The world in the Shadows

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 5 jun. 2013
  • Opdateret: 28 dec. 2013
  • Status: Igang
The world in the Shadows; Er en række fortællinger om en række forskellige væsner, der lever hver deres liv i denne sære verden der en gang for mange år tilbage blev skabt.
Om de liver i deres egen verden, eller dem alle er op til jer at finde ud af..

2Likes
0Kommentarer
362Visninger
AA

8. Kapitel 3. Nybegynder

Navn; Alexis Valiga Favernhive

Race; halv engel halv dæmon

Særheder; uhm Angel code (Valiga, Alexis Valiga), Madness network og de fem menneske aldre?

Skole bagrund; hjemme undervist

Udlært; i heksekunst og krigsrådgiver

Mage; det for vampyrer

Baggrund(opvokset m.m.); opvokset i underverden, sammen med min lillebror.

Andet vi skal vide; uhm, jeg har Madness network, jeg er lettere sindssyg…

Sådan så min skole ansøgning ud, jeg kunne jo lige så godt for tiden til at gå med et eller andet, så hvorfor ikke skole.  Jeg havde fundet mig et lille hyggeligt sted, med fem værelser, køkken, stue og bad. Der var ikke lige så mange mindre her som hos Elias.

Jeg stirrede på væggen mens jeg overvejede hvad jeg skulle gøre ved stedet. Det skulle lukkes mere af det var helt sikkert. Jeg rejste mig og rodet rundt efter min pung. Sengen der var her var fin. Men det ændre ikke på at jeg en gang i mellem heller fortrækker en kiste, sådan en skulle jeg også havde skaffet. Så stof, stænger og kiste. Det lyder slet ikke som en mærkelig indkøbsseddel.

Jeg forvild, ingen nyhed for mig i hvert fald.

”Undskyld mig men, ” Fyren kiggede op på mig som om jeg var noget katten havde pisset på. Jeg hævde et øjnebryn

”Lige meget glemt det, blodsuger” jeg gyste og rystede på hovedet. Jeg var ikke i tvivl om at det var en blodsuger.  Det fik fyren til at hive fat i mig og vendte mig om mod ham.

”Angel eyes, det forklare en del, du den første der har ladt mærke til hvad jeg er, undskyld din fært eller lugt overraskede mig bære, kan jeg hjælpe med noget? ”Hans stemme ændre sig jo mere han talte. Jeg rystede lidt på hovedet. Og han var den første der havde lagt mærke til jeg randet rundt med Angel eyes.

”Jeg er fartet vild, det desværre gået hen og blevet en vane, uanset om jeg kender byen eller ej. ”Jeg smilte og kløede mig selv lidt i håret. Han slap mig og smilte han, og gav mig hånden.

”Ran Morra Vie Largias” Jeg hævede et øjnebryn og smilte, jeg lagde to fingere mod mine læber og smilte. Han lagde hovedet på skrå.

”Largias? Yngste søn går jeg ud fra, ”Jeg tog ikke hans hånd men bukkede i stedet. Det overraskede ham og han nikkede.

”De fleste her omkring aner ikke hvem jeg er, derfor er det faktisk en lettelse at komme her til, må jeg spørge om Deres navn.” Jeg nikkede svagt og blev en smule bleger.

”Alexis Valiga Favernhive” Nu var det hans tur til at hæve et øjnebryn, og bukke.

”Det forklare hvorfor De er fartet vild” Hans smil gjorde mig ikke utilpas. Jeg lagde hovedet lidt på skrå.

”Må jeg spørger hvorfor De er her og ikke ved Deres broders side nu han skal krones?” Ran smilte og lagde en hånd på hver skuldre af mig og vendte mig om, så jeg stod lige foran ham.

