My Lovelife - 1D

18-årige Jennifer bor i London. Hun bor alene i en lejlighed, men hendes bedsteven, Mads kommer og er ved hende det meste af tiden. Han bor der næsten. Jenny arbejder på en Kaffebar i London og en dag bliver hendes liv ændret. Hun kommer til at møde drengene fra One Direction og hendes liv bliver meget mere forvirrende.
Hvad hun troede var sandt viser sig at være falskt

20Likes
5Kommentarer
1862Visninger
AA

7. What is going on?

Den var der. Mønten lå i hans hånd. Jeg skulle have taget billeder i gallakjole. Føle mig rig og smuk. Jeg glædede mig. Jeg slog armene om Mads. Han var til overrasket i starten, men han havde jo ikke rigtig gjort noget som ville få mig til det, men jeg var simpelt hen så glad. Jeg slap ham igen og gik hen til mappen. Der var så mange flotte kjoler, men den der faldt i min smag passede bedre til min alder. Den gik til lidt over knæet, havde ingen stropper, havde tyl der begyndte fra ribbenene, der var små palietter der var tyllet startede og så var den pudderfarvet. Den var flot. Den ville jeg have taget billeder i! ''Har du fundet ud af hvilken kategori eller har fundet præcist det du vil have på?'' Jeg kiggede op. Steward var kommet tilbage. Jeg nikkede ivrigt og vendte mappen. Jeg pegede på kjolen. ''Den vil passe godt til dig. Hvilke sko vil du have på til den?'' Han satte sig halvt på bordets kant. ''Ingen.'' Sagde jeg bestemt. Han kiggede lidt underligt på mig, men efter lidt tid nikkede han. Det så ud til at han havde fået en idé angående kjolen. ''Okay. Vi skal bare have taget dine mål og så kan kjolen være klar til næste gang vi ses.'' Han rejste sig. ''Hvornår har du tid til at komme igen?'' Han pakkede mappen sammen og lagde den ned i skuffen på den anden side af bordet. ''Alle dage fra kl. 17:00 og hele søndag.'' Sagde jeg glad. Jeg var faktisk ret glad for at have det arbejde jeg havde. Jeg elsker at snakker med andre folk. ''Fredag kl. 19:00?'' Han havde taget sin mobil frem. Først nu lagde jeg mærke til at det var en SMS-mobil. Han skød skærmen op og trykkede hurtigt på tasterne. ''Okay. Skal jeg bare komme her ind?'' Sagde jeg stille. ''Ja. Vi skal nok ordne det hele, så ingen make-up og fantastisk hvis du gik i bad inden, så dit hår er fuldkommen rent.'' Han smilede og vendte om på hælen. Da vi nåede ind i studiet var der en der fik taget billeder. Hun var virkelig smuk. Jeg stod og kiggede lidt på hende. På et tidspunkt begyndte hun at løbe. Hun løb ud af studiet og ud i gangene. Jeg løb automatisk efter hende. Hun løb ud på pige toilettet. Jeg åbnede døren og kunne høre hende. Hun lå ved en af toiletterne og kastede op. Jeg skyndte mig hen og samlede hendes hår. Det var ikke lækkert at være der, men hvad skulle man ellers gøre. Da hun var færdig skyndte jeg man at tage en serviet, så hun kunne tørre sig lidt om munden. Hun så meget tynd ud. Hendes blonde hår dækkede meget af hendes ansigt, men man kunne stadig se hvor tynd hun var. Hendes lipglos var tværet helt ud, men sådan noget var eg god til. Jeg tog en ny serviet og gjorde den våd og holdte den foran hende. Jeg kiggede venligt på hende. Hun smilede genert til mig og nikkede. Jeg tørrede lipglosen rundt om munden af og med den tørre ende af servietten tørrede jeg vandet væk fra hendes mund. Jeg tog min lipglos op af min pung og lagde den på hende. Den var lidt mere brun en den hun havde haft på før, men det klædte hende. Jeg tog en ny serviet og foldede den. Jeg satte den mellem hendes læber og viste med min egen mund at hun skulle klemme læberne sammen på servietten. Hun gjorde det og jeg fjernede servietten. Jeg tog den våde serviet igen og tørrede lidt mascara af under hendes flotte blå øjne. De var virkelig flotte. ''Sådan.'' Jeg smilede og fjernede lidt hår fra hendes ansigt.'' Tak...'' Hun kiggede op på mig. ''Jennifer.'' Jeg smed servietterne ud. Hun gav mig et kram. Vi var næsten lige høje. Hun var dog lidt højere. ''Mit navn er Caroline.'' Hun smilede genert. ''Tak for hjælpen. Du er ret sød.'' Hun lagde en hånd på min skulder og gik ud fra toilettet. Hun så faktisk ikke særlig gammel ud og hun så også bekendt ud. Hvor havde jeg set hende før? Jeg pakkede lipglosen ned igen og gik ud. Mads stod og ventede