My Lovelife - 1D

18-årige Jennifer bor i London. Hun bor alene i en lejlighed, men hendes bedsteven, Mads kommer og er ved hende det meste af tiden. Han bor der næsten. Jenny arbejder på en Kaffebar i London og en dag bliver hendes liv ændret. Hun kommer til at møde drengene fra One Direction og hendes liv bliver meget mere forvirrende.
Hvad hun troede var sandt viser sig at være falskt

20Likes
5Kommentarer
1784Visninger
AA

4. The boys

Jeg trak den store trøje over hovedet og rettede lidt på mit hår. Jeg havde sat det op i en høj hestehale. Jeg gik ud på badeværelset og lagde lidt mascara og eyeliner. Pludselig hørte jeg Mads' stemme."Jenny! Din mobil ringer" råbte han og jeg kunne høre ham gå mod badeværelset. Jeg løb ud af badeværelset og tog mobil. Det var Liam der ringede. Jeg tog den op til øret. Mads stod og gav mig "elevator-blikket" flere gange. "Det er Jennifer." Sagde jeg stille ind i telefonen. "Det er Liam." Sagde han lavt. "Hva så?" sagde jeg glad og lagde mig på min seng. "Vi kører her fra nu, så er ved dig om 5 minutter!" Sagde han og lagde på. Jeg smilede lidt for mig selv. Jeg rejste mig og gik ind i stuen. Jeg skulle have min pung med. Jeg lagde min mobil ned i den sorte pung sammen med visitkortet fra Mr. Whinson. Jeg gik ud i gangen hvor Mads havde fundet mine converse frem. Jeg tog dem hurtigt på og åbnede døren. Mads hoppede som sædvanligt meget elegant ned af trapperne. Jeg rystede let på hovedet og lukkede døren efter os. Jeg hoppede stille ned af trappen. Uden for døren holdt den velkendte bil. Mads havde allerede sat sig ind. Jeg gik stille hen til bilen. Jeg satte mig ind ved siden af Liam. "Hej Liam." Sagde jeg og smilede genert til ham. "Fed slæde!" udbrød Mads. Liam og jeg kunne simpelt hen ikke holde op med at grine. Mads sad uforstående på bagsædet. Han lænede sig fornærmet tilbage og kørte en hånd gennem hans hår, så hans halv lange pandehår blev trukket tilbage. Jeg lænede mig også tilbage. Tankerne fløj igennem hovedet på mig

~

Hvordan skal jeg sige hej? Hvem er hvem? Hvordan mon de bor? Bor de alle sammen samme sted? Mon de har nogle "ung-fyr" ting? 

~

Da jeg kom ud af min egen verden var vi foran et stort hvidt hus. Der var en stor låge ind til grunden. Liam fandt en fjernbetjening fra lommen. Lågen gik stille op og gjorde det muligt at se ind i haven. Liam kørte stille ind og efter et par få meter kunne man se ind i en gigantisk garage. Der var en stor sort firhjulstrækker. "Skal du med ind?" Liam stod og kiggede på mig. Jeg kom ned på jorden igen og tog mig selv i at stirre med åben mund på firhjulstrækkeren. Jeg åbnede døren og gik ud. Jeg kiggede rundt efter Mads og nåede lige se hans fødder,som var på vej op af trapperne. Jeg smilede let og fulgte med op af trapperne. Vi kom op i en hvid gang. Vi tog skoene af og gik ind i stuen. Det var en stor stue. To store hvide sofaer. Et glas bord. En stor fladskærm. Et fodboldbord? Drenge... Jeg satte mig stille på sofaen. Liam tog et lille tilløb og hoppede over armlænet på den anden sofa og landede på maven. Der slap et lille grin over mine læber. Mads lagde sig på den sofa jeg sad på og lagde hovedet på mit lår. "Liam, er det dig?" En stemme lød ude fra gangen. Lidt efter kunne man høre trin på en trappe. Ikke ståltrappen, som vi kom op af. Det lød mere som en trætrappe. Lidt efter kom der en blond fyr ind i stuen og løb hen til sofaen hvor Liam lå. Jeg kiggede spørgende ned på Mads. "Niall" hviskede han, så kun jeg kunne høre det. "Hej Niall skatter!" Sagde Liam og vendte sig om, så han lå på ryggen. "Det her er Mads og Jennifer." Sagde han og rakte armen over mod os. "Hvor er i dog søde sammen." Sagde han lagde hænderne på brystkassen. "Vi er ikke kærester." Sagde jeg stille. Niall kiggede glad over på os. "Det var for sjov, Jennifer." Sagde han og rejste sig. Han begyndte at grine. Hans latter var sød. Sukkersød. Mads satte sig op. Niall satte sig på mit skød. Det var lidt underlig, men jeg smilede bare. Han lagde armene om mig og lagde hovedet på min skulder. Lidt efter kom der tre andre drenge ind i stuen. En sort håret fyr. Han så ret godt ud. Han havde en fed stil. En anden havde mørkt, krøllet hår. Han havde et par lyse bukser og en skjorte på. Han smilede stort. Han sad på ryggen af en vildt lækker fyr. Han havde det sødeste smil og de pæneste øjne. Han havde en stribet trøje på og et par rødlige bukser på med sorte seler. Han så faktisk lidt sexet ud. Hvad sker der med mig? Jeg har aldrig før kaldt nogen for sexet! Hvad sker der med mig? Er jeg syg?