”Jeg er blevet sendt væk, lige netop af den grund, men det ikke mig De skal frygte men resten af mine søskende, jeg ønsker ikke min brors plads. Derfor er jeg her, og jeg har ingen planer om at vende tilbage, Jeg kan jo spørger Dem om det samme, hvad laver Favernhives ældste søn blandt menneskene?” jeg sparrede øjne op og blikkede et par gange. Efter som jeg stadigvæk stod og kiggede lige på ham med mine Angel eyes, kunne jeg se at det var sandt. 

”Jeg frygter for mit liv, blandt De folk min fader har sendt for at styrer landet, så jeg har valgt at takke nej tak til at stå for skud.” Jeg har aldrig været godt til formelle taler, og da slet ikke til at holde den formelle tone når jeg taler med folk.

”Skal vi ikke kalde os dus, nu vi jo er hvor vi er, og ingen af os lader til at gide det formelle pis, mere end hvis det er nødvendig? Så kan jeg jo prøve at vise dig vejen. ”Jeg nikkede bare som svar til begge spørgsmål og han så afventende på mig, der gik lidt tid enden det gik op for mig han jo skulle vide hvor jeg var på vej hen.

”Jeg leder sådan set efter et sted men kan købe stof, stænger og kister, men efter som jeg tvivler på der er et sted der sælger alle tre ting, må der jo være et sted der sælger noget af det, jeg bare ikke sted kendt, eftersom jeg kun har været her i fire dages tid mindst ” Der var bare noget ved ham der ligesom fik tingene til at køre rundt i hovedet på mig, mere end det gjorde i forvejen.  Jeg stod bare lidt og tog mig til hovedet.

Madness network svarer

Der kom en svag klynken over mine læber, da omkring tusind stemme slog mod indersiden af hovedet på mig.

Hvad mener du med at han ikke er til at få fat i? Jeg mener det jeg siger han har lukket af, jeg kan ikke komme igennem, Hjælp!? Hvad forgår det? Hvem?

Jeg lukkede ned igen for det så hurtigt det var muligt, dog havde Ran bemærket både min klynken og at jeg var blevet fraværende, jeg blinkede og kiggede lidt rundt. Ran lagde en hånd på min skuldre og kiggede på mig.

”Alexis er du… Okay? “Han skulle lige tænke over hans ordvalg, jeg var jo mig. Jeg rystede lidt på hovedet, og var blevet bleg, normalt talte jeg med min bror om det her, men han var her jo ligesom ikke.  Mine øjne var blevet store og klare, jeg trak vejret dybt.

”Jeg har været lidt uheldig fra min fødsel af, jeg er født med Madness network.. ”Jeg mumlede lavt og kiggede ned i jorden, det ikke altid en fordel at havde denne evne. Han løftede mit hoved.

”Jeg hader dig ikke for det, det er en rart nyttig evne at have. Selvom konsekvensen af den er stor, når men for at komme tilbage til de problem, så kan jeg vise dig både hvor du finder stof stænger og kiste. ”Han smilte bare og slap mig, inden han tog mig under armen. Det her var ikke mærkeligt som sådan, bare… ja uforklarligt. Byen var stille men jeg gætter vel på at de fleste vampyrer sov på det her tidspunkt og de fleste uge folk var i skole. Jeg sørgede for at kigge godt på min omgivelser, også selvom jeg vidste det ikke ville hjælpe mig. Giv mig et kort og jeg er verdens mester i at finder vej, giv mig tid til at kende om rådet, så kan jeg også finde rundt. Ran sagde heller ikke noget.

”Ran!?” det var en pige stemme, og lige efter stemmen stod hun foran os, det var da jeg så hendes ansigts udtryk det gik op for mig at måde vi gik på kunne misforstå. Problemet er bare det sådan kongelige går med hinanden på trods af køn, og den nemmeste måde ikke at tabt mig på. Jeg kan godt blive fraværende, og stoppe op for at kigge på noget helt tilfældigt. Ved fysik at rør ved mig undgår man sådanne episoder.

Ran stod bare og stirrede lige i gennem hende. Der begyndte jeg så at overveje om det kun var mig der kunne se hende. Eller om det var en af de der, jeg lade som om du ikke er her ting, som nogen er så gode til. Det går mig egentlig bare på når folk gør det.

