The world in the Shadows

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 5 jun. 2013
  • Opdateret: 28 dec. 2013
  • Status: Igang
The world in the Shadows; Er en række fortællinger om en række forskellige væsner, der lever hver deres liv i denne sære verden der en gang for mange år tilbage blev skabt.
Om de liver i deres egen verden, eller dem alle er op til jer at finde ud af..

2Likes
0Kommentarer
381Visninger
AA

6. Kapitel 1. Alexis, Alexis hvor er du?

”Alexis?” Der blev råbt et sted bag mig, jeg ville ikke høre.

”Lad mig være i fred ” Jeg skreg tilbage. Jeg smækkede døren bag mig, Jeg er arving til underverdens en krone. Men ikke ligefrem i stand til at tage pladsen. Jeg satte mig på min seng, inden jeg begyndte at gærde.

”Alexis? Luk nu op” Det bankede på døren. Jeg rykkede ikke på mig den mindste smule overhovedet. Jeg gad ikke lukke op.

”Alexis hver nu sød han mener ikke noget med det han siger, han kunne jo ikke vide..” Jeg begyndte at skrige, min bror tav. Han gik ikke han stod bare foran min dør og hørte mig skrige. Mit skrig gik over og blev til latter.

”Hvad forgår der her, hvorfor står du her” Min bror blev stubbet ind i døren, vores far havde sendt en til at se efter os mens han var væk.

”Ikke for noget.. ”Han blev endnu en gang skubbet ind i døren. Jeg sukkede og skreg igen, denne gang højere end før. Jeg vendte det hvide ud af øjne. Han var sendt for at passe på mig, og min bror, det gjorde han bare ikke særlig godt.

”Hvad fanden er der med ham?” Min bror sukkede og gispede. Jeg ville ikke høre på dem, jeg kiggede mod vinduet. Det ville være min ud vej, hvis det her blev for meget. Jeg forsatte med at skrige, der blev banket på døren ingen.

”Alexis luk op og det er med det samme” Han sparkede døren ind, i det øjeblik jeg lod mig falde ud af vinduet. Det var en latter der kom over min læber, inden jeg vendte rundt og landede med begge ben på jorden.

Madness network… svarer ikke..

Jeg sukkede og satte mig i græsset. Min bror satte sig ved siden af mig, og lagde begge arme om mig.

”Alexis, hvad er der?” Jeg rystede på hovedet og smilte bare.

”Det bare at, ja han forstår det bare.. jeg ved ikke helt, der er bare så meget, han høre ikke efter, og det ændringer han fortager ødelægger mit hoved. Han skulle jo kun passe på os ikke lave om på virkeligheden. Og hans måde at håndtager landet på, vores fader kommer jo hjem til er kaos, jeg undskylder hvis englen føler sig fornærmet, men det her holder ikke i længeden. ”Jeg talte lavt, og tog mig til hovedet.

Madness network… svarer ikke…

“hvad er der med dig I dag? ”Han kiggede forsigtig på mig, og lagde hovedet på skrå. Jeg kiggede rundt og smilte sindssygt.

Madness network svarer..

”En engel vil kommer og ligge landsbyerne i grus, hvis ikke den stoppes. Jordens folk vil falde for leen af en Reaper, Norden vil ligge øde for lupos’ folk og is ulvene. Skoven vil blive revet ned af dæmoner og deres vrede rart op på fejlen Alexis inden dit land går under for Melkins vrede. – Theme ravnen Night – ” Jeg rystede på hovedet og lukkede kort øjne. Inden jeg tog mig til hovedet. Hvorfor først nu? Theme svar mig, hvad kan jeg gøre?

Det var først om aften jeg blev ladt alene. Ellers havde jeg Niras over mig hele tiden. Han lod mig ikke alene, muligvis fordi han var bange hvad jeg kunne finde på. Jeg fandt pen og papir frem og satte mig til at skrive.

Kære fader;

Jeg kan ikke længere leve med at der bliver set væk fra min råd, jeg kan heller ikke længere ignorerer netværket,

Theme har advaret mig om at dette her går den forkerte vej. Det jeg også godt selv klar over, men Niras lytter ikke til mig, og køre bare sit eget. Landet ligger på den anden ende, på grund af alle de ting der bliver lavet om.
mig er det nu blevet forbudt at forlade slottet, selvom det ikke er godt for nogen af os. Jeg bange for at der vil opstå problemer senere hen.

