Entwined in One Direction. (PÅ PAUSE - sorry...)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 5 jun. 2013
  • Opdateret: 30 okt. 2013
  • Status: Igang
Mød Zayn: Den nye dreng på skolen. En standart teenager, der er lidt usikker på sig selv, som hader sin mors kæreste og vil gøre det meste, for at få nye venner.
Dette er historien om, hvordan han havnede midt i et nyt college, fyldt med nye mennesker, nye regler og nye, dømmende blikke.
I sin søgen på at finde sig selv, lykkes det ham samle fire vidt forskellige personer, og skabe noget, der vokser sig større end nogen af dem nogensinde kunne have håbet på.
Men hvor langt tør du gå, når chancen for at miste dit omdømme bliver truende stor?
Når du finder ud af, hvor svært det er, at være sig selv?
Det er fandeme ikke let at være teenager - især ikke når kærlighed er så forvirrende, venskaber er underlige og drømme bliver for store.
Dette er historien om, hvordan fem drenge blev til One Direction.
(Drengene er sjovt nok ikke kendte...)

171Likes
173Kommentarer
8073Visninger
AA

5. Can't hold us.

 

Noget der lyder som en hel hær marcherende soldater, der hamrer på skraldespande, vækker mig brat. Et klaver kommer ind over, og jeg kan med det samme genkende sangen. Jeg klemmer øjnene sammen, og prøver at ignorere den ekstremt høje musik.

"Return of the Mack, get up, what it is, what it does, what it is, what it isn't,"

"Liam, skru ned eller skift sang! Jeg prøver at koncentrere mig!"

"Slap af hipster-kid, jeg kan ikke koncentrere mig, hvis der ikke er musik, og det ved du godt!" Jeg rynker mine øjenbryn, da jeg hører Niall og Liams råb, i et forsøg på at overdøve musikken.

"Stop med at kalde mig det!"

"Så lad mig høre lidt Macklemore!" Svarer Liam bare, så jeg langsomt åbner mine øjne, for at se hvad fanden det er, de laver. Liam står i en sort tank-top, med gasebånd viklet om sine knoer. Ved siden af ham, hænger en boksepude, der er bundet fast til et af de vandrør, der løber i vores loft. På gulvet ved siden af, sidder Niall, omgivet af små udklip, tuscher og med en stor tegnebog foran sig. Han tager en tår af sin te, med et højt suk, før han igen kigger hen på Liam, der er begyndt at slå på boksepuden.

"Jeg er bare så træt af ham… Jeg hørte ham ligesom før han blev kæmpestor." Nialls ord bringer et lille smil frem på mine læber, og Liam udstøder også et grin.

"Så siger vi det…"

"Jeg mener det!" Udbryder Niall, og stiller opgivende sin kop fra sig på gulvet. "Og så kom Thrift Shop, og det lykkedes Macklemore og Ryan Lewis at gøre thriftshopping mainstream! Og-" 

"And then we go back, this is the moment, tonight is the night, we'll fight till it's over. So we put our hands up, like the ceiling can't hold us," Liam begynder flabet at synge med, så han overdøver og afbryder Niall, mens han bokser i takt til musikken. Overraskende nok synger han utrolig rent, og hans sangstemme kommer bag på mig.

Jeg har allerede opgivet at falde i søvn igen, og rækker derfor ud efter min telefon, for at se hvad klokken er. Det føles som om jeg har sand i øjnene, så jeg gnider dem hurtigt med min anden hånd.

Skærmen på min telefon lyser op, og viser at klokken kun er 8:36.

En utilfreds lyd forlader mine læber, mens jeg trækker dynen over mit hoved. Hvad sker der for, at de er vågne så tidligt, på en fucking lørdag!? Min dyne hjælper ikke rigtigt på musikken, og jeg begynder med det samme at få vejrtrækningsproblemer. Jeg hader at have hovedet under en dyne… Jeg ved ikke hvorfor, men det gør jeg altså…

Irriteret slår jeg dynen af mig, og sætter mig sløvt op i sengen, mens jeg gaber. Niall kigger op fra sin bog, og sender mig et skævt smil. "Godmorgen Zayn, jeg håber ikke, at vi vækkede dig!" 

