My Lovelife - 1D

18-årige Jennifer bor i London. Hun bor alene i en lejlighed, men hendes bedsteven, Mads kommer og er ved hende det meste af tiden. Han bor der næsten. Jenny arbejder på en Kaffebar i London og en dag bliver hendes liv ændret. Hun kommer til at møde drengene fra One Direction og hendes liv bliver meget mere forvirrende.
Hvad hun troede var sandt viser sig at være falskt

20Likes
5Kommentarer
1769Visninger
AA

15. Where? There!

LOUIS' SYNSVINKEL

 

Hvor har jeg været dum. Jeg elsker ikke Eleanor mere. Jeg elsker Jennifer. Det har jeg gjort siden, første gang jeg så hende. Hendes fantastiske smil og hendes kærlige personlighed.

Jeg kunne høre, døren til vores værelse gå i. Jeg slog dynen til side og rejste mig. Var der nogen, som havde brudt ind?

Jeg tog en af lamperne fra værelset i hånden og åbnede stille døren. Eleanor lå stadig og sov i den anden seng. Vi havde skubbet dem fra hinanden, fordi jeg ikke ville sove ved siden af hende.

Jeg listede ind i stuen, men der var ingen. Her var helt stille. Jeg tændte lyset. Hvis der ikke var en der var gået ind, hvem gik så ud? Jeg gik ind til Liam. De lå der begge to.

"Hvad nu?" Kom det træt fra Liam. "Jeg hørte ydre døren blive lukket og troede, at det var en tyv, men der var ingen da jeg kom ind i stuen, så der er en der er gået." Sagde jeg stille. Liam lignede først en der ville sove videre, men han slog dynen til side og gik ind for at se om Niall var der. Jeg gik ind til Harry.

"Harry?" Spurgte jeg usikkert. "Hmm?" Kom det henne fra dynen. "Harry?" Jeg tændte lyset. "Lad mig nu sove! Det er ikke engang frokosttid endnu!" Han trak dynen op over hovedet. "Hvor er Jennifer?" Jeg lagde mærke til, at der ikke lå nogen ved siden af Harry. ”Hvem?” Sagde Harry stille. ”Jennifer. Din lillesøster.” Sagde jeg lettere irriteret. ”Hun ligger jo lige her.” Sagde han og slog smed armen over i den anden side af sengen, men der lå ingen. Han satte sig hurtigt op og kiggede på den tomme side. Han kiggede trist op på mig. ”Jeg ved det ikke. Jeg troede hun var lige her.” Sagde han uskyldigt. ”Louis!” Kom det inde fra stuen.

 

Jeg skyndte mig derind og lidt efter kom Harry. Liam og Niall stod begge med tårer i øjnene. Liam græde! ”Hvad sker der?” Spurgte jeg usikkert. Jeg vidste der var sket et eller andet, men jeg ville være sikker. Liam rakte mig en seddel, som han havde i hænderne. Hans hænder rystede og da jeg havde taget i mod sedlen gik han. Han satte sig hen i køkkenet. Jeg kiggede usikkert på Niall før jeg begyndte at læse sedlen.

Da jeg var færdig, løb den første tåre ned over min kind. ”Det hele er min skyld.” Fik jeg fremstammet efter at have læst den igennem et par gange. Niall tog et skridt hen til mig og gav mig et kram. Normalt var jeg ikke typen, som krammede, men jeg havde virkelig brug for det lige nu. Harry kom også og fik et kram af Niall.

”Vi må finde hende.” Kom det stille fra Liam efter lidt tid. Han rejste sig og gik ind på værelset og tog sit tøj på. Jeg gik også ind på mit værelse og tog tøj på. ”Hvad sker der?” Spurgte Eleanor stille da jeg kom ind på værelset. ”Jennifer er gået og gider ikke være en del af vores liv.” Svarede jeg i mens jeg tog øj på. ”Hvorfor vil i ud og lede efter hende?” Spurgte hun irriteret. Jeg kiggede surt på hende. ”Fordi jeg elsker hende og forklare hende, at jeg elsker hende!” Sagde jeg surt. ”Men hun gider jo ikke være en del af jeres og dit liv.” Sagde hun lidt irriteret. ”Og det hele er din skyld!” Råbte jeg. ”Min skyld? Hvordan kan det være min skyld, at hun ikke elsker dig?” Spurgte hun vredt. ”Du kom og plantede dine læber i mit ansigt! Jeg havde slået op med dig og forklaret, at jeg elsker Jennifer!” Sagde jeg surt og gik ud af værelset.

De andre stod og kiggede på mig med store øjne. ”Skal vi komme af sted?”

 

Da vi kom ned i lobbyen og var på vej ud af hotellet, kom en af medarbejderne løbende. ”Liam!” Råbte hun og stoppede en meter fra Liam. ”Hende du tog med her ind. Hun gik for to timer siden og sagde, at jeg skulle fortælle jer, at hun var taget der ud, hvor hun kunne flyve og svæve af sted.” Sagde hun forpustet. Niall stod ved siden af hende og hjalp hende med at holde balancen.

”Hvor skal vi lede henne?” Spurgte Niall da vi kom ud i bilen. Han sad i midten på bagsædet. ”Der hvor hun sagde.” Kom det fra Harry. Vi kiggede alle sammen på ham. ”Der hvor jeg kan flyve og svæve af sted.” Han vendte sig om mod os andre, for han sad på det forreste passagersæde. ”Hun fortalte om, at hun tit havde kørt over en bro da hun var mindre og hver gang havde hun lyst til at svæve ved siden af bilen og svæve væk fra alle problemer.” Sagde han og et lille smil strejfede hans læber, men blegnede hurtigt igen. ”Hvor er det henne?” Udbrød jeg i håb om, at vi ville finde hende. Jeg kunne ikke lide tanken om, at hun var helt alene der ude.

”Stop her.” Sagde Harry da vi kom ud på en af de større broer i området. ”Hvem er det? Spurgte han og pegede på noget længere fremme på broen. Liam tændte tågelygterne, så vi kunne se hvem det var. Det var Jennifer. Jeg rev bildøren op og løb hen mod hende. ”Jennifer!” Råbte jeg gentagende gange, men ingen reaktion. Jeg rakte min hånd ud for at få fat i hendes arm, men mine fingrespidser snittede kun hendes arm. Hendes krop faldt og styrtede mod vandet. Lyden af hende krop ramme vandet væltede mig næsten bagover. Uden at tænke over det kravlede jeg op på hegnet og lavede hovedspring ned i det iskolde vand.

----------------------------

Det var det kapitel. Det er længere end normalt, men håber i kan lide det.

Kommenter gerne!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...