Fader når du får dette brev, har jeg forladt området. Jeg flytter fra underverden og til menneskenes land.

Jeg efterlader Theme’s besked til dem.

En engel vil kommer og ligge landsbyerne i grus, hvis ikke den stoppes. Jordens folk vil falde for leen af en Reaper, Norden vil ligge øde for lupos’ folk og is ulvene. Skoven vil blive revet ned af dæmoner og deres vrede rart op på fejlen Alexis inden dit land går under for Melkins vrede. – Theme ravnen Night –

Fader jeg vil sætte pris på at de ikke finder mig før dette er i orden. Jeg vil ikke findes før dette. Jeg lukker af for netværket for en tid. Jeg håber at Black bird slægten vil vise mig velkomme på deres områder. Om ikke andet kan jeg jo altid regne med Night slægten.

Jeg håber vor moder står dig bi på den rejse videre frem.

Dog vil jeg tilføje at det med Lupos’ is ulvene har vi dog vidst længe, der har været is ulve i området meget længe. Men det er først en gang i sidste uge at de satte sig på Romos og Ly, Jeg aner ikke hvor meget Niras fortæller dig, dog har jeg en fornemmelse af at han ikke fortæller sandheden til dem fader. Heller ikke min broder og jeg fortæller han sandheden til. Men netværket lyver ikke, det ved de da fader. Dog er ingen af byerne tabt endnu fader folk holder stadigvæk sammen om Favernhive tonen.

Netværket fortæller mig at han ikke er til at stole på, der ligger også noget i hans fortid der forstyrre mit syn. Ikke en gang mine Angel eyes virker på ham, noget højere oppe holder hånden over ham. Jeg har ikke helt styr på hvad, det kan jeg ikke se. Så det er noget meget højt oppe i forhold til min egen Angel code. Ingen cirkel kan give mig svaret og jeg for intet ud af at skrive hans navn i mit Èngelsk testermente. Altså må det være fordi det enten ikke er hans rigtige navn, eller fordi nogen ikke vil havde det kommer frem.

Adrin har ikke givet lyd fra sig, så jeg har intet tidpunkt for tingene Theme advare om. Adrin har været meget stille på det sidste, det gør mig en smule bekymret.

Jeg beder dem fader gå til Rinas by og led efter Azel, han vil kunne givet dig svaret på dit spørgsmål om hvad der skete med deres elskede Fønix, men nævn ikke Azel familie for ham. Hvis ikke du finder ham i Rinas by, skal han nok komme til dem Fader.

Jeg beder ham finde Dem fader, fordi jeg ved han bærer svaret. Jeg ville godt selv fortælle dem om the not breathing, men jeg har ikke tid og ved ikke nok til at kunne give dig alle svarene. Og helle ikke Azel svar netværket.

Jeg advare Dem fader han er af Dimoni slægten,

Jeg er nødt til at holde inde, jeg høre lyden af skridt, De skal vide fader jeg frygter for mit liv, så længe jeg befinder mig her på slottet.

Din ældste søn Alexis Valiga Favernhive –

På håbets vinger flyver livet, jeg forsvinder sammen med min forstand. Ud af denne virkelighed og ind i min egen.

PS; Jeg kontakter Dem igen min fader når tiden er inde og min virkelighed knap.

Jeg foldede brevet og satte mit sejl på det. Jeg pakkede mine ting sammen og tog kappen over hovedet, jeg trak hætten godt ned over ansigtet.

Jeg Alexis Valiga Favernhive fra siger mig mit ansvar, så længe Niras Val Rans står ved magten. Skønt dette er mod min Faders Dimitri Valiga Favernhives ønske, jeg ønsker ikke dette land ondt, så jeg overlader mit ansvar til min broder Adrian Valiga Favernhive, en hver der mod siger sig dette, modsiger sig en ordre direkte fra kornprinsens side af. Jeg har valgt at takke af for denne gang, dog forventer jeg at komme tilbage, når min fader er hjemvent. Og Niras Val Rans ikke står ved magten, og jeg ikke længere frygter for mit liv.