”Ran drop det jeg ved du kan se mig! Hvem fanden er det? ”Hun pegede på mig, og det fik mig til at ligge hovedet på skrå. Blev hun ved pissede hun mig bare af, og jeg er halvling, der er ikke noget kønt syn overhovedet.

”Hvorfor bekymre du dig, du vil jo ikke havde noget med mig at gøre, tænk at et navn kan gøre så meget” Han kiggede på hende, men slap ikke på noget tidspunkt mig, og det kan der jo være mange grunde til.

Et navn, der kunne pisse pige så meget af. Jeg kiggede nærmer på hende, der var orakel blod i hendes årer.

”Misa Maria Nordfolk…” Jeg mumlede fraværende, Ran kiggede overrasket på mig, og Misa lignede en der skulle til at dræbe mig.

”Har du fortalt den hvad jeg hedder” hendes øjne var blevet store og samtidig også meget små. Jeg lagde hovedet på skrå.

”Jeg går ud fra det er Morra der har sat den unge Sirenias pis i kog, efter som Morra slægten har en mindre problem stilling med Nordfolk, krig kan man jo ikke ligefrem kalde det mere. ”Denne gang kiggede de begge overrasket på mig, Ran knap så meget som Misa.

”Hvem er du?” Ordene kom bare over hendes læber. Jeg lagde bare hovedet på skrå og smilte til hende, smilet fortrak sig i en grimasse uden lige.

”Alexis Valiga Favernhive, du undre dig over hvor jeg kan de navn fra, Angel eyes fortæller en del. Resten sætter jeg selv sammen ” jeg smilt svagt og lagde hovedet på skrå. De var begge blevet stille og det fik det til at kører rundt for mine øjne, det kræver en del at holde netværket nede, når man ikke er van til det.

”Alexis?” Det var Ran der holdet mig oppe, da mine ben gav efter. Min virkelighed kørte rundt mindste ligeså meget som den normale gjorde.

Madness network svarer

Alexis!? Hør på mig et øjeblik, hvorfor gør du det her? – Theme ravnen Night –

Jeg nåde ikke at svarer før jeg havde slået mig selv ud. Mørket var dejligt, roligt og behageligt. Jeg åbnede forsigtigt øjne og stirrede lige op på Ran, som stirrede overrasket på mig. Jeg havde ingen følelse i min krop, så jeg kunne ikke rigtig mærke hvor helved jeg lå henne. Der for gik der lidt tid for det gik op for mig, at jeg ikke lå der hvor jeg var faldet.

Der blev ladt en hånd på min pande. Og Ran så bekymret ud, da han kiggede på mig.

”Alexis? Er du okay” Jeg snak og kunne ikke tale, og det tror jeg godt han opfattede. Jeg kiggede rundt på tingene, inden jeg rode lidt rundt i min egen lomme. Den lille kniv smuttede næsten imellem mine fingere. Ran kiggede overrasket på mig, og hev fat i min hånd.

”Hvad har du gang i!?” Ran råbte halv af mig, Jeg hev min hånd til mig, og satte mig op, jeg var nødt til at tage mig til hovedet. Jeg lagde kniven mod min underarm og begyndte at skære. Adrinas cirkel tog form, han stirrede, og havde ikke taget højte for at han jo ligesom var blodsuger. Og jeg har engel blod i årene. 

Adrinas Cirkel, heksekunst.

Ikke for nybegynder.

Healer både fysik og mentalt. Binder det indre bæst/dyr. Lukker ned for evner som Madness nerwork, Angel eyes, Angel code o.s.v.

Lukker ned for alle mentale evner der er tændt eller slået til på daværende tidspunkt

Kan aftage og er ikke permanent, med mindre man vil offer hvad der skal til. For nogle kan det være svært at lave det selv, det holder sjældent lige så længe.