Jeg kan ikke helt finde ud af, om det er endnu en af Nialls dårlige og underlige jokes, eller om han rent faktisk mener det. Derfor smiler jeg blot til ham, inden mit blik glider hen på Liam, der bokser løs. En lille dråbe sved sniger sig ned ad hans tinding, og fortsætter hele vejen ned til hans kæbe.

"Skal jeg slukke for musikken?" Lyder det igen fra Niall, men jeg skynder mig at ryste på hovedet, for selvom jeg ikke er meget for at indrømme det, synes jeg virkelig, at det er en fed sang. Niall rejser sig, og skruer lidt ned for sangen, hvilket vel er et rimeligt fair kompromis.

"Hey!" Lyder det anklagende fra Liam, men Niall ignorerer ham bare, og fortsætter med hvad end det er, han er i gang med.

"Raise those hands, this is our party." Fordi jeg kan teksten, flyder den automatisk over mine læber, og Liam begynder også at rappe med. "We came here to live life like nobody was watching," Jeg stopper med at synge med, og lytter til Liam, der fortsætter.

"I got my city right behind me, if I fall they got me, learn from that failure, get humility, and then we keep marching, I said!"

"And then we go back," Jeg begynder at synge omkvædet, og Liam stopper med at bokse, men står stadig med ryggen til mig. Jeg ved ikke hvorfor, men lige nu er jeg ikke genert over at synge foran nogen, som jeg ellers plejer at være. Anden del af omkvædet går i gang, og jeg er lige ved at gå i stå, da Liam begynder at synge andenstemme. Det er som om noget magisk sker, og vores stemmer passer perfekt sammen. Niall kigger med store øjne op på mig, så jeg hurtigt lukker mine egne i. Jeg kan simpelthen ikke kigge nogen i øjnene, når jeg synger. Det kan jeg bare ikke. "…Like the ceiling can't hold us,"

Lyden af trompeter kommer, og der er et lille instrumentalt stykke. Forsigtigt åbner jeg øjnene igen, til en måbende Niall, der glor fra mig, til Liam og tilbage på mig igen. Jeg ved ikke helt hvad jeg skal gøre af mig selv, men sangen fortsætter, da den jo ikke kan blive påvirket af den underlige stemning herinde, og før jeg ved af det, lyder der igen en stemme, der siger: "Let's go!"

"Nanana"-stykket kommer, og jeg begynder så småt at synge med igen, mens jeg gør mig umage med at lave et flot 'ooooh'.

"And all my people say," Lyder det fra Liam, der også begynder at synge nanana, sammen med mig. Denne gang laver vi begge et oh, så et smil bliver plantet på mine læber, over hvor godt det faktisk lyder. "And all my people say!"

Nu synger Niall også med, mens han skriver et eller andet i sin bog, som om han ikke helt er klar over, at han også synger. Et naturligt oh lyder fra ham, og endnu en gang bliver jeg overrasket over mine roomies stemmer.

"And all my people say!" Vi synger alle tre, og Niall griner lidt og kigger igen op, inden vi siger "Maaaacklemooore!"

Vores stemmer flyder sammen til en symfoni, og klinger smukt, i det sidste omkvæd. Jeg lukker øjnene i, og nyder følelsen af at synge. Det har jeg altid nydt, og det får mig til at slappe af. Hvis jeg havde haft en dårlig dag i skolen, fandt jeg altid ro i musikken, men sang kun, hvis jeg var helt sikker på, at jeg var alene. Jeg føler altid, at jeg giver en lille del af mig selv, når jeg synger, og derfor er jeg utrolig bange for hvad folk tænker, når jeg synger.

