Entwined in One Direction. (PÅ PAUSE - sorry...)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 5 jun. 2013
  • Opdateret: 30 okt. 2013
  • Status: Igang
Mød Zayn: Den nye dreng på skolen. En standart teenager, der er lidt usikker på sig selv, som hader sin mors kæreste og vil gøre det meste, for at få nye venner.
Dette er historien om, hvordan han havnede midt i et nyt college, fyldt med nye mennesker, nye regler og nye, dømmende blikke.
I sin søgen på at finde sig selv, lykkes det ham samle fire vidt forskellige personer, og skabe noget, der vokser sig større end nogen af dem nogensinde kunne have håbet på.
Men hvor langt tør du gå, når chancen for at miste dit omdømme bliver truende stor?
Når du finder ud af, hvor svært det er, at være sig selv?
Det er fandeme ikke let at være teenager - især ikke når kærlighed er så forvirrende, venskaber er underlige og drømme bliver for store.
Dette er historien om, hvordan fem drenge blev til One Direction.
(Drengene er sjovt nok ikke kendte...)

171Likes
173Kommentarer
8082Visninger
AA

4. All back.

 

Jeg vipper med min fod i takt til musikken, der strømmer ud fra Nialls computer. Jeg har måske en lille smule fundet ud af hans kode, så jeg nu kan bruge den, når han ikke er her. Og lige nu har jeg en fritime, inden jeg skal have min første idrætstime. 

Jeg har idræt om fredagen, i de to næstsidste timer, hvilket jeg virkelig synes er noget lort. Jeg mener, selvfølgelig prøver jeg at holde mig i god form, og sådan, men det er fandeme stramt på en fredag.

Der spiller en eller anden underlig sang, og så vidt jeg kan høre, er det Foals. Jeg er ret god til at huske navne, hvilket er praktisk når man deler værelse med Niall, der kender noget til alle mulige kunstnere, du aldrig har hørt om før.

"Puha…" Liam kommer ud fra toilettet, som han nu har været på, i godt og vel en halv time. Han vifter sig for næsen, og griner så. "Hvis jeg var dig, ville jeg ikke gå derud foreløbigt…" Endnu et drenget grin glider over hans læber, og jeg smiler skævt til ham, selvom jeg mere har lyst til at rynke på næsen.

"Det har jeg fandeme heller ikke tænkt mig!" Griner jeg, så han trækker på skuldrene.

"Man ved jo aldrig… Men du, jeg tror jeg smutter ud - jeg er pænt ryge-trængende. Vil du have en?" Han fisker sine smøger frem, fra sin baglomme, og holder tilbydende pakken frem mod mig.

Jeg ryster lidt på hovedet, så han endnu en gang trækker på skuldrene. "Oh well. Vi ses senere!" Han tager en af de slukkede cigaretter mellem læberne, og går ud af døren, selvom han hundrede procent godt er klar over, hvor meget ballade han kommer i, hvis en lærer ser ham. 

Jeg griner stille for mig selv, over ham. Det er underligt hvordan han altid prøver at spille så sej, men på en eller anden måde stadig virker kikset. Jeg ved ikke hvorfor jeg synes det, men det gør jeg altså. Ikke, at det er en dårlig ting. Faktisk synes jeg, at det er ret fedt, at han ikke er en totalt hård type.

En velkendt lyd begynder at spille, og der lyder et langt åh fra computer, inden Chris Brown begynder at synge All Back. Med det samme begynder jeg at nynne med, mens mit hoved vipper fra side til side. Jeg sætter mig ordenligt op i sengen, i stedet for at ligge ned, som jeg gjorde før, mens omkvædet går i gang.

Kæft hvor jeg elsker den sang…

"You never miss a good thing, till it's gone," Jeg kan ikke lade være, og begynder lavt at synge med. "I want it all now, I want it all. If there is a green light, and it's about to turn yellow, pedal to the floor 'cause I know your heart is turning red," Jeg begynder at knipse i takt med musikken, mens et smil spiller på mine læber.

"If I had the minutes, I would turn them in to hours, and make love to your mind and not your body instead. I was just a fool, a fool for you! That didn't know what I had, until I lost you," Der kommer kraft på min stemme, og jeg lever mig helt ind i sangen. Det er som om beatet følger mit hjerte, og jeg nyder hvordan jeg bliver i et med musikken. "Every single moment, that you're not here, yeah," 

Jeg kommer til at udstøde et grin, over mit yeah, men klemmer så øjnene sammen igen, og synger videre. "It's evident to me that everything just seemed so clear," 

Hurtigt hopper jeg op, og gør mig umage med at ramme den høje tone i omkvædet, som jeg skråler ud, med mine lungers fulde kraft. "And I want it all baaaaaaack! I want it all, I want it all, girl I want it all back." Grinende danser jeg lidt, mens jeg virkelig føler den, og gør mig klar til at holde en af de høje toner igen. "I want it all baaaaaa-"

"Zayn? Er det dig, der synger?" Jeg får verdens største chok, og er sikker på at jeg hoppede mindst 5 meter op i luften. Hurtigt vender jeg mig rundt mod døren, hvor Niall står med de største øjne nogensinde.

