The world in the Shadows

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 5 jun. 2013
  • Opdateret: 28 dec. 2013
  • Status: Igang
The world in the Shadows; Er en række fortællinger om en række forskellige væsner, der lever hver deres liv i denne sære verden der en gang for mange år tilbage blev skabt.
Om de liver i deres egen verden, eller dem alle er op til jer at finde ud af..

2Likes
0Kommentarer
351Visninger
AA

9. Kapitel 4. Forbandet blod

Det tog mig en uge at komme oven på efter mødet med Ran og resten af skolen. Jeg var startet dagen efter mit møde med kontor damen og rektor. Og det havde ikke været noget kønt syn hverken for lærerene eller eleverne.

Jeg sukkede og kiggede ud af vinduet, forbandet blod? Det siger du ikke, Madness network ligger i blodet, eller den forbandelse der er over en Angel Code. Jeg havde en del petra fag, eller høj niveau fag

”Nogen der kan for klare hvordan ens blod kan være forbandet. ”Efter som det så ud som om jeg ikke hørte efter og igen andre kunne svare, var det mig der blev taget.

”Alexis? Hvorfor fortæller du os ikke lidt om forbandet blod? Hvordan opstår det?” Jeg smilte og løftede hovedet og kiggede på vores lære.

”Forbandet blod eller blod forbandelser? Begge ting kan skabe forbandet blod, spørgsmålet er bare, om det ned arves eller om det ikke gør? For det er de færreste blod forbandelser der ned arves. Men forbandet blod gør, så hvordan hænger disse to sammen? Dark blood, blodslinje er en af de eneste steder man finder en blod forbandelse ned arvet. Hvor evner som Madness network, eller Angel Code er forbandet blod. Disser evner bliver givet af en af guderne, men kan også ned arvs. Guddommene ned arvs også. Men forbandet blod kan også ses hos, Melkins børn” Jeg blev afbrudt og jeg lod pigen tale.

”Melkins børn, jeg har parenormale væsner på Petra nevue, og jeg er rat sikker på der ikke findes noget der hedder sådanne.” Jeg smilte og kiggede på min lære der bare nikkede og gav mig lov til at tale.

”Dødfødte men af ren respekt for dem, kalder man dem Melkins børn. ”igen blev jeg afbrudt og jeg sukkede bare.

”Dødfødte? Er det ikke umuligt? Da man så ikke vil være i live. ”Jeg smilte bare og rystede på hovedet.

Jeg bandende på underjordisk og rystede på hovedet. Jeg havde mine petra fag som begynder. Ny begynder åbenbart. Det kedet mig fordi jeg ikke lærte noget nyt. Jeg sukkede da min lære så på mig, fordi jeg skulle forklarer.

”dødfødte altså mennesker kan ikke være dødfødte det du jo har ret i at de så ikke vil være i live, hekse er indviet og kan derfor heller ikke være dødfødte, dog kan en dødfødte godt indvies. Vampyr er dødfødte fra starten af, hvor alle andre race kan derfor være  dødfødte, da de af en eller anden oversag kan live uden et hjerte slag. Derfor er dødfødte også meget svære at slå ihjel da de jo sådan set ikke er i live, men der en forskel fra dem også de udøde. Udøde bliver kaldt tilbage til denne verden igennem nekromanti, Anubis’ flammen, sort magi O.S.V. kaldes dødfødte hjem til Melkin ved deres død. ” jeg aner ikke hvor meget de fattede af det overhovedet og jeg var også godt ligeglad med dem.

”De jo bare udødelige lige som de fleste andre racer, der jo ikke noget særligt ved dem.” jeg smilte og lo lavt, det var morsomt hvor dumme folk kunne være.

”Der er Warrior Forms, selvom en hver med en Angel Code der er stærk nok også vil havde dem. Der er også det indre bæst. ” jeg mumlede det inden min lære nået kan få sagt noget.

”Angel Code giver skú da ikke Warrior Forms” stemmen var usikker og kom nede bag fra.

”Jo, men det kommer an på hvor stærk den Angel Code er, i forhold til dig selv, vel og meget hvor stærkt bæstet er i forhold til om du kan holde det nede selv, uden hjælp for blod forbandelser, forblandet blod, eller hekse kunst, som en Adrina cirkel. Dog kommer en Angel Code også med andre evner som bl.a. Madness network.” Jeg talte lavt og dog hørte alle mig, min lære kiggede lidt på mig.

”Alexis hvor ved du alt det er fra? ” min lære undre sig, det kunne jeg se på ham at han gjorde.

”Jeg er født med madness network og er Angel Coded i en aldre af fire. Der ude over er jeg vokset op i underverden, hvor men i en meget tidlig alder lære om hvad der kan dræbe dig. Dog er jeg født væk fra øde markeren. Derfor, jeg er af Favernhive slægten, min skole gang begyndte nærmest allerede inden jeg kunne gå” Jeg mumlede og kiggede ned i bordet mens jeg sagde det, der var blevet stille i min klasse.