Sangen slutter, og bliver erstattet med Nialls grin. Jeg smiler også lidt, men Liam står som forstenet foran sin boksepude. Med nogle hurtige bevægelser, vikler han gasebåndet af sine hænder, og smider dem på gulvet. 

"Wow…" Ordet der forlader Nialls læber, beskriver perfekt hvordan jeg har det lige nu.

"Ja, det lød faktisk utroligt godt… Virkelig…" Mumler jeg, stadig med et kæmpe stort smil på læberne. Det her er jo fantastisk! Tænk hvis vi kunne begynde at synge sammen, eller sådan noget?

"Liam, hvorfor har jeg aldrig hørt dig synge sådan der før, hva' din taber?" Griner Niall lidt, så jeg kigger hen på Liam. Jeg kan se hvordan han kort spænder i kæben, inden han knytter hænderne og stille puster ud. Han vender sig rundt, og ser irriteret på os.

"Hvad fanden glor i på?" Vrisser han, hvilket kommer helt bag på mig.

"Øh?" 

"Stop med at kigge sådan på mig! Og I skal for helvede ikke tro, at vi nogensinde kommer til at gøre noget lignende igen! Vi er ikke med i et eller andet latterligt afsnit af Glee, eller sådan noget." Mens han snakker, går han hen til sin jakke, hvor han finder sine smøger frem. Hurtigt tager han pakken ud af lommen, og putter den i stedet i sine shorts. "Og hvis nogen spørger, har det her aldrig fundet sted, er det forstået?" Han visler det truende ud mellem tænderne, mens han kigger koldt på os. Uden flere ord, åbner han døren, og går hurtigt ud af den.

Den smækker hårdt i bag ham, og efterlader mig og Niall i en forbløffet stemning. I baggrunden spiller Let Her Go, hvilket ikke ligefrem hjælper på den underlige vibe. 

"Den sang er simpelthen for mainstream." Ender Niall med at sige, før han rejser sig op, og sætter noget andet, mere ukendt, musik på. Jeg puster kort ud, mens jeg prøver at finde rundt i hvad der lige skete.

Hvad fanden gik det ud på?

"Men det lød nu pænt godt. Jeg sagde jo til dig, at du kunne synge Zayn. Hvis jeg stadig havde min guitar, kunne vi totalt jamme eller sådan noget! Det ville være et fedt indlæg på min blog! Kan du se det for dig? Så kunne vi tage- Vent!" Han afbryder sig selv med et højt gisp, inden han stort smiler. "Du ville være PERFEKT til min blog! Oh my…! Zayn, hvad skal du i dag? Ikke noget, vel? Må jeg så please, please, please tage nogle billeder af dig?" Han laver de vildeste hundeøjne til mig, og jeg bliver helt forvirret over hans kludrede sætning.

"Øøøh, jeg har ikke rigtigt nogle planer, så ja tror j-"

"Yes!" Udbryder han ekstatisk, inden han laver en lille sejrsdans, og sætter sig ned på gulvet igen. "Men jeg har fået morgenmad, så du kan selv lige lave noget, ikke? Kantinen har ikke åbent lørdag morgen… Der er noget brød, hvis du kunne tænke dig det? Så kan jeg nemlig lige færdiggøre min 'quotes of love' collage." 

Totalt forvirret over de mange ting, der skete på en gang, rejser jeg mig, og går zombie-agtig hen til vores "køkken".

 

***

 

Av for helvede! 

Endnu en gang er jeg hårdt blevet skubbet ind i væggen, af nogle af Jakkerne. Harry er der ikke, men jeg kan genkende Trey fra samfundsfag. De griner alle sammen hånligt af mig, mens jeg hårdt kniber øjnene sammen, og prøver at fokusere på noget andet, end den dunkende smerte i min skulder.

"Hvad skulle det til for?" Spørger jeg stille, stadig med lukkede øjne.

