My Lovelife - 1D

18-årige Jennifer bor i London. Hun bor alene i en lejlighed, men hendes bedsteven, Mads kommer og er ved hende det meste af tiden. Han bor der næsten. Jenny arbejder på en Kaffebar i London og en dag bliver hendes liv ændret. Hun kommer til at møde drengene fra One Direction og hendes liv bliver meget mere forvirrende.
Hvad hun troede var sandt viser sig at være falskt

20Likes
5Kommentarer
1782Visninger
AA

14. The End?

Jeg kan ikke klare det mere. Det er ikke nok at sige, at det er slut. Det er ikke nok for mig. Det skal slutte og skal aldrig kunne starte igen. Jeg kan ikke klare, at Louis har såret mig to gange, og at jeg alligevel elsker ham.

Harry jeg elsker din familie, men det er ikke rigtig min familie. Jeg har ingen familie. Kan virkelig ikke klare at blive skuffet og såret mere. Håber i kan tilgive mig. Jeg håber, at jeres liv bliver bedre uden mig.

Hende, i engang kendte.

P.S. Jeg elsker jer!

~

Tårerne løb ned af mine kinder. Jeg gik hen til disken hvor hende fra før stod. Hun kiggede overrasket på mig. ”Hvis drengene spørg, så sig at jeg er der hvor jeg kan flyve og svæve af sted.” Sagde jeg stille. Hun nikkede og skrev det ned på en seddel og skrev drengenes navne på det. ”Tak. Tag dem her.” Jeg stak hånden ned i lommen og tog en 200-kronseddel op af lommen. Hun kiggede på mig med store øjne. ”Hvad er du skal?” Spurgte hun stille. ”Have afsluttet noget.” Sagde jeg og begyndte at græde igen. Jeg gik hurtigt ud fra hotellet og gik til venstre. Jeg gik og tænkte på om det var det rigtige jeg gjorde. Jeg diskuterede inde i mit hoved og kom til den endelige beslutning. Jeg gjorde det rigtige og det var også bedst for drengene og for mig.

 

Jeg fulgte vejen. Der var begyndt, at blive koldt. Jeg stak mine hænder ned i lommen. Jeg hilste på en hjemløs mand. Han sad og frøs, så jeg gav ham min trøje, så jeg havde bare arme. Han takkede flere gange. Jeg smilede og fortsatte. Jeg tog min mobil op af lommen og fjernede alle mine billeder, alle mine beskeder, alle mine numre og alle mine apps. Jeg gik hen til en anden hjemløs kvinde. Hun havde langt brunt hår, som så meget ødelagt ud og hun havde fregner over næsen og hen over kindbenene. Hendes øjne var smukke og viste, at hun var glad.

”Her du venner, som har en telefon?” Spurgte jeg stille. Hun rystede på hovedet. ”Så sælg den og få nogle penge.” Sagde jeg og gav hende min mobil. Hun stirrede på mig. Jeg smilede venligt og gik videre. Jeg havde ikke brug for min mobil eller mine penge.

 

Der var ved, at blive ret koldt, men jeg var allerede følelsesløs i armene, så mærkede ikke så meget til det. Jeg satte mig på en bænk. Der kom en hvid kat og lagde sig på mit skød. Jeg kløede den og den begyndte at spinde. ”Er det rigtigt, at i har ni liv?” Spurgte jeg stille katten om. Den begyndte at spinde igen. ”Så i kan ikke bare forlade verden, hvis i har lyst?” Jeg vidste ikke om jeg snakkede til katten eller til mig selv. ”Hvor trist.” Jeg kørte en hånd igennem håret. ”Så i skal dø ni gange før i virkelig er døde. I kan tage en chance og springe ud i ting og hvis det ikke gik, så får i en chance til, og hvis i bliver såret af en anden og i dør af smerterne, så genopliver i og lever videre, men stadig med ar fra smerten.” Katten kiggede hurtigt op på mig og dens øjne lyste. Den sprang ned fra mit skød og forsvandt hurtigt. Jeg sukkede og kiggede op på stjernerne. ”Mor og far, jeg savner jer. I har og er mine rigtige forældre, for altid. Vi ses snart igen.” Jeg lukkede øjnene og tog en dyb indånding og pustede ud.

 

Jeg rejste mig og gik videre. Jeg var snart ved enden. Mit hjerte sagde at jeg skulle gøre det, men min hjerne sagde, at jeg skulle lade være. Jeg lyttede, som altid til mit hjerte. Jeg havde gjort det før, men denne gang føles det som det rigtige.
Jeg stod for enden af broen. Der var kun en bil, som lige var kørt over. Jeg fortsatte hen ad broen, indtil jeg nåede midten. Så var det nu. Jeg tog fat i en af de høje pæle og kravlede op på hegnet. Jeg kiggede ned i vandet. Månens spejlbillede bølgede, som om det vinkede mig velkommen. Jeg slap pælen og lukkede øjnene. Jeg tog endnu en dyb indånding og pustede ud. Jeg lod mig falde. Vinden blæste igennem mit hår og hegnet forsvandt under mine fødder.
Jeg fløj.

-------------------------

Det var det kapitel!

Hvad synes i?

Kommenter gerne!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...