"Jennifer?" Stemmen fik mig tilbage. Det var Niall. Han sad og prikkede til mig. Da jeg kom til mig selv igen begyndte han og grine og begyndte at kilde mig. Jeg begyndte automatisk at grine og prøve at få ham til at stoppe. "Niall, lad dog pigen få lidt luft." Det var en fantastisk stemme. Jeg vendte mig rundt og så den sexede fyr stå lige bag ved sofaen. "Okay, Boobear." Niall hoppede ned fra mit skød. "Boobear?" Jeg kiggede nervøst og usikkert op på den sexede. "Ja. Det kalder folk mig." Han satte sig mellem Mads og jeg. "Hvad hedder du så rigtigt?" Jeg kiggede usikkert på ham. Det var et dumt spørgsmål jeg lige havde stillet ham. Der kom en lille latter fra ham. "Jeg hedder Louis." Sagdehan og kørte en hånd gennem håret og smilede stolt. "Jamen hej, Louis" Jeg smilede så sødt jeg kunne. "Hej Jennifer" Sagde han og holdte hånden frem. Jeg tog fat i den og smilede skævt. Jeg vendte mig halvt om mod de to andre drenge. "Jeg gætter på at søde krøltot er Harry Styles." Sagde jeg drillende. Jeg kunne se, at han rødmede lidt. "Og så må du være... Zack?" Jeg kiggede usikkert op på ham. Igen hørte jeg en latter. Det var Liam. "Nej. Jeg hedder Zayn." Han smilede usikkert og satte sig henne ved Liam. "Undskyld." Jeg kunne mærke varmen stige i mine kinder. Jeg kiggede ned på mine ben. Hvorfor var jeg så dum? Jeg burde have læst hvem de forskellige var, for jeg havde jo ligesom mødt Liam. "Det går nok Jennifer." Sagde han glad. "Bare kald mig Jenny." Sagde jeg og tog begge hænder om min pung. "Hvad har du i den?" Louis havde noget at tage min pung, før jeg havde trukket den til mig. Han åbnede den. "Mobil, nøgler.." Han lagde tingene på hans lår. "...visitkort?" Han lagde pungen og vendte kortet. "Mr. Whinson. Fotograf og instruktør." Sagde han stille. "Hey! Er det ikke ham vi har fået taget billeder ved før?" Liam havde sat sig op. "Jo. Han var vildt god." Niall lå på gulvet. "Hvorfor har du hans visitkort?" Louis lagde min mobil og nøgler ned i pungen igen. "Han kom ned på mit arbejde og sagde at han gerne vil aftale et photoshoot med mig." Sagde jeg og tog pungen og kortet. "Ring dog til ham!" nærmest råbte Niall. "Okay. Okay" sagde jeg stille. Jeg tog min pung og tastede nummeret fra kortet. Jeg tog mobilen op til øret. De andre sad og kiggede nysgerrigt på mig.

 

-------------------------------------

Dette kapitel blev ikke så langt, men der var gået lidt tid siden jeg skrev sidste kapitel og når der ikke er så mange kapitler i forvejen.

Undskyld stavefejl eller forvirrende sammenhæng.

I må meget gerne like og skrive en kommentar.

// Milla.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...