The world in the Shadows

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 5 jun. 2013
  • Opdateret: 28 dec. 2013
  • Status: Igang
The world in the Shadows; Er en række fortællinger om en række forskellige væsner, der lever hver deres liv i denne sære verden der en gang for mange år tilbage blev skabt.
Om de liver i deres egen verden, eller dem alle er op til jer at finde ud af..

2Likes
0Kommentarer
361Visninger
AA

7. Kapitel 2. Bortløbet (Madness network)

Madness network svarer

Jeg Alexis Valiga Favernhive fra siger mig mit ansvar, så længe Niras Val Rans står ved magten. Skønt dette er mod min Faders Dimitri Valiga Favernhives ønske, jeg ønsker ikke dette land ondt, så jeg overlader mit ansvar til min broder Adrian Valiga Favernhive, en hver der mod siger sig dette, modsiger sig en ordre direkte fra kornprinsens side af. Jeg har valgt at takke af for denne gang, dog forventer jeg at komme tilbage, når min fader er hjemvent. Og Niras Val Rans ikke står ved magten, og jeg ikke længere frygter for mit liv.

-                           Kronprinsen Alexis Valiga Favernhive –

Jeg kunne se Niras for mig da han fandt sedlen, vrede i hans ansigt, på dette tidpunkt var jeg over grænsen, og det havde jeg været i nogen tid efter hånden. Jeg kunne også se min bror, der for en kort tid er en del af netværket. Det henne en gang i mellem at folk ved et uheld bliver kuplet på netværket. Der er ingen af os der som sådan ved hvordan det virker. Mange af os bliver taget som sindssyge i stedet for at folk lytter til os.

”Hvor er han? ” Niras råbte af Adrian, inden han slog ud efter ham.

”Som om jeg skulle vide det, det er Alexis vi snakker om, han kan være hvor som helst i underverden for ikke at sige i verden, og jeg af alle skulle vide det?” Adrian råbte igen, og vente rundt.

Alexis, hvordan fanden har du båret dig ad med at kommer væk har fra? Niras slår dig ihjel hvis han finder dig, men på den anden side det gør han nok heller ikke. Du er jo dig, for at sige det mildt. Du kan jo blive væk bare her hjemme, og du kender verden bedre end nogen af os andre. Hvordan helved kan du holde ud at høre på det her hver dag? – Adrian Valiga Favernhive.

Jeg smilte stille og sukkede lavt, min bror havde ret på lige det område, eller på flere af dem. Niras ville slå mig ihjel hvis han fandt mig. Men han havde også ret i at han ikke ville finde mig, før Fader var vendt hjem igen. På til den tid ville jeg havde sandheden om Niras val Rans.

Der blev sendt bud rundt for at finde mig.

”Er det ikke kronprisens hest? ”Det var en af stald drengene, han vidste udmærket godt at det var min hest. Niras slog ud efter ham og ramte så jeg kunne høre slaget give genlyd i it hoved. Han kom med en svag klynken, enden han stak af. Jeg havde pisset Niras godt og grundig af, på trods af at det egentlig brude være mig der sad på Fader tronen mens han var væk. Men det her Niras aldrig været interesseret i, der opstår altid problemer når Dæmon-engel bliver magt gale, Niras er ingen undtagelse.

”Hvis det er hans hest hvor er han så? Han har vel da ikke bare efter ladt hesten,” Niras flippede ud, min bror vie tilbage og rystede på hovedet.

”Det er jo Rosa, den hest kan finde hjem uanset hvor man efter lader den, på den måde ved vi altid at Alexis kommer hjem hvis han skulle fare vild ” Min bror mumlede lavt og smilede. Niras stirrede på ham, tog fat i ham og slog ham over nakken.

”Jeg er lige glad med hesten jeg vil bare havde ham fundet, hans far slår mig ihjel hvis der sker ham noget.” Niras holdt stadigvæk min bror fast mens han sagde det. Det jeg nu ikke helt sikker på at han gør Niras, jeg er godt nok han søn og rådgiver, men alligevel jeg har ikke været andet end en plage for ham, lige fra jeg blev født af. Så det vil nok bare lette ham fra en masse af han bekymringer.