"Du er rigtigt nok blevet model, hva' Zayn?" Griner en af dem. Først forstår jeg ikke, hvad fanden det er, han mener, men så går det op for mig: Nialls blog. Har han allerede postet de billeder? Og hvorfor i alverden har Jakkerne set dem?

Forsigtigt åbner jeg øjnene, og kigger på dem. Jeg kan ikke forstå, at de gider at rende rundt med de latterlige jakker på, hele tiden, for jeg selv har kun en T-shirt på, og er ved at dø af varme.

"Se mig, jeg er så lækker!" En af dem imiterer mig virkelig dårligt, og tager sin hånd i siden, mens han knejser med nakken. De andre griner af ham, og jeg sukker bare. Jeg var på vej til kantinen, for at få noget aftensmad, inden jeg blev stoppet af idioterne her.

Jeg er så sulten, at jeg virkelig ikke orker deres latterlige humor lige nu.

"Hvilke billeder er det helt præcist i hentyder til?" Siger jeg, med et overlegent blik, da jeg godt er klar over deres svar.

"På Horans blog, hvor ellers din skabsbøsse?" Brandon kigger dumt på mig, da jeg smiler over hans svar.

"Så i læser altså Nialls blog? Hmm…"

"Du skal fandeme ikke spille smart!" Trey går truende mod mig, men hans mørke blik ser blot forvirret ud. Jeg står stille, og gør alt for at holde min skudsikre attitude. En af drengene slår blidt Treys arm, og kaster med hovedet, i retning af kantinen, sikkert som en hentydning til, at han er ligeså sulten som jeg.

"Hils din lille homo-ven, og sig at det var nogle flotte billeder." Siger han sarkastisk, inden de grinende går væk fra mig igen. Jeg puster lidt ud, og sikrer mig, at de er langt forud, inden jeg også begiver mig mod kantinen.

Jeg har aftalt med Niall, at vi skulle mødes derinde, da han skulle et eller andet. Jeg er ikke sikker på hvad, men altså, ja… Det er Niall - han har gang i så meget, at jeg slet ikke kan følge med.

Jeg kommer ind i kantinen, der som sædvanligt vrimler med folk. Dog er der ikke så mange, fordi det er weekend, men for mig er det stadig ekstremt…!

Jeg gør det modsatte af, hvad Niall har lært mig, og går direkte op i køen. Foran mig står nogle piger, der ser ud til at være et år yngre end mig. Jeg står bag en, der har lyst hår, med mint-blå spidser. Hendes sorte kjole går hele vejen ned til hendes plateau-sko, og sidder til i livet. Jeg kan ikke rigtigt se hvordan dem foran hendes ser ud, men kun lige skimte toppen af endnu en blondine og en brunettes hoveder.

Jeg kigger lidt væk, og ud i lokalet, for at se om jeg kan spotte Niall, eller Liam. Jeg har ikke set Liam hele dagen, siden hans underlige forsvinding i morges… 

Nogle pigede fnis, og følelsen af at blive iagttaget, får mig til endnu en gang at vende hovedet mod pigerne foran mig. Jeg når lige akkurat at møde et par klare blå øjne, inden hun hurtigt kigger væk igen, hvilket udløser endnu en omgang fnis. Jeg hæver undrende et øjenbryn.

Har jeg noget mellem tænderne, eller sådan noget?

Hurtigt glider mine tunge over mine tænder, men jeg kan ikke mærke noget. Hvad er det så?

"Undskyld?" Spørger jeg, og prikker hende på skulderen. Hun giver et lille forskrækket spjæt fra sig, over berøringen, inden hun vender sig rundt. Bag hende dukker to andre hoveder frem, så jeg har tre par øjne rettet mod mig, der åbentlyst nærstuderer mit ansigt. 