Han hev fat i min arm, og vente den op mod ham, med et spørgende udtryk. Jeg rystede svagt over det hele. Det var først der det gik op for mig at jeg sad i en kiste.

”Hvad i alverden? Har du gang i?” Hans ansigt var helt tæt på mit. Jeg kiggede bare ned på min arm der var begyndt at heale.

”Adrinas cirkel…” Jeg hviskede lavt og slog blikket ned.

”Jeg tror bare du skal være glad for jeg bor alene, du kan sove her i nat, hvis du vil” han smilte, og lagde en hånd på hovedet af mig. Jeg smilte og nikkede, før jeg kom i tænke om hvad jeg skulle dagen efter.

”Jeg… skal” Jeg blev en smule forvirret over at der var stille i mit hoved. Ran lagde hans hånd på min kind og lagde hovedet lidt på skrå. 

”Du skal? Uanset hvad tror du så ikke vi kan finde ud af det?” Hans smil fik det til at kører rundt i hovedet på mig.

”Jeg skal sådan set starte på Sankt Anna i morgen, så men som at andet har jeg ikke rigtig styr på noget som helst” Ran smilte og rettede hovedet op og flyttede hans hånd fra min kind.

”Det kan vi da godt finde ud af, klare du den? ” jeg nikkede og smilte, Ran rejste sig og trak gardinerne for.  Jeg forsøgte at rejse mig, hvilket ikke gik særlig godt. Ran stå fat i mig og fik sat mig ned på sengen i stedet for. Jeg kunne se hvad hans blik sagde; du skulle blive siddende. Mit hoved kørte rundt. Jeg gabte og strakte mig. Ran lo og smilte bare.

”Du træt kæreste Alexis, sov” Han lagde hovedet på skrå og pegede på sengen. Han smilte og jeg gabte igen. Ran gik gennem rummet og hen til døren, han skulle til at ligge hånden på dørhåndtaget. Inden han vente sig om mod mig. Han så ud som om han var kommet i tanke om noget.

”Du starter på Sankt Anna ikke? Må man spørger hvorfor?” Han gik tilbage og satte sig på sengen, han lagde hovedet tilbage og kiggede på mig.

”For at fordrive tiden med noget” Jeg smilte og Ran hev mig ned at ligge i sengen, han puttede mig bogstavelige talt. Det kom en del bag på mig men der gik ikke længe før jeg sov. Mine drømme var stille for en gang skyld. Og der jeg vågnede var det fordi Ran stod hen over mig og ruskede i mig. Jeg slog øjne op og kiggede på ham, han smilte.

”Godmorgen” Rans lave stemme hilste mig, på denne meget normale måde og dog rørte det noget inden i mig. Jeg satte mig op, gabte og strakte mig. Adrina cirkel var ved at falme, dog var effekten ikke væk. Der var stadigvæk stille i mit hoved.  Han smid noget tøj i hovedet på mig, og det fik mig til at smile. Men han havde selvfølgelig fat i noget, det ville ikke være et godt førstehåndsindtryk at møde op i skole første dag i beskidt tøj.

Jeg rejste mig forsigtig op, for at klæde mig på. Ran kiggede væk med hvad der så ud til at være en svag rødmen på hans kinder. Men hvad ved jeg om det? Ikke rart meget. Jeg lukkede kort øjne før jeg hev min egen bluse over hovedet. Mine ar talte for sig selv, hvad min fortid angår. Jeg hev Rans skjorte på og knappede en forsigtig, stilheden gik mig ikke på. Den var faktisk meget rar, jeg smilte for mig selv. Ran stod bag mig i næste øjeblik, han rettede lidt på skjorten.

Jeg gabte og kiggedelidt nærmere på ham. Hans ansigt var meget fint, og hans trak meget frem stående. Hans hud havde en svag glød, en lidt grå tone, som alle der kommer fra underverden af. Dog falmer denne farve jo længere vi befinder os i menneskenes verden. Og Ran så ud til at havde været her en del længere tid en jeg.