”Underverden?” Der var et par stykker der kiggede lidt forvirret rundt, andre nikkede og begyndte at forstå, hvordan tingene hængte sammen.

”Men dog, hvordan i alverden er du så end på et begynder hold, for så vidt jeg ved er alle i Favernhive slægten udlært i helsekunst. ”Jeg smilte, trak på skuldrene og nikkede.

”Måske fordi folk ikke tror på mig når jeg sige noget, jeg er trods alt sindssyg” I det jeg sagde, kunne det ses på mine øjne. Det var så tydeligt i det øjeblik som noget kunne være. Det var konsekvensen af Madness network og af min Angel Code for jeg er ikke dødfødt, og det er normalt kun dem som bærer en Angel Code. Andre bærer en Warrior Angel, formålet er det sammen dog er de ikke helt ens.

”Det nytter jo ikke noget du sidder her, der for du ikke noget ud af, og det gør resten af klassen for den sags skyld heller ikke. ” Jeg trak på skuldrene og lagde hovedet lidt på skår.

Madness network svarere

To dage, det alt jeg kan give dig, to dage også jeg desværre nød til at..

Madness network svarer ikke

Jeg blinkede, det havde ikke taget mere end to skesunder også var jeg tilbage igen. Men lærer stod og skrev noget ned på en seddel. Hvor efter jeg fik den i hånden.

Maline.

Jeg ked af at jeg forstyrrer, men jeg har desværre en elev der er endt det forkerte sted.

Han er forlangt fremme i forhold til min klasse, så vil du ikke være sød at tage imod ham

Chris.

”Hen af gangen og til højre, det lokale 207. bare bank på de bider ikke… ” Det kunne han sagtens sige, det her er Sankt Anna. Vi måtte faktisk gøre det meste mod hinanden. Jeg rejste mig og tog mine ting, Det her skulle nok blive godt.

Jeg tog en dyb indånding, enden jeg bankede på døren. Damen der stak hovedet ud, var heks, fuldblods heks af Syrin slægten. Jeg rakte hende seddel og hun smilte da hun læste det. Jeg lagde sjældent  mine Angel eyes ned, det var meget nyttige.

”Det ikke sjældent den slags sker, kom du indenfor. ”Hendes stemme af hæst, men ikke rug og smilte venlig. Jeg var ikke nervøs som sådan, forvirret er nok mere ordet, så det tog lidt tid inden det gik op for mig hvad det var hun sagde. Jeg nikkede svagt og hun trådte til side så jeg kunne komme ind. Hun pegede på en tom plads mellem de andre og der satte jeg mig.

”Når de ser ud til vi igen kan sige velkommen til et nyt ansigt i timerne her, vil du ikke fortælle lidt om dig selv, hvor du fra, hvad hedder du, vil være fint til at starte med, resten finder vi nok ud af. ”Hun smilte og kiggede først på de andre også mig.

”Jeg hedder Alexis Valiga Favernhive og jeg er født og opvokset i Dragons, i underverden” Der var ingen der lod til at være overrasket, men det kan også ses på mig hvor jeg er fra, efter som min hud stadigvæk havde en ret så tydeligt grå farve. Jeg havde ikke været her i denne verden mere end par uger.

”Så du bor her i byen?” En nede bag ved spurgte lavt. Jeg lagde bare hovedet på skrå.

”Det kan man vidst godt sige, jeg gør. ”

Madness network svarer

På flugt han er på flugt, men hvad flygter han fra? Adrin

Niras, men jeg kan ikke se hvad det skulle være, der kan skramme Alexis så meget, at han ville forlade sin virkelighed på den måde. Der er noget… men hvad? Hvad er det vi ikke kan se?

Jeg er på flugt, fra noget jeg ikke en gang kan se, hvad der galt med mig? Men ikke en gang de andre kan se det, men der er noget.

Der bliv kigget af ventende på mig, jeg havde misset et spørgsmål. Jeg lagde igen hovedet på skrå og kiggede lidt forvirret frem for mig. Min Adrina Cirkel var ved igen at falde fra hinanden. Jeg forsøgte at holde fokus, og det lykkes nogenlunde. Min lære smilte bare, og jeg tror at det var gået op for hende hvad der forgik. Så det var kun til min fordel da hun forsatte med at undervise.

Ran havde siddet nede bag ved, og efter som jeg havde boet hos ham den sidste uge, lagde han godt mærke til at der var noget galt.  Så det kom ikke bag på mig, men nok snare alle andre. Ran hev fat i mig og smilte bare til mig, han tog mig under den ene arm og smilte.

”Det ender galt ” Jeg nikkede bare til det han sagde han havde helt ret. Den ene gang gid forbi efter den anden. Og jeg var en endnu en gang faret vild, men denne gang gjorde det jo ikke sådan meget for det var jo Ran der førte vej.

