My Lovelife - 1D

18-årige Jennifer bor i London. Hun bor alene i en lejlighed, men hendes bedsteven, Mads kommer og er ved hende det meste af tiden. Han bor der næsten. Jenny arbejder på en Kaffebar i London og en dag bliver hendes liv ændret. Hun kommer til at møde drengene fra One Direction og hendes liv bliver meget mere forvirrende.
Hvad hun troede var sandt viser sig at være falskt

20Likes
5Kommentarer
1787Visninger
AA

6. Something on his mind

Jeg satte mig op med et sæt. Sveden trillede ned af mit ansigt. Jeg kiggede på klokken. Den var halv otte. Mads var sikkert ikke stået op i nu. Jeg tørrede sveden af med min arm. Jeg prøvede at slappe af. Hvorfor drømmer jeg sådan nogle drømme? Skulle det betyde noget eller var det normalt? Jeg rejste mig og fandt noget tøj. Mit normale ''stor-trøje-og-shorts-outfit'' kunne jeg ikke have på for de var til vask. I stedet tog jeg et par stramme jeans. De var lidt for små, men sad fantastisk over min røv og på mine ben. Jeg kiggede alle mine trøjer igennem. Der var ingen løse trøjer, så jeg var nød til at tage en stram top. Det var ikke lige mig at have den slags tøj på, men jeg havde ikke andet. Jeg gik ud på badeværelset og gik ind i badet. Det ville nok vække Mads, men jeg håbede det ikke gjorde, for han skulle ikke på arbejde i dag, så jeg ville lade ham sove. Vandet i bruseren var koldt. Iskoldt. Jeg skreg da vandet ramte min hud. Jeg hoppede ud af badet og tog håndklædet rundt om mig. Spidserne af mit hår var blevet vådt og dryppede ned af min ryg og ramte kanten af mit sorte håndklæde. Lidt efter gik døren op. Mads stod iført boxershorts og med en paraply i hånden. ''Hvad sker der?!'' Råbte han og kiggede rundt på badeværelset. Jeg begyndte at skraldgrine. Han kiggede underligt på mig. ''Hvad?'' Han slappede mere af i musklerne, men var klar hvis der kom nogle. ''Vandet var bare koldt.'' Jeg gav ham elevator blikket og tog mig i at smile. Hvad tænkte jeg på? Han var min bedste ven. Ikke andet. Altså han så godt ud og havde en god krop, men jeg kunne ikke se os sammen.
Han slappede af og kløede sig i nakken. ''Nå, okay. Jeg vil gå ned og kigge til fyret.'' Han vendte rundt på hælen og gik ud af værelset. Jeg kunne høre døren gå op. ''Mads! Bukser!'' Råbte jeg og fniste lidt for mig selv. Jeg kunne høre døren lukke og fodtrin inde i stuen. Jeg vendte mig rundt og kiggede i spejlet. Jeg valgte at vaske mig med vaskeklud og tage lidt deodorant og parfume på. Jeg tog hurtigt tøj på. Jeg gik ud af badeværelset. Min mobil lå og lyste på mit natbord. Jeg gik hen og tog den op til øret. ''Det er Jenny.'' Sagde jeg og lagde mit vasketøj i vasketøjskurven. ''Hej Jennifer. Det er Steward Whinson.'' Det var den velkendte stemme, som jeg havde regnet med at høre i går da jeg ringede til ham. ''Hej Steward.'' Sagde jeg glad og gik ind i stuen. ''Det blev lidt sent før mødet blev færdigt i går, men eg ringede så hurtigt jeg kunne. Er du stadig interesseret i få et photoshoot?'' Han lød glad. Eller spændt. Mads kiggede forvirret på mig. Jeg mimede Stewards navn. ''Ja. Det er jeg.'' Sagde jeg og satte mig ned ved siden af Mads. Han sad stadig i Boxershorts og havde fundet lidt morgenmad. Han sad og så på fjernsynet. ''Godt. Jeg henter dig på dit arbejde omkring klokken 5 i eftermiddag, så kan du se studiet og hvilken slags billeder du kan vælge at få taget.'' Sagde han stille og ventede på min reaktion. ''Super. Så ses vi.'' Sagde jeg glad og lagde på. Jeg lagde min mobil på sofa bordet. ''Godmorgen Hotte.'' Sagde jeg drillende. Han grinte og lagde armen om mig. ''Hvem var det der ringede?'' Sagde han og lagde hovedet let på mit hoved. ''Ham fotografen.'' Sagde jeg og lagde armene om hans mave. ''Han henter mig efter arbejde og tager mig med til hans studie.'' Hans mave var varm. ''Må jeg komme med?'' Han kiggede ned på mig. ''Det tror jeg nok, men ikke noget med at føre ordet.'' Jeg grinte lidt og løftede hovedet, så jeg kunne se ham ordentligt. ''Vil du med på arbejde?'' Jeg trak mig lidt væk, så jeg kunne se mere end hans øjne. ''Okay. Jeg skal bare lige hurtigt hjem og have andet tøj på.'' Han smilede og spiste det sidste af hans franskbrød.  Han rejste sig og gik ud i køkkenet. Han løb lidt frem og tilbage, for jeg skulle møde klokken ni og klokken var lidt over otte nu. Jeg rejste mig og gik ud og tog mine sko på og min jakke. Da Mads kom ud havde han min mobil i lommen. ''Her er din mo...'' Han kiggede op fra min mobil og gav mig elevatorblikket. ''Wow, hvor ser du godt ud!'' Han holdte min mobil foran sig. Jeg rødmede lidt og var overrasket. Den måde han sagde det på. Den var sød, charmerende og venlig. Normalt ville han have sagt det med en drillende stemme. ''Tak.'' Sagde jeg stille og tog min mobil. Han tog hurtigt sine sko på og åbnede døren. Denne gang hoppede han ikke ned af trappen. Han ventede på at jeg havde låst døren. Hvad var der galt med ham? Jeg gik stille ned af trappen. Han gik stille bag ved mig. Da vi nåede ud af den nederste dør. ''Er du okay?'' Jeg vendte mig om og kiggede op i hans flotte øjne. ''Ja, hvorfor skulle jeg ikke være det?'' Han kiggede lidt forvirret på mig. ''Du hoppede ikke ned af trappen på den elegante måde du plejer og du går bag ved mig. Du plejer at ville gå foran mig og åbne døre og alt muligt.'' Jeg kiggede nervøst på ham. Han kiggede ned i jorden. ''Hvad er der?'' Sagde jeg stille og prøvede at gå øjenkontakt med ham, men han fastholde blikket i jorden. ''Jeg vil ikke snakke om det.'' Han kig forbi mig og over mod parkeringspladserne. Hvad skete det med ham? Hvorfor virkede han så trist? Hvad mon havde gjort ham så trist? Jeg fulgte stille med.