på mig. ''Skal vi gå ellers når vi ikke bussen.'' Jeg begyndte at gå mod udgangen. Mads fulgte stille med. Jeg kiggede mig over skulderen og kiggede på Caroline, som smilede tilbage. Mads holdte døren for mig. Vi gik lidt hurtigt over til busstoppestedet, for vi ville ikke misse bussen, men det gjorde vi. Vi nåede lige se den dreje efter hjørnet. ''Hvad nu?'' Sagde jeg opgivende. ''Kan du ikke ringe til Liam og spørge om han vil køre os hjem?'' Mads var virkelig glad for at jeg var blevet venner med dem. ''Nej. Vi får din mor til at hente os!'' Sagde jeg drillende og rakte ham telefonen. Han sukkede, men tog mobil og tastede hendes nummer ind. Han snakkede lidt med hende og fik hende overtalt til at hente os. ''... Tak, mor.'' Sagde han glad. ''Jeg elsker også dig.'' Hviskede han ind i telefonen i håb om jeg ikke hørte det. Der slap et grin over mine læber. Da han vendte sig var han rød i kinderne og det fik mig til at grine endnu mere. Han gik hen til mig og holdte om mig. Han skubber min mobil ned i min baglomme og da han var sikker på at den ikke ville falde ud begyndte han at kilde mig. Jeg hadede når folk kildede mig, men det var sjovt med Mads, for han var også selv lidt kilden. Jeg fik skubbet hans hænder væk. Jeg satte mig ned på græsset. Mads satte sig ved siden af. Jeg lagde mig ned og kiggede op på himlen. Det var ved at blive lidt mørkt. Jeg plejede at ligge i haven med min far. Han plejede at vise mig stjernetegnene. Hvor jeg dog savnede ham og min mor. ''Jeg savner ham virkelig.'' Sagde jeg stille. Mads vidste godt hvad jeg mente med det når jeg kiggede på stjernerne. ''Det ved jeg godt.'' Han lød trist. Hvad var der galt? Hvordan kunne hans humør ændre sig så hurtigt? Jeg forstod ham ikke. Det eneste måde jeg ville kunne forstå ham var hvis han havde sin "periode", men det er jo kun piger der har det, så jeg forstår ham ikke. Mads lagde sig ned og jeg rullede om på siden og lagde en arm over hans mave og lagde hovedet på hans brystkasse. Han var virkelig den bedste ven. Man kunne komme til ham om alt. Selv tøse ting som "perioden". Hvis man var trist kunne man fortælle ham det og så kom han bare med en kommentar der får dig til at grine så dit humør blev bedre. Han var som en storebror for mig. Luke brød sig ikke rigtig om ham, men han holdt sig også for sig selv. Han så mig ikke engang, som en søster. Han havde aldrig nogensinde kaldt mig "søs" eller sådan noget, men sådan var Luke.
Pludselig hørte vi et dyt. Det betød kun at Mads' mor var her. Vi satte os begge op hurtigt og jeg tog min arm til mig. Hans mor troede altid at vi var kærester, fordi vi holdt om hinanden og alt sådan noget, men det er og har vi aldrig været. Jeg var godt nok lidt vild med ham da vi var omkring 13 år, men nu er han bare min bedste ven. My brother from another mother. Mads rejste sig før mig og hjalp mig op. "Er din røv for tung?" Sagde han drillende da han hjalp mig op. Jeg rakte bare tunge af ham og gik over mod bilen. Hans mor havde en meget lille bil. Det var en gammel blå bil. Jeg ved ikke hvad mærke det er, for det er faldet af eller også har jeg bare aldrig kunne se det. Bilen startede med et højt brøl og begyndte at trille frem af. Hans mor var meget sød. Hun var altid venlig og hun havde altid været min mors bedste veninde. Jeg sad og kiggede ud af forruden. Man kunne næsten kun se det område hvor bilens lygter ramte. Jeg fik øje på nogle terninger der hang og dinglede frem og tilbage i forruden. De har fast på bakspejlet. På den ene stod der Stephanie og på den anden stod der Vanessa. Det var min mor. Vanessa. Hun havde det smukkeste navn. Synes jeg. Hun var også altid smuk. Selv om hun kun lige kørte en hånd igennem håret, så var hun pæn. Hun behøvede ikke make-up, for at se pæn ud. Hun havde en fantastisk krop. Ingen ar, ingen strækmærker, altid brun og flotte former. Man kunne ikke se på hende at hun havde født to børn.