”Ran?” Jeg mumlede hans navn og han stoppede for kun at åbne den nærmest dør og skubbe mig er ind. Han lukkede døren bag sig de han også var kommet der ind. Der var et lille smil om hans læber, og det blev en smule stører i det han trak en lille kniv af sølv. Han fik mig ned at sidde, inden han hev fat i min arm. Knives blad skar sig ned i min hud, Adrina cirklen tog from igen, men denne ville virke længere fordi det ikke var mig selv der havde lavet. Mit blik forsvandt, jeg stirrede lige ud I luften.

”Ran” Jeg gispede hans navn, og mit blik vendte tilbage og kiggede på ham. Han smilte og lagde en hånd på hovedet.  Jeg sukkede og rystede på hovedet.

”Hvorfor er det at du altid er ved at falde fra hinanden? ” Jeg smilte bare over det han sagde. Jeg kunne ikke selv svaret så hvordan forventede han jeg kunne fortælle ham det.

Jeg begyndte at grine, og kiggede bare op på ham.

”Tror du selv på jeg ville kunne svare på det. ”Han rystede bare på hovedet.

”Tid til næste time…” Jeg kiggede uforstående på ham og han smilte bare og hev mig efter ham. Det var først da vi mødte hans lære at, det gik op for mig hvad der foregik. Smilte på hans læber sagde tydeligt vi har fået en ny elve, en nu der ville kunne knækkes.

”Så lad hos begynde træning for i dag, i skal kæmpe to og to mod hinanden, ingen alvorlige skader, men hvis det ikke kan ungåes så da ingen der dør i hvert fald. Ran du tager dig af den nye. ” Ran nikkede bare og kiggede på mig. Jeg træk mig lidt bagud og sukkede, der var ingen vej uden om. Jeg lukkede øjne og fik styr på tingene omkring mig. Hverken Madness network, eller min Angel code ville komme til hjælp her. Så heller ikke mine Warrior Forms ville være til stor hjælp. Jeg åbnede øjne igen, de fleste stod og kiggede på mig. Jeg lagde hovedet på skrå og smilte bare til dem, Ran tog mig under armen.

Vi stod to og to og stirrede på hinanden. De andre virkede ret sikker på at de kunne vinde, det vat sandt nu jeg tænker over det hvert Ran eller jeg for den sags skyld var kendte for at kunne kæmpe særlig godt, og den tid Ran havde været har måtte han også have bevidst at det passede. Vi kiggedelidt på hinanden, og smilte begge, vi nikkede samtidig.

”Er du sikker? ”Min stemme var lav og han nikkede bare. Jeg lukkede mine øjne og åbnede dem igen med mine Angel eyes. Rakte en hånd frem og smilte.

”Begynd. ”

” Flora” jeg mumlede og planterne begyndte at vokse. Jeg kiggede mod Ran og nikkede.

”the sun And the moon, I call on you light” Sværdet tog from I hans hånd. Mine planter gab den ene af dem og Ran tog sig hurtigt af den anden. Der var gået omkring et minut, og der blev stirrede på os begge to. Jeg blinkede og det gik op for mig at netværket vente tilbage.

”Der er han ” Niras stemme skar sig igennem og jeg stivnede, og fladt på knæ. Ran stirrede på mig med et spørgende blik. Da Adrian trådte frem.

”Alexis kæreste broder ” vi liner hinanden så at se ham stå lige foran mig i konens klæder må havde været et chok for mange, men også at høre ham kaldet mig broder. Jeg lukkede øjne og åbnede dem igen var de blevet lilla.

”Hvorfor tager vi ikke og leger en gang gemmeleg? ”Jeg rettede bare en finger mod ham, og smilte jeg tog alle hans sanser væk fra ham på en gang.  Jeg rejste mig og gik over mod ham. Jeg gav ham hans hørelse igen, og hviskede ham i øret med en blid forførende stemme.

”Du trorede vel ikke det ville være så lidt min egen. ”Den lette latter der kom efter vidende om at det var en kvinde der talte. Mine øjne blev grønne og jeg tog kvinde former.

”Kom og leg lillebror” Jeg sang på det og forsvandt.  Fra deres øjne, det sidste jeg gjorde var at blinke til Ran. Da min bror fik sine sanser igen kunne jeg se hans rystede ud tryk.  Han gyste og smilte, han smil var blevet stort.

”Jamen så lad os de lege,” Han forsvandt også lige så pludseligt som han var dukket op, jeg sukkede det sted i skyggerne jeg nu sad, jeg ville ikke kunne finde tilbage til det samme sted, så jeg håbede Ran ville ordene tingene.

Jeg endte i Lyras, en lille fortabt landsby langt ude på landet. Jeg kunne høre vandet slikke mod klipperne, og vinde hyle i de utætte huse, mørket var begyndt at falde på og jeg satte stille kurs mod den lokale kro. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...