***

MADS' SYNSVINKEL

Der var stille i bilen. Vi havde været hjemme ved mig, men stemningen var ikke blevet bedre. Hun sad bare og kiggede ud af forruden. Skulle jeg fortælle hende det? Jeg har først selv lige fået det at vide. Hun ville blive forvirret, vred og ked af det. Jeg ville ikke såre hende. Hvordan kan man fortælle den det? Det er svært at fortælle hende sådan noget. Hvordan ville hun tage det? Jeg måtte finde det rigtige tidspunkt at fortælle hende det. Hun skulle ikke høre det fra andre. Det var dog kun hendes bror, Luke og jeg der vidste det, men en af os måtte fortælle hende det og han ville ikke gøre det, for han vidste heller ikke hvordan han skulle sige det, for de snakkede ikke så meget sammen efter deres forældre døde. Skulle vi sige det sammen?
Pludselig var vi ved kaffebaren. Jeg sukkede lavt og slukkede bilen. Jeg steg ud og det samme gjorde Jennifer. Vinden fik hendes hår til at blafre, så hun sukkede lavt. Jeg låste bilen og gik hen til døren. Jennifer havde nøglen. Hun låste den hurtigt op og gik ind. Jeg begyndte at sætte stolene ned. Hun gik hen og vendte skiltet, så det viste folk på gaden at der var åbent. Hun så ikke særlig glad ud, men jeg var vist heller ikke mig selv. Jeg rystede lidt på hænderne da jeg satte den sidste stol ned. Hvorfra vidste jeg enlig hvem Jennifer rigtig var? Hvorfor havde vi fået brevet? Hvorfor havde Luke sendt hende brevet? Hvor var jeg glad for at det var mig der havde åbnet brevet og ikke hende. Hun skulle ikke få det at vide igennem et brev. Hun fortjente bedre.