"Øh… Undskyld, jeg hører musik fra din computer, jeg… Her var bare så stille, jeg skal nok stoppe det nu…!" Totalt pinligt berørt over at Niall lige hørte mig synge, skynder jeg mig over til bordet, og klapper hans computer hårdt sammen, så Chris' stemme bliver afbrudt. Varmen strømmer op i mine kinder, og jeg prøver for alt i verdenen at undgå Nialls blå øjne. 

"Helt seriøst, var det dig, der sang?" Spørger han endnu en gang, men jeg ignorerer det, og skynder mig hen til mit skab, hvor jeg hiver nogle joggingbukser og en T-shirt frem. "For det lød virkelig godt, Zayn…" Fortsætter Niall, så jeg kort stopper op i min bevægelse.

Mener han det, eller tager han pis på mig? Mod min vilje kigger jeg på ham. Han står der, med sine evigt stramme bukser, en hvid T-shirt og en multifarvet, mønstret kasket, og ser imponeret ud. Shit, han mener det faktisk.

"Øh… Tak…" Mumler jeg hurtigt, før jeg trækker min trøje over hovedet, og erstatter den med den nye trøje. 

"Var det All Back? Den er også ret fed… Jeg kan spille den på guitar." Siger han, mens jeg får skiftet mine jeans ud med joggingbukserne.

"Kan du spille guitar?" Hører jeg mig selv spørge om, selvom jeg i virkeligheden helst vil væk fra det her, som jeg finder utroligt akavet og pinligt. Jeg mener, der er aldrig nogen der har hørt mig synge før!

"Jeps, men der var nogen der tog min guitar nogle uger før du kom, så jeg aner ikke hvor den er længere… Det er sikkert en af Jakkerne." Sukker han, efter sin lange talestrøm. Jeg er endelig klar til at have idræt, og skynder mig derfor hen mod døren.

"Nå, øh, jeg skal til guitar- jeg mener idræt. Idræt. Jeg skal til idræt nu. Ses," Jeg kludrer rundt i ordene, og kan ikke komme hurtigt nok ud derfra. Mind mig om at jeg aldrig skal synge for mig selv, på det værelse længere…

 

***

 

"Pis!" Råber jeg for mig selv, da jeg hårdt losser til fodbolden, der lå foran mig, så min sko flyver af for 117. gang. Det er virkelig ikke optimalt at spille fodbold i lave converse, kan jeg godt hilse at sige. Jeg halte-løber hurtigt hen og tager min sko på igen, mens de andre drenge spiller videre. 

Forpustet tørrer jeg lidt sved af min pande, mens jeg kigger lidt på de andre. Jeg er allerede rykket op på det bedste, af vores 3 graders fodbold, fordi jeg klarede mig så godt til udtagelsen. Det kan jeg takke de mange fodbold-kampe, med min far, for. 

Jeg plejede også at have nogle rigtige fodboldstøvler, men de blev for små, så jeg blev nødt til at sælge dem. Mit blik falder på et punkt bag de prustende drenge. Der står cheerleaderne, i deres korte kjoler, og øver, og hvis jeg ikke tager meget fejl, er det Megan der står i toppen af den pyramide, de lige har formet. Jeg smiler lidt, da hun tager armene i vejret og vifter med pomponerne.

En høj, skinger lyd går lige i mit øre, da min træner fløjter i sin fløjte. "Stop så det ynkelige pis, jeg gider ikke glo på det. I skal arbejde sammen drenge! Jordan, hvorfor fanden løber du som en lille pige? Vil du rykkes ned?" Siger han groft til en dreng, der med det samme krymper sig. Alle har nu samlet sig i en lille cirkel omkring vores træner, og jeg står lige ved siden af ham, så jeg kan lugte den skarpe blanding af sved og dårlig mandeparfume. "Og Malik," Siger han, og vender sit blik mod mig, hvilket alle de andre også gør. "Få dig nogle ordentlige sko! Det der er simpelthen for ynkeligt!"

"Men…" Prøver jeg, så jeg får sendt et iskoldt blik, der tydeligt siger, at jeg i hvert fald ikke skal svare igen. "Javel." Ender jeg med at mumle, og kigger så væk igen. Endnu en gang kigger jeg hen på cheerleaderne, der ser ud til at have fået fri.

"Nå drenge, I stinker - både til fodbold og hygiejne-mæssigt. Smut med jer! Og næste gang vil jeg se alle i ordentlig påklædning!" Det sidste handler så meget om mig, og jeg kigger ned i jorden og ned på mine dumme converse. Hvor fuck skal jeg skaffe nogle fodboldstøvler fra?