En albue i siden fik mig tilbage til jorden. Bilen holdt stille og jeg var overrasket over mig selv, at jeg ikke var røget ud af mine tanker da bilen stoppede. Den gav altid en høj pigen fra sig, når håndbremsen blev trukket og motoren giver altid et højt brøl fra sig når den slukkes. Jeg åbnede hurtigt døren og steg ud. Vi holdt foran hans mors hos. Vi gik stille op til hoveddøren. Jeg skulle lige til at åbne den da den gik op. Mads' far, Edward, sprang ud og begyndte at kramme mig. Det var lang tid siden jeg havde set ham. Han var som en papfar for mig, men han var jo enlig min gudfar. De var blevet mine gudforældre efter at mine tidligere gudforældre ikke ville have noget med mig at gøre. Jeg fandt aldrig ud af hvorfor, men jeg havde aldrig mødt dem, så det var lige meget. Edward slap mig, men holdte stadig fat i mine skuldre. "Du er da stadig ligeså køn, som du altid har været. Kom ind! Jeg har lavet te, hvis i altså har lyst." Han slap mig og gik stille ud i køkkenet. Han var altid glad ligesom Mads. Man behøvede ikke en faderskabstest eller hvad det nu hedder, for at vide at de var far og søn. Stephanie skubbere os blidt ind. Jeg tog mine sko af og stillede dem pænt ved siden af hinanden. Mads og jeg gik ud i køkkenet, for at få en kop te. "Her er jeres te, piger." Sagde han drillende og gav os kopperne. Mads stillede sig lidt diva agtigt med hånden ud til siden og hoften skudt ud til samme side. "Hvad mener du med det?" Sagde han lidt tøsefornærmet. Edward begyndte at grine. "Kom, Jenny. Lad os gå oven på." Sagde han piget og gik mod trappen. Han vrikkede med røven da han gik. Det så ud som om at han havde skidt i bukserne. Jeg fulgte stille med og prøvede at lade være med at grine, men det var svært.
Da vi nåede op af trappen var vi nød til at tænde en lampe, for at kunne se noget. Der var, så utrolig mørkt. I det jeg trykkene på kontakten vendte Mads sig om og forskrækkede mig. Jeg var ved at vælte ned af trappen, men Mads tog fat i min arm og rev mig med ind på hans værelse. Jeg satte koppen på et lille hvidt bord fra IKEA. Jeg lagde mig på sengen lukkede øjnene. Jeg kunne høre, at Mads satte sig på kontorstolen, for den larmede altid, så frygtelig meget. Jeg kunne høre, at han satte koppen fra sig. Han var ikke den helt store te-drikker, men hans far laver altid te når jeg kommer, for jeg er glad, for te. Jeg har bare ikke selv en kedel og jeg gider simpelt hen ikke til at koge noget vand på komfuret. Jeg åbnede øjnene og kiggede rundt på værelset. Han havde en masse plakater hængende. Der var to af Demi Lovato, en af Miley Cyrus, 2 af Selena Gomez og 5 af One Direction. Jeg tog mig selv i at smile da jeg kiggede på plakaterne af drengene. Tre af dem var fra den gang Liam havde længere hår. De andre var lige efter han var blevet klippet. "Du lyver for mig." Sagde jeg stille. Mads drejede hurtigt rundt på stolen og kiggede forskrækket på mig. "Du er fan af One Direction!" Sagde jeg og grinte lidt. Jeg satte mig op af muren og tog min kop. Den var lidt varm, men det var dejligt. "Okay! Ja. Jeg er fan af dem, men jeg synes det er lidt pinligt, at være fan af et boyband." Sagde han stille og tog en slurk af koppen. "Det. Ikke pinligt. Du er musiker, så du kan lide dem, fordi de spiller godt og har gode sang tekster." Jeg tog også selv en slurk af min te. Det brændte på tungen, men når man havde sunket det, så spredte der sig en varme i hele kroppen. "Det har du ret i." Sagde han stille. Han rejste sig og den knirkende lyd der kom fra stolen fik mig til at kigge med et ryk over på ham. Han lagde ikke mærke til det, så han gik stille over gulvet. Han gik over til hans guitar, som stod over i det modsatte hjørne end sengen var i. Han tog remmen over skulderen. Han tjekkede at strengene lød, som de skulle. Da de gjorde begyndte han at spille en af de sange min mor havde skrevet til Victoria Justice. Sangen hed 'Make It Shine'. Den gang Victoria skulle høre sangen, så skulle min mor ned i studiet og møde Victoria. Jeg havde selvfølgelig spurgt om jeg måtte komme med, men det måtte jeg ikke, men min mor fik en autograf med hjem. Siden den dag har jeg altid drømt om at skulle synge med hende, men jeg har jo en mindre sceneskræk, så det ville ikke gå, men jeg vil prøve at skrive en sang til hende, men har stadig ikke fundet den rigtige melodi endnu.
Jeg sang med på sangen. Jeg havde lært mig selv de trin hun lavede i musikvideoen. Jeg rejste mig op og lavede øvelserne. Jeg elskede den sang, fordi den havde en fed rytme og de høje toner.