***

JENNIFERS SYNSVINKEL

hvorfor var han så underlig? Han holdte et eller andet hemmeligt for mig, men hvad?

Jeg måtte lade være med at tænke på det, for det fik mig til at virke nedtrykt og på arbejde skal jeg være glad og smilende.

***

Da klokken var lidt i fem vendte jeg skiltet på døren. Der var stadig nogle ældre damer her. De samme damer, som havde givet Mads en kompliment i lørdags. De rejste sig og smilede venligt. ''Farvel, Jennifer. Ses i morgen.'' Sagde de i munden på hinanden. De var så søde. Jeg satte stole op. Mads tørrede bordene af inden. Da vi stod oppe ved disken og snakkede om hvordan Stewards studie ville de ud, så kom Steward ind af døren. Han holdte bare døren åben og gjorde tegn til at vi skulle følge med. ''Min ven, Mads kommer med, hvis det er okay.'' Jeg kiggede på Steward. Han havde et sødt smil. Han lignede den lidt hårde type, men når han smilede lignede han en blid ældre mand. ''Selvfølgelig.'' Sagde han glad og lukkede døren efter os og gik hen til bilen. Jeg låste døren efter os og gik efter Steward. Han stod og holdte døren til en limousine. Jeg havde aldrig været i en limousine før. Det var alt for dyrt for mig. Steward åbnede syren for os og vi satte os ind. Der var sæder næsten hele vejen rundt. Den var en stål skål med champagne. Dem kunne godt ligne lidt en pokal, hvis der var lidt flere detaljer og de der håndtag ude i siden. Der lå isterninger rundt om champagnen. ''Vil i have et lille glas?'' Steward løftede flasken op. ''Jeg plejer ikke at drikke.'' Sagde jeg stille. Jeg havde ikke rørt alkohol efter mit misbrug efter mine forældre døde. Jeg drak for at prøve og glemme tanken om at jeg var der da de døde.
''Okay. Hvad med dig Mads?'' Han kiggede over på Mads. Han sad i sine egne tanker. Gad vide hvad han tænkte på. ''Mads?'' Jeg puffede blidt en albue i siden på ham. Han så lidt forvirret på mig. ''Vil du have et glas champagne?'' Steward holdte et glas med champagne op foran ham. ''Nej tak.'' Sagde han og kiggede stille ned i gulvet af limousinen. Hvad var der galt med ham? Han plejer at tage i mod mindst et glas, hvis folk byder ham det. Der må virkelig være noget der går ham på nerverne.

***

Da vi nåede studiet havde Steward allerede drukket to glas champagne, så han var i godt humør. Han var ikke som unge er normalt når de er lette beruset. De fleste provokerer andre eller er snobbet over for andre, men Steward han blev i godt humør når det var og det var dejligt, for det lettede lidt spændingen mellem Mads og jeg. Han viste os hans studie. Det var i et stort hvidt rum. Der var store lamper der var rettet mod et grønt tæppe lignende ting. Det var bredt og højt. Det lå lidt hen af gulvet. Det var vidst der modellen skulle stå når der blev taget billeder. Vi gik videre igennem en lang gang. Der var mange forskellige modeller. Brunetter, blondiner, kvinder, mænd, halvnøgne og fuldpåklædte. Jeg tror jeg holder mig til det med fuldpåklædning. Vi kom ind på et kontor. Farverne der inde var primært sort, rød og hvid. Steward åbnede en af skufferne i det sorte skrivebord. Han fandt tre store mapper frem. Han lagde dem i en bunke på bordet. Skulle vi til at se alle de billeder igennem? ''Okay, Jennifer. Nu skal du lige svare mig om du ville have normale billeder, billeder sammen med en anden model eller nogle lidt frække billeder?'' Han han pegede på mapperne når han sagde det der stod på dem. ''Jeg holdet mig til normale billeder.'' Jeg kunne mærke varmen i mine kinder. ''Okay.'' Han lød lidt trist i stemmen. ''Her er nogle outfits du kan vælge i mellem. Du kan altid bare vælge en kategori og så vælger vores stylister noget de synes passet til dig.'' Sagde han og slog op i mappen. Han slog op på den første side hvor der stod de forskellige kategorier. Sommertøj, vintertøj, afslappet tøj, galla, uniformer og dulle. ''Jeg tror jeg tager sommertøj.'' Sagde jeg glad. ''Men jeg kan også godt lide galla.'' Jeg stod og tænkte lidt. Pludselig ringede hans telefon. ''Tænk du bare videre.'' Han tog hans telefon og gik ud af kontoret. Hvad skulle jeg vælge? Jeg elskede sommer og løst tøj, men samtidig kunne jeg også godt lide galla, hvor man klæder sig fint på og viser din flotte figur frem med en stram kjole. Jeg havde jo huden til sommertøjet, for jeg var stadig lidt brun fra i sommers. De fleste mister deres farve her omkring November og December, men ikke jeg. Jeg er næsten altid brun. Hvad skulle jeg vælge? Kunne man vælge begge? Så jeg kunne få taget nogle billeder med begge ting eller ville det tage for lang tid at skifte? Hvorfor er jeg altid så ubeslutsom?