”Ran, hvor længe har du egentlig været her?” Han kiggede lidt overrasket på mig, inden han lagde hans hænder på mine skuldre.

”Et halvt års tid, men hvordan, eller skulle man spørger hvad for dig til at spørger? ”Jeg smilte og lagde min hånd på hans kind.

”Din hud farve, ” Jeg slap hans kind og vente mig om mod ham. Han kiggede op og ned af mig, inden han smilte.

”Nårh på den måde, jeg ved nu ikke om du overlever på Sankt Anna, ” Han lænende sig frem og hviskede i mit øre. Jeg gyste svagt og kiggede på han violette øjne.

”Tak, for alt du har gjort for mig, og jo jeg skal nok overleve.” Jeg hviskede tilbage og smilte. Det var Ran der hev mig efter ham ud af døren med et smil på læberne.

”Du finder jo ikke der hen selv dit fjols ” Hans stemme var muntre og han sang lidt på det. Klassik trak fra underverden af. Men måske havde han ret det var ikke sikkert jeg ville overleve på skolen. Men det måtte jeg jo finde ud af. Jeg sank en gang og kiggede lidt forskræmt op af den store bygning foran mig. Ran hev mig med ind af døren.

Det var også ham der skubbede mig hen til skranken, og jeg måtte synke endnu en gang.

”Umh, jeg skal starte her, så jeg har fået at vide jeg skulle melde mig her. ”Min stemme var lav, og dog kunne den godt høres. Kontor damen kiggede op på mig og vente øjne af mig. Og havde det ikke været for Adrinas cirkelen så havde jeg tævet hende på stedet.

”Navn?” Jeg kunne fornemme, at hun tænkte noget i stil med nu har jeg hørt det med.

”Alexis Valiga Favernhive” Hun rode rundt efter min mappe med papirere i, og hendes overrasket blik fortalte mig at hun havde fundet den.

”Nu har jeg set det med, men hvis du virkelig havde planer om at lave sjov med mig, så det har lidt af en nybegynder ting” jeg blev en smule forvirret og lagde hovedet lidt på skrå.

”Hvad mener De?” Det fik hende til at kigge op på mig en gang til.

”Så du mener der faktisk helt seriøst det der står her?” Jeg nikkede og tog mig til hovedet. Mine øjne ændrede sig og tog en lilla farve.  Adrinas cirkelen var ved at falme og det påvirkede mig en helt del.

”Jeg finder mig ikke i folk lyver over for mig. Helt ærligt Angel code og Madness network. ”Adrinas cirkel var aftaget helt og stemmerne kom frem igen. Mine øjne fik en helt lilla farve, og jeg pressede begge hænder mod mine øre. Ran stod lige bag mig da jeg faldt. Og Kontor damen skreg, da jeg vente det hvide ud af øjne og gik over i min Angel code from, eller halvt over i den. Min aura blev tydeligt, den var lige så lilla som mine øjne.

”Hvad var det du sagde? Det ved der sker når man ikke tager folk som ham seriøst. ”Ran stemme var det sidste der nåde mit øre.

Madness nerwork svarer

Alexis? Jeg slår dig ihjel næste gang jeg ser dig. Ved du hvad du har kostet mig af tid? Dit land er ved at gå under og du vælger at sikke af? Jeg ved hvad fremtiden bringer dig Alexis, den ser ikke lys ud. Jeg har selv set det. Og jeg tager sjældnest fejl. Du for slået dig selv ihjel inden jeg kommer til dig, hvis ikke du retter op. Jeg advarer dig nu mod ham. Hans ansigt er gemt bag mørkest skygger. Adrin von Dalixca Slavias.

”Adrin du ved selv at fremtiden kan ændre sig. Jeg sikker ikke af, for jeg løber ikke for noget. Andet end mit ansvar for en krone jeg ikke arver, og nok slet ikke efter Niras, min Fader tror jo blindt på ham. Theme ravnen Night kan stå inde for sandheden fra min side af. ” jeg var ikke klar over at jeg talt højt. Men det var sandheden fra min side af. Jeg hostede lavt og slog øjne op.