Jeg begynder at gå i en tilfældig retning, stadig med blikket rettet mod mine fødder, da en lys stemme får mig til at kigge op. "Hej Zayn, jeg tror ikke helt, at jeg har nået at præsentere mig ordentligt for dig. Jeg er Megan," Hun smiler stort, og rækker sin fine hånd frem mod mig.

Usikkert tager jeg den, og smiler skævt, for at virke cool. Hvorfor fanden snakker hun til mig nu, mens jeg er helt svedig og klam!? "Øh, det vidste jeg nu godt, men hej."

Hun udstøder et lille fnis, der er en af de mest nuttede lyde, jeg nogensinde har hørt. "Tak, tror jeg? Så, hvad synes du så om det her? Har folk taget godt nok imod dig?" Straks ryger mine tanker hen på Harry og Jakkerne, som vel i princippet er hendes venner. Jeg fristes til at sige det til hende, men før jeg når så langt, har jeg allerede nikket. "Tjah, det er fint nok…"

"Godt. Jeg så dig spille, og jeg kunne simpelthen ikke lade være med at grine, når din sko røg af!" Hun begynder at grine, mens hun holder sig lidt for munden. Varmen strømmer op i mine kinder, og jeg ved ikke rigtigt hvad jeg skal sige. Nervøst klør jeg mig lidt i nakken, inden jeg bare smiler, og trækker lidt på skuldrene. 

"Det var sådan vi spillede fodbold, på min gamle skole." Det der var nok den dårligste joke, jeg nogensinde har lavet…!

Megan begynder endnu en gang at grine, så jeg undrende hæver et øjenbryn. Okay, siden det var verdens værste joke, må hun næsten have verdens værste humor… 

"Hvor er du bare sjov! Nå, jeg bliver nødt til at smutte nu, men det var hyggeligt lige at snakke med dig. Vi ses sikkert?" Hun smiler stort, og vinker kort, inden hun vender ryggen til mig, og løber hen til en gruppe piger, med samme uniformer på, som hende. Jeg kigger lidt efter hende, men skynder mig at se væk, da hun kigger tilbage mod mig.

Hvad fanden gik det ud på…?

"Hey Zayn, hvad så?" Hurtigt kigger jeg mod Harry, der i dagens anledning har skiftet joggingbukserne ud med nogle fodboldshorts. Jeg må lige huske at spørge Niall, om det er en forbedring…

"Øh…" Siger jeg, forvirret over at han taler til mig.

"Hvilken størrelse sko bruger du? For jeg har nemlig nogle, der er blevet for små…" Han kigger venligt på mig, og jeg er et øjeblik usikker på, om det her er en eller anden form for joke. 

"43…?"

"Perfekt! Jeg bruger 44, og de her er nummer for små. Kom, du kan lige gå med og hente dem med det samme. Jeg er ret sikker på, at de er på mit værelse." Han kaster smilende med hovedet, og jeg følger bare stille efter ham.

Helt seriøst, hvad går det her ud på? Han plejer kun at snakke nedladende til mig, bortset fra i går, hvor vi var makkere… Der snakkede han nu også lidt nedladende, men det var ikke konstant.

Vi går ind i B-bygningen, som er den samme bygning mit værelse ligger i. Fordi de fleste er til time, er her næsten mennesketomt, og jeg begynder at forvente det værste. Hvad hvis nu at alle Jakkerne springer frem, og hælder en spand isvand ud over mig? Eller klasker maling på mit tøj?

"Så er vi her næsten. Nå jo, min roomie er der nok," Siger han, og går ned i et hviskende toneleje. "Han er lidt stille, så du skal ikke tage dig af ham. Han sidder for det meste bare med sine høretelefoner på, og skriver digte. Kedeligt!" Det sidste griner han højt, så jeg tøvende griner med. Vi stopper op ved værelse B23, og Harry tager ned i håndtaget. 

Værelset er fuldstændigt magen til mit, bortset fra at her kun er to senge. På den ene sidder en dreng, klædt helt i sort, med høretelefoner på, mens han skriver i en flot, sort bog. Han kigger ikke op, selvom Harry hårdt smækker døren i. 

"Nå, jeg kigger lige i mit skab. Jeg er ret sikker på, at det er der, de er. Bare sæt dig ned, eller noget." Tilbyder han, så jeg forsigtigt går hen til en af stolene. Utilpas med hele situationen, sætter jeg mig ned, og forholder mit blik rettet mod vinduet. "Hvor kender du egentlig Megan fra?" Lyder det fra Harry, der har sit krølhårede hovede dybt begravet i sit skab. "Altså, i stod jo og snakkede."

