeg udstøder bare et lille grin over dem, for helt ærligt: De er ret komiske, når de er sammen.

"Han stemmer sin guitar," Mumler jeg forklarerende, så Harry udstøder en forstående lyd, hvilket resulterer i endnu et suk fra Liams side.

"Det regner." Lyder det konstaterende, fra Louis bag mig, så jeg vender mig om, og går baglæns, mens jeg sender ham et undrende blik.

"Nej det gør ej-" Det begynder at regne, og Louis sender mig et sejrsrigt smil, mens han kort trækker på skuldrene. Jeg glor bare på ham med store øjne. Hvordan kunne han vide det, før det begyndte at regne?

"Og det er derfor, jeg hader udflugter." Brokker Liam sig, mens han opgivende kigger op mod himlen. Tunge dråber regn falder ned på os, og pletter vores trøjer.

"Hold nu op, det er bare lidt regn!" Prøver Niall sig frem, for at holde folks gejst lidt oppe, mens han også går ned i tempo, så han går ved siden af Liam. Louis kommer op på min side, så vi faktisk fylder en hel vejbane.

"Jeg er altså enig med Liam. Jeg vil bare gerne hjem nu." Mumler Harry, hvis hår falder mere og mere sammen af regnen. Jeg kigger opgivende på dem, mens et smil langsomt vokser frem på mine læber. Jeg hopper lidt frem, og snurrer en enkelt gang rundt, inden jeg lavt begynder at nynne. Jeg kigger hen på Niall, der tydeligt kender sangen, og jeg nikker opfordrende til ham, så han tager ordenligt fat om guitaren. Han begynder at spille, og går hen til mig, mens vi begge går baglæns, og kigger på de andre.

"Wake up, good morning, cup of coffee in my hand and a song in my head. Outside it's pouring, I heard the weatherman sayin' that I should stay in," Både Harry og Louis glor underligt på os, som var vi sindssyge, men jeg sender dem bare et stort smil, og synger videre. "Ain't no sunshine but it feels right, ain't no blue skies but it's alright. Let's get the rain on my skin, I'm ready for the day to begin,"

Jeg tager armene lidt ud, og kigger op mod den grå himmel, hvis skyer hænger tungt over vejen. Den ellers så lysegrå asfalt, er næsten allerede blevet helt sort af vandet. I det fjerne kan jeg høre et lyn, og priser mig lykkelig for, at vi ikke går inde i skoven længere.

"I hear the drip drip drops falling on my rooftop, the lightning joins in and the thunder starts to beat box. Got a smile on my face," Jeg peger kort på det store smil, der pryder mine læber, og kigger endnu en gang hen på de andre. Harry ser forvirret fra mig, til Niall, og så tilbage igen, mens både Louis og Liam kigger væk. "It's a perfect day to go dancing in the rain,"

Mens jeg synger omkvædet, der mest består af "do do do do", begynder jeg at danse rundt ude på vejen, som var jeg en galning. Men følelsen jeg får af det, er ubeskrivelig, og så livsbekræftende, at jeg ikke kan lade være med at grine lidt. Niall griner også, mens han synger sammen med mig. Jeg får danset mig vej hen til de tre andre drenge, der ligner våde katte.

"Take my umbrella, you can keep it, I don't need it, soaking up the day. Ooh, this is my count off, tip my hat back, rolled slacks 5, 6, 7, 8" Jeg lægger armene om Harry og Louis, mens jeg synger, men Louis vrider sig fri, mens han ser underligt på mig, som om jeg var pædofil. Harry vender sit hoved mod Liam, og sender ham et spørgende blik. 

"Hvad er det, de har gang i?"

Det får Liam til, først at kigge udfordrende på Harry, for derefter at sende mig et smil. Han åbner munden, og begynder at synge med mig. "Ain't no sunshine but it's alright, ain't no blue skies but it feels right. I got it falling down on my skin, and it's a perfect day to go dancing in the rain," 

Niall kommer også hen til os, så vi alle tre går ved siden af hinanden, mens vi synger omkvædet. 

"Louis, er vi havnet midt i en dårlig musical, eller sådan noget?" Spørger Harry forvirret, mens han kigger fra den ene side, til den anden, så de våde krøller slasker ind i hans ansigt, og laver nogle små klask.

"Jeg ved ikke, hvad fanden de har gang i…" Mumler Louis bare, og kigger hen på os, med store øjne.

"And I don't need no coat, tapping to the rhythm while the raindrops flow. Puddle stomping, I'm a big old kid, and I ain't stopping till the sun breaks in like," Synger Niall, mens jeg går hen til Harry, og kigger opfordrende på ham.

"Aah, aah, aah,"

"Kom nu," Siger jeg, og smiler beroligende til ham. Noget i hans blik fortæller mig, at han ved, at jeg har hørt ham synge. Jeg kigger bedende på ham, så han til sidst overgiver sig, og lukker øjnene i, mens han langsomt åbner munden.

"It's a perfect day, a perfect day. It's a perfect day to go dancing in the rain" Jeg holder en hånd hen mod Liam og Niall, så de kan høre Harry synge, og ganske rigtigt, flyder en flot hæs stemme over hans læber, så selv Louis ser overrasket, men samtidigt imponeret ud.

"Aah, aah, aah, It's a perfect day, a perfect day. It's a perfect day to go dancing in the rain."

 

_____________________________________________________________________

Hvis i gerne vil høre sangen, de sang, er det "Dancing in the rain" med Shane Harper.

 

Okay, nu sidder jeg her i Italien, og har lige færdiggjort næste kapitel. Glæder mig til at publicere det.

Jeg vil lige undskylde for den ekstremt sene opdatering, da dette kapitel bare har ligget og ventet på at blive publiceret. Sagen er bare den, at jeg ikke har lyst til at "løbe tør" for kapitler, da jeg så bliver stresset. Så undskyld!

Når det så er sagt, vil jeg da utroligt gerne høre, hvad i synes om det hele - vil arbejde på at svare på kommentarer, før der er gået en uges tid eller to (håhå, sorry you guys...)

Men ja, tusind tak for at i læser med! Jeg sætter virkelig pris på det <3

Nyd jeres sommer!

xx Silke

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...