Jeg slog op under kategorien galla. Der var en masse flotte kjoler. Der var mange 'havfrue-kjoler', men der var også mange der gik til omkring knæet. Jeg var vilde med dem. Jeg slog også op på sommertøjet. Der var en masse farverige shorts og en masse flotte t-shirts og toppe. Det var så farverigt. Hvor var det dog svært. ''Hvad synes du jeg skal vælge?'' Jeg vendte om på hælen og kiggede på Mads. Hun kiggede chokerende på mig. ''Øhh..'' Han virkede lidt flov, men jeg plejer jo heller ikke rigtig spørge ham hvilket tøj jeg skal vælge. Kun hvis jeg skulle med ud og spise med hans familie. Godt nok havde jeg kendt ham og hans familie siden jeg var 10, men jeg var stadig usikker på hvad hans familie synes om mig. ''Jeg synes du skal tage den du vil føle dig mest som dig selv i.'' Han smilede og lagde armene om livet på mig. Jeg smilede glad tilbage. Han var ved at blive glad igen. Hvor var det dejligt.Jeg lagde armene om ham. Hvor var han dejlig at kramme. Jeg kiggede over på mappen igen. ''Hvilken en af dem ville se bedst ud på mig?'' Jeg kiggede på Mads. Han slap mig og gik hen til mappen. Han tog den op. ''Altså gallakjolerne vil nok fremhæve dine bryster og din røv.'' Han smilede og pegede så på sommertøjet. ''Sommertøjet vil fremhæve din røv, men stadigvæk vise hvor flotte ben du har og hvor god en mave du har og hvis du skal i en bikini vil den jo også fremhæve dine bryster.'' Han smilede og virkede som en af de der bøssede stylister der er med i film. Jeg begyndte at grine. Han var sig selv. Jeg havde fået min ven tilbage igen. Min bedste ven. Jeg tog mappen og satte mig i en af stolene der var på den anden side af kontorbordet. Hvad ville jeg være bedst til at vise som model? Det ville nok være sommertøjet, men gallakjolerne fik mig til at virke mere elegant. Hvor jeg hadet at skulle træffe valg. Jeg skulle træffe et valg. Jeg kom i tanke om at jeg havde en mønt i baglommen. Jeg tog den op. De fleste mennesker ville nok lave plat eller krone, men jeg ville gøre noget andet. ''Mads! Tag denne mønt i en af dine hænder.'' Sagde jeg og gav ham mønten. ''Ændre så hånd et par gange bag ryggen og hold hænderne fremme foran dig.'' Han gjorde som jeg sagde og holdte hænderne frem. ''Hvis jeg får mønten så skal jeg have galla, men ikke så skal jeg have sommer.'' Jeg kiggede lidt på hænderne. For en gang skyld var det godt at han havde så store hænder. Jeg pegede på hans højre hånd. Han vendte den rundt og åbnede den, så jeg kunne se om mønten var der eller ej.

--------------------------------------------------

Tak fordi i læste med og undskyld, for stavefejl.

Skriv gerne hvad i synes.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...