***

Da sangen var færdig stod jeg midt på gulvet i værelset med armen i vejret. Min vejrtrækning gik hurtigere end normalt og mit hjerte bankede. Jeg elskede den sang. Jeg synes selv det har været min mors største hit. Jeg smed mig på sengen. I det jeg smed mig på sengen hørte jeg noget papir under puden. Jeg skubbere hånden ind under og fandt noget papir. Jeg trak det ud. Det var et brev. Mit navn stod på det. Mads vendte sig om og jeg gemte hurtigt brevet under puden igen. "Jeg går ned og henter lidt kage." Sagde han glad og gik stille ud af døren. Jeg tog brevet frem igen. Hvorfor havde han et brev hvor mit navn var på? Jeg vendte det om og så at det var fra Luke. Hvorfor havde han et brev fra Luke? Jeg puttede to fingre ned i kuverten og trak et papir op. Der var to stykker papir. Det ene var et brev. Jeg foldede det ud. Jeg var ikke sikker på om jeg ville læse det, men det var jo til mig, så det var jo noget til mig. Jeg begyndte at læse i hovedet på mig selv, men lyttede stadig efter om Mads kom op af trappen.

------------------------------------------------

Det er et lidt kedeligt kapitel, men næste kapitel bliver meget mere spændende.

Hvad tror i brevet handler om?

Hvorfor havde Mads brevet?

Har du en idè om det så skriv det i kommentarfeltet.

Undskylder for stavefejl og forvirrende sammenhæng.

// Milla.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...