”Hvad sker der her? Ran skulle du ikke være til time? ”Rektor kom gående. Ran rystede bare på hovedet, han var altså også elev her?

”Alexis hvad skete der?” Jeg lagde to fingere mod mine læber og hostede lavt igen.

”Cirkelen…” Ran kiggede på min arm og fik store øjne. Han hev fat i min arm, hvor man ikke en gang kunne se arene efter cirkel. Mine øjne forsatte med at være lilla.  

”Alexis? Hvem har vi så her? ”Rektor lænenden sig ned over mig og kiggede nærmere på mig. Jeg vende det hvide ud af øjne og smilte/ skar en grimasse. Rans hænder lå på være sin side af mit hoved.

”Alexis Valiga Favernhive” Ran svarede for mig, og jeg havde egentlig ikke rigtig noget i mod det. Min aura lagde sig sammen med min halv Angel Code.

”Hvem? alt jeg fattede var at det var en Facernhive? ”Min eksistens var ikke ligefrem noget mine forældre havde fortalt alle og en hver. Det var faktisk kun folk i underverden der vidste hvem jeg var. Jeg satte mig forsigtig op og kiggede lidt rundt.

”Jeg er kronprinsen til en af underverdens kroner, på trods af dette er jeg ikke lige frem i stand til at tage over for min Fader, efter som mine evner kan skabe en del problemer som disse. Så længe jeg ikke bærer en Adrinas cirkel. ”Jeg mumlede og ordene fald over hinanden, og det fik kontor damen til at le.

”Som om det passer. ”Kontor damens dyster stemme svag bare ordene ud i rummet. Ran smilte og rystede på hovedet.

”Min Fader skrev mig ind har, så I ved jeg ikke lyver når jeg siger jeg yngste søn til en af underverdens kroner, så kan jeg stå inde for at Alexis fortæller sandheden, han er født med Madness network, og som halvling i en dæmon-engel familie, tro du selv hans forældre vil være stolte af deres søn, når han kaster skam, havde det så bare været nummer to og ikke den første fødte. ”Ran snakkede lavt og hold hele tiden øje med mig, på en eller anden måde gjorde det mig en smule rundtosset.

De kiggede forvirret på hinanden.

”Jeg begynder at tror det her var en rigtig dårlig ide. Men på den anden side, Niras er ikke bedre, eftersom det kan koste mig mit liv. Men ved nærmere efter tanke så kan det her også få mig dræbt.” Jeg mumlede og så hele verden kører rundt. Min virkelighed kan ikke holde til det her, hvis det skal forsætte på den har måde.

Døren der ind til blev åbnet og en af lærerene kom ind til, ja det her. Jeg vil indrømme han så mist ligeså forvirret ud som jeg gjorde. Jeg sukkede lavt, og Ran smilte bare til mig.

”Det har du helt sikkert rart i” Han mumlede og kiggede op på læreren. Han smilte svagt og vente blikket mod mig. Jeg sad bare i min egen verden og hørte ikke efter i samtalen der startede omkring mig. Jeg var alt for forvirret til overhovedet at lytte. Derfor forstod jeg helle ikke had der forgik, da de begyndt at råbe af hinanden.

Mit hår faldt ned over mine øjne, da jeg kiggede forvirret rundt. Hvad forgik der her!? Mine øjne fik sin normale brune farve igen, og mit hoved faldt ned på jorden igen, selvom jeg nok var det eneste der vidste at det havde været oppe mellem skyerne.

Mit indre var i kaos, selvom om verden var rolig. Også selvom mit hoved var roligt.

Jeg rejste mig bare op og opgav det er, jeg ville ikke få noget ud af det alligevel. Jeg tror det kom lidt bag på folk. Men det ville jeg ikke bekymre mig om.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...