Mutanter

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 5 jun. 2013
  • Opdateret: 30 jan. 2014
  • Status: Igang
De fire muterede skildpadder, Leonardo, Donatello, Raphael og Michelangelo bor i New York Citys kloakker sammen med deres rotte-sensei, Mester Splinter.

Donatello begynder at længdes efter muligheden for at lære det andet køn at kende, men at de ikke er mennesker, men mutanter. Leonardo gør alt hvad han kan for at få ting sat på plads igen, mens Raphael og Michelangelo ikke ved noget som helst om hvad der sker med Donatello.
Da Raph en dag leder efter Mikey, da Mike ikke er blevet slået for sin narrestreg endnu, er der ingen der kan finde Michelangelo nogen steder. De leder overalt, men uden held. Da drengene går op på taget af bygningen ved siden af garagen, begynder Leo at fable om at nu skal de tage sig sammen. Raph lister sig stille væk og leder i kloakkerne. Og der finder han Michelangelo, sidde ned med ryggen til og han bøjer sig over noget... Eller nogen.

2Likes
12Kommentarer
896Visninger
AA

8. Ubah

8
Ubah

"Nå?" Mikey smiler til mig. "Hvad synes du?". "Her er fantastisk!", svarer jeg. Dog skotter jeg til en pizzabakke, der ligger på gulvet. Okay, det kan godt være, at der ligger tegneseriehæfter, chipsposer, pizzabakker med pizza i, puder og en masse andre ting på gulvet, men ellers er her rigtig hyggeligt. På væggene hænger der tegninger, og han har en bogreol fyldt med tegneserier, en jukebox, et trommesæt, et bowlingsæt, et stort sæt hajtænder, der hænger på væggen med et surfbræt i, et lys fra et lyskryds i loftet, basketball udstyr, et tv, højtalere, og en masse andre ting! Han har også en ret nice seng, som er ret så høj, men jeg kan godt komme op i den med lidt hjælp. Og hvad skulle jeg ellers sige? Jeg kan da ikke såre Michelangelos følelser! Men uheldigvis opdagede Mikey, at jeg kiggede på pizzabakken, for han slår en arm ud imod den og siger: "Dudette, hvad skal man ellers gøre uden pizzaer?!" På hans smil, kan jeg se, at der ikke var noget galt i det. Heldigvis er Michelangelo en virkelig sød og optimistisk fyr, så han er ikke nem at såre.

"Dø, tror jeg?", svarer jeg med et smil. Mikey nikker. "Pizza er en turtles levebrød.". "Hvordan bestiller I overhovedet pizzaer? Altså, vi er jo alle mutanter og sådan...", spørger jeg. "Nogle gange finder vi penge i kloakkerne, for folk taber nogle gange deres penge herned." Han trækker på skuldrene. "Vi bestiller pizzaen til adressen, der ligger over os, og får fat i pizzaen gennem kloakdækslerne og sådan." Han kigger på mig med store øjne. "Ubah, trænger du ikke til en bandana?" En hvad for noget? "Mener du ikke en banana?" En banana, haha! "Nej, en bandana! Sådan en her!" Mikey peger på sit ansigt. "Et ansigt?". "Nej, en bandana! En ninja maske! Ligesom min!" Nårh! Han pegede på sin orange maske! "Undskyld Mikey, men jeg kan altså meget bedre lide lilla..." Michelangelo smiler bare og hans blå øjne stråler af glæde. "Så får du bare en lilla bandana! Du kan jo ikke bare gå rundt sådan der, vel?" Det er nok meget rigtigt. Jeg er helt skaldet. Det er jeg nu ret ked af, men der er ikke rigtig noget at gøre ved det. Hvis Michelangelo kan se godt ud med banana uden at have hår, så kan jeg også!

Før jeg kan nå at svare ham, begynder han at gabe og strække sig. "Jeg er træt. Lad os gå i seng, selvom jeg hader at gå i seng." Jeg gaber med. "Jeg er også træt lige nu.". "Der er en ekstra madras et sted..." Mikey tager sig til hagen, og ser sig omkring med missende øjne. "Tja, men hvor?" Jeg hjælper ham med at søge og kigger rundt omkring på hans værelse. Hans værelse ligger forresten lige ved siden af hans Leonardos værelse, hans ældre bror. Jeg når dog ikke at få ledt særligt meget. "Her!", siger Mikey og trækker en madras frem. "Du må undskylde at der ikke er noget bedre, men... Eller, du kan jo også lægge på det her hvis du vil?" Han holder sit skateboard frem imod mig og griner. Jeg laver det bedste pokerfjæs jeg kan. "Helt ærligt?" Det er alt for svært at holde masken, så jeg bryder ud i latter sammen med Mikey. Michelangelo er altså bare den sjoveste fyr jeg kender, og så er han også ret sød! "Værsgo'!" Han rækker mig skateboardet. Jeg sætter skateboardet ned på gulvet og lægger mig på det. "Er det okay at jeg fortryder, at jeg valgte skateboardet?", spørger jeg og griner. Med en smule besvær kommer jeg op og stå igen. Vi begynder at grine højt.

"Jeg har savnet en som dig hele mit liv, Ubah!", siger Mikey smilende og giver mig en optimistisk albue. "Du er sjov på din helt egen måde!" Jeg smiler glad til ham, og jeg kan mærke mine kinder blive en smule varme. "Ja, og jeg har savnet en dreng, der virkeligt forstår mig!" Pludselig begynder han at stirre ud i luften og et smil breder sig om hans læber. "Forstår jeg dig? Nøj. Jeg har aldrig prøvet at forstå en pige før." For sjov laver jeg en trist grimasse og kigger ned i gulvet. "Jeg troede ellers, at du forstod mig." Denne gang kan jeg godt holde masken! "ÅH NEJ, DOG!" Mikey falder ned på knæ, tager sig til hovedet og kigger op i loftet. Jeg smiler og klapper ham på hovedet. "Det skal nok gå." Han rejser sig og smiler til mig. "Jep, det skal det nok." Hans stemme skifter fra normal til helt vildt lys. "Du er bare min bedste ven nogensinde!". "Du er også min bedste ven nogensinde!", svarer jeg med en ligeså lys stemme. Vi krammer hinanden og griner. Jeg kan mærke at jeg rødmer.

Mikey går hen og lægger madrassen under sin egen seng. Den er jo så høj, at man kan bruge den som køjeseng! Michelangelo er faktisk helt vildt sød... Han er den sødeste fyr jeg ihvertfald har mødt! Og hans fregner er også rigtig søde til ham... Han slår armen ud mod madrassen. "Deres karret, lille frøken! Jeg mener, madras, lille frøken!" Jeg rødmer svagt, nejer smilende og kaster mig så på madrassen. Mike hopper, griber fat i kanten af sin seng og får trukket sig selv op. Jeg kan høre at han lægger sig på ryggen, og jeg kan også se det, for hans skjold laver en kæmpe bule i hans madras. "Aaaah..." Jeg kan høre at han gaber. "Godnat, Ubah. Jeg er rimelig udkørt." Et smil breder sig over mine læber og jeg lukker øjnene. "Godnat, Mikey." Så falder vi begge to i søvn.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...