"Øh, jeg kender hende ikke rigtigt. Hun kom bare hen, og sagde hej? Men ellers har jeg hørt meget om hende, gennem Niall…" Fortæller jeg, så han siger en forstående lyd.

"Fundet!" Udbryder han, og hiver stolt et par røde fodboldstøvler frem. "Størrelse 43. Tænk hurtigt!" Han kaster hurtigt skoene hen til mig, som jeg forskrækket prøver at gribe. Selvfølgelig taber jeg begge sko ud af hænderne, så Harry udstøder et højt grin. "Flot. Hey, har vi ikke samfundsfag nu? Så kan vi sgu da lige følges. Jeg skal bare lige i bad, venter du så ikke her?" Det virker ikke som et spørgsmål, for Harry er allerede på vej ud på badeværelset.

"Øh, okay." Svarer jeg, selvom jeg burde have sagt nej. Jeg mener, jeg lugter ikke selv for godt, og Niall ville højst sandsynligt gøre grin med mit tøj, på sin blog, hvis han så mig lige nu.

"Great!" Lyder det fra badeværelset, inden lyden af en bruser flyder ud. Det efterlader så mig og ham der… Hvem han nu er, alene tilbage. 

Jeg kigger længe på ham, mens han koncentreret, med en flydende bevægelse, skriver ting ned på papiret. Det var ikke for sjov da jeg sagde, at han kun har sort på. Alt, helt fra hans sokker, til den smalle ring på hans finger, er sort. Overraskende nok har han en hue på, ligesom Niall havde den første dag, jeg kom her. Det undrer mig lidt, at de ikke er venner…

"Hey," Prøver jeg mig frem, men drengen reagerer på ingen måde. Jeg forsøger igen, mens jeg vinker med armene. Han kigger sløvt op, men pauser sin musik, og tager høretelefonerne af. 

"Hvad?" Hans stemme er utrolig lys, og jeg behersker mig, for ikke at udstøde et grin over den. I stedet smiler jeg bare, og kigger ham venligt ind i de lysende blå øjne. 

"Jeg ville bare sige hej til dig. Jeg er Zayn, jeg er ny her… Hvem er du?"

"Louis." Siger han kort, og gengælder ikke mit smil. Han sukker kort, og det ligner næsten at han ruller med øjnene. "Så, er du Harrys ven, eller sådan noget, siden du er her?"

"Egentlig ikke, jeg skulle bare have nogle sko af ham." Svarer jeg, og peger på de røde støvler, jeg har i hånden. Hans ensformige udtryk ændrer sig kort til et forstående et, inden det bliver det samme igen. 

"Så, hvorfor har du skiftet skole?" Endnu en gang starter han sin sætning med 'så', hvilket får ham til at virke uinteresseret. Alligevel siger hans øjne det modsatte, så jeg stikker ham et smil, men stopper mig selv, inden jeg lukker standart-svaret ud. So far har min "kedelige" historie ikke ligefrem fået folk til at dø af spænding, så jeg kan vel ligeså godt peppe sandheden lidt op, ikke?

"Årh du ved, jeg gad ikke den gamle skole. Så jeg tvang min mor og hendes kæreste til at flytte med mig hertil. Fuck om de havde et liv der, du ved, jeg havde brug for noget nyt! Jeg havde også lavet aaaalt for meget ballade," Plaprer jeg, så Louis langsomt nikker. 

Han hæver let sine øjenbryn, og kigger seriøst på mig. "Hvorfor lyver du?"

"Øh…" Svarer jeg dumt. Var det virkeligt tydeligt?

"Det får dig bare til at virke dum. Som om du kun vil have opmærksomhed." Han trækker lidt på skuldrene, og kigger så ned i sin bog igen.

Hold da kæft, han er da godt nok noget af en humørbombe! (Mærk sarkasmen…)

"Nå, er du klar til at gå?" Harry kommer valsende ud fra badeværelset, i bar overkrop, dog stadig med sine fodboldshorts på. Han finder en tilfældig trøje, som han krænger over de fugtige krøller, inden han spørgende kigger på mig.

"Jeps," Svarer jeg kort, og skal til at sige farvel til Louis, da jeg opdager, at han allerede har taget sine høretelefoner på igen. 

 

________________________________________________________________________

Så kom Louis med i historien - hvad synes i om hans personlighed?

Og ja... Hvad synes i om hele movellaen indtil videre? Kommenter endelig!!!

Nårh ja, virkelig, hør sangen (All Back - Chris Brown) og forestil jer, at det er Zayn der synger... Jeg får feels ofmgpehifvdfva....!!

 

Lige nu sidder jeg sammen med den allersødeste Mirah, og vi har haft skrive-date og skrevet på Lost og spist nachos og omfg... <3 

Håber at i hygger jer ligeså meget som vi gør!!

 

xx Silke

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...