Jeg sukkede og vendte opmærksomheden lidt væk fra dem, jeg var på vej mod Domi, en vampyr by godt nok. Men Black bird har en del medlemmer i denne by, og jeg har været så heldig at havde fået lov til at bo hos Elias (dæmon kongens søn) nu når han ikke er der alligevel.

”Noget nyt?” Niras mumlede han havde droppet at råbte af folk. Min bror smilede og lo lavt.

”Ja men du vil nokikke lide det, han har været i Ly som sendebud fra kronprinsen, så han har haft et brev med. Rub sendte ham videre af floden, så han er nok over helle bjerge nu. Efter som det var en gang lige efter mørket var faldet på. Og hvis du spørg hvordan jeg kan være så sikker, så spørg den af Lupos’ ulve der måtte lade livet for Alexis. ” Han snakkede lavt og dog vidste jeg Niras kunne høre hvert t ord af hvad han sagde.

”Hva!?” Niras rejste sig op fra hvor han havde siddet.

”Ja du kan jo altid spørger vagten der lukkede ham ind, han genkendte Alexis sejl, og kom ikke og spørg hvordan han har fået fat i det, det er Alexis vi snakker om.” Adrian sukkede og ville helst stoppe samtalen på stedet. Han vidste alt for godt hvor det ville ende henne ad.

Jeg sukkede og kiggede rundt i huset, jeg ville nok ikke bo her mere end et par dage, bare til jeg havde fundet mit eget, eller lejet noget. Stedet gav mig gåsehud og det fik mig til at gyse. Det har sted havde været vinden til så mange ting gennem tiden, mord, forræderi og kærligheds erklæringer der senere er gået i vasken.   

Der var så mange indtryk og mindre har i huset som jeg kunne opfange at det gav mig en virkelig dårlig fornemmelse.

Sedlen på køkkenbordet gav mig dog håb.

Alexis min kære, jeg ved De ikke vil kunne lide at være i huset, så jeg har givet et godt ord en for Dem desværre steder her i byen, og i andre byer, hvis denne ikke skulle passe Dem.

Jeg har intet imod at de mindre der befinder sig i huset går der på. De kan selv til tider slå mig lidt ud af den. Jeg har fuld forståelse for Dem min kære. Men hvis De skulle skifte mening, skal De være velkommen til at blive boende så længe De ønsker.

-Elias Black Bird, Søn af den sorte fugl.

”Hvad mener du med at i ikke kan finde ham?” Nu råbte Niras igen, fald nu ned kæreste Niras det hjælper jo ikke. Men mon ikke du finder ud af det på et tidspunkt? Eller måske ikke. Det ikke mit problem. Men prøv det en gang det kan jo være folk vil respektere dig noget mere end de gør. Men det du jo lidt ligeglad med så længe du har magten og kan træde folk i gulvet.  

Jeg har ikke helt forstået hvorfor jeg skulle se på, mens de prøver at finde mig. Men det jo bare mig, det ikke altid jeg selv bestemmer hvem eller hvad netværket viser.

Jeg satte mig ned på en af stolen og smilede svagt. Jeg tog mig selv til hovedet. Stedet her er ikke så slemt man skal vidst bare vænne sig til det. Eller måske ikke, bare lære det at kende. Det ville ikke undre mig at folk der er kommet her som gæster, måske nogen gang er løbe skrigende væk her fra af bare skræk.

Den aften måtte jeg tage mig til takke med Elias gæste seng, og det ikke fordi han lige frem har forstand på senge, eftersom han selv sover i kiste. Det gør jeg også selv fra tid til anden.  Men det er sjældent jeg fortrækker nu en rigtig seng. Hvilket man vidst ikke kunne kalde det her.

”Jeg vil have ham fundet om så det kommer til at tage en evighed og kommer til at koste mig livet” Det Niras råben jeg falder i søvn til.

Der er også Niras råben jeg vågner op til, enden jeg lukker ned for netværket og går på jagt efter et andet sted at sove, for at være ærlig med jer så er Elias seng ikke tiltrækkende mere end min egen der hjemme. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...