"Omg… Du er Zayn, ikke?" Hende med de blå spidser, kigger underligt på mig. Hendes blik er en blanding af glæde og skræmt. Hun har en fin lille næse, og en lyserød hjerteformet mund, der svæver mellem smil og gisp. Jeg nikker forvirret, men med et lille smil plantet på mine læber. Hun er egentlig ret køn, på sin egen måde…

"Jo, jo det er jeg. Men hvor kender du mig fra? Og hvem er du?" Jeg smiler roligt til hende, for det ligner at hun er ved at gå fuldstændigt ned. Brunetten der står bag hende, åbner munden og svarer: "Vi så dig på Nialls blog, og vi synes du er fucking lækker!" 

Jeg udstøder et usikkert grin, og bliver utroligt smigret over hendes ord. Samtidigt finder jeg det også komisk, hvordan en lyserød farve spreder sig i kinderne på blondinen, mens hun kigger væk. 

"Mange tak," Siger jeg, efterfulgt af endnu et grin. Jeg klør mig usikkert i nakken, da brunetten frækt blinker til mig, for derefter at vende sig rundt igen. Den anden blondine, altså hende, uden blåt hår, vender sig også rundt. Jeg møder forsigtigt pigens blik, mens den rosa farve i hendes kinder bare tager til. "Hvad var dit navn?"

"Lana…" Smiler hun usikkert, så jeg sender et stort smil tilbage til hende. Lana… Et ret specielt, men utroligt pænt navn… Udfra hvad jeg kan se, passer det ret godt til hende.

"Flot navn." Komplimenterer jeg, så hun nervøst griner, og tager en lille lok af sit hår om bag sit øre, hvilket afslører de mange øreringe der sidder i.

"Tak-"

"Zayn? Hej!" Lana bliver afbrudt af Megan, der lige nu er i gang med at give mig et kram, så det kort svimler for mig, over hendes berøring. Hun står sammen med nogle andre cheerleaders og nogle enkelte Jakker, der bare stirrer koldt på mig.

"Hey," Svarer jeg, med et skævt smil.

"Jeg så lige de der billeder af dig - kæft du så godt ud." Hun smiler sit store, perfekte smil, og prikker mig kort på brystet, så jeg automatisk spænder. "Men hvorfor står du her? Du kan bare komme med os, vi har noget andet, og bedre mad, end det møg de sælger her. Kom, du kan sidde med os!"

Jeg tøver lidt. Hvad med Niall? "Øh, jeg skal sidde sammen med Niall…"

"Åh, jeg kender min bror!" Siger hun kvalmende sødt, efterfulgt af et lille falskt grin. "Han dukker sikkert ikke op. Kom nu Zayn, Niall sidder alligevel bare med sin iPhone…" 

Normalt skulle der meget mere til, for at få mig til at bryde en aftale, men fordi det er Megan… Jeg nikker svagt, og smiler så. "Okay, det vil jeg gerne. Du har ret, han sidder alligevel altid med sin iPhone." Hun griner let, og smyger sin arm rundt om min.

"Det var hyggeligt at møde dig Lana," Når jeg lige at sige til Lana, inden jeg bliver ført væk fra hende, og den lange kø. Hun smiler svagt, og vinker kort, inden jeg bliver tvunget til at se væk fra hende.

 

__________________________________________________________________________

Heeeey guys, hvad siger i så? Hvad synes i? Feel free to leave a comment, babes, mates and lads!

Ej okay, ved ikke lige hvad, der skete for det der, ahahahaah...

Anyways... Jeg er liiiiige kommet hjem fra New York, og det var selvfølgelig helt fantastisk! Hvis i ikke har været der endnu, skal i virkelig ønske jer det, eller noget, for der er amazayn <3

Men det er nu også en lille smule rart at være hjemme igen, i lille hyggelige Danmark...

Hvad har i lavet i weekenden?

 

Uh, og ønsk mig lige held og lykke med min projektopgave-fremlæggelse i morgen, som jeg kun har haft tre dage til at lave......

 

xoxo Silke (Jeg er gossip girl - PLOTTWIST)

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...