-Kronprinsen Alexis Valiga Favernhive –

Også her satte jeg mit sejl. Det ene lod jeg ligge på bordet det andet tog jeg med mig. Jeg åbnede vinduet og lod mig falde. Jeg er på tros af at min familie mener jeg ikke dur til noget, rart godt til at forsvinde ubemærket væk fra alle steder. Jeg forsvandt hen mod stalden og hestene. Min sorte hest hilste lavt på mig, og skubbede til mig med mulen.

”Rosa hør godt efter, Når jeg forlader dig, så løb her tilbage. Okay?” Rosa nikkede og slog med hovedet, jeg hev hende ud af båsen. Og gav hende seletøj på og strøg hende hendes sorte flanke. Hun skubbede til igen og jeg smilte. Jeg sad op og rad mod Ly og Sortehavet. Godt nok var det en is ulve by, men der er stadigvæk folk i byen der ikke ligger undre for Lopos’.

 Mørket var fladet på for et par timer siden, så da jeg stoppede op ved by porten, kiggede vagten mærkeligt på mig og lo af mig.

”Hvad bringer dem til Ly på denne tid af natten. ” Jeg løftede bare brevet jeg havde i hånden. Vagten var en af Lopos ulve, men byen var stadigvæk under Favernhives lov.

”Bud fra kornprinsen jeg leder efter Rub?” vagten lo og lukkede porten op. Jeg kiggede på Rosa og hev hende stille efter mig. Vagten pegede mod kroen.

”Men han er nok skide fuld” Jeg smilte og lagde hovedet på skrå.

”Rub nej, han er skam ikke fuld.” jeg kunne mærke ham i nærheden. Også han var en del af netværket.

Madness network svarer

Rub jeg her brug for din hjælp, det skal gå hurtigt, jeg frygter for mit liv, derfor er jeg nødt til at komme af sted med det samme. Jeg har et brev, som min fader skal havde, så hurtigt som muligt, men ingen må vide at jeg er, hvem jeg er. Jeg er blot kornprinsens sendebud. Alexis Favernhive.

Jeg vidste han hørte mig, for han stod ude foran kroen med den nye ejer, eftersom dette også var en ulv. De er rat lette at kende deres øjne, forbliver et dyrs. Jeg stoppede og hev Rosa hen bag mig. Jeg ikke ligefrem gode venner med ulvene. Jeg nikkede om dem begge, Rub slog ud med hånden og jeg rakte ham bare brevet.

”Jeg skal videre, hurtigt..” Jeg hviskede, lavt og han nikkede tog imod brevet.

”Den vej og videre lige ud indtil du kommer til floden, rid langs med den indtil.” Han blev slået ned bagfra inden han nåde at sige mere. Jeg vie tilbage og stirrede på ulven.

”Jeg ved ikke hvem du er men, jeg ved at i har aftalt noget på forhånd. ”Jeg smilte bare og gik hen og lagde en hånd på hans skuldre. Blind verden tog hans sandser væk, enden jeg dejede halsen om på ham, jeg efter lod ham mit sejl.

”Alexis Valiga Favernhive, det går du klogt i at huske, når du står ved helveds porte og venter på din straf” Jeg hviskede i hans øre inden han forsvandt væk fra dette liv. Jeg sad op igen, og forsvandt. Lige nu vil det bare se ud som om jeg både havde dræbt ulven og slået Rub ned, det ville ikke skabe problemer for ham i hvert fald.

Jeg kunne høre floden ved min og Rosa side hele tiden. Og den var stadigvæk ved min side da solen og dagen viste sit ansigt. Der ville gå et stykke tid før jeg stod på grænsen mellem de to virkeligheder. Dog er de ikke så forskellige fra hinanden som mange folk tror de er.  Jeg stod af og klappede Rosa farvel, det var på tide vores veje deltes. Hun skulle tilbage og jeg videre frem.  Jeg forsatte frem ad også selvom det ville gå langsommer, ville det tage dem en hel dag bare at nå til Ly, for ingen har nogen sinde kunne følge med mig og Rosa. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...